Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Corsair Virtuoso RGB Wireless SE - Espresso Edition

Af Thomas Jensen | 12-12-2020 | 9422 visninger | 0 kommentarer

Design og funktioner

Når det kommer til designet af Corsair Virtuoso RGB Wireless SE – Espresso Edition, så er der ikke meget plastik at finde på headsettet. Det der er at finde, er produceret rundt om sølv-aluminium designet. Ved at Corsair er gået denne vej, så mærker du med det samme kvaliteten i hænderne. Ved at afgive et tryk forskellige steder på Virtuoso, mærker du intet giver sig, som man på normal vis ville gøre med plastik. Virtuoso kommer med det eftertragtede roterbarer ørekop-funktionalitet, så headsettet kan hvile på din nakke, uden ubehag. Denne funktion har også et andet formål, den medfølgende stofpose til headsettet, som er lige så blød inden i, som den er uden på i en god tykkelse.



Hvad angår læderbøjlen, så er det fremragende produceret og syet. Det er ikke den tykkeste hovedbøjle, hvilket jeg er lidt nysgerrig på hvordan komforten er over længere brug.





Eftersom denne Virtuoso Wireless SE udgave er Espresso Edition, ville det være besynderligt uden lidt brune farver. Den brune farve er i hukommelsesskummet på ørepudderne og på hovedbøjlen. Ørepudderne er ikke de tykkeste, som kan bekymre en smule for dig som har lidt større øre end gennemsnittet.



På venstre ørekop har du tre tilslutningsmuligheder, mikrofonen yderst til venstre, 3.5 mm jackstik og USB-A til opladning og direkte kabeltilslutning. Jeg havde personligt nok foretrukket USB-A kablet på højre ørekop, eftersom jeg primært har computeren på denne side og ville derfor ikke skulle blive frustreret over et forbigående kabel.



På højre ørekop har du volumen-hjulet, som desværre ikke har en indbygget stopfunktion, men det afhænger selvfølgelig af egne præferencer. Volumenhjulet føles ligesom resten af headsettet i rigtig god kvalitet, som er glat at skrue op og ned på. Ved siden af kan du skifte mellem trådløs SLIPSTREAM tilstand eller USB-tilslutning. Det har været lidt usikkert hvordan Virtuoso slukkes, men hvad der har virket for mig er, at sætte den i USB-tilstand uden kabel tilsluttet. Det er selvfølgelig en anden måde at spare på knapperne på Virtuoso således, at headsettet bibeholder det minimalistiske og elegante design.



Som allerede nævnt, så er næsten alt fremstillet af aluminium, det samme er hængslet fra hovedbøjlen til ørekoppen, som også har en 90 graders drejefunktion indbygget. På hver ørekop er der et lille Corsair logo med indbygget RGB, som kan styres med Corsairs egen software ICUE. Det er ikke meget RGB, men for meget havde måske heller ikke passet til dette design? Jeg har dog aldrig selv helt forstået RGB på headset, eftersom du ikke kan se det alligevel under brug. Men ideen er måske heller ikke, at det er dig der skal se det, men dem du omgås med. Jeg kunne sagtens se Virtuoso få lidt opmærksomhed til et event som f.eks. GGW.



Du har 10 indstillingsmuligheder på hovedbøjlen i hver side, så det nok skal passe til dig som har et hovede lidt større end gennemsnittet. Fik jeg sagt dette også er fremstillet af aluminium?


 



ANNONCE