Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Rengøring og råd vandkøling?

Af Supporter LARMY85 | 05-03-2020 10:09 | 1187 visninger | 2 svar, hop til seneste
Hej, Jeg har købt lidt brugt vandkøling af en bruger herinde på hol.dk. Jeg har ikke roddet med vandkøling før og savner derfor nogle tips til at komme igang. Udstyret jeg har købt kan ses i følgende tråd: https://www.hardwareonline.dk[...] Delene har haft alger i sig, så det første jeg skal gøre er at få renset det hele? Jeg har selv tænkt på en kombination af tandbørste med tandpasta (set på youtube) samt ligge tingene i en blanding af vand og eddike? Hvis I har andre/bedre forslag må I rigtig gerne skrive her :-) Efterfølgende skal jeg ud og købe nye slanger, vand, additiv, algedræber og offeranode (nødvendigt ved fuld kobber loop?) - er der noget jeg glemmer? Kan I anbefale et sted at købe ovenstående? Jeg har hørt om coolerkit og caseking.de, men ellers er jeg slet ikke inde i udbyderne. På forhånd tusind tak :-)
--
Vh. Larmy

--
Sidst redigeret 05-03-2020 10:09
#1
tolagarf
Mega Supporter
05-03-2020 12:49

Rapporter til Admin
Puha det er nok et større projekt du har bevæget dig ud i, og jeg skal da prøve at komme med noget detaljeret information om hvordan du renser og forbereder dine vandkølingdele. Vær dog advaret at det kan være et stort arbejde, og det kræver tid og i højeste grad tålmodighed. Nu kan jeg se du har købt noget med hard tubes, og som nybegynder til vandkøling vil jeg absolut fraråde dig at gå igang med at samle det, medmindre du kender en, som har erfaring med det. Jeg vil derfor anbefale du køber nogle nye slanger og fittings, som passer til. Hvilken størrelse og farve er op til dig, men jeg kan give dig lidt anbefaling, som vi kommer til senere. 1) Rensning og forberedelse: Til rensning af radiator og forberedelse af dit vandloop, vil jeg anbefale du køber et Mayhems Blitz Kit, som kan købes hos Caseking, hvor du også kan købe andre ting, som du skal bruge. Da jeg kan se det ikke er på lager, prøv ellers at tjekke Overclockers.co.uk https://www.caseking.de[...] OBS! Det er super vigtigt du følger instruktionerne i manualen til punkt og prikke! Blitz part 1 bruges kun til radiator (syre), og blitz part 2 bruges til hele systemet, når det er samlet for at løsne det sidste snavs, og sænke pH værdien i dit loop. Bare husk at du skal rense dine blokke, pumpe, og andet før du samler det igen og bruger Mayhems Blitz. Det nytter ikke meget at få alger ind i din nye slange, da det let kan sætte sig fast på slange væggene. Tjek evt. video her fra Mayhems: https://youtu.be[...] Rensning af vandblokke vil jeg anbefale du kigger på nogle videoer fra evt. Paul's Hardware, JaysTwoCents, Gamers Nexus evt. Hvad du skal bruge er godt med demineraliseret vand, som kan købes i Rema 1000 til ca. 8 kr per liter. Du skal nok forvente at skulle bruge 5+ liter. Udover dette køber du noget Cif Cream 500 ml, og et par bløde tandbørster. Du kan også købe noget silikone spray, som kan fåes hos T. Hansen til dine o-ring (hvis de er indtørret), dette er dog ikke en absolut nødvendighed, men det hjælper til færre chancer for læk senere hen. https://www.pricerunner.dk[...] https://www.pricerunner.dk[...] 2) Køb af soft tubing og fittings: Slanger og fittings kommer i forskellige størrelser, de fleste bruger nok 16/10 eller 13/10mm. Jeg vil anbefale 16/10mm, da det typisk er det mest modstand overfor knæk på slangen. Her er to forskellige slanger, som jeg vil anbefale: https://www.caseking.de[...] https://www.caseking.de[...] https://www.caseking.de[...] Husk at købe den rigtige længde du skal bruge, jeg tænker 3 meter burde være nok. Ang. fittings kan det være et svært valg, så brug god tid på at finde de rigtige til dig. 3) Køb af additiver: Personligt vil jeg anbefale Mayhems X1 væske (klar). De laver også noget godt farvet X1 væske, men husk at det med tid vil tilsmudse dit loop. EKs væske er også god, men selv påstår EKWB at deres væske ikke må bruges i sammenhæng med Mayhems Blitz (jeg kan dog ikke se sammenhænget). Deres væsker indholder både algedræber og korrosion beskyttelse til kobber/messing/stål/nikkel. Jeg må indrømme jeg dog aldrig har hørt om ordet "offeranode", lyder lidt ligesom "fnyldepop", altså et opfundet ord :D https://www.caseking.de[...] Jeg tænker du nok skal bruge omkring en liter, så jeg vil anbefale du køber 2 liter mindst. Altidens bedst at have lidt ekstra, og det kan holde sig 3-4 år uåbnet på hylden. 4) Brug af 90 og 45 graders adapters: Jeg kan se det du har købt, indeholder også en spandful af disse adapters. Brug så lidt, som muligt af dem da disse er et svagt punkt og ofte skaber læk i et system. Tjek dem evt. efter om de virker meget løse, om du let kan vippe den roterende del let fra side til side. Som sagt undgå at bruge dem hvis du kan, ellers brug kun så få, som muligt. Ellers som et sidste anbefaling vil jeg råde dig til at få købt en elektronikskade forsikring, som ekstra til din indbo forsikring, så du er forsikret mod pludselig opstået skader på elektronik (spørg dog dit forsikringselskab først). Det var godt nok en wall of text, håber det hjælper dig. Ellers må du spørge igen :)
--
#2
LARMY85
Supporter
06-03-2020 09:28

Rapporter til Admin
Mange tak for dit svar tolagarf! Jeg havde ikke tænkt mig at bruge/genbruge hard tubes, men det er rigtig fint at du siger det. 1) Tak for forslag til Blitz-kittet. Det vil jeg bestille og prøve. Gode forslag ifm. rensning af vandblokke. Jeg har luret lidt på Paul's hardware hvor han bruger tandbørste og tandpasta :-) Tak for links og forslag til hvad jeg skal købe. 2) Jeg vil lige dyrke det med fittings og slanger inden jeg bestiller - super at du gør mig OBS på det. 3) Tak for forslag og links. Offeranode er skal et rigtigt ord, men jeg ved bare ikke om det er relevant ift. vandkøling :-D 4) Ok, det giver god mening at have så få samlinger som muligt i ens loop, tak. Jeg bliver da lidt nervøs når du nævner elektronikforsikring :-P Helt fint med text wall - der var rigtig meget god og lærerig info, tak :-) Jeg skriver ved opfølgende spørgsmål.
--
Vh. Larmy

Opret svar til indlægget: Rengøring og råd vandkøling?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE