NVIDIA Fremviser Fermi Til CESSkrevet af Thomas Christensen | 5-1-2010 - 22:23 | 1936 visninger | | Hop til seneste svar Man omtaler aldrig officielt en lancering af nye grafikkort før der trykkes på go knappen, og NVIDIA må i stedet nøjes med at fremvise GF100 chippen i Fermi designet til det forestående CES, som starter på torsdag.
"Oh, and there will be a sneak peek of GF100 at our booth at CES in Las Vegas next week."
Sådan lyder budskabet fra NVIDIA på Twitter og Facebook, som altså fremviser næste generation Geforce grafikkort med topchippen GF100 til CES. Nok måtte NVIDIA skuffe fans og sig selv ved at udskyde chippen fra en lancering inden årsskiftet, og det bliver ikke gemt bag NDA'er og lukkede pressebriefinger, men fremvist til folkets-messe.
Ironisk nok giver fremvisningen vind i sejlene på de sidste par ugers informationer om en udskydelse til marts, da en fremvisning i januar ikke blot udelukker en CES lancering, men også skyder forhåbningerne om en januarlancering i sænk.
Fremvisning af retailkort bliver det næppe til, men mon ikke de vil fremvise enten 3D Blu-ray, som også blev lanceret og fremvist i december, eller en titel som Batman udført af deres kommende topchip GF100. |