Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Logitech G502 Proteus Core

Af Jonas | 16-01-2015 | 57040 visninger | 22 kommentarer

Funktioner

Musen har 11 programmerbare knapper, og en ekstra knap til frigørelse af musehjulet. Derudover er musen udstyret med 2 LED indikators, den ene der viser DPI sensitivity i form af en 3-delt bar, og den anden er Logitech's G logo midt på musen. Ved tommelfingerstøtten på musen finder du et hængsel som kan trækkes af, og som gør det muligt at sætte vægtklodser i bunden af musen. I alt 5 styks 3.6g vægtklodser kan tilføjes for at tilpasse den til individuelle ønsker. Under musen er den udstyret med i alt 4 plader med lavfriktions fødder, i varierende størrelse.

G502'eren kommer med i alt 11 programmerbare knapper, 2 almindelige museknapper, 3 i form af musehjulet selv som kan trykkes ned eller fra side til side. Lige bag musehjulet ligger knappen til frigørelse af hjulet og en programmerbar knap. Til venstre for venstre museknap ligger 2 knapper til justering af DPI, og 3 knapper til tommelfingeren, som blandt andet kan bruges til frem- og tilbage funktionerne på hjemmesider, og DPI Shift knappen. DPI shift knappen bruges som midlertidigt skift mellem DPI hastigheder on-the-fly.

Musen virker plug-n-play, men du får ikke fuldt udbytte af musen uden Logitech's egen gaming software, hvor du kan redigere i musens DPI profiler og programmerbare knapper. Musen kommer som standard med 3 indbygge profiler som er gemt internt på musens egen hukommelse, men føler man at man skal bruge flere profiler, kan man via Logitech's gaming software sætte musen til at loade profilerne via computeren i stedet for. Der kan skiftes mellem profilerne via G9-knappen, som sidder bag knappen til frigørelse af musehjulet.

I de forskellige profiler kan du skifte mellem DPI sensitivity, hvilke DPI sensitivies den skal loade on-the-fly, og hvordan de forskellige knapper skal reagere. Som standard har du en håndfuld almindelige funktioner som du kan tilknytte de forskellige knapper, herunder Volume Up/Down, frem/tilbage på hjemmesider, og DPI switches. Derudover kommer de mere avancerede makroer/keystrokes og endog multi makro/keystrokes som kan konfigureres direkte i softwaren. Derudover har du også mulighed for at nulstille knappen tilbage til hvad den oprindeligt var, eller helt unassigne knappen.

Det lysende LED logo kan også konfigureres via softwaren, men dette er mest holdt til hvorvidt lyset skal være tændt, blinke, eller være slukket. Derudover kan du sætte om DPI sensitivity lyset altid skal være tændt, eller om det skal slukkes efter noget tid.

En lille fed detalje som Logitech dog har taget med i deres software, er forskellige presets for diverse musemåtter som musen kan anvende. Som standard kommer musen med 3 presets, 2 for Logitechs G440 og G240 musemåtter, og 1 for en standard musemåtte. Du kan dog selv tilføje din egen musemåtte, hvorefter softwaren guider dig igennem hvordan du får tunet din mus til din musemåtte.

En anden fed lille detalje som er tilføjet, er et "Key Press Heat Map" og "Key Duration Heat Map" hvor man over en længere periode, for eksempel under et spil Starcraft, kan analysere og se hvilke knapper man mest bruger, og i hvor lang tid knappen er trykket ned.

 



ANNONCE