Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Grafikkort
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Gfx 1060 - ydelse og antal udgange

Af Ny på siden Kongehunden | 04-02-2017 12:17 | 1146 visninger | 3 svar, hop til seneste
Hej HOL. Jeg skal have købt nyt setup, deriblandt et grafikkort. Jeg har set mig lun på 1060 6gb, men der er en del forskellige Troede det kun var non oc, oc forskel. Men kan se de forskellige mærker, har også forskellige antal video udgange. Komplett har tilbud på et msi til 1999 denne weekend, men der er kun en af hver udgang.. mit nuværebde har 2x dvi, og 2x hdmi... Så gerne mit nye kort havde 1-2 dvi, 1-2 hdmi.. har aldrig brugt displayport, den størrelse kender jeg ikke. Får man mere ud af at give de 200-400kr mere for de andre gfx? Og kan man evt få en displaybort til dvi/hdmi adapter? Kører med 2 pc skærme, og 1 tv tilsluttet https://www.komplett.dk[...]
--
#1
Akasut
Supporter Aspirant
04-02-2017 12:44

Rapporter til Admin
Ja puha hvor skal vi starte. DisplayPort er meget nyere og bedre end HDMI. Det har større båndbredde og kan trække større opløsninger ved højere refresh rates. DP kan også daisychain, dvs flere DP deler samme båndbredde og stik, juletræskæde agtig. DVI er det ældste af alle 3, har begrænset opløsning og refresh rates. AIDS stik også, den kender vi alle. For større båndbredde kan man køre duallink, det kræver bare lige at det er på begge ender samt kabel (korrekt mig hvis jeg er forkert på den). HDMI er en videreudvikling af DVI og har også været hårdt ramt (synes jeg) de senere år med ikke at kunne følge med de større opløsning/refresh rate krav computer verdenen tilbød. Så kom Displayport ind og tog kagen. HDMI 2.0 løser mange af de problemer, men ligesom DVI kræver det HDMI i begge ender samt kabel. Det er masser af hovedpine hvorved folk bare bruger Displayport og så er den skid slået. Det vigtige er dog hvad der passer til dine behov og det udstyr du har nu (skærmene). For at kunne hjælpe dig, skal vi have en liste over de skærme du har, hvilke inputs de har, hvilken revision. Hvilken opløsning og refresh rate du kører med ved hver af dem. En anden lille faktor også at huske på er indkøb af nye kabler/adaptere, det koster også, en pris man måske kunne smide på et kort der passende udgangene. Nyere grafikkort kører mest DP, bibeholder et enkelt HDMI til dem der stadig bruger dette. Nogle bibeholder også et DVI til de endnu mere grå hunde. De billigere kort fra producenter skærer som du har fundet ud af, ned på antallet af udgange. 3 er ikke unormalt og for maximum kompatibilitet vælger de så en af hver så slutbrugeren kan tilslutte sin ene skærm digitalt uden videre. Ja man kan få hulens masser af adaptere som virker frem og tilbage, men du skal være opmærksom på at billedsignalet bliver begrænset til den ringeste af udgangene. Lidt dårligt forklaret, men fx. 4K opløsning fra en DP til DVI SL så skal du nok regne med lidt mindre opløsning når du tænder skærmen :D avexperten, avcables og der er en mere, fine danske butikker med billige adaptere.
--
#2
Kongehunden
Ny på siden
04-02-2017 13:05

Rapporter til Admin
#1.. Hold da op, lækker info! Det er forståeligt det hele synes jeg. Jeg har 2x https://www.proshop.dk[...] Lidt ældre skærmen.. Hvilken kombination er bedst så? Finde GFX med DP udgange, og køre DP - HDMI kabler, eller blot kører HDMI - HDMI... går det ud på det samme?
--
#3
Akasut
Supporter Aspirant
04-02-2017 14:46

Rapporter til Admin
Ser ud til at dine skærme er 1920x1080@60Hz og tilbyder HDMI og DVI-D. Dit TV kører hvad? HDMI 1080p tænker jeg? Disse resolution/refresh rate er lave nok til selv DVI-D vil fungere. Så bund og grund burde det bare være plug and play med de kabler og stik du nu har liggende og det komplett kort til 2K. Til TVet ville jeg nok bruge HDMI-HDMI for evt. sound over kablet fra TV og PC (DVI kan ikke levere lyd over kablet f.eks.). Til de 2 PC skærme har du så DVI og DP tilbage, med skærmene medfølger der DVI kabel som regel, så den ene skærm kunne være DVI-DVI. Det efterlader DP til DVI eller HDMI til PC skærm 2. Hvis du allerede har et ekstra DVI kabel som du jo burde have da du har 2 skærme, kan du bruge en DVI til DP adapter, så burde skærm2 også spille. Problemet er nogle gange er adaptere dyrere end et nyt kabel. Så kig lige priserne og hvilke kabler du har liggende (længde skal jo også passe til dine 3 skærme og PC). Siderne du kan købe fra har jeg nævnt tidligere.
--

Opret svar til indlægget: Gfx 1060 - ydelse og antal udgange

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE