Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Skal i bedre form nu - HJÆLP

Af Ultrabruger SEOMaster | 09-11-2021 14:48 | 2219 visninger | 43 svar, hop til seneste
Intro / case Nu skal det være. Jeg er i virkelig, som i virkelig dårlig form. Jeg har ingen kondition. Eller den må i hvert fald gerne være bedre. Jeg tror ikke jeg kunne løbe 5 km som det er lige nu. Og når jeg har cyklet de 2 km hjem fra arbejdet, som jeg har, i modvind så er jeg ved at dø. Info: Jeg er 180 cm høj og vejer 76 kg. Har da fået lidt håndtag på siderne, men ellers ser jeg ikke mig selv som tyk eller overvægtig. Jeg kan da godt lide en øl og et glas vin i ny og næ, men jeg har ikke et overdrevet gå-i-byen forbrug. Når jeg bliver fuld, så ryger jeg et par cigaretter, men ellers ikke. Mit madindtag er ganske normalt. Hverken for lidt eller for meget af noget. Der ryger da en kage ned og en pizza i ny og næ, men ellers er det bare ganske normalt dansk, som havregryn, frugt, grønt, rugbrød med pålæg uden smør og alm. aftensmad, som jeg prøver på at minimere. Mit arbejder er meget stillesiddende og kontoragtigt. Så jeg rører mig virkelig ikke ret meget i løbet af en dag. Ønske: Jeg HADER fitnesscentrer og har ikke et behov for at være "Arnold". Jeg vil bare gerne i bedre kondition/form krydret med en stærkere "core" som jeg kan træne der hjemme. Jeg kan måske løbe 2 km i dag, men så er jeg også ved at dø, og mit ønske er at kunne løbe 10 km. Jeg har været ved min læge, da jeg synes jeg var for svag og lad, men lægen så mig som sund og rask. Søger: Jeg søger lidt inspiration og info til hvordan jeg kan blive bedre til at løbe, og komme i bedre form. Jeg har viljen til det nu, men er lidt i tvivl om man bare skal starte med at løbe ganske kort, og så bare øge distancen stille og roligt uge for uge? Kom gerne med tips og tricks. Tak :)
--
#1
Jegvan
Gæst
09-11-2021 14:53

Rapporter til Admin
Køb dig en god motionscykel til kontoret derhjemme. Jeg tager 4 x 30 minutter på min hver uge, kombineret med en serie på Netflix. Det er fint til mig.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#2
BoreBissen
Mega Nørd
09-11-2021 14:56

Rapporter til Admin
Umiddelbart vil jeg mene, at du har et forvrænget billede af fitnesscentre. :-) Jeg havde akkurat samme billede af centrene, at der næsten kun var nogle store pumpede fyre. Men sådan er det langtfra det er. I mit center er der alle slags mennesker - både yngre som ældre og tyk som tynd. Og hvis din kondi er tæt på ikke-eksisterende, så er et fitnesscenter et godt sted at få opbygget noget kondition.
--
AMD Ryzen 5600x | MSI B550m Mortar Wifi MSI Gaming X 6700 xt 12 GB 2x8 GB Corsair 3,2 GHz | Noctua NH-U12A Corsair RM750 v2 | WD Black M.2 500 GB
#3
gasolin
Guru
09-11-2021 14:57

Rapporter til Admin
180cm og 76 kg er da ingen ting
--
Sidst redigeret 09-11-2021 14:57
#4
TobiasHarry
Bruger Aspirant
09-11-2021 14:58

Rapporter til Admin
Selvom du HADER fitnesscenter, vil jeg lige komme med en anbefaling om at prøve spinning. Fordi: - En instruktør holder dig i gang - Det er typisk et par gange om ugen - Effekten af hver træning kan mærkes - Motivation fra de andre deltagere Jeg har selv gjort det i et par uger nu, og kan tydeligt mærke at jeg har mere energi. Hvis ikke det er noget for dig, kan kostomlægning gøre meget for vægten :)
--
#5
BoreBissen
Mega Nørd
09-11-2021 14:59

Rapporter til Admin
#3 Læs nu hvad OP skriver, inden du kommenterer. :-) Han skriver at han gerne vil kunne løbe 10 km. Han kan dårligt nok løbe 2 km i dag.
--
AMD Ryzen 5600x | MSI B550m Mortar Wifi MSI Gaming X 6700 xt 12 GB 2x8 GB Corsair 3,2 GHz | Noctua NH-U12A Corsair RM750 v2 | WD Black M.2 500 GB
#6
BattlefieldAddict
Semibruger
09-11-2021 15:02

Rapporter til Admin
Der er ikke det store hokus pokus i det. Hvis du vil op på at kunne løbe 10km, så start med at finde en rute, hvor du rammer de 10km inden du er hjemme igen. Start så med at løbe så langt du kan. Er det 100 meter eller 1km er ligegyldigt bare løb det du kan. Når du så ikke kan løbe mere så begynder du at gå indtil du har fået luften igen, hvorefter du igen løber så langt du kan. Skift frem og tilbage imellem løb og gang på den måde til du er hjemme igen. Hvis du er i så dårlig form som du får det til at lyde, så vil de første mange ture nok blive mest i gåtempo, men det burde ikke tage mange måneder før du kan tage de 10km i rent løb.
--
#7
kejobit636
Bruger Aspirant
09-11-2021 15:03

Rapporter til Admin
#0 Find en kammerat som du kan tage sammen med og stå til ansvar over for. Det er kedeligt at skulle træne alene i fitnesscenter. I første omgang gå ture uden for. Installer et aktivitets app i din smartphone som viser antal dagligt skridt, hvilket er en motivationsfaktor for daglige rutiner og vaner. Ud med junk food/fast food og ind med sunde kostvaner så som 600 gram frugt og frugt, masser af protein til at opbygge muskelmasse via kød fx. kylling - steg kyllingen på en pande. Kylling har et højt indhold af proteiner. Sørg for at få kvalitetssøvn, fordi mange personer med dårligt helbred eller nedsat livskvalitet generelt nedsat søvnkvalitet dvs. søvnproblemer som medføre utilstrækkeligt søvn og dermed nedsat energi som gør det svære at løse arbejdsopgaver og styrketræne kræver også masser af energi som kommer fra god nats søvn.
--
#8
SUPERBOY
Ultra Nørd
09-11-2021 15:13

Rapporter til Admin
Hvis det primært er kondien du vil træne og træningscenter ikke er en mulighed. Så gå efter løb eller cykling - men det vigtigste er nok motivationen = du skal kunne lide det ellers falder du hurtigt fra igen. Mit forslag vil være at få købt nogle løbesko der passer til dig (tag en løbetest hos Løberen eller lign.) Få lagt et personligt løbeprogram (kan godt koste lidt), eller find et "generisk" på nettet. Alternativt kan nogle Garmin ure komme med forslag til hvad du skal løbe. Fx foreslår den mig i dag at løbe 6x 40sek i tempo 4.10/km (+ op og nedkølning osv.) Men meget rart at uret holder "styr" på det (man kan også selv lægge træningspas ind på uret, så man ikke skal holde så meget øje under løb, men afvente et "bip/vibration" Jeg kan iøvrigt anbefale at høre lydbog under træningen og så KUN lytte til den når du træner. OBS: Og husk ikke at gå berserk med træningen, tag det stille og roligt - der er ingen grund til at blive skadet og skulle starte forfra.
--
Tag altid BACKUP!!
--
Sidst redigeret 09-11-2021 15:17
#9
SEOMaster
Ultrabruger
09-11-2021 15:15

Rapporter til Admin
Tusind tak for alle jeres gode svar :) Måske jeg skrev det lidt forkert med fitnesscentrene. Det er ikke fordi jeg tror der er store pumpede fyre over alt, men jeg har bare svært ved at motivere mig selv til at komme af sted til et center. Så er det noget nemmere for mig, at komme af sted når det "bare" er ud på landevejen. Dog havde jeg ikke tænkt på det med et spinning hold fx. Det kunne godt være, at jeg skulle prøve at undersøge det noget mere. Det burde da om noget kunne give bedre kondi :) Gode idéer her allerede. Tak fordi I tog jer tid til at læse og svare.
--
#10
SEOMaster
Ultrabruger
09-11-2021 15:16

Rapporter til Admin
#8 Super gode forslag - dem vil jeg klart prøve at undersøge også :) Hvad er det du tror et center kan, som landevejen ikke kan?
--
#11
Flyver88
Ultrabruger
09-11-2021 15:19

Rapporter til Admin
Du kunne starte med at tage en længere rute til og fra arbejde, nu du alligevel er ude på jernhesten, så få lidt mere ud af det. Og så er som du selv foreslår ganske godt, eller, som en anden skriver, plot en 10km rute og så skift mellem løb/gå. Husk at pres dig selv lidt så du får noget ud af det. Jeg ser ingen grund til at ændre på din kost, hvis den er som du skriver, du skal jo ikke ud og være bodybuilder.
--
#12
Azakiel
Skribent
09-11-2021 15:19

Rapporter til Admin
Havde selv samme problemstilling for en 10 års tid siden, regulær bygget men ingen kondi. Prøvede lidt forskelligt, men endte med dette intervalstræningsprogram som gjorde det for mig: https://i.pinimg.com[...] Fungerede godt at have et skema med konkrete mål, og en opbygning som gjorde den nemt at følge uden at jeg skulle bruge hver eneste dag på at løbe.
--
Veni, Vidi, Vici. dimidium facti qui coepit habet faber est quisque fortunae suae
#13
Denno
Super Supporter
09-11-2021 15:23

Rapporter til Admin
Den APP der hedder 10 k runner kan klart anbefales til opstart af løb. Den tager højde for at kroppen skal langsom i gang for at undgå skader. https://www.google.com[...]
--
#14
ToFFo
Guru
09-11-2021 15:26

Rapporter til Admin
Få dig et mantra. For mig var det "bliv ved, eller bliv fed" som jeg fandt på og sagde højt til mig selv, hver gang jeg ikke gad ud og bevæge mig. Fordi det regnede, fordi jeg selv synes jeg havde det skidt. Der var altid en undskyldning, men "bliv ved eller bliv fed" blev sagt igen og igen, og det virkede til jeg kom afsted. Start med at sætte nogle mål for dig selv. Det kunne fx. være at gå en tur på 2km hver dag. Start småt. Når du så har gået den tur på 2km HVER dag i en måned, kan du prøve at sætte den op til 4km hver dag. Og så videre. Mit bedste råd er start småt. Lad være med at lægge ud med for stor ændring af din dagligdag, for så er der en større risiko for du skipper. Nøglen er rutine. Du skal ud af dine vante rutiner og have nye rutiner. Du skal gøre det til en vane at gøre X hver dag, eller de dage du nu siger du vil gøre det. Du skal have en følelse af at mangle noget i din hverdag, hvis du springer over at gøre X en enkelt dag. Det skal bare komme naturligt. Og husk, måske vigtigst af alt, det er bedre du gør NOGET end du slet ikke gør noget. Så selv hvis du tager i fitnesscenter og er der 10 minutter, er det stadig bedre end du slet ikke tager afsted.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 09-11-2021 15:29
#15
Slettetbruger4055
Supporter
09-11-2021 15:31

Rapporter til Admin
Det handler basalt om 3 ting. - Kost. - Motion. - Lægebesøg. Lad vær med at kør sur i ene af sunde ting. Få en god dressing til salaten. Evt. lidt nødder. Få lidt fedt ind, for det hjælper faktisk med at tabe sig og andre ting. Kig på varedeklerationer. Det er en god hjælp, hvis ikke du vil i gang med myfitnesspal, der tæller kalorier osv. op. Juice f.eks. indeholder godt med sukker, men kan være sundt lige at få et halv glas om dagen. Få noget grønt ind. F.eks. til frokost kan det være en grovbolle med noget blandet salat og pålæg osv. Motion. For mig er det bedst at få noget kondi ind og styrketræning. Et vægtsæt fra Harald nyborg eller andet kan være helt fint. Du kan mange ting med blot et par håndvægte. Og dyrk så noget varieret motion. Gåture, løb, køb evt. et løbebånd eller en kondi cykel. Jeg vil dog hælde mere mod gåture osv. For på en kondicykel, der sidder du med mest af vægten på sædet og skal ikke skubbe det fremad som på en cykel udenfor. Så der kan du gå glip af noget modstand. Men hver ting tæller. Lægebesøg kan vise underskud af vitaminer og evt. problemstillinger som diabetes eller om du kan tåle diverse ting. Nogen kan blive oppustet af en slags fibre. Og husk så, lad vær med at fyre afsted og gå død efter en uge. Det er i orden at synde en lille smule. Det er i orden at hvile sig lidt. Og lad vær med at sætte for høje mål. Hellere få lavet noget end slet ingenting. Så kan du ligeså stille begynde at mærke fremskridt. Jeg var selv som du, omkring 116kg. Jeg kunne holde til 10min på en kondicykel. Det blev skruet op til 15min efter 10 dage osv. Nu er jeg nede på de 91 tror jeg og gåture på løbebåndet varer typisk 60-70min oveni en times styrketræning x 4 om ugen
--
#16
Den Skrækkelige Vandpyt
Ultra Supporter
09-11-2021 15:33

Rapporter til Admin
Du skal bare finde noget du kan lide.
--
#17
SUPERBOY
Ultra Nørd
09-11-2021 15:34

Rapporter til Admin
#10 I et træningscenter er der forskellige hold, fx Spinning, Zumba, Yoga og whatever man kunne tænke sig. Udover holdtræning er der også forskellige maskiner, dvs. kan nemt skifte imellem løb, cykel, trapper hvis man synes det er sjovt. De kan også have løbehold, hvor der løbes udenfor. Hvis du har en ven der også vil have bedre kondi men han/huns enten er dårligere eller bedre end din, så er det også nemmere at følges ad på hvert sit løbebånd :-) Og så foregår det meste af træningen indendørs, hvilket kan være praktisk her i vintermånederne. Personligt er jeg selv mest til at løbe/cykle ude - men har gået i træningscenter i 3-4 gange per uge i et år, indtil jeg så mistede motivationen. Beholdte dog heldigvis motivationen til at løbe/cykle udenfor. Jeg fik selv lagt et 3 måneders løbeprogram i foråret og Det lader til man ikke "bare" skal løbe samme tur hver gang, men skifte imellem sprint, høj fart og restitution for at få det bedste resultet.
--
Tag altid BACKUP!!
--
Sidst redigeret 09-11-2021 15:34
#18
kloge-aage
Gæst
09-11-2021 15:41

Rapporter til Admin
Gå ned i den lokale kampsortsklub og træn med dem. Du vil både komme i form, møde nye venner og blive fastholdt i dine nye yndlingssport pga venskaber, sammenhold og det næste bælte i din udvikling
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#19
Anomynous
Junior Nørd
09-11-2021 15:43

Rapporter til Admin
Den bedste form for motion er den du får lavet... ;-) Så som #16 siger, find noget du kan lide! For nogle er det løb, andre cykling osv. Jeg løber et par gange om ugen samtidig med at jeg dyrker boksetræning. Jeg hader også fitnesscentre, synes det er dødkedeligt. Derfor kompenserer jeg med boksetræningen og er samtidig en del af et virkelig fedt fællesskab. Jeg er gået hen og blevet rigtig glad for mit løb også, noget jeg troede aldrig skulle ske! Husk at start stille ud, både mht afstand men også tempo. En god tommelfingerregel hvad angår løb, er at du aldrig bør overstige dit forhenværende max med mere end 10%. Giver det mening? Altså har du max løbet 3km i træk, så bør du ikke overstige 3km og 300m ved dit næste løb. Give or take. Jeg kan i hvert fald ikke understrege nok, at du skal starte stille ud. Du undgår skader og du undgår at køre død. Det er altså sjovere at kunne følge med end at det bare bliver hårdt og træls som man siger. Giv dig selv god tid og som sagt; find noget du kan lide! Det er set utallige gange at folk går all-in med kost, træningsprogram og jeg skal komme efter dig... for så at være kørt død i det nogle uger eller måneder efter. Find en balance og vid at det at være sund oftest kræver en ændring af din livsstil hvis det skal vare ved. At din læge finder dig sund og rask skal du ikke tage for gode varer. De fleste læger aner ikke en dyt om hvad det vil sige at være sund. Edit: -og det gør de fleste på hol heller ikke selvom de hårdnakket vil påstå andet. Så tag også deres og mit indlæg med en portion skepsis... ;-)
--
Back in my days the video games were more about the game than the video
--
Sidst redigeret 09-11-2021 15:48
#20
Slettetbruger4055
Supporter
09-11-2021 16:01

Rapporter til Admin
#19 Pluk ud af det man kan bruge og før det ud i livet :) Det gjorde jeg med mit træning
--
#21
Jimstar
Supporter Aspirant
09-11-2021 16:10

Rapporter til Admin
Jeg synes det er fedt du gerne vil i bedre form, men ikke nødvendigvis har lyst til at følge strømmen ved at gå i fitness og gøre de ting man nu gør der. Jeg har tidligere dyrket rigtig meget sport, triathlon. Det er fedt at være ude i naturen, man får frisk luft samtidig med man motionere, men er "hurtigt igang" dvs., fra du er hjemme kan du skifte tøj, løbe eller cykle en tur, og være hjemme igen efter. Det er ikke som til fitness, hvor du skal pakke en taske, køre afsted, parkere, check in og alt det der.. Min anbefaling vil være, at hvis du gerne vil i generelt bedre kondition og være bedre til at løbe, så er det løbet du skal give dig i kast med. Noget af det ABSOLUT vigtigste her, som jeg kun kan pointere for lidt er, TAG DEN MED RO! Du skal ikke bare gå ud og begynde at løbe 3/5/8 km hver anden dag, for så bliver du overbelastet, hvis du ikke har løbet i lang tid, også får du skader og går i stå. Derfor, start HELT stille ud, ved at gå eller gå/løbe skiftevis. Der findes utallige programmer på nettet man kan søge på og følge. Hvis motivationen skal have et ekstra boost fra starten, så er det altid fedt med at par nye lækre løbesko f.eks. (husk at køb nogen som er gode til træning, dvs. absorberende og ment til at løbe mange KM i - IKKE de hurtigste letteste sko, uden noget støtte, som er ment til konkurrencer). Eller køb et lækkert løbeur der passer til budgettet, så kan du se din puls i mens, dine tider og følge din progression, når du en dag kommer dertil.
--
Fractal R6 / I9 9900K / Aorus Ultra Z390 / Aorus 1080TI / G. Skill 3600MHz / 1TB 970 EVO / Corsair H150i / EVGA Supernova 850w / ASUS PG279Q 27" 1440p
#22
FlyingHippo
Giga Supporter
09-11-2021 16:30

Rapporter til Admin
Jeg vejede 174kg da jeg besluttede mig for at der skulle ske noget. Så 100kg mere end dig :-p Jeg har selvsagt aldrig kunne løbe mere end 100meter, før jeg begyndte at svede Cola og hopste halvspiste Snickers op. Jeg valgte at droppe alt det usunde; Cola, slik, sovs osv. altså alle de ting man vidste var skidt for en. Så begyndte jeg i motionscenter, de første 5-6 gange var det begrænset hvor meget jeg lavede dernede. Men jeg VAR der, og jeg sad på cyklen! Jeg var hunderæd, for at alle pumper-fyrene ville grine af ham den fede. Men ikke én gang i de efterhånden 6 år har jeg oplevet at nogen har set skævt/hånligt på mig. Hverken de få pumper-fyre der er, de gamle, de unge, de tykke eller de tynde. Efter jeg havde smidt de første 20 kg ca. begyndte jeg at "løbe" udenfor. Jeg fandt en rute på et par kilometer. Og løb så langt jeg kunne. Så gik jeg indtil jeg havde pusten, og så løb jeg igen. Hver gang jeg var ude var mit eneste mål at løbe "en lygtepæl" længere end sidst. Halvvejs på ruten står der et elskab. Den dag hvor jeg for første gang løb forbi den uden at holde pause inden, var som at vinde VM i fodbold! Da jeg var i min bedste form kunne jeg løbe 10km i et stræk relativt smertefrit. På daværende tidspunkt vejede jeg lige omkring 100kg. Corona har givet mig lidt på sidebenene igen, men jeg er stærkt på vej tilbage! Hvis jeg kunne gå fra at veje 174 og blive forpustet af at tage rulletrapperne op til første sal, og til at løbe 10km i et stræk. Så kan du også :-) *EDIT* Mht. til at tage sig sammen til at komme ned i centeret/ud og løbe. Så kan jeg stadigt døje med det samme. Mit fix er at have tasken pakket og klar bag i bilen, så jeg tager direkte ned og træne efter arbejde. Så jeg ikke har chancen for liiige at komme hjem og sidde først. Og i stedet for at sige/tænke "Jeg SKAL ned og træne i dag", så brug "Jeg TAGER ned og træner i dag". Det virker åndsvagt, men det overbeviser din underbevidsthed at det hverken er et valg eller tvang. Beslutningen er bare allerede taget, så sådan er det bare :)
--
var d = new Date(); if(d.getMonth()!=11 || d.getDate()!=24){ $('.t47-svar-top').find('b:contains("fuerzzz1")').parent().parent().parent().hide()}
--
Sidst redigeret 09-11-2021 16:33
#23
Ð Xargo
Nørd Aspirant
09-11-2021 16:43

Rapporter til Admin
Jeg synes at lave et mål at løbe 10km er udefineret. skal det være på en time eller hvad er dit forhold til at “løbe”. jeg løbetræner selv pt til en fysisk prøve som jeg skal bestå næste år, når jeg “jogger” kan jeg fortsætte 10-15km ad gangen, men når der løbes så er jeg selv død ved 3-5km. køb et garmin forerunner 45/245(eller de modeller som eller understøtter coaching) og så sæt den der løbetræner til. Så minder uret dig pænt om at holde træningen og laver programmet efter din nuværende kondition. en god begynder strategi er som nævnt tidligere i tråden skift mellem gå/løb, altså intervaltræning. Ikke alene giver det god form, men de øger også dit løbetempo, til når du ikke løber i interval.
--
Dancase a4, 16gb DDR4 3200Mhz, 2060 super, Ryzen 3700x, SF600 Blacklist/scammers: Silvergoat, Maripyt,
#24
aznbull
Supporter
09-11-2021 18:46

Rapporter til Admin
Mit råd er at starte småt, hvis dit endelig mål er 10 km, og du på nuværende tidspunkt er ved at dø efter 2km, så vil jeg anbefale dig at sætte et mål hvor du ved at successen raten for at opnå målet er stor i stedet for at kaste dig ud i et 10km mål som kan være rigtig svær at nå med din nuværende form. Jeg vil starte med 3km, og tage den tid det tager at gennemføre den, dvs. en kombination af at gå. jogge og løbe til målet er nået, derefter arbejder du på det næste mål som er 5km osv osv. Du skal også være realistisk ift. hvor langt tid der tager at når til målet, du skal regne med 3-6 måneder for at se den store forandring i din kondi og det visuelle i din fysisk form. Husk på at alt gøre ondt i starten, giv 1-2 dags hvile og op på hesten igen, det hele er en vænne sag. Husk at strække let ud inden du går i gang, og stræk meget og godt ud efter en tur.
--
Punch first, ask while punching
--
Sidst redigeret 09-11-2021 18:48
#25
SEOMaster
Ultrabruger
09-11-2021 23:29

Rapporter til Admin
Hold da op. Jeg er imponeret og glad over alle de svar som I er kommet med, og jeg har læst dem alle sammen :) Jeg vil gerne have en bedre kondition/stærkere core, men jeg vil have det uden at ændre alt for meget i min livsstil som den er i dag, og så ved jeg godt, at det tager længere tid, men det "betaler" jeg gerne. Jeg har ikke lyst til at kaste mig ud i drastiske ændringer i mine kostvaner osv. for det synes jeg er OK som det er. Det kan ikke passe, at man ikke kan opbygge en bedre kondition/fysisk form uden at gøre alt muligt andet. Som der også bliver skrevet, så kan det også ødelægge min motivation hurtigt igen, hvis alt bliver en stram kostplan m.m. 10 km var bare et mål jeg skrev. 10 km er ikke et succeskriterie, men jeg vil bare gerne kunne løbe 10 km. På hvilken tid aner jeg ikke, og det er ikke et krav at skulle gøre det på 45 min. Det var også mere bare for at statuere, at jeg skal i bedre form :D Det jeg god kan lide ved tanken om at løbe ude og træne min core der hjemme er at jeg ikke skal i et center. Det kræver at jeg har pakket en taske, skal ind til centeret, tjekke ind osv. Jeg ved bare, at jeg har nemmere ved at komme i gang på den anden måde, så det er nok det jeg starter med, og så kan et jo være, at man bliver bidt af det, og udvider ens horisont og træningsformer. Nå men det jeg også har fået ud af alt det her er: - sæt overlæggeren lavt og vær realistisk - start meget småt ud - lidt løb er bedre end intet - ikke løb hver anden dag, men måske hver tredje dag - lyt til kroppen - ikke gå amok i starten - det kan ødelægge ens motivation = KORREKT - kombiner det med løb og gå (specielt her i starten) = interval er nice også som øvet løber - gode løbesko (dem har jeg fået lavet i en løbetest) Asics - gåture kan også noget - jeg var ikke klar over at gåture også var godt, men det er vel logisk - skaf mig et løbetur = Garmin Apropos løbeur fra Garmin, kan man så få noget godt til omkring de 600-1.000 kr.? Der blev nævnt et Forerummer 45, men jeg aner intet om det. Igen tusind mange tak for alle jeres hjælpende råd :)
--
#26
BoreBissen
Mega Nørd
09-11-2021 23:36

Rapporter til Admin
Test af pulsure: https://www.pricerunner.dk[...]
--
AMD Ryzen 5600x | MSI B550m Mortar Wifi MSI Gaming X 6700 xt 12 GB 2x8 GB Corsair 3,2 GHz | Noctua NH-U12A Corsair RM750 v2 | WD Black M.2 500 GB
#27
Slettetbruger4055
Supporter
09-11-2021 23:39

Rapporter til Admin
#25 Det skal opbygges med kost og motion. Hvor meget eller hvor lidt du gør er jo op til dig. Det behøver ikke være vanvittigt og vil også selv mene man kan træne for meget. Du kan snildt gå igang derhjemme. Køb evt. et par spande og fyld noget i dem og løft, uden de er for tunge. Tag nogle squats med et bildæk eller noget tungere i en rygsæk eller du kan bære, det hjælper rigtig godt med ben og maven. Du kan evt. købe/få nogle rustne store kæder som du kan bære på.
--
#28
SEOMaster
Ultrabruger
10-11-2021 00:09

Rapporter til Admin
#26 nice tak - kan se det Forerunner 45 fra Garmin er nr. 4 - det er da meget nice :) men det har ikke Kompas, som mange andre sportsure har kan jeg se, men ved ikke om det gør noget. Spørgsmål: Nu har jeg også et Apple Watch 7, men ved ikke om det er godt til løbeur og pulsmåler og træningspas osv. Men burde det ikke kunne det? #27 jeg er helt enig - og som mange også er inde på her, så skal jeg ikke starte for voldsomt ud med stramme kostplaner og masser af motion osv. Så VED JEG bare at jeg smadrer min motivation fra starten. Så jeg lever som jeg gør, men vil gerne øge mit aktivitetsniveau gevaldigt. Det må da være en start :) og tak for gode forslag.
--
Sidst redigeret 10-11-2021 00:11
#29
Slettetbruger4055
Supporter
10-11-2021 00:11

Rapporter til Admin
#28 God rejse. Det tager lidt tid at vænne sig til det hele men håber du sparker bip :)
--
#30
SEOMaster
Ultrabruger
10-11-2021 00:30

Rapporter til Admin
#29 tusind tak :) og med det du skriver i #15 så er det nogle rigtig gode råd og dem vil jeg tage til mig. Specielt dit anden sidste afsnit er præcis det jeg mener :) små skridt frem. Og du har jo noget at have det i, og virkelig respekt for dine resultater!
--
#31
kejobit636
Bruger Aspirant
10-11-2021 01:06

Rapporter til Admin
#31 Køb træningshandsker hvis du skal løfte tunge vægte, da hænderne ikke har det godt uden handsker. Har du ikke en sportstaske, så køb en Nike sportstaske for 199,- hos Intersport https://www.intersport.dk[...] - sportstasksen er tilpas dvs. hverken lille eller stor (har selv købt den for 199,- hos Intersport da jeg styrketræner flere gange om ugen) - der er plads til sportstøj, stor håndklæde, løbesko, vandflaske, lås til tøjskab, rent tøj, bodyshampoo og hårshampoo, træningshandsker m.v. Sørg for at have fire indkøbsposer - en pose til løbesko, en pose til træningstøj efter træning, en pose til nyt tøj, en pose til at komme det våde håndklædet i efter bad. Det vil være en dårligt idé at blande tøj som indeholder sved fra træning med nyt tøj, hvorfor det vil være nødvendigt at indele tøj ved at opdele dem i poser, så nyt tøj anvendes eftter bad og træningstøj i anden pose efter bad.
--
#32
7430
Giga Nørd
10-11-2021 06:37

Rapporter til Admin
Låner lige tråden. Kan i anbefale et par gode sko til fitness ( gør mest i løb cykling maskiner
--
jep jep
#33
NeonNinja
Ny på siden
10-11-2021 08:25

Rapporter til Admin
Det virker ikke som om du kostmæssigt gør noget forkert, du skal bare ud og bevæge dig. Vær varsom med at lade det gå alt for stærkt, dine led skal kunne følge med. Jeg kan anbefale den app der hedder 5K runner. Den får dig langsomt men sikkert op og løbe 5km, og når du når dertil, så kan du begynde at arbejde med dine tider. Der har samme udvikler så lavet den der hedder 5K Pacer. Den får dig over en periode til at løbe en 5km på lige omkring 20 min. Når du er nået der til, så kan du begynde at lægge dig stille og roligt ud med 7km. Når du så er nået op og kan løbe 7km uden at være totalt sat til vægs bagefter, og i et ok tempo (35-40min ish) så kan du begynde at lægge dig ud med 10km. Men vær opmærksom på at selvom 5km er blevet "let" på det tidspunkt, så er 10km et helt andet dyr at lægge sig ud med. Det tager tid, og det er vigtigt at du giver din krop muligheden for at følge med. Tag det fra en der startede for hårdt ud, og er endt med et løberknæ som så har udviklet sig til en knæoperation. 1½ år har jeg døjet med det fordi jeg ikke lyttede til min egen krop. Så tag den med ro, start stille og roligt ud, og løb 5'eren i lang tid før du går videre. Min fys sagde at man ret beset skal løbe 5'eren i 1 år før man går videre, hvis det skal være helt rigtigt. :)
--
Det korte svar: Nej! Det lange svar: NEEEEEEEEEEEEEEEEJ!
#34
SUPERBOY
Ultra Nørd
10-11-2021 09:40

Rapporter til Admin
#28 Kompas bruger man ikke til noget - medmindre man dyrker orienterinsløb, jeg tænker ikke du får løbet så langt væk at du ikke kan finde hjem igen :-) Et Apple Watch er helt fint til opgaven, jeg tror ikke det har "coaching" som nogle garmin ure har. Men hvis du køber eller finder et program på nettet kan du bare løbe efter det i stedet. Du kan sagtens forbedre din kondi uden at ændre din kost. Jeg drikker selv 1½ sodavand/stream om dagen samt slik/pizza flere gange om ugen - Min vægt ændrer sig ikke rigtigt da løb/cykling og Cola lidt udligner hinanden :-) Det vil self. være sundere at droppe Cola, slik osv. Men det handler om, at du finder en livstil du "gider" resten af dit liv. (Jeg vejer ca. 90kg/183cm høj og kan løbe op til en halvmaraton hvis jeg har lyst, self. i et meget langsommere tempo end en 5-10km tur) Det eneste jeg har ændret ved kosten er at jeg spiser en hurtig klapsammen mad efter løb/cykling, samt ikke spiser i 3-4 timer før de hårde løbeture (så jeg undgår det kommer op igen) :) Jeg synes #NeonNinja er lidt optimistisk med 20min for 5km, mon der skulle have stået 25, eftersom der i næste linje står 35-40min for 7km?
--
Tag altid BACKUP!!
--
Sidst redigeret 10-11-2021 09:44
#35
NeonNinja
Ny på siden
10-11-2021 10:19

Rapporter til Admin
#34 20 min for en 5'er er ikke et voldsomt mål at sætte sig, det er i gennemsnit hvad jeg vil kalde en god tid og til at opnå for de fleste hvis man løber en 5'er 2-3 gange om ugen. Som distancen kommer op, så gør tiden også. f.eks vil en god tid for en 10'er tage omkring 50min. Det var det jeg lå omkring før jeg blev skadet, ikke at det var det der fremprovokerede skaden, det var fordi jeg kom op og løbe for langt og for meget på alt for kort tid. :) Min pointe er at man skal starte roligt ud, og det virker til at #0 bare skal nå distancen som det første, og efterfølgende kan man så sætte sig nogle mål omkring tiderne, om man vil 25 eller 20 min på en 5'er det er op til ens egen mentalitet. ;)
--
Det korte svar: Nej! Det lange svar: NEEEEEEEEEEEEEEEEJ!
#36
svedel77
Semibruger
10-11-2021 10:34

Rapporter til Admin
Da jeg gik på skrump så jeg ikke efter fedt. Jeg undgik derimod sukker/stivelse. Det vil sige at du skal gå udenom ris/pasta og kartofler, og lyst brød. Og selvfølgelig slik og sodavand, men det siger sig selv. Og før det gir noget, skal du også dyrke lidt motion. Selv spadserede jeg en tur på knap en time hver dag. Jeg har i dag tabt omkring 17 kilo ad denne vej. Det var ikke så svært, som jeg havde frygtet.
--
Mvh Søren Vedel info (snabel-a) pionersoft.dk
#37
superymer
Ny på siden
10-11-2021 10:42

Rapporter til Admin
alt handler om kcal underskud hvis du vil tabe dig fx, så det gælder bare om at dyrke motion, om det er spinne, lange gå ture, cykle i naturen eller løb så handler det hele om disciplin, motivation kan vi ikke give dig skal du have inden i dig selv, men hør evt nogle motivations videoer på youtube har hjulpet mig med at komme igang tit :)
--
#38
Mobifobi
Gæst
10-11-2021 11:35

Rapporter til Admin
Her er et råd til hvis du gerne vil løbe: Mange løbeklubber har et introforløb, som passer fint til folk der dårligt kan løbe 2 km., og hvor målet er at kunne løbe 5 km. i løbet af 2-3 måneder. Som begynder giver det nogle indlysende fordele: - En vis sikkerhed for fornuftig og ikke for stejl progression. Der er rigtig mange der bliver skadet af løb, måske især under opstart, så med løb er det vigtigt med en meget gradvis eksponering. - Der vil også ofte være let styrketræning på begynderhold, som forbedrer dit løb og mindsker skaderisikoen. - Du skal ikke tænke så meget, men bare dukke op, så kommer du "automatisk" i bedre form. - Man lærer hurtigt andre at kende, hvilket i sig selv er hyggeligt, men det giver også motivation til at møde op hver gang fordi man føler en sund forpligtelse overfor hinanden. Efter tre måneder vil du være kommet i meget bedre form, og ikke mindst vil du have fået en viden om løbetræning, som kan bringe dig videre, fx hvis du vil træne på egen hånd. Og ja, du kan sagtens bruge dit Apple Watch som løbeur, det har både gps og pulsmålet. Der findes flere apps til formålet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#39
MyrKnof
Junior Supporter
10-11-2021 11:41

Rapporter til Admin
Ikke køb træningshansker om #31 siger, de er ALTID pis og forværre dit greb. Man får lidt hård hud af vægtløftning og det tager lidt tid for pikhuden at gå væk, men sådan er det jo bare. Det er at foretrække over ikke at kunne holde ordenligt på skidtet. Køb hellere noget kalk (f.eks. https://www.bodystore.dk[...] Ville ikke anbefale hansker, med mindre dine hænder sveder som en vædeløbshest eller du har decideret problemer med huden på dine hænder. #35 Jeg er enig med #34.. 5km på 20 min er jo åndsvagt godt set den alm dansker i gennemsnit. Tror du har lange ben? :D Selv som teenager da jeg syntes jeg løb meget nåede min 3km ikke mere end til 18 min. Mit system er bare IKKE lavet til løb/udholdenhed, så det er lidt misvisende at sige at man/han sagtens kan sætte det som mål. Det ville f.eks. tage år for mig at nå 5km på 20 min. Det er en konstant 15kmt, som føles tættere på sprint for mig på 179cm.
--
#40
badstue
Elitebruger
10-11-2021 13:06

Rapporter til Admin
Køb et https://www.compumail.dk[...] - Aktiver idle alert og prøv at gå de 10.000 skridt hver dag. Det må være nemmest. Drop cyklen.
--
#41
7430
Giga Nørd
10-11-2021 13:14

Rapporter til Admin
39 hvilke centre må du bruge kalk i idag? mener fitnessworld eks ikke vil have det,
--
jep jep
#42
aznbull
Supporter
10-11-2021 13:52

Rapporter til Admin
#41 Man har ikke brug for kalk/handsker, hvis man arbejder sig stille og rolig op i kg. At man skal ty sig til straps/kalk/handsker/bælte så er man også ude i "extrem" træning, du kan sagtens kom i form uden disse hjælpe midler, og desuden får du også en stærkere core og andet hjælper muskler ved at træne rigtig fra starten af.
--
Punch first, ask while punching
--
Sidst redigeret 10-11-2021 13:53
#43
SEOMaster
Ultrabruger
10-11-2021 18:49

Rapporter til Admin
#33 Tak for svar. Du anbefaler 5K Runner app, og der var også en der anbefalede 10K Runner app. Det er vel samme udvikler der står bag dem? De ser ret interessant ud, så dem vil jeg da prøve at hente. Og ja starte med 5K Runner først :D Om man løber både med app/smartphone på armen og løbeur på hånden er vel OK. Selvom det kan blive til for meget elektronik man skal slæbe med :D Og igen tak for de gode råd. Jeg vil løbe 5'eren i lang tid - og det kommer nok også helt af sig selv til at gå sådan, haha. #34 Tak for svar - det er nemlig lige det som jeg går efter - at skabe mig en mere aktiv hverdag, og få en bedre kondition, men det skal ikke koste hvad som helst :) Jeg skal også have lov til at leve. Bliver det for stramt (specielt i starten) så ved jeg, at jeg hopper fra igen. #38 Super tak for forslaget med løbeklub. Det er vist også foreslået tidl. i denne gode tråd og snakkede også med en kollega om det i dag. Så det vil helt sikkert prøve at undersøge, for ja det kan nemlig være med til at holde ens motivation oppe også, som du er inde på :) Tak! Igen tak for alle de gode forslag i denne tråd. Denne tråd har givet mig endnu mere blod på tanden, og det skal I have tak for. Jeg har læst hvert enkelt svar, og har gemt tråden, så jeg kan vende tilbage og læse de gode forslag. Jeg har fintunet mit Apple Watch (ønsker mig måske stadig et Garmin Forerunner 45 i julegave), fundet løbeskoene frem og ellers bare klar til at starte stille og roligt ud. Første tur i aften!
--

Opret svar til indlægget: Skal i bedre form nu - HJÆLP

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE