Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Test af Creative Sound Blaster Katana V2

Af Thomas Jensen | 17-08-2022 | 2719 visninger | 0 kommentarer

Test

Grundet det tynde design, kan Katana V2 ligesom forgængeren placeres under skærmen foran dig, hvilket jeg oplevede er lidt nødvendigt for den mest optimale lyd. Hvis du foretrækker at vægmonterer Katana V2, så er det i hvert fald ikke min anbefaling at gøre dette i en for høj højde, som ikke giver den samme inddragende oplevelse. Muligheden for vægmontering er dog en rigtig fin løsning, hvis du også har vægmonteret din skærm! En af de primære negativer var tidligere på Katana V1 prisen og indgangen til headsettet, hvilket var placeret bag på Katana V1. Prisen på V2 er næsten tilsvarende ved lanceringen af V1, men med de ekstra tilføjelser og en sammenligning med andre soundbars på markedet samt omplaceringen af høretelefonindgangen til fronten, så er negativerne fra forrige version til den nye ikke længere eksisterende. Dette fjerner dog ikke muligheden for nye negativer. De kritikpunkter jeg fandt i testen af Katana V2 oplevede jeg dog ikke ligeså afgørende, som ved forhenværende, men de kan stadig være betydelige for dig. En af ændringerne ved designet mellem Katana og Katana V2 er afstanden fra bordet med de monterede fødder, som er væsentlig mindre på den nye version. Dette gør at Katana V2 nu direkte hviler på eventuelle kabler du kabelfører under soundbaren, hvilket ikke gjorde sig gældende på V1. Der var en god afstand fra bordet med Katana V1, som gjorde det muligt at kabelfører under soundbaren uden den direkte støttede mod kablerne. Men hvorfor er dette et kritikpunkt? Det er det ikke ved første øjekast måske, men under længere tids brug begyndte dette at være et irritationsmoment for mig. Som du ser på nedenstående billede, så skulle jeg løfte Katana V2 lidt op, hvis jeg ønskede at flytte tastaturet. Dette var ikke nødvendigt med forrige generation.






Et andet lidt mindre kritikpunkt var, at man kun kunne vælge displayet være konstant eller være helt slukket. Displayet gik ikke væk som ved forrige generation efter noget tid, hvor jeg endte med at slukke helt for displayet i softwaren. Derudover så synes jeg Energy Saving var en lækker tilføjelse, hvilket jeg ikke mindes var muligt med Katana V1. Men jeg kan huske forkert. Ikke desto mindre, så endte jeg med at synes at denne feature var irriterende. Katana V2 går i standby-mode, hvis der ikke er registreret lyd i 15min. Hvis du så vælger pludselig at afspille lyd på eksempelvis YouTube, så var det forskellen hvornår enheden valgte at ”vågne op” igen og nogle gange slet ikke. Det var nogle gange nødvendigt at slukke Katana V2 helt og tænde igen før lyden blev registreret igen. Jeg endte derfor med slet ikke at bruge Energy Saving.




Hvis du ikke er den stærkeste til matematik, så kan det være du skal bruge lommeregneren for at hente softwaren! Hvis 2+0 giver 3, så er det heldigvis muligt at bruge Windows egen lommeregner! Spøg til side, men er alligevel en bemærkelsesværdig måde fortsat at skulle hente software på. Creative har heldigvis moderniseret softwaren siden min sidste test af Katana V1, som fungerede upåklageligt.




Jeg vil ikke gå for meget i dybden med mulighederne i softwaren, hvor jeg vil lade billederne tale lidt for sig selv. Jeg vil dog tilføje som før nævnt ved andre Creatives lydprodukter med Super X-Fi, hvilket kræver at du henter applikationen til telefonen og tager billeder af dine ører, før du overhovedet kan benytte dig af denne funktion. Super X-Fi er i den grad værd at benytte, hvor du får lidt ekstra på alle lydkanter, som er med til at skabe fordybelse og inddragelse. Men alt det som kræves før du kan benytte dette, det er simpelthen noget Creative burde afskrive! Jeg er ikke overbevist, at billeder af ørerne kan fremhæve denne funktion! Når det så er sagt, så er softwaren moderniseret, veldesignet og nem at navigerer rundt i. Eftersom Katana V2 ikke kun er en soundbar, men ligeså meget et eksternt lydkort, så er der en stor portion af muligheder i softwaren, både for soundbaren og ved brug af høretelefoner. Heldigvis kan du justere en del ved kun at bruge fjernbetjeningen, hvilket i den grad gør det nemmere og bedre for konsolbrugerne!







Som før nævnt ved et blik på nedenstående billede, så kræver det installering af SFXI-applikationen i Windows samt på telefonen før denne funktion virker. Jeg har ikke lyst til at installere 2 software på min PC + en på telefonen før, at jeg får og opnår den fulde potentiale af det købte produkt!














Jeg har testet Katana V2 ligesom V1 med både musik, film og spil. Film som Transformers-trilogien bruger jeg fortsat under test, hvilket jeg oplever giver en god variation mellem low- mid- og highfrekvenserne og mange andre titler blev naturligvis også slæbt gennem samt spil som Call of Duty Warzone, Call of Duty Vanguard, Hell Let Loose, DCS World, Star Citizen og Assassins Creed Valhalla. Sound Blaster Katana V2 har fortsat en fremragende rig lyd og kan metaforisk set skubbe dig tilbage i stolen på fuld volumen. Jeg vil dog anbefale ikke at gøre brug af fuld volumen, da dette er så højt at det næsten kan skade dine ører, hvilket ikke siger så lidt om hvor højt Katana V2 kan spille. Kvalitetsmæssigt at lyden til sammenligning med Katana V1, så oplevede jeg faktisk ikke en stor forskel, hvis overhovedet nogen. Bassen er lidt mere rig med den rette placering lidt op fra gulvet end forrige generation, men ellers oplevede jeg faktisk ikke den store forskel side om side. Men hvorfor også ændre noget som virkelig fungerer? Katana-generationen er en af de bedste gamer soundbars på markedet, som naturligvis kommer til en Premium pris. Jeg synes dog at alle pengene er godt givet ud! Katana er ikke kun til gameren til trods for den æstetisk mest henvender sig hertil. En god actionfilm bliver pludselig mere levende til sammenligning med almindelige højtalere fra dit TV. En af udfordringerne med Katana ved brugen til fjernsynet kan dog være dens størrelse. Lyden fylder ikke rummet ud på samme måde som lidt længere soundbars på markedet, så måske det er her forskellen mest adskilles. Sound Blaster Katana V2 er mest egnet til, at du sidder i front af den og ikke for langt væk, hvor den herfra så også opleves fremragende!





Katana V2 er måske ikke direkte ud af æsken egnet til musikken, men med lidt ændringer i softwaren ændres dette nemt, hvilket nok gør sig gældende på mange andre lydenheder med EQ-funktionen til sin rådighed. Med selvjusterende profiler, kan du naturligvis ændre mellem dem med et tryk på fjernbetjeningen!

Med den forbedret Bluetooth 5.0 oplevede jeg ingen problemer, som også har en længde på op til cirka 40 meter afhængig af miljøet. På papiret giver denne opgradering i hvert fald muligheden for større afstand og bedre stabilitet på det streamet. Jeg oplevede dette virke upåklageligt!

Mikrofonen har vidst ikke været en efterspurgt tilføjelse, men Creative har ikke desto mindre tilføjet dette til Katana V2. Det er ikke den bedste mikrofon og kan nok sammenlignes med en low-end budget mikrofon. Men alligevel er det noget du har til din rådighed. Jeg havde eksempelvis glemt at tilslutte mit headset under et Teammøde, hvor jeg kom i tanke om mikrofonen fra Katana V2. De andre registrerede fint lyden, men nævnte en mindre form for ekko.



Katana V2 kommer også med SXFI Battle Mode, som hos nogen beskriver denne lidt som en gimmick. Creative beskriver Battle Mode således;

In an epic battle for survival where there can only be one, where do you stand? The map is shrinking, the equipment is randomly scattered, and you’re using your eyes and ears in this FPS game to hunt for gears and glory. Visually, is what you see really all there is? Chances are, it's way too late to react only when your enemy appear on-screen. Your winning edge lies in SXFI BATTLE Mode, where hyper-realistic audio is combined with precise audio cue positioning, and a real sense of distance with immaculate accuracy.

With SXFI BATTLE Mode, you will be able to hear not just the direction, but also how far your foes are, with stunning precision. This clear advantage gives you the edge over your mass market 7.1 virtual surround headphones, and delivers accurate directional audio prompts with a new level of clarity and depth to give you the support that you need, and emerge as the last man standing.

I spil såsom Warzone kan jeg sagtens høre en forandring og en prioritering af lyd, hvor det bliver nemmere at høre fodskridt og hvor skud kommer fra og i andre tilfælde bliver dette en umulighed. Dette kan naturligvis være fordi jeg ikke har det professionelle trænet øre for FPS-spil. Andre omtaler Battle Mode som direkte snyd, hvor en blandt andet skriver; ”Creative SXFI – Battle Mode almost feels like cheating!”. Det synes jeg personligt er lidt overrated, men forskellige perspektiver findes dog om Battle Mode.



 



ANNONCE