Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

HyperX Alloy Elite 2

Af Thomas Jensen | 17-07-2021 | 4803 visninger | 0 kommentarer

Konklusion


HyperX Alloy Elite 2 har været på markedet i noget tid, men det er fortsat et fremragende unikt tastatur, til en virkelig fornuftig pris. Det kan være vanskeligt at finde fremragende full-size tastatur den dag i dag til under tusinde kroner. I den kvalitet HyperX har designet Alloy Elite 2 i og med det unikke udseende, så ligner det på mange måder et tastatur på den anden side af denne prissætning, hvilket faktisk ikke er tilfældet. Rammen på Alloy Elite 2 samt tasterne har minimal fleks, som gør det en fornøjelse at skrive på. Jeg skulle selv lige vende mig til HyperXs mekaniske røde kontakter, men over længere testperiode tiltaler den taktile feedback mig mere end de gjorde i starten. RGB-belysningen er en af de features der gør HyperX Alloy Elite 2 ret unikt, hvor du i aftentimerne får noget mere lumen end hvad du måske er vant til i forhold til andre tastaturer på markedet. De røde kontakter kan skimmes fra en skæv vinkel, hvilket jeg synes giver en god kontrast mod den sorte ramme Alloy Elite 2 har.

Alloy Elite 2 kommer også med USB-Passthrough, som originalen også havde. Jeg havde måske set HyperX benytte USB 3, hvilket er ti gange hurtigere end USB 2 i henhold til dataoverførsel. Det gør ikke USB-porten ideel for hvad som helst, men det er stadig en USB-port tæt ved hånden. En af de mindre tiltalende ting ved designet, er valget på ABS-taster, som føles billigere end resten af tastaturet. Misforstå mig ikke, tastaturet i sin helhed er i topkvalitet, hvorfor jeg ser det lidt ærgerligt, at kvaliteten på tasterne føles lidt modsat end resten af Alloy Elite 2.

Den forrige udgave af Alloy Elite fra 2018 havde håndstøtte inkluderet samt ekstra taster som tilbehør, som du ikke skal forvente er inkluderet med Alloy Elite 2. Mangel på ekstrataster gør ikke mig så meget, men den manglende håndstøtte bekymrede mig. Jeg har ikke de største hænder, hvorfor mine hænder under brug faktisk ingen støtte havde i håndens nederste grundled. Hvilepositionen endte derfor på underarmen på bordet, som ikke var mest hensigtsmæssigt over længere brug. Det er måske ikke en hindring for dig med en større hånd og længere fingre. Derudover findes der eksterne håndstøtter, som du eksempelvis kunne gøre brug af til Alloy Elite 2.

Alloy Elite 2 har også indbygget hukommelse, hvilket du kan justere i softwaren i Windows, som du herefter vil kunne gøre brug af på anden platform, eksempelvis PS4 eller Xbox One. Udover Alloy Elite 2 er lettere modtagelig overfor fedtfingre, så er tastaturet et virkelig godt køb til prisen, som giver følelsen af, at du får mere for pengene! Især det unikke RGB-design, som jeg synes er ret enestående!


Se priserne hos PriceRunner.
 

Plusser
  • Ekstra USB-port.
  • Top-plade i stål.
  • Højkvalitets medietaster.
  • Tilfredsstillende taster med HyperX røde mekaniske kontakter.
  • RGB-baggrundsbelysning med unikke RGB-belyste taster.
  • Nem anvendelig software.
  • On-board hukommelse.
  • God pris.
 
Minusser
  • ABS-taster.
  • Taster er let-modtagelige mod fedt fra fingre.
  • Ikke inkluderet ekstra taster.
  • Ingen håndstøtte.

Side « forrige 1 2 3 4


ANNONCE