Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Fra elektriker til it teknologAf Gæst Jonas O | 31-05-2016 19:36 | 3533 visninger | 30 svar, hop til seneste
Godaften!
Jeg står og er er snart færdig som og overvejer kraftigt at gå en mere it orienteret retning.
(Er født med en computer i hænderne og har altid haft en stor interesse og flair for it)
Jeg har fundet frem til at min elektriker uddannelse åbner for muligheden til at læse it teknolog med speciale i netværk.
Hvad er folks mening om it teknolog uddannelsen? kan den bruges til noget eller er det spild af 2 år?
På forhånd tak for hjælpen --
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Har du en interesse i elektronik eller IT? -- Nej til CENSUR af brugere på hol. Færdiggør din elektrikerudd. og efterudd. dig indenfor IT. En kanon kombi! -- -= mac mini. itx-build: i5-4460, gtx 960, 8gb ram, rm450 gold, elite 130. dell u2410. lenovo x220i =- #1
Jeg ville gerne en mere IT orienteret retning frem for elektronik. Synes begge dele er super interessante dog trækker IT mest i mig!
#2
Elektriker uddannelsen bliver færdig gjort uanset hvad, men jeg ville gerne videre efter. Det er derfor jeg prøver at blive lidt klogere på hvad der ville være det smarteste træk efter. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Jeg har selv læst IT-teknolog, jeg droppede ud for en måneds tid siden. Jeg har også altid elsket at have en computer foran mig. På It-teknolog uddannelsen, er der RIGTIG meget programmering. Evt. prøv at lære dig selv at programmere, for at se om det er noget for dig, og om det i det hele taget fanger dig.
Det fangede absolut ikke mig, men elektronik delen på uddannelsen var guld! -- #3, er selv uddannet elektronik teknolog, og jeg ombestemte mig en uge før vi skulle vælge retning. Jeg har ikke på nogen måde fortrudt at jeg tog elektronik delen frem for IT, for med IT kan du næsten lige så godt tage it-supporter linjen istedet. Men det kommer også an på hvad du reelt regner med at arbejde med efter uddannelse.. Jeg sidder i dag og programmerer PLC'er og opsætter netværk der forbinder PLC'er med I/O'er osv. og der kommer elektronikdelen mig til gode i form at forståelse for programmering af hardware. Ja der er en del programmering, men det er programmering af hardware og ikke blot software.
Jeg ville overveje hvad jeg vil med uddannelsen, men det første semester er jo også en blanding af begge linjer hvorefter du så vælger retning :)
God fornøjelse :)
-- Nej til CENSUR af brugere på hol. Jeg bliver færdig som IT-teknolog (netværkslinjen) her om 3 uger, og hvis du af en eller anden grund, er af den opfattelse, at fordi du har læst til elektriker, så er der blevet åbnet en ny og spændende dør for dig, så tager du fejl. - Alle der har en STX eller HTX uddannelse kan søge ind på denne uddannelse, og det er min klare overbevisning, at det er den ringeste IT uddannelse du kan tage dig, her i Danmark.
Jeg har tidligere læst til datatekniker, som jeg ikke fik færdiggjort, men som efterlod et klart indtryk af, at det bestemt ikke er en uddannelse som du kommer sovende til.
Jeg besluttede mig for at søge ind på IT-teknolog uddannelsen, fordi jeg blev tvunget til at søge ind på en uddannelse af mit lokale jobcenter, og det var den eneste uddannelse der lød spændende, og som ikke havde universitets-høje krav, og som heller ikke krævede man havde en læreplads.
Her 2 år senere, har jeg nærmest spildt to år af mit liv, da jeg næsten ikke har lært noget, som mine 3 år på datateknikeruddannelsen ikke allerede havde lært mig i forvejen. Nu får jeg så bare endelig papirer på, at jeg ikke har et synligt hul, der går vandret gennem mit hoved, hvilket sådan set er fint. ;)
Når alt dette så er sagt, så lærer man da bestemt noget i løbet af de to år, men eftersom der er meget lidt undervisning (fra 8.30 til 12.00), så gør lærerne det klart, at de forventer du selv bruger omkring 4 timer på selvstudie, på skolen eller derhjemme. Dette betød for 80% af dem i min klasse, naturligvis at man havde tidligt fri hver dag, og kunne tage ned at træne, spille CS eller hvad unge mennesker ellers bruger tiden på. Lærerne de forsøger bestemt ikke at ændre denne sørgelige mentalitet. Du styrer selv 50% af din undervisningstid.
Ren fagligt så er niveauet utroligt lavt på 1. semester, hvor næsten 30% af mit hold faldt fra. Folk bliver sat til at formaterer computere, beskrive hvad en harddisk er, hvordan man bruger bits til subnetting, simpel programmering og kredsløb i svagstrømsklassen. Det er virkelig på et niveau, hvor du kan komme lige fra 10. klasse og være med.
På 2. og 3. semester, når dem der var gået forkert og de der var liiiidt for dovne var blevet sorteret fra, så blev det straks mere spændende. Så kommer får man lov til at arbejde meget med forskellige servere, både Linux og Windows, virtualisering, RAIDs, Internet of Things, sikkerhed, cloud og meget mere. Jeg var dog utrolig skuffet over hvor lidt netværk der er på denne uddannelse - navnet "IT-teknologi, netværkslinjen" skal virkelig tages med et gran salt, da man kun kommer ind og har meget hurtigt fast i Routning, de forskellige protokoller og switching, samt trådløse teknologier.
Du ville lære det samme og mere til, hvis du tager en IT-supporter uddannelse, hvilket burde sige lidt op, hvor dårlig et valgt denne uddannelse er, hvis du vil bruge det som en påbygning på din elektrikeruddannelse.
Hvis du skulle have nogle spørgsmål, så svarer jeg gerne på dem. -- Sidst redigeret 31-05-2016 22:09 Jeg beklager diverse stavefejl - jeg håber det er til at forstå. -- #6, hvor er du fra?
-- Nej til CENSUR af brugere på hol. #8 Jeg læser på erhvervsakademiet i Viby J.
Beklager jeg ikke fik flettet det ind, da det naturligvis også er relevant at vide. -- #6
Først og fremmest tak for at komme med et konstruktivt svar!
Jeg er helt med på at man kan komme fra div. boglige grund uddannelser og direkte ind på it teknolog uddannelsen. Jeg faldt over den da jeg kiggede på at læse i en it orienteret retning med en elektrikker uddannelse i baghånden og der dukkede den op som en af de eneste muligheder jeg kunne gå direkte over på. Jeg er 25, 26 når jeg er færdig med elektrikkeren og er derfor indstillet på at suge viden til mig, ikke fise hjem og spille counter strike og hvad slackerne nu ellers finder på.
Mit mål var helt sikkert at bevæge mig over i noget med netværk, firewalls, sikkerhed, opsætning, vedligholdelse og hvad der nu ellers følger med til den kategori. men indtil videre synes jeg ikke det er videre positivt hvad jeg hører om IT teknolog uddannelsen og ledte derfor lige så meget efter evt. forslag til hvilke uddannelser man ellers burde kigge på? -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #6 "..Du ville lære det samme og mere til, hvis du tager en IT-supporter uddannelse.." Måske indenfor netværksområdet, men ikke samlet set.
Da jeg tog uddannelsen, da blev der brugt de der mindst 4 timer hver dag med gruppearbejde, og det var meget dedikerede elever (dem som var tilbage, vi startede 17 elever og sluttede vist på 8-9 stykker).
At du føler at du intet udbytte havde af studiet, hænger jo sammen med at du havde brugt 3 år på et studie som dækkede de samme områder.
Som it-supporter bliver man helt sikkert "holdt mere i hånden", hvor it-teknolog er lagt op til at du får lov at "snuse" lidt til noget og så skal du selv tilegne dig viden. Lærerne kan pege i den retning du skal gå, men så heller ikke mere.
Jeg synes at niveauet var højt (ikke lige 1. semester).
Jeg synes at studiet var for kort i forhold til hvor bredt studiet favner. Man når ikke helt i dybden med noget. Fx er man lige ved at have fanget et programmeringssprog, så er vi færdige med det og rykker videre til noget nyt :-)
Jeg læste i Aalborg for 8 år siden, og da hed den IT & elektronik teknolog. -- i5-4690K, 8GB ram, R9_280. --
Sidst redigeret 31-05-2016 22:24 jeg læser lige med her.. har selv tænkt på at tage en it teknolog, men efter hvad man kan læse, vil jeg lige tænke 2 gange..
Efter hvad #6 forklare (netværkslinjen) lyder det næsten som noget man selv kan lære (lavt niveau) hvis man selv vil.
Synes det er så pisse svært at vælge imellem alle rettinger/udannelser. -- Sidst redigeret 31-05-2016 22:37 Du kan godt læse datatekniker med speciale inden for infrastruktur og netværk som #6 siger. Jeg har mødt mange IT branchen som har haft stor succes som datateknikere - men jeg hælder mest over på #11 og hans anbefaling om at du læser IT-teknolog.
IT-teknolog er en videregående uddannelse, da du allerede bliver faglært som elektriker er der ikke megen grund til at du igen tager endnu en erhvervsuddannelse på op til 6 år. Worst case "spilder" du 2 år kontra 6 år. De emner som #6 fortæller om fra IT-teknolog studiet: server, virtualisering, cloud og sikkerhed er alle områder som er vidt benyttet på arbejdsmarkedet i dag.
Hvis du virkelig brænder for netværk kan du evt. studere efter et CCNA-certifikat mens du studerer. Er du virkelig hardcore er CCNP også en mulighed. Så kommer du til at solide netværkskompetancer når du engang er klar til arbejdsmarkedet! -- Jeg skriver ikke altid noget, men jeg er altid til stede :) --
Sidst redigeret 31-05-2016 22:35 #10 Det var udelukkende for at gøre det klart, at jeg bestemt ikke ser IT-teknolog uddannelsen som en stærk "påbygning", at jeg nævnte det med STX og HTX indgange. Det er en svag uddannelse, som faktisk har sine egne påbygninger der hedder "Product Development and Integrative Technology" & "Innovation and Entrepreneurship", hvor man kan begynde at snakke om en uddannelse der er værd at bruge sin tid på. Så er man bare ude i nogle grene, hvor det for mit vedkommende ikke længere er interessante emner man lærer om.
Nu har jeg lige brugt 10 minutter på at læse om efteruddannelse ifht. elektrikere, og jeg kan godt se man kun nævner IT-teknolog som den eneste, hvis man vil noget inde for IT. Ellers så skal du ud i et decideret brancheskift, hvilket også ville være surt.
IT-supporteren ville give dig et højere fagligt niveau ned IT-teknologen, men den kræver en læreplads. Jeg vil dog, meget forsigtigt påstå, at jeg tror de fleste arbejdsgivere, de er af den overbevisning at IT-teknologen ser pænere ud på CV'et end IT-supporteren. -- #14 "..IT-teknologen ser pænere ud på CV'et end IT-supporteren."
Ikke hvad jeg har oplevet. De aner ikke hvad en IT-teknolog er, men det hænger nok sammen med at jeg søgte jobs indenfor it-support :-)
-- i5-4690K, 8GB ram, R9_280. #11 Det lyder til at du er af den overbevigning, at man kun lærer om netværk, når du læser IT-supporter, hvilket bestemt ikke er tilfældet. Vi havde mindst lige så meget virtualisering, Linux, Windows og serverarbejde, som jeg har haft på IT-teknologuddannelsen. Og så er det ikke 8 år siden, hvilket godt kunne lyde til at være en faktor i dette tilfælde.
Jeg giver dig dog ret i, at hvis man vil have noget ud af sine to år under uddannelsen, så kan man bestemt lære en del - men som du selv nævner, så stikker det ikke særlig dybt ifht. hvad jeg havde håbet. Især netværksdelen skuffede mig meget - man kunne snildt gøre uddannelsen ét eller to semestre længere! -- #12 Der er rigeligt med plads til at lære, men hvis du har flair for IT og ved hvordan man formaterer computere, hvordan generelt subnetting hænger sammen og måske har rodet lidt med servere eller Linux i din fritid, så kommer du virkelig til at kede dig på 1. semester.
Derefter så var der godt undervisningsmateriale og til dels dygtige lærere disponibel til os - men fordi niveauet er forholdsvist lavt og alle skal være med hele tiden, så når det sjældent at blive rigtig spændende, før man skal videre i pensum. -- #13 Man kan endda køre et CCNA forløb i faget "Specialisering" under IT-teknologi uddannelsen, som er et 100% selvdrevet fag, for at slå to fluer med ét smæk. Selve certificeringen betaler skolen dog ikke. :-D
#15 Det var udelukkende også mig der gættede. Et godt CV kan dog være med til at redegøre hvad en IT-teknolog kan, så den ikke fremstår så ubekendt. Jeg synes bare IT-supporteren ofte bliver associeret med folk der vælger at springer over hvor gæret er lavest, set i lyset af at man kunne blive datatekniker, hvis man havde gidet at bruge lidt mere krudt. :-) -- Sidst redigeret 31-05-2016 22:47 #6: Jeg er uddannet datatekniker, og har overvejet at læse videre til IT-teknolog. Jeg tror lige du har sparet mig for to spildte år. Tak for det :) -- "Religion Poisons Everything!" #6 Haha, det er jeg kun glad for. Mon ikke du havde stoppet dig selv, så snart de havde flashet undervisningsplanen, i løbet af den første uge. :-D -- #20: Det havde jeg nok, hvis 1. semester er så tyndt som du beskriver. Det er lidt en skam at niveauet er så lavt på IT-teknolog med speciale i netværk, for hvilken anden videregående uddannelse findes der, som fokuserer på infrastruktur, og som niveaumæssigt ligger over datateknikeren? Jeg har ikke kunnet finde en. Alle de øvrige videregående uddannelser indenfor IT er programmeringstunge, og det har aldrig rigtigt interesseret mig. Meget tyder desværre på, at der for infrastrukturfolk i Danmark kun findes certificeringsvejen, hvis man vil videreuddanne sig indenfor sit fag. -- "Religion Poisons Everything!" #21 Det lyder til at du foretrækker samme type opgaver som mig, hvor programmering helst ikke skal for meget ind over.
Men hvis du kigger IT-teknologen og dens krav efter, så lyser den heller ikke ligefrem af at den er spændende at læse, for en uddannet datatekniker.
Vil du et spadestik dybere i infrastruktur, så er det vist, som du selv nævner, certificeringer der er vejen frem... Desværre. :/ -- #22: Jeg har nok bare været så desperat i min søgning efter videreuddannelsesmuligheder, at jeg er faldet for uddannelsesstedernes flotte ord om IT-teknologen. De er jo ikke andet end en flok købmænd, der bare skal have kunder i butikken. -- "Religion Poisons Everything!" #23 Det var også én af grundene til, at jeg tror nogle arbejdsgivere anser IT-teknologen for at være bedre end hvad den er, og måske ville vælge en fyr der havde den uddannelse, fremfor en IT-supporter.
Det eneste nye du ville lære på IT-teknologen, ville være management, hvor man arbejder lidt med projektstyring, kravspecifikation, implementering og planlægningsmetoder såsom scrum og agile. Det er dog slet ikke værd at spilde to år på, for dit vedkommende. -- Sidst redigeret 31-05-2016 23:30 Jeg droppede It-teknolog, udelukkende pga. der var alt for meget programmering! Så overvej en ekstra gang :) -- Nemprogrammering.dk har video der passer til reklame block i fjernsynet så det bare komme igang med og og lave en app til mobil der kan styrer garagepoorten.
http://www.nemprogrammering.dk[...]
TV 2, 12 minutters reklame pr. time
TV 3, 18 minutters reklame pr. time, man skal vil betale for et eller andet :) -- Sidst redigeret 01-06-2016 00:17 #6, din beskrivelse lyder som én stor omgang ansvarsfraskrivelse for egen læring og modenhed.
Jeg har svært ved at se argumentet for, hvordan 2 års rent studie som IT-teknolog skulle stille en ringere fagligt; end IT-supporterens 45 ugers studie tid. Du har selv ansvar for egen læring og i min optik har du den luksus at kunne fordybe dig i 2 år, vel og mærke også uden for pensum i de perioder der er tid til det (lavt niveau).
Som jeg plejer at sige: "Uddannelsen er hvad du gør dén til"
"Dette betød for 80% af dem i min klasse, naturligvis at man havde tidligt fri hver dag, og kunne tage ned at træne, spille CS eller hvad unge mennesker ellers bruger tiden på. Lærerne de forsøger bestemt ikke at ændre denne sørgelige mentalitet. Du styrer selv 50% af din undervisningstid."
Det er ikke lærernes ansvar at opdrage de unge. Kan de ikke administrere deres studie, skal de ikke spilde Vores skattekroner og andres tid på at være der. Der er jo heller ikke nogen i erhvervslivet der holder dem i hånden ;) -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #22
"Vil du et spadestik dybere i infrastruktur, så er det vist, som du selv nævner, certificeringer der er vejen frem... Desværre. :/ "
Jeg er i gang med MCSA Server Certificering efter endt IT-supporter uddannelse. Der er ikke meget nyt i MCSA i forhold til min uddannelse. Ligeledes er det med CCNA/CCNP. Det hele kommer an på hvor meget du har knoklet igennem og arbejdet uden for pensum. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #27 Jeg er fuldstændig enig med dig, og du understreger blot mine pointer med alt hvad du skriver.
At jeg kan 90% af pensum til fingerspidserne ved studiestart, det har intet med modenhed og ansvarsfraskrivelse at gøre. Alt hvad jeg lærer udenfor pensum, det får jeg ikke papirer på, men jeg indrømmer gerne, at det altid føles godt indvendigt. ;)
Kan du ikke pensum, så er det kun din egen, og ikke lærernes ansvar at motivere dig til at lære, eller at opdrage dig - det har jeg også påpeget - uden på nogen måde at være fortaler for at lærerene burde gøre dette.
Eftersom du ikke har stiftet erfaring med IT-teknolog uddannelsen, så kan jeg, til dels, godt forstå du ikke kan se argumentet for, at 2 års ren studie stiller dig ringere end de 45 ugers studietid, som du har som IT-supporter - men den viden og de erfaringer du tilegner dig i din ca. 60 ugers læretid, den er SÅ meget mere værd end den undervisning som man modtager på IT-teknolog uddannelsen - tag det fra en, som har prøvet begge dele. :-) -- Sidst redigeret 01-06-2016 02:03 Hej Jonas,
Nu er tråden efterhånden blevet lidt lang, men jeg vil da gerne dele mine erfaringer.
Jeg læste selv it teknolog i sin tid og som andre også nævner er der også en del programmering i uddannelsen. Jeg må desværre sige at jeg var skuffet over niveauet på uddannelsen. Den giver dog et god allround indblik i de forskellige emner, men kom aldrig i dybden med det. Jeg læste forresten på TEC i København. Det skal dog siges at det er 10 år siden jeg blev færdig, så den kan jo have ændret sig meget.
Faktisk ønskede jeg den gang at jeg havde læst til elektriker i stedet :)
Endte med at læse til ingeniør efterfølgende og har ikke fortrudt det.
Men det er en god måde at finde ud af hvad synes er mest spændende, så jeg ville helt klart læse videre med det samme når du har lysten til det.
--
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 200 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 10%
|