Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

HyperX Fury Ultra og Pulsefire Haste

Af Thomas Jensen | 01-08-2021 | 5523 visninger | 0 kommentarer

Kassens indhold, design og specifikationer

Da HyperX gav mig et tilbud, om jeg ville kigge på deres Pulsefire Haste mus og Fury Ultra RGB musemåtte, så kunne jeg ikke andet end at takke ja. Nogle vil måske mene, at det ’bare’ er en musemåtte og en mus, hvilket i rigtig mange spil efter min mening, kan være vigtigere end tastaturet. Det er derfor vigtig med en underflade der giver så lidt modstand som muligt, som samtidig gør det lettere for musesensoren at registrere, herunder giver en hård og fast underflade også en mere præcisering af sensoren på musen. Jeg har haft mange musemåtter ved hånden, både fast og hårde underflader og musemåtter i stof, som nærmere kan kendetegnes som et halvt gulvtæppe. Jeg synes ofte sidstnævnte er mest behageligt, hvilket ofte også kan fylde et større areal af skrivebordet. Fakta for mig er dog, at en hård underflade som Fury Ultra RGB, vil med stor sandsynlighed være et bedre valg i blandt andet FPS-spil.

Men først et hurtigt kig på hvad du får med i æsken af Pulsefire Haste og Fury Ultra RGB.



Ved et hurtigt blik på begge æsker, får vi en hurtig ide om en af de centrale delte elementer bag begge produkter. Begge produkter har RGB, hvilket kan styres inden i softwaren, som HyperX kalder for NGENUITY, som jeg også vil komme mere ind på senere. Du får på æsken yderligere indblik i, at Pulsefire Haste er en lettere mus på kun 59g, er iført HyperFlex stof-kabel og med Pixart 3335 sensor. Denne sensor har en IPS på 450 og en Accel på 40g. Pixart 3335 har blandt andet et lavere strømbehov sammenlignet med 3339. Musemåtten Fury Ultra RGB har et ret minimalistisk design, med HyperXs logo i bundens højre side, som kun er synlig under tændt tilstand.



Pulsefire Haste er identisk på begge sider, som giver venstrehåndede brugere muligheden for også at kunne bruge musen. Der er dog kun placeret knapper på vestre side, hvilket er mest ideel for højrehåndsbrugere. Musen er hverken for lille eller for stor, som gør musen anvendelig for stort set alle håndstørrelser. Musen er en smule længere end andre på markedet, hvorfor en hånd i klo-stillingen, måske ikke er muligt hvis du har mindre hånd. Pulsefire Haste kan mig bekendt, kun købes i en farve, og det samme gør sig gældende på Fury Ultra RGB. Selvom det er mere normalt, at en musemåtte primært er sort, så havde det været eftertragtet at kunne få Pulsefire Haste i en anden farve end kun sort. Pulsefire Haste er måske ikke den ideelle mus for MMORPG-spil, hvor man ofte bruger en mus med flere taster end standardens seks taster, som på musen Pulsefire Haste. Jeg spiller dog både MMORPG og FPS-spil, hvor jeg ikke har haft behov for en masse makrotaster på musen. Der har makroer på tastaturet været nok for mig. Dette sagt med, at musen stadig kan anvendes i MMORPG, men sigter nok nærmere over i hurtig fasede spil, eksempelvis såsom CS:GO, Call Of Duty og Fortnite.



Under Pulsefire Haste er der monteret PTFE-fødder, hvilket skulle give en lav friktion og ubesværet bevægelse. Hvis du ønsker lidt ekstra musekontrol, så har HyperX inkluderet grebstape til både højre og venstre museside, herunder også tape til højre og venstre museknap.

Du kender nok lige såvel som jeg, at en musemåtte der bevæger sig under brug, meget hurtigt kan ende i skraldespanden eller på loftet. Fury Ultra RGB har naturgummi-materiale i bunden, som fungerer skridsikkert, selv under den intense gamersession.



Specifikationsliste af HyperX Fury Ultra og HyperX Pulsefire Haste:
HyperX Fury Ultra RGB:
  • Lyseffekter: Per-LED RGB Belysning.
  • Kabeltype: Flettet.
  • Vægt: 580g.
  • Tykkelse: 5.0 mm.
  • Dimensioner: Bredde: 359,4 mm, Længde: 299,4 mm, Kabellængde: 1,8 m.
  • Materiale: Plast.
HyperX Pulsefire Haste:
  • Form: Symmetrisk.
  • Sensor: Pixart PAW3335.
  • Løsning: Op til 16000 DPI.
  • DPI-Forudindstillinger: 400/800/1600/3200 DPI.
  • Fart: 450ips.
  • Acceleration: 40G.
  • Knapper: 6.
  • Venstre / højre knap skifter: TTC Golden Micro støvtæt switch.
  • Venstre / højre knapper holdbarhed: 60 millioner kliks.
  • Lyseffekter: Per-LED RGB-belysning.
  • Indbygget hukommelse: 1 profil.
  • Afstemningsfrekvens: 1000Hz.
  • Kabeltype: HyperFlex USB-kabel.
  • Forbindelsestype: USB 2.0.
  • Skate materiale: Jomfru-Kvalitet PTFE.
  • Vægt (uden kabel): 59g.
  • Vægt (med kabel): 80g.
  • Dimensioner: Længde: 124,2mm, Højde: 38,2mm, Bredde: 66,8mm, kabellængde: 1,8m.



ANNONCE