Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Ny studerende videregående uddannelse

Af Gæst Ny studerende | 24-08-2021 18:55 | 631 visninger | 4 svar, hop til seneste
Hey hol Jeg ved godt, at dette ikke er IT-relateret men tænkte at nogle af jer måske har stået i samme situation. Sagen er den, at jeg har valgt at overflytte min uddannelse fra en mindre by til storbyen. Jeg er ca. halvvejs i uddannelsen og da coronasituationen opstod, så begyndte jeg at reflektere over min tilværelse. Jeg kunne simpelthen mærke, at der skulle ske noget nyt og jeg gerne ville bo et sted hvor der var flere muligheder. Jeg skal starte her i start september og er både spændt men også rimelig nervøs. Når man starter på et nyt studie, så er alle jo nye. Nu er det kun mig, som er ny. Jeg kan se på studielisten, at der er omkring 50 studerende. Hvis det havde været en stor universitetsuddannelse havde der måske gået 200 studerende, så kunne man diskret snige sig ind i auditoriet. Men hvis der er 50 studerende, så kender de vel alle hinanden i større eller mindre grad og det kan jo godt være det kun er 30, som møder op. Der er både holdundervisning og gruppearbejde. Hvordan griber man det bedst an? Er det normalt man begynder at blive lidt nervøs overfor det?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
aresONE
Semi Supporter
24-08-2021 19:05

Rapporter til Admin
Vær åben og imødekommende, så kommer man langt - i stort set alle sammenhænge. Ja, de kender hinanden, men det er næppe mere indspist end at de gerne vil invitere dig ind i fællesskabet, hvis du blot viser at du også vil være en del af dette :-) Spring ud i det, ingen grund til at være nervøs (om end det er forståeligt). Det skal nok blive en god oplevelse :)
--
10700KF & Noctua D15 Chromax Black, ASrock Z590 Steel Legend; 2x8GB 3200 CL15; ASUS TUF OC 3070; Corsair Rm850x; Fractal Meshify C
#2
vingumminr9
Maxibruger
24-08-2021 19:09

Rapporter til Admin
Husk på at de sidste 1.5 år har været kaotisk for de fleste universitetsstuderende, da næsten alt har foregået online. Så de fleste sociale ting vil nok være anderledes end det plejer - hvilket måske er en fordel for dig. Derudover kunne jeg forestille mig at behovet for at holde sociale arrangementer for de fleste studier er ret stort, hvilket måske er en god mulighed for dig at møde nogle af de medstuderende i nogle andre rammer :). Derudover er der ofte i de forskellige kurser og fag studerende som ikke læser det samme som dig som kommer til forelæsningerne af interesse, eller fordi de har taget det som valgfag, så vær ikke nervøs for at stikke for meget ud i auditoriet :) Kom ind med gåpåmod og vær åben for at møde nogle nye mennesker som du heldigvis deler interesser med, og så bare hop ud i det ! (Og nervøsiteten er helt normal).
--
#3
Søren
Gæst
24-08-2021 19:55

Rapporter til Admin
Hej Jeg sidder på den anden side, som IT-medarbejder, så jeg kan se hvordan de studerende "håndtere sig." i nye omgivelser til en hvis grad. Dog sidder jeg i et gymnasium system. Jeg mener som #2, at det har være kaotisk, som bare. Men jeg har en føles, at de studerende er mere åbne omkring det savn som, som de har haft, med fællesskaber og lignende. Vær åben :) Vh Søren
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
Karl Einar Hackner
Gæst
24-08-2021 20:34

Rapporter til Admin
Det er ganske normalt, at der starter nye studerende igennem hele studietiden. Der er udvekslingsstuderende og nogle, som har mulighed for, at tage valgfag på et givent semester. De andre vil højst sandsynligt kun tænke "han er da ny", men så ikke tænke videre over det efter en dags tid. Der er rigeligt at fokusere på i undervisningen, end de øvrige studerende. Tag en snak med underviseren i faget om, at du er ny, og at du ønsker at blive placeret i en arbejdsgruppe, hvis det er sådan undervisningen er tilrettet. Ellers er det bare at hænge i og deltage i arrangementer, fredagsbar o.l. så får du hurtigt skabt en omgangskreds. Folk er generelt åbne på universitetet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Ny studerende videregående uddannelse

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE