Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Revolut - klar til at udfordre danske Lunar

Af Giga Nørd Kristina | 12-01-2022 00:00 | 4752 visninger | 44 svar, hop til seneste
Nyhed udkommet i dag: https://www.computerworld.dk[...] "(...) Klar til at udfordre danske Lunar: Den fremadstormende britiske app-bank Revolut åbner i Danmark Britiske Revolut gør klar til at udfordre den danske bank-sektor med sin app-baserede banktjeneste, der har visse lighedspunkter med danske Lunar. Den britiske internetbank Revolut bliver nu lanceret som bank i Danmark. Revolut er en app-baseret bank i stil med danske Lunar og tyske N26, og banken har seks år efter sin stiftelse nu mere end 18 millioner brugere på verdensplan. I pressemeddelelsen oplyser Revolut, at den nu har operationaliseret sin europæiske banklicens på det danske marked. (...)" Link til Revolut her, hvis man vil læse mere om dem: https://revolut.com[...] De har i øvrigt ikke negative renter på indestående. Spørgsmål: Skal du have Revolut? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis du har appen i forvejen: hvordan synes du det fungerer?
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
#1
Dezel
Nørd Aspirant
12-01-2022 01:21

Rapporter til Admin
Nu har jeg haft lunar som anden bank en del år til invest, opsparing etc. Tror sgu det bliver svært at konkurrere. Nemmest umuligt. Men igen, dårlige betaler her i landet kan få lov at oprette en konto. De skal jo starte et sted. Det er altid en fordel at have en ekstra konto som din bank ikke kan se.
--
We have to warn the others, they are coming... - Walter, FRINGE
#2
inckie
Guru
12-01-2022 01:41

Rapporter til Admin
Mig bekendt er Lunar kendt som et mekka for kriminelle, så de kriminelle er sikkert glade for der kommer endnu en bank de kan anvende til deres svindleri :-)
--
https://twitter.com[...] https://linuxmint.com[...] - Få dit privatliv tilbage. https://cinnamon-spices.linuxmint.com[...]
--
Sidst redigeret 12-01-2022 01:41
#3
Ð Xargo
Nørd Aspirant
12-01-2022 02:45

Rapporter til Admin
Jeg har været glad for lunar de sidste par år, brugt til opsparing, investering og den slags.
--
SSUPD Meshlicious, 16gb DDR4 3600Mhz, 2060 super, Ryzen 3700x, SF600, B550i Strix, Kraken Z63. Blacklist/scammers: Silvergoat, Maripyt,
#4
Monze
Ultrabruger
12-01-2022 06:58

Rapporter til Admin
Jeg kommer ikke til at skifte nej. Ser ikke nok værdi sammenlignet med det jeg har i dag.
--
#5
Djon
Semi Supporter
12-01-2022 07:04

Rapporter til Admin
I det Lunar sænker beløbet man kan have stående inden man får negative renter og tvinger én til at bruge deres kreditkort månedligt, hvis man ikke vil betale negative renter af resten, kunne jeg godt være interesseret i Revolut.
--
#6
Chookagain
Ny på siden
12-01-2022 07:35

Rapporter til Admin
#2 Hvor har du dog det fra?
--
Sidst redigeret 12-01-2022 07:36
#7
Winnick
Superbruger
12-01-2022 08:10

Rapporter til Admin
Jeg har brugt Revolut de sidste par år til overførsel af penge på tværs a landegrænser og til at veksle penge gebyrfrit - jeg er super glad for det.
--
#8
Djon
Semi Supporter
12-01-2022 08:35

Rapporter til Admin
Jeg kan ikke finde nogle betingelser overhovedet for en standard konto. Hvordan ser man om, Der ingen negative renter er? Uden loft? Hvad de tager i gebyr ved onlinehandel med Visa? Man selv skal indrapportere til Skat eller om de gør det for én? Hvad koster det i levering at få et fysisk kort? Har de en opsparingskonto eller ej? Hvad er der af renter? Det virker absolut ikke klart endnu til det danske marked, da 3/4 er på engelsk og de tilsyneladende ikke har en opsparingskonto klar i Danmark endnu.
--
Sidst redigeret 12-01-2022 08:39
#9
ToFFo
Guru
12-01-2022 10:19

Rapporter til Admin
Jeg har Revolut og jeg synes det er plat. Jeg gjorde det KUN for at få lidt gratis penge ud af en referral-deal de købte hvor en kammerat inviterede mig og så delte vi de 500kr han fik i bonus. Revolut er ikke et kreditkort, hvilket betyder man skal overføre penge til det hele tiden, for at bruge det. Så man skal bruge sit kort, for at overføre penge til sit kort. Det synes jeg er irriterende. For man skal gå og huske eller holde øje med hvor mange penge man har på kortet når man fx. skal handle. Med mindre man selvfølgelig hele tiden sørger for der er mange penge på kortet. Men jeg vil sgu hellere have pengene på min bankkonto end jeg vil have dem i min Revolut-wallet. Dertil kommer jeg havde problemer med at bruge det sidst jeg skulle tanke bilen. Der var penge nok på kortet til at jeg kunne tanke det jeg lige skulle bruge til turen, men der var ikke penge nok på kortet til tanken ville "godkende" kortet. Jeg ved ikke hvor meget tanken reserverer, men den skulle bruge mere end de 200 something kroner der var på kortet. Jeg kan se fordelen ved Revolut i lande, hvor der ikke findes en Dankort App, Google/Apple/Samsung Pay eller lignende som en understøttet mulighed. Og hvis der ikke findes en variant af Mobilepay. Men alt det har vi jo herhjemme. Jeg føler mig bare begrænset af Revolut. Det svarer i min optik til at have et mobilabonnement med taletidskort. Jeg synes ikke rigtig man kan sammenligne Lunar og Revolut. Lunar er en bank - Revolut er bare et betalingskort.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
--
Sidst redigeret 12-01-2022 10:21
#10
Emil_Olesen
Giga Supporter
12-01-2022 10:25

Rapporter til Admin
#9 Mener det er omkring ~700 banken reserverer - synes jeg i hvert fald der plejer at stå når jeg har betalt med Apple Pay :) Har dog heller ikke helt forstået fidusen med Revolut, ud over at jeg fik et ekstra kort gratis (som jeg nok også kunne have fået i banken?). Og grunden til at det bliver sammenlignet med Lunar nu, er det ikke fordi Revolut skal til at være bank også?
--
Dette indlæg bliver overvåget af NSA.
#11
Jimminez
Mega Supporter
12-01-2022 11:14

Rapporter til Admin
Revolut kræver indsendelse af kørekort OG pas...... dejligt man har kørekort men ingen pas
--
#12
ToFFo
Guru
12-01-2022 11:34

Rapporter til Admin
#10 - Jah, det passer nok meget godt. Jeg kunne i hvert fald ikke få lortet til at virke. Man kan tilføje sit virtuelle Revolut kort til Google/Apple pay, men jeg kan ikke se fidusen i det, da jeg jo alligevel har alle mine andre kort der. Så virker det bare dumt at skulle have endnu et kort, som man endda skal tanke op. Ved ikke om Revolut skal til at være bank. I så fald bliver det en bank i Litauen... Det var først bagefter jeg havde oprettet mig at det slog mig jeg lige havde sendt billede af kørekort og pas til Litauen... Oh well... Jah... Jeg vil ikke anbefale Revolut til nogen.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
#13
Sofacykel
Mega Supporter
12-01-2022 11:49

Rapporter til Admin
"Ubegrænset antal virtuelle engangskort" på Gratis planen, åh min fede gud jeg er fristet. Desværre tilbageholdende over oprettelsesmetoden. Det burde kunne gøres med NemID.
--
R7 3700X, RTX 3070, 32GB, Xonar Essence STU - Nom!
--
Sidst redigeret 12-01-2022 11:50
#14
ToFFo
Guru
12-01-2022 11:56

Rapporter til Admin
#13 - Husk du skal overføre penge til alle de kort fra dit almindelige VISA/Dankort. Så hvis du har 20 forskellige virtuelle kort skal du overføre penge til hvert enkelt virtuelt kort. Det er temmelig omstændigt. Nåja, og du skal verificere med NemID/SMS hver gang du overfører penge til de virtuelle kort. Det er pisse irriterende hvis man står og skal betale for varer i Netto og så opdager der lige mangler 2kr på Revolut kontoen. Det er mega pinligt at stå der og ligne en idiot der ikke har råd og folk skal jo ikke stå og vente på du får åbnet app'en, valgt beløb, verificerer med 3Dsecure, logge ind med NemID, godkende transaktionen, vente på det bliver synligt på Revolut og SÅ betale igen.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
--
Sidst redigeret 12-01-2022 11:56
#15
Hans
Gæst
12-01-2022 12:11

Rapporter til Admin
#14 kombiner det mer curve fx. Curve gør så du får 1 kort du kan tilføje til google-/apple-pay (du kan også få et fysisk kort) - som du tilslutter dine andre kort til - som den så vil prøve at trække pengene fra i den rækkefølge du har valgt. I tilfælde af det første kort "fejler", prøver den det næste kort - og sådan bliver den ved indtil den rammer et kort der virker. Jeg har fx. sat mit curve op sådan her: 1) Crypto.com kort 2) Debit kort 3) Credit kort
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#16
DGR
Monsterbruger
12-01-2022 12:20

Rapporter til Admin
Polakkerne på mit job er glade for Revolut, de prøver at hverve mig for de 500 kr. :D Bruger selv Lunar som bank nr. 2
--
#17
pizzadude
Monster Supporter
12-01-2022 12:35

