Seneste forumindlæg
Login / opret bruger
Afstemning


Nyheder

AMD Slutter Cirklen Med Radeon HD 5830

Skrevet af Thomas Christensen | 26-2-2010 - 00:03 | 2534 visninger | 11 kommentarer | Hop til seneste svar

Radeon HD 5750 og 5770 bragte AMD's nye grafikkortserie ned i en ny prisgruppe, men formåede ikke at slå AMD's forrige generation eller udfordre NVIDIA's mindste GTX 200 grafikkort, og det netop frigivne Radeon HD 5830 skal derfor lukke det kæmpe hul mellem Radeon HD 5770 og 5850.

Radeon HD 4890 beholder stadig en ydelsesmargin ned til det nye kort, men AMD får vigtigst af alt slået Geforce GTX 260. For 239 USD er denne begrænsede sejr ikke meget at juble over, da NVIDIA's tilsvarende kort kan erhverves for helt ned til 170-180 USD. Leder man efter et billigere alternativ til AMD's 300+ USD Radeon HD 5850 er AMD's nye grafikkort altså en kærkommen gave, men vi skal have en lavere pris og nok snarere egentlige NVIDIA Fermi kort før der bliver rykket om på styrkeforholdet i mainstream-markedet.

Chippen bag Radeon HD 5830 er selvsamme RV870 chip, som er at finde i Radeon HD 5850, 5870 og 5970. Den er blevet udstyret med 1.120 shader enheder ud af de 1.600 i RV870 chippen, og nok er det en del lavere end Radeon HD 5850 og dets 1440 shader enheder, men den nye lille i Radeon HD 5800 serien kommer derimod med en højere frekvens end sin nærmeste storebror. Fra 725 MHz i Radeon HD 5850 sniger 5830 sig op på 800 MHz. AMD har samtidig valgt at beholde samme båndbredde på de to kort, og i stedet differentiere ydelsen ved at sænke antallet af ROP samples per clock.

AMD opgiver Radeon HD 5830 til 25 watt i idle, nogenlunde ligesom sine større brødre, men grundet den højere frekvens end Radeon HD 5850 bruger det mere strøm i load, og placerer sig mellem Radeon HD 5870 på 188 watt og Radeon HD 5850 på 151 watt med sine 175 watt.

Grafikkortet kommer naturligvis også med de fælles Radeon HD 5000 fællestræk DirectX11 og Eyefinity, men hvor DirectX11 modsat Radon HD 5770 bliver spilbart med DirectX11 settings i et par af de mindre krævende spil, er Eyefinity nok en tand for meget at kaste efter Radeon HD 5830's shader enheder.

Med det nye medlem af Radeon HD 5000 serien er AMD kommet meget tæt på at kunne levere Radeon HD 5000 serien i alle prisgrupper, vel og mærke før NVIDIA når et eneste med deres nye serie. AMD formåede derimod ikke, at sparke nyt liv i prisgruppen, og det ser ud til, at vi skal have NVIDIA på banen før der sker noget på prisfronten i forhold til de ældre generationer.

|

#1
N|O.C.A.
Semi Supporter
26-2-2010 - 01:00
nok det første gfx i 5000 serien jeg er skuffet over. Ydelsen er kun marginalt højere end 5770 1gb og prisen er marginalt mindre end 5850 (i USA ihvertilfald). Så afhængig af om det er performance eller pris der er vigtigst ville jeg hellere nappe 5770 eller 5850
--
Macbook Pro 13" | iPhone 3GS

Phenom II 965 | hd5770 1gb | 4gb 1333mhz cl7 | 650 W
GA-770TA-UD3 | CoolerMaster CM 690 | 500gb 7200 rpm
Rapporter til Admin
#2
smash
Gæst
26-2-2010 - 02:17
Kan du ikke indsætte nogle links til nogle reviews? Altså hvis der er nogle :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Rapporter til Admin
#3
(FIH) The Don
Guru
26-2-2010 - 02:19
http://techpowerup.com[...]
--
Don's Beater/ASUS M4A79 Deluxe/Phenom II965 C3/2x2 GB Kingston HyperX/2xPowerColor HD5770/2xRaptor 150gb/750gb/1tb/NQ 1KW/CM690II/Xiggy DK
Rapporter til Admin
#4
HenrikM
Semi Nørd
26-2-2010 - 02:47
anandtech: http://anandtech.com[...]
computerbase: http://www.computerbase.de[...]
guru3d: http://guru3d.com[...]
xbit: http://www.xbitlabs.com[...]

Det høje (max) strømforbrug skyldes nok især at det er chips fra skraldespanden, så nogen af dem leaker nok også en del. Man kan også se at dets strømforhold ift 5850 svinger meget fra review til review.
Det kan godt følge med 4890, men klart at 13-1400 vil være en mere rigtig pris, 1800 er helt galt.

I øvrigt vil jeg da bestemt mene at 5770 kan udfordre gtx260 og i øvrigt sagtens udnytte dx11 features..
--
Rapporter til Admin
#5
nikosyv
Monsterbruger
26-2-2010 - 04:21
Jeg vil vædde mit lydsystem på at prisen falder, kortet er også først på lager i april*(:
Men ja 1800 er komplet tåbeligt, den skulle helst ligge tættere på 5770 end 5850 i prisen, som den jo gør i performance.

[med undtagelser*]
--
ATC
Rapporter til Admin
#6
nikosyv
Monsterbruger
26-2-2010 - 04:22
glæder mig dog ekstremt over meget til at se crossfire resultater i store opløsninger, da det lidt er mit mål med mit fremtidige setup(: Googler lige lidt og ser hvad jeg finder hæhæ..
--
ATC
Rapporter til Admin
#7
mikam
Mega Supporter
26-2-2010 - 19:02
Hvis ellers computerbases test i #4 står til troende, er det da et meget skuffende kort. I 1680x1050 yder det godt nok 16% mere end 4890 i den samlede score for alle spil, men det er uden AA. Med 8xAA kommer det 6% under 4890. Lyder som et flop, hvem gider spille uden AA?
--
gigabyte ex58-ud5, i7 950, thermalright AXP-140,
samsung ddr3-1600, xfx 260gtx@ sli, pqi ssd
aplus seenium, silverstone zeus, samsung 226BW
Rapporter til Admin
#8
mikam
Mega Supporter
26-2-2010 - 19:16
Edit til #7
Jeg kan se af den test fra computerbase, at den gamle 48xx serie generelt klarer AA bedre end den nye 5xxx. Hm, hvorfor mon?
--
gigabyte ex58-ud5, i7 950, thermalright AXP-140,
samsung ddr3-1600, xfx 260gtx@ sli, pqi ssd
aplus seenium, silverstone zeus, samsung 226BW
Rapporter til Admin
#9
HenrikM
Semi Nørd
26-2-2010 - 22:25
#8: Det er fordi de har relativt mere båndbredde (dvs båndbredden er ikke vokset så meget som shader/texture performance), og da AA primært betyder ekstra båndbredde belastning koster det relativt lidt for især 4870/90.
Hvis du ser ift 4770 er det nogenlunde konstant.

Mht 5830, er der dukket en forklaring på den lidt overraskende lave performance ift 4890 op. De er tilsyneladende de nye RBEs, der jo ikke har så meget båndbredde som de gamle - men heller ikke på 5830 hvor hveranden mangler (og derved umiddelbart burde have lige så meget båndbredde pr RBE).
--
Rapporter til Admin
#10
tommy marquart
Gæst
28-2-2010 - 23:21
1024MB XFX ATI HD5870 850M DDR5 PCI-E er på den com som jeg tænker på at købe men tænker os meget på om jeg skal gi 1800 mere og få sat den her i hvad ville i gøre 2048MB XFX ATI HD5970 HDMI DDR5 PCI-E er det alle pengene værd
eller skal jeg droppe dem begge og gå til nivida ? need help
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Rapporter til Admin
#11
Repete
Monster Nørd
1-3-2010 - 11:41
#10

Nvidias nye kort kommer først i april. Men hvis du kan vente så længe, skal de naturligvis med i overvejelserne.
Skal du købe nu, er det KUN ATI kort, du skal kigge på.
--
Win7
Rapporter til Admin

Opret kommentar

Dit navn:

Din e-mail adresse:

         
Indtast teksten fra billedet
Din kommentar: