Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

HyperX Fury Ultra og Pulsefire Haste

Af Thomas Jensen | 01-08-2021 | 5500 visninger | 0 kommentarer

Konklusion


HyperX Pulsefire Haste og Fury Ultra RGB er et virkelig godt match, som samtidig fås til en virkelig fornuftig pris. Du ved nok lige såvel som jeg, at priser generelt på varer i dag med RGB har været skyhøje, hvor det med tiden heldigvis har taget et mere acceptabelt niveau på prisstigen. Jeg er hverken Esport-spiller eller spiller FPS på et højt plan, hvorfor du måske har en større viden og eventuelle helt andre præferencer end mine, hvad angår en god mus og musemåtte. Men en ting er sikkert, en mus ergonomiske design føles forskelligt fra hånd til hånd, ligeledes præferencer om musemåtter. Når det er sagt, så er der alligevel andre faktorer som gør sig gældende, som afviger tættere mod det objektive syn på et produkt, hvilket blandt andet er den generelle materielle kvalitet. Både Fury Ultra RGB og Pulsefire Haste føles begge som velbygget produkter, og kun med virkelig minimal fleks i knapper og musemåttens overflade. Fury Ultra RGB synes jeg havde en god hård overflade, som præciserede sensoren på musen yderligere, til sammenlignes med musemåtten MM300 fra Corsair, som jeg ofte bruger. På trods af den øget præcisering af musemarkøren, måtte jeg dog fortsat af og til stoppe op således, at jeg kunne præcisere mit skud yderligere. Det har dog været en klar opgradering over min MM300.

Pulsefire Haste er måske lettere begrænset med sine standard seks taster, hvilket jeg altid har været vant til, men kan samtidig været en deal-breaker for nogle. Fury Ultra RGB har en enestående robust overflade, hvor den primære ulempe med dette materiale er, at det er meget modtagelig overfor fedt og svedpletter, især i denne danske sommervarme i juli måned. Det kan også ses på nogle af billederne i testafsnittet. Overfladen på musemåtten er heldigvis noget nemmere at tørre af, end eksempelvis et tastatur og en mus, hvorfor det nemt kan tørres af med en lettere fugtig klud, hvor musemåtten stort set er ligeså god som ny derefter.

HyperX Pulsefire Haste og musemåtten Fury Ultra RGB er et rigtig godt match. Begge produkter føles af kvalitet, med en stor mængde af vedvarende robusthed, som nok skal holde sin tid ud. Derudover er prisen især værd at nævne, da dette marked især har set billigere priser, som vi nok må erkende hører fortiden til. Lige med undtagelse af disse to produkter, som jeg synes kan købes for en ret fornuftig god pris.
 

Se priserne hos PriceRunner af; Fury Ultra RGB.
Se priserne hos PriceRunner af; Pulsefire Haste.
 

Plusser
  • Pulsefire Haste: letvægtig.
  • Pulsefire Haste: Passer til de fleste hænder.
  • Pulsefire Haste: Lav forsinkelsestid på kliks.
  • Pulsefire Haste: Oplevet ingen svedafgivelse over langvarigt brug.
  • Pulsefire Haste: God pris.
  • Fury Ultra RGB: Mikrotekstureret og hård overflade.
  • Fury Ultra RGB: Virkelig skridsikkert underlag.
  • Fury Ultra RGB: God pris.
 
Minusser
  • Pulsefire Haste: Kun 6 taster.
  • Fury Ultra RGB: Tager lidt imod fedt fra fingre og håndled på overfladen.
  • Generel: Softwaren kan kun bruges i Windows.

Side « forrige 1 2 3 4


ANNONCE