Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Razer BlackWidow Chroma

Af Thomas Eriksen | 17-02-2015 | 55823 visninger | 0 kommentarer

Tastaturet i brug

Jeg har brugt BlackWidow Chroma som jeg normalt bruger mit tastatur under hele testforløbet, og derfor har jeg både brugt det til gaming, chat samt skrevet op til flere reviews på det. Allerede fra jeg satte tastaturet til, og begyndte bare at bruge det, var det en helt anden oplevelse af mekaniske taster, end jeg har været vant til med MX Red og MX Blue. Reaktionstiden på tasterne er mærkbart hurtigere end med de MX Blue jeg har brugt det sidste lange stykke tid, og så er selve følelsen af tasterne og deres virkemåde bedre, end noget jeg har prøvet før. Det er svært at beskrive helt præcist hvad der er så anderledes, da det netop er en følelse, og dermed er det også en meget personlig oplevelse. Det tætteste jeg kan komme på det, er at til trods for der er tale om Razers clicky taster, og dermed taster der bevidst skal larme, så har de ikke den lidt tunge følelse, som man får med MX Blue, hvor man decideret kan mærke hvornår tasten kommer til aktiveringspunktet. Der er Razers taster mere ”bløde” i deres bevægelse og særligt ved aktiveringspunktet, da jeg ikke syntes at opleve det samme ”stop” lige før tasten aktiveres. Og det er også med dette in mente, når jeg skriver at tasterne er hurtigere end eks. MX Blue, simpelthen fordi tasterne 1) aktiverer tidligere end andre mekaniske taster og 2) til trods for at have den samme aktiveringskraft på 45 gram, så er det tydeligt mærkbart, at Razers taster kræver et mere ensartet tryk fra start til slut, så bliver MX Blue tungere, jo tættere på aktiveringspunktet man kommer. Det kan være enormt svært at mærke dette, hvis ikke man er vant til mekaniske taster, og mange af de synspunkter jeg kommer med her, forudsætter at man er bekendt med de mekaniske tastaturer, og ved hvordan de normalt føles.

Generelt har jeg været overordentligt tilfreds med at bruge BlackWidow Chroma, og jeg har været rigtig glad for muligheden for at skifte farve på belysningen af tasterne. Normalt bruger jeg bare den statiske lyseffekt, og så har jeg valgt at bruge den karakteristiske grønne farve, som Razer nu en gang er kendt for, men jeg har også tendens til, i de mørke nattetimer, at skifte lysets farve over til rødt i stedet. En lille, men i mine øjne lækker detalje, er at når man vælger en anden farve til at belyse tasterne, så sker skiftet ikke med det samme, men farven ændrer sig gradvis over en periode på ca. fem sekunder. Jeg syntes det ser enormt blæret ud, og det er små detaljer som disse, som jeg er kæmpe fan af, da det giver en følelse af at skiftet sker ”smooth” og gnidningsløst.



ANNONCE