Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Argon 7350A v2

Af Alexander | 20-08-2012 | 30175 visninger | 4 kommentarer

Film, spil og fest

Film

I ”Gone in 60 seconds” klarer højttalerne det som udgangspunkt ganske udmærket! Ferrarierne mangler lidt sjæl i vrælet, og de store motorer mangler en smule i bunden, men vi er i småtingsafdelingen her. I Die Hard 4.0 halter eksplosionerne en smule i ”wow-effekt”, men bortset fra det går det ganske udmærket.

Spil

I Fallout 3 mangler baggrundsmusikken en smule af stemningen, og selvom der er ret godt drøn på lyden fra skud så halter eksplosionerne desværre stadig lidt. I Mafia 2 går det glimrende, og selvom baggrundsmusikken halter en smule, så er stemningen i det store hele bevaret, ligesom at skud og eksplosioner bliver frembragt ganske overbevisende.

Fest

Højttalerne kan spille meget højt, men diskanten har det med at blive mere og mere skinger, jo højere man spiller, så om de er velegnede til fest afhænger i høj grad af musikken der spilles. Så længe man holder sig til elektronisk musik bør det dog gå ganske fint. Så længe at musikken passer til højttalerne bør de sagtens være i stand til at spille en stor stue op.



ANNONCE