Jeg har for nylig købt en Xerox Workstation 6515, men jeg har et vildt irriterende problem, hvor den fungerer ganske glimrende lige efter jeg har installeret driveren på min pc. Her kan jeg uden problemer printe fra både pc (wifi) og smartphones, også selvom min smartphone ikke er på samme netværk som printeren (google cloud print). Problemet består i at når jeg så dagen efter vil printe noget mere, så er printeren fuldstændig umulig at få til at printe noget som helst, fra nogen enheder. Jeg kan se at den går i dvaletilstand, men den slukker aldrig helt, og derfor burde den vel bare vågne op fra dvale, når den får besked på at printe? Man kan ikke slå dvaletilstand helt fra, men kun sætte det til max 60 min.
Printeren står som standardprinter i windows, og den står som 'Klar' når jeg skal til at printe. Alligevel gider den ikke. Eneste løsning der kan få den i gang igen er at geninstallere driverne. Det har jeg gjort 3 dage i træk nu, men for hver geninstallation kommer der jo en ny printer man kan vælge i enheder, så listen bliver en kilometer lang om et halvt år, hvis jeg fortsætter med at installere nye printere hver anden dag.
Hvis jeg kigger i printerens netforbindelse når den er ufuktionsdygtig, så har den fint kontakt til mit wifi netværk. Jeg har dog bøvlet en del med at jeg ikke kan gå ind på printerens webside, via IP adressen.
Nogen der har en idé om hvad problemet kan være?
--