Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Lian Li Lancool 215

Af Thomas Jensen | 17-02-2021 | 7906 visninger | 0 kommentarer

Test

Jeg har delte oplevelser under monteringsprocessen af det hardware jeg havde sat mig for at montere.  Lancool 215 har som udgangspunkt været nem og ligetil at samle i, hvor der er få undtagelser hertil. Jeg har valgt ikke at tilføje ekstra blæsere til testen, undtagelsesvis af blæserne til AIO-køleren fra Fractal. Jeg har set at andre anmeldere har tilføjet 120 mm blæsere i bunden, hvor jeg har fokuseret på kølingen uden behov for tilkøb af bedre eller flere blæsere. Den optimale løsning kunne være montering af 2x 120 mm blæsere i bunden, herunder eventuelt 2x 140 mm eller 3x 120 mm blæsere inden i kabinettets front.


Min største frustration kom ved montering af den 280 mm radiator. Lancool 215 skulle have plads til både 240 mm og 280 mm radiatorer. Jeg havde først monteret 2x 8-pin CPU-kabler til strømforsyningen, hvorefter jeg ikke kunne få radiatoren i korrekt position, således jeg kunne skrue den fast fra toppen. Jeg måtte derfor aftage kablerne igen fra strømforsyningen, havde kablerne hængende indvendig i kabinettet samtidig med de fortsat er monteret på bundkortet. Det gav mig mulighed for at få radiatoren på plads, så den kunne fastspændes. Dernæst den næste udfordring var at komme omkring radiatoren med begge kabler, som herefter skulle gennem hullet til kabelsiden. Det tog noget sved og tålmodighed, før jeg kunne få begge kabler på den anden side, uden kablerne blev udsat for store knæk. Det samme gør sig gældende for 4-pin kablet fra AIO-køleren, hvor der heller ikke er meget plads at gøre med. Jeg måtte selvfølgelig erkende at det er et kabinet til en budgetvenlig pris, men det er mig bekendt ikke noget der ligner Lian Li. Jeg havde foretrukket et kabinet som lige havde et par centimeter yderligere i højden at arbejde med. Jeg er dog ikke den eneste som nævner dette, hvor Tomshardware også anbefaler brugen af 240 mm radiatorer fremfor en 280 mm.


Du ser i ovenstående billede bunden af Lancool 215, hvor du kan montere eller afmontere det pre-monterede 3.5” harddisk beslag. Jeg måtte afmontere den på grund af strømforsyningen; RM1000i, hvor beslaget var i vejen for de monterede kabler. Jeg forsøgte at montere beslaget i yderste position, men var stadig i vejen for kablerne, herunder primært 24-pin kablet, som er tykkere og mindre fleksibelt i forhold til de andre kabler.


Som nævnt i tidligere afsnit, et tættere blik på kabinettets ramme, som faktisk blokerer en stor mængde af vingefanget på de pre-monteret 200 mm blæsere fra Lian Li. Du har ikke mulighed for at monterer blæserne indvendigt, som også vil give samme ulempe.


Hvis du selv er bekendt med Lian Li’s O11-Dynamic, som også har en tast til lysstyringen på kabinettet, så er dette ikke meget anderledes. Der kan du vælge mellem en håndfuld profiler som; statiske farver, regnbue og puls.



Lancool 215 har nu et pænt design i et mørkere lokale, hvor Lian Li logoet i frontens bund skiller sig ud.


Du kan herunder se specifikationer på testen og hvilke test jeg har valgt at foretage. Hvilke tilgange man har valgt til testen, kan ikke give dig en præcis ide om hvad du selv kan forvente. Der er så mange forskellige faktorer; herunder hvilke CPU du selv har, hvilke blæser, hvilke AIO-køler, hvilket grafikkort og hvilke rumtemperaturer du har hos dig. Jeg har derfor valgt at foretage test på to forskellige blæserprofiler, hvor blæserstyringen henvender sig til de 2 PWM-blæsere på AIO-køleren. De to 200 mm blæsere i front og 120 mm blæseren i bagenden er sat på 100% i hele testen. Med en tilføjelse til dette, så har begge enheder en relativ lav RPM-maksimum, hvorfor de er meget støjsvage på 100% RPM. For god ordens skyld er der også testet i Prime95 i 30min og afslutningsvis i 3 spil, som giver et mere autentiske og realistiske billede af temperaturerne. Der er også foretaget test, hvor frontpanelet er taget af.

Test specifikationer:
  • Kabinet: Lian Li Lancool 215.
  • CPU: Ryzen 7 3700X.
  • PSU: Corsair RM1000i.
  • GPU: RTX 3060 Ti Ventus 2X OC.
  • Ram: Corsair: 3200 MHz CL16.
  • AIO: Fractal Design Celsius S28 Prisma RGB.
  • SSD: Samsung 970 EVO Plus M.2 1 TB.
  • Bundkort: B550 Taichi Razer Edition.
Foretagende test:
  • 100% Blæserprofil.
  • 20% Blæserprofil.
  • Med og uden frontpanel.
  • Åben test.
  • Prime95 (30min).
  • Spil (100% fanprofil).
  • Spil (20% fanprofil).

Med en gennemsnitrumtemperatur på 25-26 grader, har 3700X en relativ høj temperatur på kun 20% på blæserprofilen. Blæserne på AIO-køleren fra Fractal har en RPM på mellem 500-1700, hvor 20% er kun cirka 400 RPM, som ikke er meget. Jeg valgte blandt andet 20%, som var det punkt som udgjorde computeren stort set lydløs. Med en RPM på 50% reduceret den idle-temperaturen til 50 grader, som ikke har et stort spring til de 48 grader på 100% blæserydelse, hvilket nok er for støjende for de fleste. Fruen herhjemme kan godt lide varme, og derfor har vi en så høj temperatur i hjemmet, hvor jeg selv har 20 grader som foretrukken. Rumtemperaturen kan tyde på at have stor indflydelse på CPU-temperaturen, som du kan se på temperaturen i åben test, som ikke falder meget i temperatur. Lian Li har lavet et fantastisk frontpanel med kølingen i fokus. Det ses ved at det ikke har den store betydning, hvorfor der kun er 1-2 graders forskel til sammenligning med et lukket system.


Testen i Prime95 er dog lidt bemærkelsesværdig, hvor jeg ikke er sikker på at Prime95 havde en fejl i min version. Jeg afinstallerede og foretog testen igen i hver af ovenstående i 30min. Resultatet var det samme. Det skal her siges, at jeg først er ved at lære 3700X af kende, som er en CPU jeg fremadrettet vil bruge til testformål. Temperaturerne starter ofte lave i Prime95 og herefter bliver stresstesten forøget. Ovenstående er testet i Default; altså uden XMP og PBO, som sandsynliggør den lave temperatur til sammenligning af hvad andre får. Kommenter gerne i kommentarfeltet hvad du før har fået i Prime95 i default. Ovenstående graf illustrerer minimum- og de maksimale temperaturer under den givende test, som har været med et lukket og åbent system. Med en køligere rumtemperatur vil springet sandsynligvis have været større mellem det åbne og lukket systemtest i Prime95.


Prime95 er en stress og temperaturtest som mange blandt andet bruger for at teste stabilitet på et overclock. Testen er dog ikke realistisk i forhold til daglig brug, herunder i spil. Jeg har derfor testet i CS, Call Of Duty og Battlefield V på 100% fanprofil og med ASRocks egen automatisk fankurve i A-tuning softwaren. Som forventet er der en forskel mellem 100% blæserprofil og automatisk blæserkurve, hvor temperaturen er acceptabelt kontra en rumtemperatur på 25 grader. Med et åbent vindue i 30 min faldt temperaturen til 21,3 grader, hvilket faktisk medførte et fald på en gennemsnittemperatur på 5 grader på hele grafen. Jeg har været meget overrasket over hvor støjsvag Lian Li Lancool 215 har været, hvor der også har været testet 0 RPM på blæserne på radiatoren i en kort periode, således støjniveauet kunne høres fra de medfølgende blæsere. På 100% er de fortsat næsten lydløse, hvor 120 mm blæseren i bagenden afgiver lidt mere støj som forventet. Hvis du derfor vil have et meget lydløs setup, så skal dette tages i betragtning med valget af pumpe og blæsere på radiatoren.



ANNONCE