Seneste forumindlæg
Login / opret bruger
Afstemning


Nyheder

Ny OCZ Turbo SSD Til De Få Og Hurtige

Skrevet af Thomas Christensen | 22-2-2010 - 22:33 | 2329 visninger | 8 kommentarer | Hop til seneste svar

Har man en ny hastighedskonge plejer den røde løber at blive rullet ud til høje PR-toner fra marketingtrompeterne, men ikke hvis man hedder OCZ og lige har skubbet Intel af SSD-tronen for første gang siden Intel meldte deres ankomst på det hastigt voksende SSD-marked.

Deres opsigtvækkende sejr ved de mindste og tilfældige skriveoperationer over Intel, som ellers har domineret dette parameter siden deres første retail SSD'er blev annonceret kommer på baggrund af en ny Indilinx SSD-controller ved navn SandForge-1500. Netop denne controller kan være årsagen til, at OCZ kun frigiver det nye hastighedsmonster i en begrænset periode. Lillebroderen SandForge-1200 vil ifølge tidligere roadmaps fra OCZ overtage spotlightet på retailmarkedet. En mulig forklaring kunne være, at OCZ grundet deres position på markedet og tætte bånd til Indilinx har sikret sig en sending af Indilinx's største SSD-controller til favorabel pris, og derfor begrænser udbuddet.

Vertex Limited Edition som den hurtige 2,5" SSD hedder, kommer med en kapacitet på 100 eller 200 GB . De har samme SATA 3Gb/s interfase som konkurrenterne, og lister den maksimale læsehastighed til 270 MB/sec og skrivehastigheden til 250 MB/sec. Den understøtter naturligvis også TRIM ligesom alle OCZ's andre modeller bygget over Indilinx SSD-controllere.

Priserne er da også i top med en salgspris for 200 GB modellen på 900-950 USD og 400-450 USD for 100 GB modellen. Ønsker man sig et bedre alternativ til Intel's anden generation SSD'er skal man nok fortsat kigge på OCZ's ældre modeller eller vente til de frigiver de billigere modeller på SandForge-1200 SSD-controlleren. Spørgsmålet er så, hvor meget ydelsen falder ved skiftet.

- indtil vi får styr på billedfunktionen igen, kan i tjekke den ud her.

|

#1
schoen2003
Monsterbruger
27-2-2010 - 18:18
awesome hvornår kommer den til dk. og hvad vil den koste
--
hvis der er en, der har en lækker bærbar til salg maks 8000 kr så send en mail med specs. den skal være bedre end mmvision
Rapporter til Admin
#2
Bjorno
Ultra Supporter
27-2-2010 - 20:30
Hold da op. Man betaler for ydelse, men ssd er for ungt et produkt til at være rigtig interessant endnu. Det er simpelthen for dyrt.
--
Det er noget værre noget!
Rapporter til Admin
#3
mikam
Mega Supporter
27-2-2010 - 20:40
#2
Tja, det kommer jo an på hvem man er :) Jeg gav 2800 for min OCZ Summit 120gb, mange penge, men så kan jeg også glæde mig over den næsten hver dag i mange år frem. Glæde mig over at alting går så usandsynligt hurtigt at computeren nærmest reagerer inden man har klikket med musen ;)
Så er pengene jo alligevel giver godt ud.
--
gigabyte ex58-ud5, i7 950, thermalr. TRUE black,
samsung ddr3-1600, xfx 260gtx@ sli, pqi ssd
aplus seenium, silverstone zeus, samsung 226BW
Rapporter til Admin
#4
Mathias
Gæst
28-2-2010 - 12:18
Jeg har faktisk en helt ny 30gb SSD disk fra OCZ, til salg :)

http://www.hardwareonline.dk[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Rapporter til Admin
#5
MartinKargo
Nørd
28-2-2010 - 23:03
Hvor kan den købes henne?
--
P6T Deluxe v2 | i7 920 D0 | 6GB Mushkin Blackline | 8800GTS-512 SLI | HX620W | SpinPoint F1 | 2x 226BW. http://peecee.dk[...]
Rapporter til Admin
#6
MartinKargo
Nørd
1-3-2010 - 18:36
200GB her http://www.memoryc.com[...]

Til små 6200kr.. Er stadig interesseret i at få af vide hvor 100GB versionen kan erhverves henne, og hvad den koster.
--
P6T Deluxe v2 | i7 920 D0 | 6GB Mushkin Blackline | 8800GTS-512 SLI | HX620W | SpinPoint F1 | 2x 226BW. http://peecee.dk[...]
Rapporter til Admin
#7
krellef
Junior Nørd
6-3-2010 - 19:48
hahaha..."hvad skal jeg vælge? En helt ny pc eller en 200GB HDD"?

Fuck hvor er det FORPULET dyrt
--
Heil!
Rapporter til Admin
#8
dr_schlemer
Junior Supporter
7-3-2010 - 05:32
i mine øjne er en 80GB Intel X25-M SSD klart det bedste upgrade man overhovedet kan lave til 1500,-

har selv en crucial 128GB SSD M225. Det virker bare perfekt!
--
Mvh Christian

"Enhver mener, at hans kobber er guld."
Rapporter til Admin

Opret kommentar

Dit navn:

Din e-mail adresse:

         
Indtast teksten fra billedet
Din kommentar: