Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Jaybird Vista 2

Af Thomas Jensen | 14-07-2021 | 5748 visninger | 0 kommentarer

Kassens indhold, design og specifikationer

Minimalistisk kassedesign, som udstråler af elegance. Kassen er robust og det mærkes med det samme, at der ikke er sparet på noget, hvilket man håber på også gør sig gældende på det indvendige produkt. Det kan hurtig røbes, at kvaliteten ikke kun er kassens ydre, hvor det samme gør sig gældende på etuiet og Vista 2 In-Ear-headsettet. Designet er lidt anderledes end andre headset i kategorien, hvor ørestykket ikke kun er til øregangen, men også til det udvendige således, at der skal meget til før de falder ud. Med de følgende to ekstra par ørestykker inkluderet i æsken, så kan du næsten være sikker på de nok skal passe netop dine ører.




Jaybird har tænkt på præsentationen af Vista 2, som med det samme føles Premium, hvilket måske også er forventeligt taget i betragtning af prissætningen. Etuiet føles robust og giver samme oplevelse som headsettet, at der skal meget til før det går i stykker, hvis det overhovedet er muligt. Bag på æsken får du hurtig indblik i, at der er lagt stor vægt på udefrakommende støj på Vista 2, hvor du i mobilapplikationen har mulighed for, at aktivere Active Noise Cancelation (ANC), så du kan fokusere fuld fast på det du er i gang med uden ydre distraktioner.




Med i æsken får du et USB-opladningskabel, to ekstra sæt ørestykker i forskellige størrelser og en hurtig start vejledning. Derudover får du selvfølgelig opladningsetuiet og Vista 2 In-Ear headset.





Etuiet har indbygget magnet som gør, at Vista 2 headsettet ikke bare falder ud. Selv med lidt kraftig rysten med etuiet på hoved, holdte Vista 2 stadig fast i etuiet. Etuiet har også et multifunktionelt formål, hvorfor det ikke kun fungerer som et etui. Jaybird reklamerer med, at etuiet alene kan give op til 24 timer ekstra opladning på farten. Det er efter min opfattelse en portion ekstra brug i forhold til andre på markedet, når man samtidig tager etuistørrelsen i betragtning. Qi-opladning er også blevet mere og mere populært, hvilket du også har mulighed for. Du kan derfor helt lade USB-stikket være derhjemme og nøjes med en Qi-oplader. Jeg har selv en indbygget Qi-lader i min kontorlampe, hvilket også fungerede til opladningen af etuiet og Vista 2.




Inde i etuiet er der en lille parring-knap, som med et kort tryk parrer til din mobilenhed på relativ kort tid. Jeg har haft prøvet en del In-Ear headset i min tid, hvor jeg oplever en stor forskel i parringstid. Variationen kan også variere fra telefon til telefon, men Vista 2 er nok en af de få hurtigste parringsenheder jeg selv har prøvet, som viser sig lynhurtigt på telefonens Bluetoothliste.
 
Specifikationsliste af Jaybird Vista 2:
Lyd:
  • Type: Øretelefon.
  • Støjreduktion: Passiv og aktiv støjreduktion.
  • Impedans: 23 ohm +-15 % ved 1 kHz.
  • Højtalerfølsomhed: 103,5 +-1,5 dB ved 1 kHz.
  • Output 12 mW RMS (med niveaugrænse).
  • Samlet harmonisk forvrængning: < 3 % (1 kHz, 1 mW).
  • Lydformat: 16-bit stereo.
  • Codec: Bluetooth® SBC-implementering og AAC.
  • Båndbredde for udgangssignal: 20 Hz til 20 kHz.
  • Enhedernes størrelse: 6 mm.
 
Batteri:
 
  • Afspilningstid: 8 timer* + 16 timer i etuiet.
  • Opladningstid: 2 timer.
  • Hurtig opladning: 5 min = 1 times afspilningstid.
  • Opladning: Opladning: via opladningsetui med USB-stik og trådløs Qi-opladning.
  • Strøminput: DC 5V, 500mA.
  • Type: Litium-ion-batteri.
  • *Kan variere afhængigt af brugen, enheden og hvor gamle de er.
  • Batterispænding: 3,8 V.
  • Energiforbrug i watt-timer per batteri: 0,26 Wh.



ANNONCE