Hurtigere Radeon HD 5870 På VejSkrevet af Thomas Christensen | 22-2-2010 - 23:41 | 2900 visninger | | Hop til seneste svar Om AMD får brug for flere modeller eller prisændringer i kampen mod NVIDIA's kommende Geforce GTX 470 og 480 grafikkort finder vi svaret på 26. marts, hvor de to Fermi chips bliver frigivet, men det lader til, at AMD's standard svar er pre-overclockede Radeon HD 5870.
Lidt højere frekvenser skulle ifølge Fudo være på vej fra AMD lejren, og modellen skulle have fået kodenavnet Trillian. Hvad der også er kendt som en IM klient til MSN, ICQ, IRQ, Twitter osv. skulle være klar til at tage konkurrencen op, og det kunne også betegnes som et tidligt Radeon HD 5890 grafikkort.
Uanset udkommet efter NVIDIA's lancering vil AMD følge op med prissænkninger, og passer informationen om en en pre-OC model under Radeon HD 5870 eller 5890, navnet giver kun ekstra manøvrerum og pres på NVIDIA. Med Radeon HD 4800 serien så vi ATI lægge pres på NVIDIA ved at positionere deres mest attraktive kort i andre og lavere prisgrupper end NVIDIA, og forsøge at gøre NVIDIA's ekstra ydelse for dyr. Samme manøvre er der lagt op til med Radeon HD 5800 serien, som følger samme tilgang som sidste generation.
Inden da presser AMD dog på fra bunden, da de med Radeon HD 5830 giver lidt mere ydelse i kategorien lige over Radeon HD 5770, som havde svært ved at distancere NVIDIA's ældre kort. Mainstream modellen skulle allerede være klar til lancering på torsdag, skriver selvsamme skribent hos Fudzilla. |