Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Organisere billeder?

Af Monsterbruger Wut | 28-04-2016 21:56 | 1585 visninger | 6 svar, hop til seneste
Hey HOL Nu har jeg igen sat mig for at få styr på mine billeder. Jeg har omkring 20.000 billeder taget med mobiltelefon i årenes løb, og med mit DSLR. Det er en blanding af hverdagsbilleder, photoprojekter, portrætter, ferier osv. MEN, jeg kører sur i det hver gang, jeg forsøger at få lidt styr på billederne, så jeg har brug for lidt input til, hvordan jeg skal gøre :-D Lidt forskellige metoder, jeg har forsøgt: Metode 1: Jeg har oprettet en folder for hver "event" som f.eks. "Ferie i Berlin" og kategoriseret billerne sådan. For at sortere det efter dato, har jeg navngivet folderne med datoen først, f.eks. "2014-08-20 Ferie i Berlin" Men da jeg tager billeder næsten hver dag, så får jeg enten en folder fuld af rod af enkelt-billeder, eller jeg får en folder for næsten hver eneste dag. Så mister man overblikket. Metode 2: Jeg smed alle mine billeder i EN stor gigantisk folder og skrev et script, der aflæste datostemplerne fra billederne og omdøbte dem, så de hedder f.eks. "2015-06-19_IMG5024.CR2". Så kommer alle billeder i en lang smørre. Det giver et godt overblik, så man kan bruge f.eks. Picassa til at surfe rundt i billederne efter tid. MEN, da jeg har har 20.000 billeder, så skal man lede længe i Picassa efter et bestemt billede, med mindre man lige kan datoen. Metode 3: Jeg har forsøgt at kategorisere billederne i flere niveauer. F.eks. en folder, der hedder Portrætter og derunder navne på folk. Eller "Ferier" og så "Berlin". Men igen får jeg en masse billeder, som er svære at placere. F.eks. hvis jeg har taget et par gode portrætter undervejs på en ferie... suk... Metode 4: Jeg har forsøgt at bruge tags i Lightroom, og bare lade billederne ligge i en gigantisk folder. Hermed tagger jeg alt med BerlinFerie2014 eller PortrætOnkelTom osv. Man kan jo bruge flere tags per billede. Men det er et gigantisk arbejde, og Lightroom er uhyre dårlig (imo) til at surfe rundt i rigtigt mange billeder... hvis man f.eks. har glemt at tagge et bestemt billede, og man skal lede efter det manuelt. En anden ting jeg er ked af er, at jeg så er "bundet" til Lightroom. Hvis jeg en dag vil bruge noget andet, eller Lightroom kokser, så er det helt forfra. Så jeg ender altid med at give op undervejs. Så derfor: Hvad gør I ved jeres billeder? :-)
--
#1
tomatendk
Bruger Aspirant
29-04-2016 11:40

Rapporter til Admin
Jeg er med på en lytter. jeg har været igennem det samme som du beskriver. Jeg synes pt. at picasa er det bedste program til at styrer det.
--
#2
ToFFo
Guru
29-04-2016 13:51

Rapporter til Admin
Jeg havde samme problem da jeg skulle lave 1 samlet galleri der gav mening og ikke hoppede rundt i tiden, og skulle samle billeder ind fra 4 personer. Så vi fik 1 samlet galleri. I windows: 1: Jeg markerede alle billeder og valgte omdøb. 2: Gav det første billede navnet USA Efterfølgende blev ALLE billederne omdøbt til at hedde: USA USA(1) USA(2) USA(3) osv... På den måde fik jeg sorteret billederne i rækkefølge ud fra filnavn og da jeg havde valgt at få billederne vist efter dato først, har jeg fået dem i kronologisk rækkefølge og navne-rækkefølge. Ved ikke om det er løsningen du søger. Men så er det da i det mindste i kronologisk og filnavn rækkefølge. Hvis du har billeder fra samme dato, men fra forskellige steder, bliver det en meget lang weekend :P
--
Nu uden signatur :O
--
Sidst redigeret 29-04-2016 13:52
#3
Lowkey
HOL Moderator
29-04-2016 16:16

Rapporter til Admin
Jeg kyler dem op på Google Photos. Det er desværre, efter min mening, ikke længere helt så overskueligt som da det var en del af G+, men det er stadig ret godt. Den største og mest irriterende ting ved det er dog, at der ikke er nogen desktop klient længere. I en perfekt verden (for mig) ville man kunne spejle sin fotosamling op i Google Photos via noget á la Picasa desktop app og så ville man automatisk få downloadet en kopi af al den fremragende metadata som Google genererer ud fra deep learning billedgenkendelsesalgoritmer og din location history (hvis man har slået det til).
--
Reality is the original Rorschach. "bump" = lukket tråd http://www.google.com[...] &http://www.googleguide.com[...]
#4
Wut
Monsterbruger
14-05-2016 22:52

Rapporter til Admin
Tak for svar til jer. Jeg har ikke kunnet finde nogen genial folderstruktur, der gør mine billeder søgbare. Jeg har konkluderet, at jeg bliver nødt til at kunne tagge filerne, så jeg kan søge efter personer OG begivenheder OG emner på tværs af foldere mv. Så eneste løsning, jeg kan se, er at fortsætte med Lightroom. Derfor har jeg valgt at: - Udvide mit script, så det tager alle mine billeder i forskellige foldere (fra mobiltelefoner, DSLR, andre folks billeder jeg har fået, osv) og omdøbe dem, så de har samme navneformat baseret på det tidspunkt, billedet blev taget, og kopierer dem over i en gigantisk folder (med navnet Untagged). Dvs jeg får en lang kronologisk liste af billeder uanset om det kommer fra mit eller andres kameraer osv. En slags tidslinje af billeder. - Herefter bruger jeg Lightroom til at tagge alle billederne. Jeg importerer hele svineriet i ét stort katalog. Det bliver en stor opgave at tagge dem alle, men nogle af billederne kan jeg "grov-tagge", f.eks. vil jeg kalde alle mine billeder fra kollegietiden med et enkelt tag og så må jeg se på dem engang i fremtiden om jeg gider tagge dem finere senere. - For at kunne finde rundt i, hvad der er blevet tagget, og hvad stadig mangler tags, vil jeg bruge Lightroom til at oprette foldere løbende og stoppe billeder over i f.eks. /2015/Berlin/. Untagged billeder ligger stadig i "Untagged". Det gør ikke så meget, hvor i folderne billederne ligger, fordi jeg har tænkt mig at søge i billederne via tags og ikke i folderstrukturen. Derfor kan jeg også nemt have en /2015/Diverse/ -folder og smide alle de billeder, der ikke lige sådan lader sig kategorisere i den folder. - Lightroom kataloget (altså meta-data osv) får jeg et script til at tage en backup af hver 14. dag, så jeg har X styk backups liggende. Alle billeder og kataloget (inkl backups) ligger i min Google Drive-folder på PCen, så jeg har et spejl af alt data i skyen i tilfælde af nedbrud/brand/tyveri/Lightroom-fejl/mv. - Nye billeder fra mobiltelefon/DSLR/mv får jeg diverse programmer til at kopiere til en "Incomming" folder, hvorfra jeg kører mit script, der omdøber filerne og fylder dem over i Untagged. Jeg tror, det dækker mit behov. Ideer og råd modtages fortsat gerne :)
--
Sidst redigeret 14-05-2016 22:52
#5
Cortex
Monster Supporter
15-05-2016 10:25

Rapporter til Admin
Jeg har biblioteker med årstal og underbiblioteker med dato_event Desuden tagger jeg billeder jeg importerer.
--
/Cortex
#6
munk9000
Ny på siden
15-05-2016 13:24

Rapporter til Admin
Det lyder som et oplagt sted at bruge symbolic links hvis man kan finde eller lave et program der kan skrive dem. dvs smid alle filer i f.eks. en årstals, event eller det-store-onde-rode-dir™ og lav så symbolic links til hvert billede i en række dirs med f.eks. portrætter, personer, etc. fordelen ved at gøre det på denne måde er at dirs med symbolic links fremstår som enhvert andet dir struktur på harddisken og du kan tilgå dem med alle std programmer, både lokalt og over netværk etc. hvis du er heldig kan man måske hive de tags du har lavet ud af lightroom og lave et script der opretter links til dem.
--

Opret svar til indlægget: Organisere billeder?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE