Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Advarsel om brug af paypal

Af Ny på siden FoxyLock | 08-12-2018 14:24 | 4129 visninger | 31 svar, hop til seneste
Jeg ved at flere af jer sikkert handler om nettet, ligesom jeg selv - så jeg vil lave en advarsel omkring brugen af paypal. ADVARSEL OM BRUG AF PAYPAL. Jeg har gennem de sidste mange år benyttet mig af Paypal,men jeg vil advare alle om at bruge deres service fremadrettet. Sagen er den, at min konto ved Paypal blev hacket, og debenægter at dette er tilfældet. Paypal har således stjålet 1.000 euro fra mig svarende til 7.816,16 kr., og ført dem videre for en ukendt aktør. Efter et hurtigt kig på nettet erfarede jeg i øvrigt ganske hurtigt, at jeg langt fra er den eneste, der har været ude for denne oplevelse. Sagens hændelsesforløb: - Natten mellem den 27. og 28. november kl. 04:34: Modtager e-mail fra Paypal om en transaktion, som jeg ikkekender noget til på 1000 euro. - Morgenen den 28. november: Opdager e-mailen fra Paypal, og skriver og ringer straks tilPaypal for at gøre opmærksom på, at jeg ikke kender til transaktionen, og beder dem om at bremse den øjeblikkeligt. Paypal reagerer ved at oprette en sag, hvor de reserverer beløbet, men ikke trækker pengene, førend sag er grundigt undersøgt. De oplyser, at der kan gå op til 10 dage, og understreger endvidere, at jeg ikke behøver at spærre mit kort eller lignende, og at de har styr på situationen. - Morgenen den 28. november: Jeg foretager straks herefter kontakt til min bank for athøre deres mening om sagen. De informerer om, at de ikke kunne gøre noget, før selve transaktionen er sket, og at de endnu ikke har kunne se nogen aktivitet på kontoen. Herefter venter jeg på besked fra Paypal, og holder godt øjemed min konto. - Lige efter middagstid den 28. november: Allerede omkring middagstid har Paypal imidlertidfærdiggjort deres undersøgelse, og vælger ikke blot at afvise sagen, men også at frigive overførslen uden videre advarsel eller konsultation. Overrasket tager jeg straks telefonisk kontakt til Paypalfor at finde ud af, hvad der er sket. De forklarer, at de "har foretaget en undersøgelse, og at deres IT-afdeling kan se, at betalingen er foretaget fra en dansk IP-adresse", hvilket er årsagen til, at de uden videre har godkendt overførslen. Jeg forsøger at forklare, at der må være flere ting, derspiller ind - eksempelvis at en dansk statsborger for det første også ville kunne hacke en anden dansk statsborger, og for det andet at man desuden via en ganske almindelig VPN ville kunne sidde i ét land og få det til at ligne, at man befinder sig i et helt andet. Derudover gjorde jeg dem opmærksom på, at bestillingen var blevet foretaget midt om natten ifølge dansk tid. De ville dog ikke anerkende nogle af disse argumenter forindsigelse, og havde som nævnt allerede frigivet beløbet på 1.000 euro umiddelbart efter at have truffet deres afgørelse. Paypal nægtede således at foretage sig yderligere. - Eftermiddag den 28. november: Straks herefter tager jeg igen kontakt til min bank, ogforklarer dem, hvordan situationen har udviklet sig. Her bliver jeg rådgivet til at få spærret mit kort, og at tage kontakt til nets og gøre indsigelse overfor transaktionen, når overførslen sker. Ydermere går jeg straks ind på Paypal, og sletter alle minkortoplysninger derinde, sådan at der ikke kan ske flere lignende handlinger igennem deres system. - Aften den 28. november. Jeg forsøgte at komme i kontakt med booking.com via på denemail-adresse, der står angivet i transaktionen fra Paypal. Den angivne adresse var imidlertid kun til internt brug, og kunne ikke benyttes til almindelige kunder, hvilket underbygger denne påstand. Jeg erløbende i telefonisk kontakt med Paypal, der forklarer, at når først de har afvist en sag, så nægter de at genåbne den. Det vil sige, at der ingen muligheder er for at anke deres afgørelse. Det faktum at de kun bruger et par timer for at træffe en afgørelse, og ikke undersøger andet, end om en IP-adresse er i samme land som kunden, er direkte hånligt – de er fuldstændig ligeglade med hvor meget 7816.16 kr. er for en studerende. Og ligeledes anser jeg deres ageren for at være direkteulovlig, eftersom de efter at være blevet kontaktet af deres kunde (mig), er blevet advaret om en igangværende svindelaktion udført igennem og via deres services, trods samtlige instrukser alligevel vælger aktivt at frigive et beløb, som ikke var deres at frigive. Og dette endda uden at give kunden information herom inden selve frigivelsen. Det har været en hel igennem forfærdelig oplevelse, og jeg er i snak med hhv. NETS og politiet om dette tyveri, som Paypal har begået. Så hold jer LANGT VÆK. Jeg troede, at Paypal var til for at sikre sikker handlen på nettet – men tværtimod stjæler de folks penge uden at blinke med øjnene, og nægter at følge hvad der bare tilnærmelsesvis minder om god forvaltningsskik og kundeservice. Havde jeg haft flere midler at gøre med, havde jeg ikke tøvet med at lægge sag an.
--
#1
Christian88
Monster Supporter
08-12-2018 14:35

Rapporter til Admin
Skræmmende læsning. Hold os gerne opdateret.
--
#2
FoxyLock
Ny på siden
08-12-2018 14:55

Rapporter til Admin
Ja det er virkelig en grim oplevelse - også lige op til jul hvor pengene hurtigt får ben at gå på. :/
--
#3
kikophil
Giga Supporter
08-12-2018 14:56

Rapporter til Admin
Fy for den lede da. Føler 100% med dig, da jeg selv har smidt flere 100000.- kr. gennem dem over tid uden problemer de ikke har hjulpet mig fint med. Ikke for at være bagklog eller noget, men hvis du straks havde spærret dit kort - ville du så ikke ha` undgået trækket? Kan ikke forstå, at Paypal kun betinger trækket med, at det er en dansker/danmark der har været inde over? Der må da nødvendigvis være langt mere, de kan/bør undersøge, før de afgør sagen!.. Men ja - tak for advarslen - intet er sikkert mere på nettet :)
--
#4
Defterdar
Supporter Aspirant
08-12-2018 15:10

Rapporter til Admin
Er det ikke bare at lave en indsigelse i din bank og så har du dine penge igen? Gu er det en træls historie, men den får mig desværre ikke til at stoppe med at benytte Paypal. Deres service virker upåklageligt for mig og de gange jeg har har brug for at lave en indsigelse (vare ej modtaget olign ) har de altid været samarbejdsvillige Du skriver at din konto er blevet "hacket" men er det ikke bare at spørgsmål om at du enten har brugt et for svagt kodeord eller benyttet samme login andre steder, som kan ske at være kompromitteret. Alt slags god vind herfra med din sag :)
--
ASUS STRIX 1080TI | i7-8700K | 16GB 3200MHz | ASUS STRIX Z370-F | Samsung EVO 960 250GB | Corsair K70RGB | 2x ASUS VS248HR 1x ASUS PG279Q
#5
minoo
Elite Supporter
08-12-2018 15:35

Rapporter til Admin
Det kan vel ikke ske hvis man har 2 form factor godkendelse på sin paypal, så som og få tilsendt en kode på sms når man logger ind som man har når det har noget med sin kreditkort oplysninger :)
--
MacBook Pro "Core i5" 2.5Ghz 13" Mid-2012, Kingston HyperX 240GB SSD, 8GB RAM
#6
kabsdk
Mega Nørd
08-12-2018 15:36

Rapporter til Admin
Jeg siger ikke, at det er din egen skyld, men at du ikke har brugt 2-trins sikring til et betalingswebsite er da tudetosset. Jeg bruger 2-trins verifikation på alt. Ikke, at det er nødvendigt, men SPECIELT til Paypal bør man da bruge 2-trins verifikation. Er du blevet oplyst af Paypal om login til din konto er sket med ét eller flere login-forsøg? (mislykkede forsøg). Hvis der kun har været 1 login-forsøg med den rigtige adgangskode fra en dansk IP-adresse uden to-trins verifikation, så holder jeg mere med Paypal end jeg holder med dig.
--
Sidst redigeret 08-12-2018 15:40 af KristianSlot
#7
Juusuhako
Monster Nørd
08-12-2018 15:39

Rapporter til Admin
Held og lykke med sagen, håber du får pengene igen. :o) Har haft en enkelt spøjs oplevelse med PayPal (dog ikke i samme grad som din, hvor jeg synes de med det samme burde have afvist overførelsen). Havde en "kunde" der lavede dispute på et beløb (små 1000kr.), men da der var tale om en virtuel vare (som var et meget gråt område den gang) kunne jeg desværre ikke bevise noget. Efter sagen var lukket og slukket og pengene væk, gik der et lille halvt år hvorefter jeg fik en mail fra PayPal om, at de 1000kr. var blevet overført tilbage til mig. Fattede hat, da sagen som nævnt var afsluttet for meget lang tid siden. Gad dog ikke rode mere i det, så tog pengene og det var det. Måske din historie også får en lykkelig slutning. :o)
--
Gigabyte Z77X-D3H i5 3570k @ 4.3GHz - Corsair H100i 8GB Corsair Vengeance Asus GTX780 DirectCU II OC
#8
Christian88
Monster Supporter
08-12-2018 15:44

Rapporter til Admin
#6 Hvor finder du 2FA? Jeg sidder og kigger under security fanen i min profil, men det eneste jeg kan finde der ligner 2FA er en sikkerhedsnøgle via SMS.
--
#9
minoo
Elite Supporter
08-12-2018 15:52

Rapporter til Admin
#8 der var også det med SMS jeg mente :), men mener altså også jeg har hørt om man kan sætte google authenticator op til det :) #0 For resten var mit første indlæg nok til spydigt og ikke ment sådan, men en indsigelse i banken ville da gøre du kan få dine penge tilbage forhåbenligt, synes ikke det fair for dig da du oven i købet har advaret både din bank og paypal
--
MacBook Pro "Core i5" 2.5Ghz 13" Mid-2012, Kingston HyperX 240GB SSD, 8GB RAM
#10
tuwk
Semi Nørd
08-12-2018 15:59

Rapporter til Admin
På PayPal har jeg flere sikkerhedstiltag. Jeg har en konto dedikeret til betalinger igennem f.eks. PayPal og nethandel, som har et Mastercard tilknyttet, som man ikke kan bruge til at hæve over det beløb, der allerede står på kontoen. Jeg overfører månedligt X antal kroner for at dække løbende udgifter, som bliver betalt over PayPal. Samtidig bruger jeg 2FA og et unikt kodeord som jeg ikke engang selv kender, via en Password Manager. Så selvom PayPal skulle blive hacket på den ene eller anden måde (kreditkort, username/password), kan de ikke gøre andet, end hæve for de 100 kr. der altid står på kontoen. I værste fald. Jeg forsøger ikke at håne dig eller lignende, men historier som din har fået mig til at overveje sikkerheden omkring min økonomi ret voldsomt, og hvis jeg kan tage et ekstra tiltag, så gør jeg det. En af de løsninger jeg benytter mig af er, at bruge aliaser på forskellige hjemmesider. E-mailen til PayPal er "[email protected]" og e-mailen til DBA er "[email protected]", så når en hjemmeside bliver hacket og deres brugerdatabase bliver stjålet, kan mine data ikke bruges andre steder. Hverken kodeord eller e-mail er ens på andre sider.
--
Jeg synes, at en signatur er unødvendig.
#11
A.ndersen
Super Supporter
08-12-2018 17:48

Rapporter til Admin
#0 Skriv lige dit case ID - Så skal jeg bede min kæreste som er Operantions Manager for Paypal her i Dublin til at kigge på sagen. :) Du er den første jeg hører om som ikke får de emails som autogenereres af systemet hver gang din case tilgåes og enten overføres eller lukkes. Konen mener at denne case lyder ganske interessant bare ved en hurtig gennemlæsning. :)
--
Tro kan flytte bjerge - Men almindelig sund fornuft kan få folk til at gå udenom.
--
Sidst redigeret 08-12-2018 17:49
#12
Christian88
Monster Supporter
08-12-2018 18:11

Rapporter til Admin
Altså, PayPal har ikke et 2FA system foruden sikkerhedsnøgle via SMS, vel? Kan ikke finde nogen mulighed via deres egen side eller ved websøgning.
--
Sidst redigeret 08-12-2018 18:12
#13
FoxyLock
Ny på siden
08-12-2018 20:48

Rapporter til Admin
Undskyld det sene svar. Tak for jeres opmuntrende ord- jeg håber, at sagen løser sig gennem NETS - men pas på derude. #3 Da jeg ringede til Paypal første gang, fortalte de mig, at jeg bare skulle tage det roligt, da pengene var reserveret på min konto, og at pengene ikke ville blive overført førend sagen var undersøgt. Paypal frarådede mig endda at spærre mit kort, samt lovede mig ikke at overføre pengene førend denne sag var klarlagt - forsikrede mig om, at alt var i orden. Under min snak med banken forklarede de dog, at når pengene er reserveret, kan det at spærre et kort ikke have nogen effekt. Imidlertid spærrede vi det alligevel for blot at sikre, at situationen ikke udviklede sig yderligere. Pengene blev dog dagen efter trukket på min konto. #6 Jeg hør hvad du siger, men jeg bliver lidt ked af den måde du skriver det på. Det er nok fordi det virkelig er noget jeg er dybt berørt af, og kvinde, så der skal nok ikke helt så meget til. #5+9 Tak. Jeg må blankt indrømme at jeg slet ikke anede at man kunne bruge 2-trins verifikation ved paypal. Det er naivt af mig ikke at have det #10 Super fed måde at sikre dig selv elektronisk på - det bliver helt sikkert også min vej fremadrettet #11 1000 tak! Jeg skriver til dig med det samme. Det er så pænt af dig/jer. Jeg har lavet en indsigelse ved NETS, og de undersøger pt. sagen. Alle bilag er med sendt, også kan jeg bare krydse fingre. Dog er jeg ked af at sagen skal helt derud, når det i bund og grund burde være en sag der kunne ordnes mellem paypal og mig som kunde.
--
#14
SkylineGTR
Guru
08-12-2018 21:05

Rapporter til Admin
Det her er lige grunden til at når jeg bruger pay pal eller anden aktør til betaling. Så sætter jeg konto oplysninger når jeg skal betale noget og straks efter betaling er gennemført så fjerner jeg mine kort oplysninger igen. Men ja, tak for advarslen. Hvis pay pal skider sådan på en omkring sikkerhed så gider man da ikke lige frem bruge dem mere. Næste gang kan de jo være 100000 kr. der er tale om eller mere. Puha den tanke er skræmmende faktisk.
--
I7 980X @ 4.42 GHz|ASUS P6X58D Premium|12 GB ram 1600 MHz|GTX 1080 TI|2 x Samsung 950 PRO 256 GB M.2 SSD|CRUCIAL MX300 2 TB SSD|WD RED 4 TB HDD
#15
Jim Night
Guru
08-12-2018 21:46

Rapporter til Admin
#14 Hvis PayPal tager 100k fra dit kreditkort uden at du har givet dem lov eller har givet dem pinkoden, kontakter du banken og får pengene retur. Det kan være rigtig irriterende, især med så stort beløb, men banken ordner det for dig.
--
Livet på jorden er kun generalprøven før premieren!! Se profil for specs
#16
Hitrate
Junior Supporter
09-12-2018 08:51

Rapporter til Admin
Jeg er glad for Paypal (og deres sagsbehandling), trods deres gebyrer. Håber du finder en løsning via din bank eller Paypal, ærgeligt man skal køre sådanne sager men det hjælper ikke, at Danmark er så håbløst oldnordiske når det kmomer til mange af disse ting aner de ikke en kæft i banken, så du må nok køre din egen sag eller via advokat.
--
#17
waskustobaskus
Elite Supporter
09-12-2018 10:14

Rapporter til Admin
Jeg købte et par ting fra Kina og fik self ikke den varer jeg havde betalt for. Kontaktede PayPal. De gav mig ret og skrev at jeg bare skulle sende varerne retur. Haha det ville koste små 700kr pr varer. Vi snakker ting til 3-400kr.
--
#18
Max
Gæst
09-12-2018 10:34

Rapporter til Admin
#17 Det er sælger der skal betale retur, de skal komme med fragt label hvis de ønsker den retur. Har prøvet samme tur, firmaet ville så ikke have varen retur så fik bare pengene og produktet røg ud.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#19
snuppe
Super Supporter
09-12-2018 10:45

Rapporter til Admin
#15 Banken ordner ikke en skid, har du overhovedet læst hvad OP skriver?
--
#20
kikophil
Giga Supporter
09-12-2018 17:42

Rapporter til Admin
Bankerne prøver naturligvis at holde sig neutrale/omkostningsfrie - men de bliver naturligvis konstant bombarderet med spørgsmål fra folk, der ikke ved, hvor de ellers skal henvende sig. Ikke desto mindre står bankerne jo ligesom alle andre kommercielle virksomheder i en konkurrence situation, hvor det drejer sig om, at holde omkostningerne max. nede.. Selv om f.eks. Danske Bank har en specifik Fraud department, tror jeg ikke denne vil bruge penge/tid på, at hjælpe folk i aktuelle situation, så længe det ikke direkte berører banken. Der findes så også en national fraud afdeling for netsvindel (overall), men igen ved jeg så ikke, om de her tager sig af menigmand, eller de "bare" egenhændigt evt. gå efter de største svindlere med de største netfodspor.. #13 - Velkommen til Hol - især fordi du er kvinde, hvilket vi jo ikke ligefrem vælter os i :) Jeg vil samtidig gerne give dig ros/respekt for din flotte måde at fremstille dit problem på, da dette ofte kan være et problem for nogle af de mandlige brugere. Din mening om ekstra følsomhed som kvinde, bør du nok ikke lige sammenligne med en mands, da vi også er nogle af denne "art" der er følsomme/sensitive/empatiske - hvilket kun gør os bedre til at se/gennemskue andres problemer - selv om de ikke altid bryder sig om det :)) Hvis du fremover er nervøs ved, at skrive herinde (større udgifter kan få folk over grænserne - not :)) skal du være velkommen til at smide en besked over PM/inbox (øverste højre hjørne) for lidt rådgivning :)
--
Sidst redigeret 09-12-2018 17:46
#21
Jesper164a
Maxi Supporter
09-12-2018 18:37

Rapporter til Admin
#11 Uden at udlevere for mange oplysninger om sagen, så er jeg super nysgerrig efter at vide om din kone har fået tjekket deres system og om det er noget intern svindel/fusk, eller hvad denne mystiske sag går ud på??? :D
--
Hvad er fede menneskers, favorit computer mærke? - Dell'er. (Bah-dum-tich)
#22
Jim Night
Guru
09-12-2018 18:54

Rapporter til Admin
#19 De ordner DET HELE, hvis det er tyveri fra dankort eller lign. PayPal konto er de ligeglade med. Har DU læst hvad JEG skrev?
--
Livet på jorden er kun generalprøven før premieren!! Se profil for specs
#23
FoxyLock
Ny på siden
09-12-2018 21:38

Rapporter til Admin
Tak for jeres input. Det sætter jeg pris på. #20 Haha mange tak. Det kan godt være jeg holder dig op på dit tilbud! Ja art'en mand er et studie i sig selv. ;) Ej du har ret - køn hænger ikke nødvendigvis sammen med hvor sensitiv man er. Jeg har brugt forummet gennem flere år, dog kun som tilskuer. Bliver gang på gang imponeret over folks viden. Det er fedt med et forum hvor der virkelig bliver vidensdelt - og særligt et forum som er så aktivt som dette. Det er ret unikt. #21 A.ndersen's kæreste er så sød, at hun vil se sagen igennem. Jeg skal nok lige lave et opfølgning når der sker noget. :)
--
#24
snuppe
Super Supporter
09-12-2018 22:33

Rapporter til Admin
#22 "Hvis PayPal tager 100k fra dit kreditkort uden at du har givet dem lov eller har givet dem pinkoden, kontakter du banken og får pengene retur. Det kan være rigtig irriterende, især med så stort beløb, men banken ordner det for dig." ".. Under min snak med banken forklarede de dog, at når pengene er reserveret, kan det at spærre et kort ikke have nogen effekt. Imidlertid spærrede vi det alligevel for blot at sikre, at situationen ikke udviklede sig yderligere. Pengene blev dog dagen efter trukket på min konto." "Jeg foretager straks herefter kontakt til min bank for athøre deres mening om sagen. De informerer om, at de ikke kunne gøre noget, førselve transaktionen er sket, og at de endnu ikke har kunne se nogen aktivitet på kontoen." "Straks herefter tager jeg igen kontakt til min bank, ogforklarer dem, hvordan situationen har udviklet sig. Her bliver jeg rådgivettil at få spærret mit kort, og at tage kontakt til nets og gøre indsigelse overfor transaktionen, når overførslen sker." Skal jeg skære det mere ud i pap for dig?
--
#25
Jesper164a
Maxi Supporter
18-12-2018 18:07

Rapporter til Admin
#23 Er der tilfældigvis sket noget? Jeg er stadig super nysgerrig efter et indblik fra en af deres egne medarbejdere. :)
--
Hvad er fede menneskers, favorit computer mærke? - Dell'er. (Bah-dum-tich)
--
Sidst redigeret 18-12-2018 18:08
#26
EXIA
Nørd
18-12-2018 18:26

Rapporter til Admin
Det lyder meget utroligt. Jeg har brugt PayPal siden 1998 og jeg ved ikke hvor mange 100'000 vis af transaktioner jeg har haft, og der har aldrig været problemer. Jeg mistænker om #0 har været ude for et avanceret phishing forsøg.
--
PC1- Ci7 [email protected]|GTX 1080Ti SLi|MSI X99S|32GB 2666MHz] PC2- Ci7 [email protected]|RTX 2080|MSI X99S|32GB 2666MHz] PC3- PhII X4 955|GTX 1050Ti|8GB 1333MHz]
#27
Bundy
Maxi Supporter
18-12-2018 18:55

Rapporter til Admin
#12 https://www.paypal.com[...] og så er det punktet der hedder "sikkerhedsnøgle" - jeg havde også svært ved at finde det :)
--
Hvis du kan læse dette, har du tabt.
#28
thechillum
Ultrabruger
18-12-2018 19:06

Rapporter til Admin
FoxyLock - Vi er meget nysgeringe om situationen står til, nu når #11's kærestes har kigget på sagen som arbejder indenfor paypal koncernen.
--
#29
Memphiis
Semi Supporter
19-12-2018 00:59

Rapporter til Admin
Kunne da godt være man skulle fjerne sine kort og så blot tilføje dem når man handler via PP.
--
Core i5 750 @ 3.2 GHz|Noctua H-U12P SE2|GA-P55A-UD4|HIS HD 5850 iCooler V Turbo|4 GB XMS3 1600 MHz|Intel X25-M 80 GB SSD|
#30
pk
Junior Supporter
19-12-2018 09:41

Rapporter til Admin
Fik selv for mange år siden (10+ hvis jeg husker rigtigt) stjålet 2x 1000 EUR gennem Paypal. Jeg anmeldte det til dem og inden for kort tid havde de tilbageført pengene. I mit tilfælde var der ikke logget ind på min konto og pengene var på en anden måde blevet hævet som om jeg havde foretaget et køb. Så der findes også gode oplevelser med den slags igennem dem. Personligt har jeg et Mastercard tilknyttet min Paypal uden mulighed for overtræk, dvs at jeg skal overføre penge til kontoen ved større køb for at der er dækning. Håber at du får dine penge igen.
--
#31
Jim Night
Guru
19-12-2018 10:03

Rapporter til Admin
#24 Se #22 Hvis dit dankort bliver misbrugt, og du ikke har udvist grov uagtsomhed (tror jeg det hedder), ordner banken det.
--
Livet på jorden er kun generalprøven før premieren!! Se profil for specs

Opret svar til indlægget: Advarsel om brug af paypal

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE