Seneste forumindlæg
Login / opret bruger
Afstemning


Nyheder

Radeon HD 5000 Nu Til Kr. 600-700

Skrevet af Thomas Christensen | 14-1-2010 - 23:36 | 4592 visninger | 21 kommentarer | Hop til seneste svar

Hvis 650-799 kroner er dit budget eller du blot ønsker så meget nyt og støjsvagt grafikkort for pengene til en HTPC, har AMD måske en lille godte, da deres Radeon HD 5000 serie netop er lanceret i den næstbilligste prisgruppe.

Den lavere prisgrænse for Radeon HD 5000 serien er opnået med Radeon HD 5600 serien, der modsat både 5700 og 5800 serien kun består af et enkelt kort: Radeon HD 5670. Med 400 shader enheder er den ingen fartdjævel, men den har alligevel et maksimalt output, som kun er ca. en fjerdel lavere end sidste generations første topmodel i Radeon HD 4870 med 620 GigaFLOPS.

Ifølge AMD kan den optimale forhold nå ned på 14 watt i idle (typisk forbrug på 61 watt), og sammen med en HDMI (v1.3a)og DVI kunne den være et godt bud på et grafikkort til den sekundære maskine eller HTPC, som både skal kunne spille lidt og bruges til at afspille forskellige HD medier på fjernsynet. Med et lille single slot design skulle den passe i alle kabinetter, men den ydelse kortet trods alt kommer med, kræver aktiv køling i referencedesignet.

Radeon HD 5670 kommer med CrossFire egenskaber og stik, men prisgruppen appellerer ikke just til CrossFire med de mange større og hurtigere modeller i samme generation, og nogle kort kan komme uden CrossFire egenskaber. Ligeledes understøtter den AMD's Eyefinity, som giver bedre mulighed for at styre flere skærme, så ens spil bliver fordelt ud over f.eks. tre skærme og dermed giver ekstra informationer. Foruden folk med tre skærme næppe vælger et sådan budget kort, er nytteværdien af Eyefinity i Radeon HD 5760 svær at få øje på, da de to eller tre gange så mange pixels nemt bliver for hånd en opgave i de ganske få spil, som giver mulighed for at vise ekstra indhold via Eyefinity.

Kortet placerer sig mellem Radeon HD 5750 og de kommende entry level grafikkort. Netop denne prisgruppe er ligesom den knapt så nødvendige CrossFire og ligegyldige Eyefinity understøttelse kortets store udfordring. Radeon HD 5700 serien og kr. 800-1200 prisgruppen er oftest den laveste inden prisbesparelsen koster for meget ydelse og de mindre serier kommer med samme video egenskaber, men i et lavere strømforbrug og støjniveau. Den kan derfor være fanget mellem to forbrugsmønstre, hvor den ældre Radeon generation og de større Radeon HD 5000 grafikkort giver mere spiloplevelse for pengene samt de mindre modeller er bedre tilpasset til video og idle brug.

AMD har ved samme lejlighed løftet sløret for Radeon HD 5500 serien og 5450 kortet, begge entry level til det lavest mulige budget. Radeon HD 5500 modellen har endnu ikke et modelnavn, men 5550 eller 5570 er de to muligheder. De er endnu ikke frigivet, og bliver det første i starten af februar. AMD har blot benyttet lejligheden til at løfte sløret for dem, og dermed tilføje endnu flere kort og prisgrupper til DirectX11 PR-listen og håneretten overfor NVIDIA, som fortsat kæmper på at få deres næste grafikkortgeneration klar. 

Kort Radeon HD 5870 Radeon HD 5850 Radeon HD 5770 Radeon HD 5750 Radeon HD 5650
Chip modelnavn RV870 @ 40nm RV870 @ 40nm RV840 @ 40nm RV840 @ 40nm RV810 @ 40nm
Transistorer 2.150 millioner 2.150 millioner 1.040 millioner 1.040 millioner 627 millioner
Shader enheder 1.600 1.440 800 720 400 stk.
Texture enheder 80 stk 72 stk. 40 36 20 stk.
Kerne frekvens 850 MHz 725 MHz 850 MHz 700 MHz 775 MHz
Shader output 2.720 GigaFLOPS 2.088 GigaFLOPS 1.360 GigaFLOPS 1.008 GigaFLOPS  620 GigaFLOPS
Pixels/clock (ROP) 32 stk. 32 stk. 16 stk. 16 stk. 8 stk.
RAM frekvens 4,8 GHz 4,0 GHz 4,6 GHz 3,6 GHz 4 GHz
RAM bus 256-bit 256-bit 128-bit 128-bit 128-bit
RAM båndbrede 153,6 GB/sec 128 GB/sec 73,6 GB/sec 57,6 GB/sec 64 GB/sec
RAM mængde 1024 MB 1024 MB 1024 MB 512/1024 MB 512/1024 MB GDDR5
Lancering 23. september 23. september 13. oktober 2009 13. oktober 2009 14. januar 2010
Pris 379-399 USD 259-299 USD 159-179 USD 109-129 USD  99 USD

|

#1
mikam
Mega Supporter
15-1-2010 - 00:30
http://www.computerbase.de[...]
--
gigabyte ex58-ud5, i7 950, thermalright AXP-140,
samsung ddr3-1600, xfx 260gtx@ sli, pqi ssd
aplus seenium, silverstone zeus, samsung 226BW
Rapporter til Admin
#2
Gill Bates
Gigabruger
15-1-2010 - 05:05
Jeg har et defekt 8800GT men orker næsten ikke RMA. Hvordan vil et HD 5000 klare sig i sammenligning?
Rapporter til Admin
#3
gæsteren
Gæst
15-1-2010 - 06:16
Eyefinity er ikke kun til spil. Nogle vil måske bare have kæmpe skærmarealer til normal desktop brug, grafisk tegning, osv.
Her skærer ATI fint ind i det lille niche som Matrox har haft for sig selv i et stykke tid. Et lille billigt kort som 5670 med eyefinity, 3 digitale udgange, er jo en kæmpe trussel for dem.

#2
5670 er cirka 5% langsommere, men 5670 har cirka 2-3 gange lavere strømforbrug under belastning og cirka 3-4 gange lavere strømforbrug i tomgang.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Rapporter til Admin
#4
Gill Bates
Gigabruger
15-1-2010 - 06:48
3# Går ud fra du mener 5770.. Er der virkelig ikke sket mere i udviklingen på de næsten 2 år jeg har haft 8800GT (som jeg gav næsten samme pris for)? Troede lidt at nyere og endda billigere kort klart ville overgå 8800gt. ;)
--
Rapporter til Admin
#5
MadsE
Semi Supporter
15-1-2010 - 07:13
#4 nej et 5770 nakker dit kort det yder i mange titler bedre end GTX260. et 5670 som for øvrigt slet ikke har noget med highend eller midend at gøre slikker det gamle 9800 GTX lige i røven. http://hwt.dk[...]
Rapporter til Admin
#6
pasztor
Gigabruger
15-1-2010 - 07:47
#4


http://www.videocardbenchmark.net[...] så kan du se lidt på hvor meget dit kort halter i forhold til nye
--
Rapporter til Admin
#7
Jacob XP
Semi Nørd
15-1-2010 - 07:59
61 watt er ikke typisk strømforbrug. Det er maksimalt strømforbrug. Fx til 3D spil eller lign.

Producenterne er blevet ret dygtige til at skrue ned for strømforbruget når der ikke er brug for at kortet bliver udnyttet 100%.
--
A clean house is a sign of a broken computer
Rapporter til Admin
#8
Toft123
Ultra Supporter
15-1-2010 - 08:30
#4 5770 ligger på ydelsesniveau med 4870, som igen ligger over 8800gt, så jeg tror, #3 mener 5670
--
Champagne for my real friends and real pain for my sham friends
Rapporter til Admin
#9
Gill Bates
Gigabruger
15-1-2010 - 09:55
Hvor kommer watt-tallene 14/61 fra?
Jeg ser tal for Radeon HD 5770 (f.eks http://www.tweak.dk[...] ) på 141 watt idle og 266 belastet.
Rapporter til Admin
#10
HenrikM
Junior Nørd
15-1-2010 - 10:19
#9: det er for hele maskinen (og en ret strømforbrugende en af slagsen må man sige..)
Her har du en direkte sammenligning af selve kortenes forbrug, inkl. hvad de tester:
http://www.pcgameshardware.com[...]
5770 (som nok er en mere passende opgradering for dig) bruger naturligvis lige lidt mere i load end 5750.


--
Rapporter til Admin
#11
Thomcat
Monster Nørd
15-1-2010 - 10:22
#9 det er jo også et ANDET gfx du linker til - altså 5770 og 5650 er IKKE det samme :)
Rapporter til Admin
#12
Gill Bates
Gigabruger
15-1-2010 - 10:27
#11 vi snakker da om begge..? men mest 5770 ;)
--
Rapporter til Admin
#13
JAG
Ultra Nørd
15-1-2010 - 13:49
mindre typo: "fjerdel" ?? Ellers spændende artikel..keep up! ;)
--
Envy24HT+AKM AK4381+AKM AK5380 = M-Audio Revolution 7.1
Rapporter til Admin
#14
crucial-kid
Nyhedsredaktør
15-1-2010 - 20:05
#7
Det er med AMD's egne ord. Tror det er at tage højde for varmeforskelle ind i maks load. Ikke desto mindre er det ordret citeret, typisk.

