Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 næste »

Gå til:

BlackRapid Yeti

Af Kaare H | 22-07-2013 | 14954 visninger | 3 kommentarer


Producent: BlackRapid
Sponsor: BlackRapid
Introduktion

Vi skal til at kigge på en helt ny produktkategori her for siden, nemlig kameratilbehør. Der er en tendens til at flere af vores brugere er begyndt at enten ejer eller overveje at købe digitale spejlrefleks kameraer, og da vi her på siden gerne prøver at følge lidt med på trenden, har vi været så heldige at BlackRapid har villet sende os en lille smule fra deres produktsortiment.

Dem af vores brugere der allerede har spejlrefleks (D-SLR) ved, at de vejer en del, og at de kun kommer til at veje endnu mere hvis man også bruger batterigreb eller større objektiver. Når jeg selv ligger og tager billeder her til HardwareOnline, så bruger jeg et Canon EOS 50D med batterigreb, 2 batterier, et Sigma 50 mm f/1.4 objektiv samt en Metz Mecablitz 52 AF-1 blitz, hele dette setup vejer lige knap 2,3 kg og ca. 1,8 kg uden blitzen. Indtil for et år eller to siden brugte jeg den originale nakkerem der med til mit kamera, for den passede jo til, og så var alt jo fint, men efter bare 2-3 timer, så er man godt øm og meget rød i nakken, for de der 1,8 kg tynger altså alligevel mere end man lige regner med.

Det er så her at andre mærker kameraremme kommer ind i billedet, da det åbner op for muligheden med justerbare skulderremme i stedet for, og det er noget bedre at have så tungt et kamera over skulderen end det er rundt om nakken. Der er flere forskellige mærker og modeller på markedet, men dem jeg har set som tilbyder de bredeste, og dermed også mere komfortable remme, er BlackRapid.

Remmen vi skal kigge på i dette review er deres første dobbeltrem som sidder over en skulder. Dette har før krævet enten to separate remme eller brugen af en decideret dobbeltrem, der er formet mere eller mindre som en vest. Ud over at man kan bruge den samme skulderrem til to kameraer, så er der også mulighed for at fjerne den ene af selerne og i stedet sætte en støtterem på, så selve skulderdelen sidder godt fast, og man derfor kan bevæge sig mere aktivt rundt, mens man har sit kamera med, og fordi Yeti-remmen er bredere end mange af deres andre modeller, så er den også mere behagelig at bruge, hvis man har et tungere kamera, da der netop er større areal remmen kan støtte af på.

Side 1 2 3 4 næste »


ANNONCE