Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Vægstik alene til computer?

Af Bruger TheKaergaard | 29-08-2017 14:11 | 1673 visninger | 20 svar, hop til seneste
Hej folkens. Jeg er lige flyttet i en lejlighed for mig selv, hvor jeg selvfølgelig har taget mit elskede setup med mig. Der er dog ikke nær så mange stikkontakter, som der var på mit tidligere værelse. Jeg mindes at have læst, at en pc gerne skal have sin egen stikkontakt, hvilket jeg også havde før. Mit setup består af 3 24" skærme, to aktive højtalere, en headphone Amp + DAC og diverse andre apparater. Så der er en del, der suger strøm. Derfor er jeg i tvivl om det hele kan køre ud fra en stikkontakt, eller om jeg er nødt til at trække en forlængerledning fra en anden, hvilket er lidt bøvlet. Jeg håber der sidder en klog person derude, som kan hjælpe mig! Mvh. TheKaergaard
--
#1
NamrepuS
Supporter Aspirant
29-08-2017 14:16

Rapporter til Admin
Ja det er ønskesenariet og derfor man kører med EDB stik og alm. stik... Dog er det sådan at i stort set alle privat-boliger bruger de fleste stikkontakter det samme kabel inde bag væggen. Så det er fløjtende om du sætte computer strømmen direkte i væggen eller i en skinne. Skinnen skal dog være at ordentlig kvalitet og med en tyk ledning, og HELST jordet! Altså 3 ben, det samme skal stikket hen i computeren. Men har du ikke jord i din stikkontakt er der ikke noget at gøre ved det.... Mht at anvende 2 forskellige stikkontakter, giver det kun mening hvis de kører på hver sin strømgruppe... Ellers er det ligegyldigt...
--
Sidst redigeret 29-08-2017 14:17
#2
xMichaelC
Mega Supporter
29-08-2017 14:17

Rapporter til Admin
det må maks belastes med: 10A sikring = 2400 watt 13A sikring = 3100~ watt Jeg har lige renset mit strømskinne for jord! :D
--
Pretty Fly For a WIFI.. but It Hurts When IP Intel i7-4790K - Maximus VII Hero Z97 - EVGA GTX 780 SC - 16 GB HyperX 1866mhz - BenQ XL2720Z -
--
Sidst redigeret 29-08-2017 14:18
#3
NamrepuS
Supporter Aspirant
29-08-2017 14:19

Rapporter til Admin
Og som #2 skriver så har du en begrænsning på en strømgruppe på de angivne watt.. Og med de enheder du har, så er det nok ikke computeren alene der suger mest strøm. #2 :P Husk der skal altid være lidt jord på skinnen :D
--
Sidst redigeret 29-08-2017 14:19
#4
hashishh
Ultrabruger
29-08-2017 14:22

Rapporter til Admin
Wow, så lærte jeg også noget nyt idag! :D har sku aldrig læst at en pc sku have sin egen stikkontakt. Alt mit computer halløj omkring computerbordet køre i 1 stikdåse, og det fungere fint, og har gjort det de sidste 5-6 år :D Med dit setup tror jeg ikke du hiver mere end 1000W ud af kontakten, og det er da max.
--
Sidst redigeret 29-08-2017 14:22
#5
TheKaergaard
Bruger
29-08-2017 14:26

Rapporter til Admin
#1 Mange tak for hurtigt svar. Alle stikkontakter er desværre uden jord. Jeg ved ikke om nogle af stikkontakterne kører på forskellige strømgrupper. Umiddelbart tror jeg det ikke, da jeg er flyttet i en 1-værelses lejlighed i en bygning med næsten 100 andre lejligheder. Vil hver lejlighed ikke have hver sin strømgruppe så?
--
#6
xMichaelC
Mega Supporter
29-08-2017 14:27

Rapporter til Admin
formlen lyder på volt * Ampere = max watt huse/lejligheder kan have 220v, 230v, 240v (ældre huse har 220 - nyere har 230/240
--
Pretty Fly For a WIFI.. but It Hurts When IP Intel i7-4790K - Maximus VII Hero Z97 - EVGA GTX 780 SC - 16 GB HyperX 1866mhz - BenQ XL2720Z -
#7
TheKaergaard
Bruger
29-08-2017 14:28

Rapporter til Admin
#4 Altså jeg ved heller ikke om der er noget om snakken, jeg gjorde det bare i mit tidligere værelse for at være på den sikre side. Min computer kører et 1080 med en 6700K på en 850W psu. Med alt det andet oveni, tror du så jeg ligger på de 1000W?
--
#8
Niller1.0
Gigabruger
29-08-2017 14:47

Rapporter til Admin
Selvom der er flere stikontakter i et rum, høre de til samme gruppe. Det er min overbevisning at det er gruppen der har en grænse og ikke selve stikkontakten. Alt med måde & som udgangspunkt, naturligvis.
--
#9
NamrepuS
Supporter Aspirant
29-08-2017 15:03

Rapporter til Admin
#7 Din computer alene trækker nok ikke mere end 400W fra stikkontakten ved max belastning... https://www.youtube.com[...] Hvis du ikke har jord ved nogle af dine kontakter, så er der ikke noget at gøre ved det. Der er mange der kører uden! Du kan tjekke hvilken gruppe hver stik kontakt sidder på ved at slå hver gruppe fra i din sikringsbox. Sådan en bør der være i hver lejlighed, medmindre det er en 1 værelses i et hus eller noget andet gøjl.
--
#10
TheKaergaard
Bruger
29-08-2017 15:48

Rapporter til Admin
#9 Umiddelbart har jeg fundet frem til, at de to stikkontakter jeg har tænkt mig at bruge kører på samme strømgruppe. Så det betyder vel, at jeg ikke skal tænke over at bruge begge, men i stedet sætte en god strømskinne til den ene og koble alt i den?
--
#11
NamrepuS
Supporter Aspirant
29-08-2017 16:23

Rapporter til Admin
Præcis!! Hvis du kun har de stikkontakter, hvor de sidder 2 og 2 ved siden af hinanden, kan du være tvunget til at skifte stikket på strømskinnen, da de fleste kraftige stikdåser har et stort rundt stik, som vil blokere det ene stik.
--
#12
TheKaergaard
Bruger
29-08-2017 17:00

Rapporter til Admin
Det er heldigvis ikke tilfældet. De to stikkontakter sidder med et par meters afstand. Du skal have kæmpe tak for hjælpen! :-)
--
#13
NamrepuS
Supporter Aspirant
29-08-2017 17:55

Rapporter til Admin
Velbekommen
--
#14
Ostenost
Semi Supporter
29-08-2017 19:33

Rapporter til Admin
ellers køb sådan en her: https://www.harald-nyborg.dk[...] og smid skinnen. så har du et overblik over hvor meget du bruger. Bruger den ikke til dagligt men det er rart nok at have et overblik over hvor meget man sådan bruger :)
--
#15
Momberg
Semi Supporter
29-08-2017 19:40

Rapporter til Admin
WOW der er meget misinformation her. en del detaljer der er forkerte, men dog stadig forkerte. Elektriker her. #1, nej alle stikkontakter i et hus bruger som regel ikke samme kabel. De er som regel delt ud på flere grupper, især i nyere huse. Der kan dog godt være boliger hvor der kun er én lysgruppe til lejligheden eller huset, og det ser man typisk i meget gamle eller små boliger. i nye huse og ved renoveringer er der krav om at stikkontakterne kører på minimum to forskellige grupper, og der er derfor minimum to i disse huse. hvor meget de samme grupper forsyner i resten af boligen er meget forskelligt. #2 De tal er forkerte. pga effektloven, som lyder P=U*I, kan du trække 2300W ved en 10A gruppe, og 2990 ved en 13A gruppe. Det er ikke hvor meget de må belastes, det er hvor meget de KAN belastes. hvis du overskrider den grænse, så vil sikringen springe. grænsen kan dog variere en del, pga spændingsfald i hovedforsyningen. i huse der bor tæt på en transformer kan man opleve at man kommer helt op på 250V, men oftest ikke mere end 240V. I huse der ligger langt fra en transformerstation, er der oftest meget mindre, som for eksempel 220V eller endnu mindre. Det ligger dog som udgangspunkt mellem 230 og 240V. #4 En computer behøver i princippet heller ikke sin egen gruppe. Man bruger det ofte i kontorlandskaber af forskellige grunde, men i en bolig er det næsten aldrig nødvendigt. Jeg tvivler dog på at OPs setup trækekr 1000W. nok omkring 5-600, men det er kun en måling der kan fortælle det mere nøjagtigt. #5 hver lejlighed har oftest deres egen måler, og dertilhørende eltavle. Deri sidder dine grupper. Du har garanteret en til komfur (en stor en med tre sikringer i), og en lysgruppe (en der er halv størrelse af den anden med èn sikring i), samt et HPFI (en der er lige så stor som den store, men ser anderledes ud, og har kun en lille vippekontakt, og en lille knap med et T på) Jeg tror roligt at du kan trække hele dit setup fra en hvilken som helst stikkontakt i boligen, og selv hvis du ikke kan, så er det bare at tænde eller skifte sikringen igen, og skrue en smule ned for forbruget. der er ikke noget der kan gå i stykker (med mindre du gør dig umage for at gøre noget forkert). Hvis du dog kører en toaster, en microovn og computeren samtidig på den samme sikring, så kommer du nok i mangel, og så vil sikringen springe, hvis det hele kører samtidig. Summa sumarum, hver lejlighed kører for sig selv. Der kan forekomme undtagelser, og lejligheder kan dog godt påvirke hinanden, hvis de bruger nogle defekte transformere, eller andet der laver støj, men det er ultra sjældent, og ikke noget du skal være bekymret for. Du skal dog ikke være bekymret hvis der ikke er jordben på dine stikkontakter. Det er ganske normalt i ældre byggerier. Hvis der er jord tilgængeligt, er det kraftigt anbefalet at den bliver brugt, men det er ikke et krav i ældre ejendomme (desværre). jorden hedder også sikkerhedsleder, og sikrer sådan set at hvis der kommer en overgang (du får stød når du rør kabinettet), så er skaderne på dig minimale. Hvis jorden er aktiv, så vil HPFI hoppe ud, inden du kommer til skade. Som det er lavet nu, vil HPFI oftest stadig falde ud, men først når du får stød. og kun hvis det er skadeligt (stadig ikke noget du skal være synderligt bekymret for, men tag helst på skadestuen hvis du får stød. Som bonus kommer man foran i køen på skadestuen, hvis man har fået stød) #6 Det er ikke helt korrekt. Boliger har ikke en forsyning der går i steps, som du får det til at lyde der, og det har ikke noget med alderen af huset at gøre. Som skrevet tidligere, så har det noget at gøre med spændningsfaldet i hovedforsyningen, og det defineres ud fra hvor langt kablet er til transformerstationen, hvor tykt det er, og hvor meget forbrug der er på det. Det laveste jeg har set er 215V, og det højeste jeg har set er 252V ved HPFI i tavlen. Som udgangspunkt har vi alle 230/400V i vores boliger. i gamle dage var det ganske rigtigt 220/380V, men det Gik man væk fra i 1993, pga en harmonisering imellem EUs forsyningsnet. #7, nej du ligger nok ikke på 1000W. nok nærmere 5-600 max. Du kan evt måle det med sådan en her: https://www.harald-nyborg.dk[...] #8 Det er ikke sikkert at alle stikkontakter i samme rum kører på samme gruppe. Det er ofte sådan det er strikket sammen, men langt fra garanteret. Både gruppen og kontakten har en maksbelastning, men kontakten er installeret på den pågældende gruppe under de pågældende regler, og derfor er den installeret, så dens maksværdier enten er det samme som gruppen, eller højere. Der er en grund til at sikringer hedder sikringer. De sikrer at der ikke går noget galt, for hvis der gør det, så er det sikringen der går i stykker, og ikke resten af huset pga brand. #10 korrekt. En god strømskinne er en klar fordel i dit tilfælde.
--
#16
NamrepuS
Supporter Aspirant
29-08-2017 21:38

Rapporter til Admin
#15 :D WTF?? Du skriver jo det samme som andre har skrevet og jokker lidt flere fag termer på??? Detajlerne er forkerte, og stadig forkerte?? <-?? :D All-in-all....: Ja de fleste rum i en bolig deler samme gruppe (med undtagelse af køkkenet) *OP, er iøvrigt instrueret i hvordan han finder ud af dette ved at tænde og slukke på eltavlen?? #2 bruger effekt formlen, han har bare fejlet med udgangspunkt i 240V Ja dedikerede EDB stik ses sjælendt i privatehjem. Nej hans system kommer ikke til at trække max på en gruppe Ja han burde have en el-tavle for hans egen lejlighed Ja en kraftig stikdåse vil være at foretrække... Er det nu du linker til en hos AO til 600kr?
--
#17
NiceRag
Mega Supporter
29-08-2017 21:42

Rapporter til Admin
jeg hørte i sin tid, at en stikkontakt kan trække en... 2000 watt ? https://www.computerworld.dk[...] Det link bekræfter da det er nogenlunde korrekt jeg har haft en halv 1 værelses lejlighed fra 1 kontakt. så længe mænden af amps og watt osv ikk overstiger dit relæ osv så skal det nok gå
--
#18
fisk7aal
Supporter Aspirant
29-08-2017 22:16

Rapporter til Admin
Stort tak til #15. Jeg gad ikke selv skrive det, men #15 har ret. #16, han retter adskillelige misforståelser, og det var tiltrængt. Det #2 skriver er kun rigtigt hvis det foregår ved 240V. Det eneste man kan sige om en 10A sikring (givet at der ikke er flere detaljer end de forelagte) er at den maks må belastes med 10A, om det så foregår ved 10V eller 10kV er sagen underordnet. Som #15 skriver, så varierer spændingen en hel del.
--
#19
Jim Night
Guru
29-08-2017 22:27

Rapporter til Admin
#15 Er det ikke et lovkrav at alle lejligheder skal have egen elmåler?
--
Livet på jorden er kun generalprøven før premieren!! Se profil for specs
#20
Perfod
Monster Supporter
29-08-2017 23:01

Rapporter til Admin
Bare gi den 400v 16 Ampere så kommer der knald på maskineriet. Hvis du evt har nogle start kabler så fang et par højspændingskabler og gå helt uden om måleren så skal du bare se løjer og grønlangkål
--

Opret svar til indlægget: Vægstik alene til computer?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE