Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

NZXT Kraken X41

Af Kaare H | 01-07-2015 | 50512 visninger | 0 kommentarer

Montering

Vi skal til at kigge på monteringen af X41 køleren, og der er egentlig ikke så meget anderledes ved monteringen af denne, som ved de andre closed-loop kølere jeg har testet eller ejet tidligere. På bagpladen kan man justere de fire holde-skruer ind og ud i forhold til hvilken Intel-sokkel man bruger. Bagpladen holdes på plads med fire skruer med plasticskiver under, så ikke der laves skader på bundkortet.

De fire pinbolte som holder bagpladen på plads fungerer også som afstandsstykker og monteringsskruer til selve pumpen, præcis som det også er set på de andre closed-loop kølere. Som altid når man spænder kølehovedet ned, så er det vigtigt at spænde det ned over kors, og af små omgange så det presses så lige ned som muligt. Kan man komme til at spænde de to skruer som sidder diagonalt af hinanden vil det klart være det bedste, da det giver det absolut mest lige pres ned på CPU’en.
Med køleren sikkert spændt fast på holdebeslaget, mangler jeg kun at forbinde dens kabler. Pumpen får strøm fra bundkortets CPU_FAN header og det betyder at pumpen samt blæseren tilsammen ikke trækker mere strøm end bundkortet kan klare, men også at der er en ledning og et stik mindre end ellers, da der ellers ville have været et tacho-signal til bundkortet og så en +12v forbindelse i form af et molex-stik der skal tilsluttes strømforsyningen direkte. Næste ledning jeg tilslutter er den interne USB-forbindelse, og den skal bare føres ned til en ledig pin-header på ens bundkort. Dette er fordi pumpen har en del funktioner indbygget, såsom temperatur-sensorer samt blæserstyring, og den understøtter derfor NZXT CAM-softwaren. Til sidst skal blæseren tilsluttes, men denne skal først monteres på radiatoren, som ydermere skal monteres i kabinettet, og det er både muligt at montere blæseren mellem kabinet og radiator, eller med radiatoren mellem blæseren og kabinettet. Da slangerne er rigeligt lange, har man gode muligheder for at placere radiatoren som man vil, og der er naturligvis også nok ledning fra pumpe og blæser, til at disse kan nå.



ANNONCE