Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5

Gå til:

Corsair Carbide 300R

Af Simon Fruergaard | 06-04-2012 | 12765 visninger | 2 kommentarer

Konklusion

Jeg sidder med lidt blandende følelser omkring dette kabinet. Designet står flot med et råt look og kabinettet har en fin størrelse i forhold til, hvad den kan huse. Airflowet er acceptabelt, når man tænker på, at der kun sidder to blæsere i og lydniveauet fra de to blæsere er minimal. Brugeren har dog mulighed for at placere fem blæsere mere, der uden tvivl vil give et super airflow, som fint kunne køle en high-end PC ned.

Der er dog nogle enkelte mangler og fejl, generelt små, som Corsair burde have rettet op på. Støvfiltret i fronten burde være nemmere at tage ud og rense. Disse bliver hurtigt støvet til og dermed tab af effektivitet fra blæserene. At fortsætte med samme struktur op omkring en fri blæser forstås ikke helt. Hvorfor ikke bare lade det område være frit således luften ikke skal ”kæmpe” sig igennem endnu en barriere?

Med en normal størrelse PSU, og god kabelmanagement, kunne der sagtens sidde en 140/120 mm i bunden af kabinettet, som kunne trække frisk luft ind og skyde det direkte op til grafikkortet. Og kabinettet er i forvejen hævet end del over gulvet så det eneste der manglede var hullerne til blæseren og et fjernbart støvfilter.

Kabinettet er ikke skabt til vandkøling, selv om det ved første øjekast kan se sådan ud. Dette grunder i at bundkortet sidder meget højt oppe, og der ville derfor ikke være plads til både en radiator (selv en tynd en som på H100) og bare én blæser. Selv om ens RAM var low profile ville de sidde i vejen. Dette kunne have været undgået, hvis blæser installations hullerne var flyttet helt ud i siden eller kabinettet var 1-2 cm højere.

Med en pris på lidt under 600 kr. er Corsair Carbide 300R et fint kabinet til brugere som vil have et solidt, mellemklasse kabinet med god plads til kabelmanagement, samt ønsker at have muligheden for at skabe et super airflow, hvis man investerer i lidt flere blæsere.

I forhold til lydløshed, så findes der bedre valg til nogenlunde samme mængde penge. Her mangler Carbide 300R virkelig noget lydabsorberne materiale og mulighed for at lukke de mange åbninger til blæserene. Selv om de medfølgende blæsere er i ”stille” klassen, så vil en typisk GPU køler nemt kunne høres og dermed overdøve de to blæsere. Dog så kan Carbide 300R levere muligheden for et bedre airflow med muligheden for helt op til syv blæsere.

En eventuel køber skal dog være opmærksom på, at der med stor sandsynlighed ikke er plads til en H100 i toppen af kabinettet.

(GALLERI HER med de 15 galleri billeder som ligger i mappen til denne test)

Side « forrige 1 2 3 4 5


ANNONCE