#3
Ahh det var måske lige at skrue den en tand for meget. I et system bruger du måske maksimalt 10-20% mere strøm afhængig af systemet. 8800GT bruger ikke så fandens meget mere strøm i idle end 8500GT, og det bruger mindre strøm i idle end både 5770, 5750 og 5670.
--

Mvh. Thomas Christensen.

Rapporter til Admin
#15
HenrikM
Junior Nørd
15-1-2010 - 20:51
#14: strømforbrug:
http://www.pcgameshardware.com[...] (2/3 nede på siden)
http://www.xbitlabs.com[...]
(det er med nyere 55nm 9800gt og ikke det originale 8800gt)
http://media.bestofmicro.com[...]
(delta af total system forbrug, altså en lidt anden slags måling, og de skriver ikke hvad det er, men næppe furmark/occt)
Og klart at 8800/9800 bruger mere i idle end alle de nye kort, selvom den er rimelig fornuftig der, og så helt op mod 100w mere i load, hvis vi snakker (urealistisk) furmark/occt load.
Rapporter til Admin
#16
mikam
Mega Supporter
16-1-2010 - 10:10
Hej CK
Kunne du ikke se at få rettet de to steder - i teksten på forsiden og i tabellen - hvor der står 5650 i stedet for 5670? Lidt forvirrende og komisk når man tænker på at du skriver at der kun er et kort i serien ;)
--
gigabyte ex58-ud5, i7 950, thermalright AXP-140,
samsung ddr3-1600, xfx 260gtx@ sli, pqi ssd
aplus seenium, silverstone zeus, samsung 226BW
Rapporter til Admin
#17
Gill Bates
Monsterbruger
1-2-2010 - 14:18
Meget forvirrende. Der står også HD 5760 et sted. ;)
--
Rapporter til Admin
#18
JAG
Ultra Nørd
1-2-2010 - 14:25
Flue-knepperi @ max......Der findes ikke noget ord der hedder "fjerdel" ??
Det hedder "en fjerde-del" ....altså det kvarte ;)
--
Envy24HT+AKM AK4381+AKM AK5380 = M-Audio Revolution 7.1
Rapporter til Admin
#19
Gill Bates
Monsterbruger
1-2-2010 - 18:45
Det kommer an på om han rent faktisk snakker om en fjer. En fjer er jo ikke meget, så hvis det er en fjer-del, er det uhyre lidt der er tale om. hæhæ ;)
--
Rapporter til Admin
#20
SNakeFlyingHigh
Ny på siden
9-2-2010 - 17:13
#4 - Syntes du skal kigge på nogle benchmarks rundt omkring, inden du vælger at dømme for dumt :D. En af grundene til en ATI 5000 serie kort ikke kan sammenlignes med et 8800 GT, er nemlig din egen pointe "tid". Forskellen er rent teknisk simpelthen kæmpe stor, og uden sammenligning.

En af de steder jeg kigger efter benchmarks er Overclockersclub, som levere et rigtig godt stykke arbejde. Efter jeg læste din kommentar, skyndte jeg mig ind og kigge.
- Det 8800GT kort de har testet er fra "Palit" og bliver sat op i mod kort fra den gamle HD 3000 serie. Det skulle virkelig være mere end nok til at åbne dine øjne, og se lidt anderledes på tingene. Fordi inden for de sidste 2 år er der sket voldsomt meget, så meget at det er ubeskriveligt :D..

Hvis du for lyst til at se overstående benchmark eller andet så er link her..
- http://www.overclockersclub.com[...]
Overstående benchmark er 3Dmark 06, hvilket selvfølgelig er langt fra den eneste kilde:D..

--
Rapporter til Admin
#21
Kewler
Semibruger
18-2-2010 - 21:59
Smid et 5870 i maskinen, og du vil kun kunne se at dit gamle 8800 ikke havde max fps i forhold til hvad du får med et 5870.

Har selv lige bygget ny maskine og hoppede fra et 4890 OC til et 5870. Og selvom jeg kørte alt rent før får jeg endnu bedre fps nu - så hvis I overvejer at smide en 2.500-3.000 kr. afsted efter nyt grafikkort - så gør det til AMD's side :)
--
Rapporter til Admin

Opret kommentar

Dit navn:

Din e-mail adresse:

         
Indtast teksten fra billedet
Din kommentar: