Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Mobildækning ved egne master vs lejede master

Af Gæst Dulli | 24-04-2021 09:48 | 986 visninger | 6 svar, hop til seneste
Hej.Jeg har en diskussion med en kammerat.Han fortæller at mobildækning ved fx tdc og en virksomhed der lejer sig ind på tdcs master, ikke er det samme. At dækningen ved dem der lejer sig ind, kun er på 80% ift tdcs egne kunder. Jeg synes det lugter lidt, men han bakker det op med at det var info han fik at vide da han arbejde hos dem. Jeg har ikke kunne finde noget der bakker hans forklaring op. Er der nogen der kan være behjælpelig her? ?? Venlig hilsen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
vest-aalb-dk
Giga Nørd
24-04-2021 10:11

Rapporter til Admin
Mener nok at det kan passe, og hvorfor skulle de ikke sætte egne kunder først i forhold til dem som betaler 50% af en abonnementspris hos et andet firma.
--
!AMD HAS RYZEN
#2
Jacob [5260 Od.S]
Semi Nørd
24-04-2021 10:18

Rapporter til Admin
Jeg vil også mene det lyder rimeligt. De gør det også på coax. Det har vi da tidligere læst om herinde, at man oplever ringere internet ved en udbyder på lejet coax end da man havde yousee.
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#3
Evil Mushroom
Semi Supporter
24-04-2021 10:39

Rapporter til Admin
Mobildækningen - altså signalstyrken - er den samme, hvis en MVNO (Mobile Virtual Network Operator) lejer sig ind på et mobilnet. Der har tidligere været forskel i hvilke teknologier man lejede sig ind på - et godt eksempel er 3 Mobil, som i starten "kun" lejede sig ind på TDCs 2G net - udenfor deres egne 3G dækningsområder. Det gav naturligvis en meget lavere oplevet hastighed for 3s kunder end TDCs egne, men dækningen var den samme for TDCs 2G kunder og 3s 2G kunder. Dér hvor den store forskel ligger, er backbone kapaciteten. Når en MVNO lejer sig ind på et mobilnet, sker der jo en overførsel af data fra det pågældende mobilnet til MVNO operatøren. Denne operatør skal så ud og købe/leje/eje kapacitet - dvs båndbredde for alle deres kunder fra det pågældende interconnect punkt/punkter og ud i den store vide verden. Nu bruger vi TDC som eksempel, da du selv nævner dem. De har deres egen backbone som sikkert er meget stor (terabit/sekund) er mit ukvalificerede bud. En MVNO har ikke råd til at have en stor backbone, så deres kapacitet kan blive presset i spidsbelastninger, hvorfor brugerne oplever en lavere hastighed. (Nogle MVNOer er ejet af et af de store selskaber og benytter derfor det pågældende selskabs backbone kapactitet og oplever derfor ikke lavere hastigheder). Jeg kan give et live eksempel som jeg kender til: Da Skyline gik konkurs, måtte beboerne på Samsø tænke kreativt, og et bundt frivillige lavede et trådløst net som dækkede Samsø med bredbånd via lokale trådløse fordelingspunkter og en trådløs modtager hos den enkelte kunde. I starten var der 1 abonnement. Op til 20/20 Mbit til 125 kr/md - men det var immervæk bedre end de 0-1 Mbit man kunne få via TDs kabler. De fik lynhurtigt over 1.000 kunder. 1000 kunder á 20 Mbit = 20 gigabit/sek, hvis alle kunder maxede forbindelsen ud. Men Samsø Bredbånd lejede "kun" 200 Mbit fiberkapacitet ud fra øen fra Telia (senere opgraderes til 500 mbit). Nu var det ikke det store problem, for på intet tidspunkt maxede alle brugere deres forbindelse ud på samme tid, og brugerne oplevede en 16-18 mbit ved speedtest. Men, så kom alle sommerhusbrugerne med deres tablets og streamingtjenester, og man stillede gratis wifi til rådighed på Samsø festivalen - og når flere tusinde unge mennesker bruger wifi på samme tid, så er 200 mbit ikke meget. Så oplevede kunderne på Samsø meget lave hastigheder, nogen dage helt ned til 2-4 mbit. Kapacitet er også dyrt, så man finder en naturlig balance - ligesom der er 2 (3) spor på motorvejen - og der opleves kun lavere hastighed (kø-kørsel) i myldretiden = spidsbelastning. Sådan er det også i dag. Hver gang en internet udbyder sælger en 1000 mbit forbindelse til en kunde, øger de ikke kapaciteten med 1000 mbit ud i verden, for det kan slet ikke betale sig. Man bygger heller ikke et ekstra spor på motorvejen, hver gang der bliver solgt en ny bil (selvom det kunne se fedt ud i naturen) :D Men nu er der så lagt fibia fiber ned på hele Samsø og det trådløse net er lukket, men det er en helt anden historie. Pointen er - at radiosignalerne fra masten til din telefon er pisseligeglade med hvilken telefon de rammer. Så "dækningen" - altså signalstyrken, er den samme. Men "hullet" ud til den store vide verden er dér hvor der mærkes forskel. Telenor og Telia har jo i fællesskab TT netværket, som de ejer lige dele af (https://www.tt-network.dk[...] Så Telias og Telenors (og alle de MVNO'er som benytter en af disse) oplever den samme "dækning" - men nogen siger - og det er kun hvad jeg har læst, og aner ikke om det er sandt - at har man 2 identiske telefoner med hhv Telenor og Telia simkort, så vil man opleve at en speedtest taget på samme tid, lige ved siden af hinanden, giver forskellige resultater - og det har noget at gøre med kapaciteten ud verden fra den enkelte operatør - og hvor presset nettet er på det givne tidspunkt, hos den enkelte operatør. Nå det blev en lang historie - jeg finder selv ud :)
--
@echo off "Bad command or file name" - go stand in that corner!
#4
Evil Mushroom
Semi Supporter
24-04-2021 10:42

Rapporter til Admin
og, det kan direkte overføres til det #2 skriver om. Mange udbydere lejer sig ind på Yousee's Coax net. Den trafik skal overføres til de pågældende udbydere. Udbyderen køber kapacitet (Gigabit) på den lokale CMTS (https://en.wikipedia.org[...] - kald det lokalcentralen. Og man køber ikke 1000 mbit hver gang man har en 1000 mbit kunde - det er alt for dyrt. Så hvis den udbyder som lejer sig ind på en CMTS hos Yousee køber for lidt kapacitet, så vil denne udbyders kunder opleve en lavere hastighed end en Yousee kunde, hvis TDC vel at mærke selv har sørget for et stort nok "hul" ud af huset. - og så finder jeg selv ud igen, kaffen er blevet kold mens jeg har skrevet her ;)
--
@echo off "Bad command or file name" - go stand in that corner!
--
Sidst redigeret 24-04-2021 10:42
#5
Dulli
Gæst
24-04-2021 10:56

Rapporter til Admin
Tak for den grundige forklaring Evil Mushroom. Much appriciated! :) Så blev jeg klogere idag. Du må hælde en ekstra skvat kaffe i fra maskinen, for at få temperaturen op igen :D
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#6
Gæsten
Gæst
24-04-2021 15:04

Rapporter til Admin
Som flere er inde på så får alle samme forbindelse, men det er ikke sikkert de får fuld adgang til de samme teknologierne 2G/3G/4G osv... Men faktisk da 3 lejede sig ind på TDC's netværk, der fik alle en dårlig oplevelse da TDC havde problemer på det tidspunkt, så derfor fik selv TDC's egne kunder kun adgang til 2G.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Mobildækning ved egne master vs lejede master

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE