Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Software \ Spil
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

League of Legends Spørgeskema

Af Gæst VidakRajovic | 11-04-2019 21:38 | 1425 visninger | 17 svar, hop til seneste
Hej Alle, I forbindelse med min kandidatafhandling undersøger jeg lederskabsadfærd i League of Legends, og til hvilken udstrækning LoL kan benyttes som et udviklingsværktøj til at styrke lederskabskompetencer. Spørgeskemaet er på engelsk, tager mellem 4-6 minutter at gennemføre samt er alle besvarelser anonyme. Spørgeskemaet er linket forneden. https://www.survey-xact.dk[...] Tak på forhånd! :) Bedste hilsner, Vidak
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
AnthonyB
Ny på siden
12-04-2019 21:31

Rapporter til Admin
Bump in the name of science
--
#2
ToFFo
Guru
12-04-2019 21:45

Rapporter til Admin
Jeg var ved at udfylde det, og så kom jeg til den gigantiske wall of text/options på den sidste side. Der måtte jeg simpelthen opgive. Det så meget uoverskueligt ud og det var sindssygt mange spørgsmål på en gang. Jeg forestiller mig andre har været i den sitation og er sprunget spørgeskemaet over pga. den sidste side som er temmelig... wild... synes jeg. Hvis du kunne lave spørgeskemaet lidt mindre langt og lidt mere overskueligt, forestiller jeg mig du får flere besvarelser :)
--
- Indsæt signatur -
#3
VidakRajovic
Gæst
13-04-2019 14:07

Rapporter til Admin
Hej ToFFo, Tak for den gode feedback/kritik! Tredje sektion af spørgeskemaet - den omtalte wall of text - har bestemt givet flere partial besvarelser, end hvad jeg kunne have ønsket, men jeg har valgt at bringe samtlige 21 statements på én side som følge af: - Alle 21 besvarelser er nødvendige, og jeg kan dermed ikke korte dem yderligere ned. - Jeg kunne have opdelt tredje sektion på to sider, men 10 spørgsmål ser stadig ret så voldsomt ud, hvormed to wall of texts ville have været endnu mere demotiverende. - Jeg gjorde opmærksom på, at tredje sektion var sidste sektion, hvorfor respondent motivationen ikke ville fade helt. Men god pointe, og måske et andet approach havde givet bedre resultater.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
VidakRajovic
Gæst
21-04-2019 10:45

Rapporter til Admin
Last Bump in the name of science
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
Monkk
Semi Supporter
21-04-2019 10:51

Rapporter til Admin
Giver #2 ret, men fik mig kæmpet igennem alligevel :)
--
Not much
#6
Lindquist
Super Nørd
21-04-2019 21:57

Rapporter til Admin
Udfyldt. Jeg synes ikke, at den sidste række spørgsmål er uoverskuelige på grund af mængden af text. Det er faktisk meget overskueligt. Det ville dog have været rart med en "celle-inddeling" eller lignende, så det var nemmere at se, hvilke spørgsmål, der hører til hvilke svar-knapper. God fornøjelse med specialet :) Jeg har brugt det til netop, hvad du kommer med her og taget min erfaring fra LoL med til situationer, hvor der er behov for, at nogen præcist og koncist kan give en retning, selvom målet måske ikke er klart. Derudover har jeg brugt erfaring fra raid-leading i WoW til situationer, hvor der er behov for at koordinere mellem mange mennesker i "krise-situationer". Overblikket man lærte at have i WoW som raid-leader var meget "let" at overføre til virkelige situationer.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
--
Sidst redigeret 21-04-2019 22:01
#7
VidakRajovic
Gæst
26-04-2019 10:27

Rapporter til Admin
#Monkk, Tusinde tak for deltagelsen, omend det var lidt vanskeligt at komme igennem! #Lindquist, Det var faktisk også en af mine overvejelser, strukturen kan hurtig se lidt klumpet ud, hvilket øger opfattelsen af wall-of-text fænomenet, samt gør det vanskeligt at skelne imellem de enkelte spørgsmål. Som du kan se på linket brugte jeg survey-xact, og havde problemer med at øge mellemrummet spørgsmålene, så det var mere en teknisk fejl end noget andet. I henhold til din anden observation, er det netop formålet med afhandlingen. Kan man lære og styrke sine lederkompetencer når man bliver stillet overfor disse in-game problemstillinger, der så tæt afspejler real-life situationer? Mine personlige erfaringer - såvel som dine - svarer positivt til dét spørgsmål, så det er enormt spændende at forsøge at eftervise empirisk. Og tak for deltagelsen! :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Slettetbruger7597
Gigabruger
26-04-2019 10:41

Rapporter til Admin
Er jeg virkelig den eneste som fucking hader alle disse lorte anmodninger om lortskema udfyldelse? Skal de virkelig forpeste ALLE fora og grupper med deres evige spam? Og hvad fanden siger det efterhånden om niveauet af uddannelser her i landet at alle opgaver, fra folkeskolen til universitetet åbenbart skal sværge troskab til DJØF og kun kende sandheden igennem det hellige spørgeskema.
--
#9
Lindquist
Super Nørd
26-04-2019 18:02

Rapporter til Admin
#8 God weekend til dig også. Døren er den vej -> Gå ud og nyd det gode vejr inden det bliver regnvejr imorgen :D
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
--
Sidst redigeret 26-04-2019 18:03
#10
Slettetbruger7597
Gigabruger
26-04-2019 18:19

Rapporter til Admin
#9 Det er åbenbart blevet "New Normal" at alle online fællesskaber skal overdænges med spørgeskemaundersøgelser til alverdens opgaver. Det er rent og skær SPAM
--
#11
Lindquist
Super Nørd
26-04-2019 21:58

Rapporter til Admin
Jeg svarer hellere på et spørgeskema om noget, jeg finder relevant, end jeg svarer på et indlæg på HOL, jeg ikke finder relevant. Du burde gøre det samme. Du har allerede brugt længere tid på at svare på denne tråd, end jeg har brugt på spørgeskemaet. Vælg dine kampe :) Så længe at spørgeskemaerne ikke har kommerciel karakter og det hovedsageligt drejer sig om 2-3 spørgeskemaer om ugen fra brugerne selv på et en forum med flere tusind brugere, så overlever vi nok lige at scrolle forbi dem, hvis vi ikke synes, at det er spændende indhold. Der er rigeligt med ligegyldige tråde, vi scroller forbi. Jeg er f.eks. ligeglad med at rådgive dig om biler på et hardware-forum: https://www.hardwareonline.dk[...]
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
--
Sidst redigeret 26-04-2019 22:02
#12
Slettetbruger7597
Gigabruger
26-04-2019 22:17

Rapporter til Admin
#12 Man kan også bare ignorere SPAM men det er alligevel pisse irriterende når fora bliver overrendt af det og man skal bladre igennem det for at finde det indhold man egentlig kom for at deltage i. Det ser jeg ske oftere og oftere med spørgeskemaer. Alle i skemakåde mennesker kunne jo få jer et forum hvor i sidder og godter jer i rent spørgeskemafrådseri men det kommer jo nok ikke til at ske. Ligesom andre spammere selvfølgelig ikke sidder og udveksler SPAM på særskilte fora. Det ville være for nemt at undgå.
--
#14
Lindquist
Super Nørd
27-04-2019 01:18

Rapporter til Admin
Nu linker du så til 10 skemaer fordelt over en halvt år og bekræfter dermed min pointe. Vælg dine kampe. Jeg vælger mine og orker ikke at kæmpe videre i den her tråd. Nyd din weekend :)
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
#15
Slettetbruger7597
Gigabruger
27-04-2019 01:29

Rapporter til Admin
#14 Du linker til 1 tråd fra mine 6 års medlemskab, så det bekræfter bare min observation om at du har konklusionen først og fortolker dine data så de passer til den foregivne konklusion. Hvilket er den dybereliggende pointe i min kritik af brugen af spørgeskemaer i uddannelser.
--
#16
Lindquist
Super Nørd
27-04-2019 02:01

Rapporter til Admin
Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver ved med at svare, men jeg ville bare ønske, jeg kunne få dig til at være lidt mere forstående for andre menneskers situation. 1) Jeg linker til en af dine tråde, fordi jeg gik ind og kiggede efter den, for at bevise en pointe. De andre, der poster de tråde, du kalder spam, har jo formentlig også kun bedt om besvarelser én gang. Det er jo ikke den samme person, der spørger igen og igen. 2) Jeg forstår ikke, hvad du har i mod folk i en anden position eller af anden baggrund end dig selv, men du har tydeligvis konkluderet, at jeg er "DJØF'er". Jeg har lidt svært ved at se på hvilket grundlag - andet end at jeg har med ledelse at gøre. Derved har du - atter en gang - anklaget andre for at gøre noget, du selv også gør (i dette tilfælde at sige, at jeg har en konklusion, før jeg undersøger noget). 3) Som udgangspunkt så er der jo ikke noget ved en empirisk undersøgelse, der forudsætter, at jeg har confirmation bias - muligvis på min tolkning, men næppe på indsamlingen af en bestemt type data. Derudover så kan man jo tolke på et hav af måder på kvantitativ empirisk data. Og hvordan vil du iøvrigt undersøge noget, hvis du ikke må indhente data? Slutteligt: Når man skal skrive et speciale, så skal man (på mange uddannelser) enten have et samarbejde med en virksomhed eller undersøge noget, der ikke tidligere er undersøgt - baseret på empiri man selv har indsamlet. Hvis du ikke må må indsamle kvantitativ empiri, så bliver al forskning lavet på kvalitativ empiri og derved skævvrider du forskningen. Jeg siger ikke, at det er tilfældet her, men jeg siger dog, at det til at starte med kan være noget besværligt at få indsamlet tilstrækkelig data til at lave en nogenlunde retvisende undersøgelse og dermed lave en tolkning, der er brugbar i en afhandling. Herudover er spørgeskemaer en relativt tids-billig måde at få efterprøvet en (anti)-tese og derfor nok foretrukket af mange fremfor f.eks. interviews, hvor det er sværere at få fat i folk og kræver transskribering. Det er også meget almindeligt at bruge begge dele i en afhandling for at bekræfte data på tværs af undersøgelsesdesign - netop for at undgå confirmation bias. Derfor synes jeg, at det er fint at spørge på et forum, hvor mange formentlig har været i kontakt med netop spil som League of Legends. Spørgeskemaer af anden karakter vælger jeg så bare at smutte forbi, da de ikke interesserer mig - ligesom dine spørgsmål om biler. Og så kom vi full circle. Nu synes jeg, at jeg har fået adresseret de ting, jeg valgte ikke at bruge tid på at uddybe tidligere og fik mig til at tage en kamp, jeg ellers havde bestemt mig for ikke at tage. Nu vil jeg gøre alvor af ikke at blande mig i tråden mere og ønske dig god weekend.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
--
Sidst redigeret 27-04-2019 02:09
#17
Slettetbruger7597
Gigabruger
27-04-2019 11:40

Rapporter til Admin
#16 Du lægger simpelthen så mange ord i min mund i dine indlæg at jeg bliver nød til at svare igen Du påstår i indlæg #16, punkt 2) at: "Jeg forstår ikke, hvad du har i mod folk i en anden position eller af anden baggrund end dig selv, men du har tydeligvis konkluderet, at jeg er "DJØF'er" " Jeg har nævnt ordet DJØF én gang. Det var i indlæg #8: "Og hvad fanden siger det efterhånden om niveauet af uddannelser her i landet at alle opgaver, fra folkeskolen til universitetet åbenbart skal sværge troskab til DJØF og kun kende sandheden igennem det hellige spørgeskema." Jeg har på intet tidspunkt angrebet nogen personligt men hele tiden generelt angrebet brugen af spørgeskemaer. DU har til gengæld været nedladende og formynderisk som i indlægene: #8 "God weekend til dig også. Døren er den vej ->Gå ud og nyd det gode vejr inden det bliver regnvejr imorgen :D" #11 "Du har allerede brugt længere tid på at svare på denne tråd, end jeg har brugt på spørgeskemaet. Vælg dine kampe :)" Efterfølgende kommer du så med nogle saglige nogle argumenter vedr. spørgeskemaer jeg er rygende uenige i, men siden hverken du eller jeg gider at diskutere dem mere, lader jeg dem ligge.
--

Opret svar til indlægget: League of Legends Spørgeskema

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE