Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 næste »

Gå til:

ASUS ROG Strix Fusion Wireless

Af Heini Nielsen | 25-11-2018 | 26854 visninger | 2 kommentarer


Producent: Asus
Sponsor: Asus
Kassen og indhold

Introduktion

Denne gang tager jeg et kig på et lidt dyrere headset fra Asus nemlig ASUS ROG STRIX FUSION WIRELESS.  Jeg er meget spændt, da det er det mit første trådløse headset, jeg skal afprøve.  Det der er mest interessant er, om jeg vil opleve lyd problemer samt oplevelsen af sammenhæng mellem det visuelle og lyden.

Det headset jeg sidst havde fornøjelsen af fra Asus, var deres Cerberus V2. Den Model ville jeg definere som en billigere udgave, men det var rent faktisk god lyd, man fik for pengene.  Det der ikke fungerede var mikrofonen, der ikke hørte til den bedste af slagsen.

Da disse to høretelefoner er fra hver deres serie og i hvert deres leje i forhold til pris, er jeg meget nysgerrig på resultatet af ROG STRIX FUSION.  Men lad os se på herligheden.



 

Kassen og indhold

ROG STRIX FUSION indpakning er bare lækker, ganske enkelt. Der er med til at illustrere at vi har deres ROG serie at gøre, hvilket deres  ROG Logo i venstre øverst hjørne viser. Det trænede øje vil derudover hurtigt opdage at den ovenikøbet er kompatibel med PS4.



På bagsiden af kassen, kan vi se en masse oplysninger om selve headsettet. Der står blandt andet, hvor langt den trådløse del kan række og hvor lang tid batteriet rækker på en fuld opladning. Vi ser desuden, at der ikke er knapper til at skrue op og ned for lyden, men derimod et Touch kontrol panel.



Lad os få åbnet for kassen. Når vi kigger ned i kassen, ser vi, at Asus har vedlagt et flettet usb kabel til opladning af selve headsettet, et garanti beskrevet hæfte med en hurtig start guide, en USB dongle  samt et ekstra sæt bløde hørepuder, som helt sikkert ville glæde nogen.

Side 1 2 3 4 næste »


ANNONCE