Rapporter til Admin
Har både en almindelig bank, Revolut og Lunar. Bruger Lunar af og til og ravolut sjældent, det er stort set kun når jeg finder det praktisk med et disposable kort at jeg bruger revolut. #13 Engangskort er faktisk den primære grund til at jeg har det #14 Jeg har to virtuelle kort og et fysisk, og alt går da fra samme konto - så skal ikke overføre noget så længe der er penge på den ene konto. Det er jo ikke anderledes end at have en konto i enhver anden bank med tilknyttet debit kort.
--
#18
ToFFo
Guru
12-01-2022 12:47

Rapporter til Admin
#17 - Jeg vil mene der er forskel. For mig er forskellen at jeg ikke skal "tanke op" på de kort jeg har tilknyttet banken. Hvor jeg med Revolut konstant skal holde øje med hvor mange penge jeg har på Revolut kortet og så "tanke op" hele tiden når beholdningen er lav. Så hvis jeg har 100kr på kortet og skal bruge 150kr, så skal jeg tanke op. Det problem har jeg ikke med mit visa/dankort. Det giver sig selv, da det ikke fungerer som et taletidskort, som revolut gør. Jeg kan sagtens se fordelen ved Revolut for folk der kommer hertil fra udlandet, som fx ikke har VISA. Så har man et kort til rejser, man bare overfører til. Eller får andre til at overføre til. Eller hvis de er i gang med at flytte fra et land til et andet, så har man en betalingsmetode mens man venter på at få oprettet en bankkonto i det land man flytter til.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
#19
bangel
Bruger Aspirant
12-01-2022 13:53

Rapporter til Admin
#11 Det passer så ikke. Jeg har Revolut og intet kørekort. Revolut fungerer rigtigt godt til fiat onramp til køb af crypto. Kender ikke en anden metode til at få fiat på exchange uden gebyr af nogen form. #14 Brug ApplePay til overførsel, så kommer du uden om NemID/MitID.
--
Sidst redigeret 12-01-2022 13:54
#20
tuwk
Semi Nørd
12-01-2022 15:01

Rapporter til Admin
#14 Det er ikke tilfældet - eller måske ikke længere. Alle mine kort, inkl. engangs-kort, trækker fra samme pulje af mønter, som jeg har overført. Jeg bruger det fysiske kort, til at lære mine niecer at håndtere et kreditkort. Det er fedt, at jeg kan se hvor de bruger penge og hvor mange penge de bruger, samtidig med, at jeg kan blokere for brugen af kortet i hæveautomater. Det er en god måde at lære forskelligt afkom at håndtere lommepenge. Samtidig bruger jeg Revolut som en ekstra sikkerhed for adgang til midler, hvis NETS er nede eller hvis jeg er nødt til at spærre mit VISA, og jeg skal bruge nogle penge inden jeg kommer hjem og henter mit backup-Mastercard.
--
Jeg synes, at en signatur er unødvendig.
#21
the688
Guru
12-01-2022 15:07

Rapporter til Admin
#18 Hvor jeg med Revolut konstant skal holde øje med hvor mange penge jeg har på Revolut kortet og så "tanke op" hele tiden når beholdningen er lav Det skal du jo med alle de gængse "hævekort" som ikke lader dig lave overtræk. Hvis du har et Mastercard Debet, skal der jo også være penge på det, før du kan betale med det. Det er vel sagens natur? Det samme gælder når du tanker. Der reserveres en mindre formue når du begynder at tanke på en tankstation (de kan jo ikke gætte om du kommer på din knallert for at tanke 4 liter, eller din Hummer, for at tanke 200 :) Jeg har absolut ingen interesse i nogle af dem. Så det er ikke fordi jeg er på "team-noget" - men det virker sq ved siden af skiven at bebrejde et hævekort at der skal være penge på, før du kan hæve noget. Sådan virker min tegnebog sku' også, når jeg skal gi' en omgang på værtshuset :)
--
"ORK SATME!"
--
Sidst redigeret 12-01-2022 15:08
#22
pizzadude
Monster Supporter
12-01-2022 15:23

Rapporter til Admin
#18 Nej du kan ikke trække over - men det kan du heller ikke på et debit kort, at der skal være penge på en konto for at man kan hæve fra den er altså ikke uhørt..
--
#23
ToFFo
Guru
12-01-2022 15:32

Rapporter til Admin
#19 - Jeg har ingen Apple enheder. Men jeg ønsker alligevel ikke at bruge Revolut da det er for besværligt/begrænset for mig. #20 - Til familier kan jeg se det praktiske i det. Og så alligevel ikke. Så kan man jo ligeså godt bare bruge VisaElectron. #21 - Jeg sammenligner Revolut kortet med et VISA/Dankort som er koblet på min egen lønkonto. Den bliver "automatisk" "fyldt op" når jeg får løn. Jeg er voksen nok til at have et kort, hvor jeg kan lave overtræk om nødvendigt. For det meste. Det kan man ikke med Revolut. Jeg kan ikke se fordelen i Revolut fremfor Google Pay som jeg også bruger. Google Pay linker direkte til mit Visa kort og skal af den årsag ikke fyldes op. Når jeg betaler med google pay trækker den det beløb fra mit visa kort. Google Pay kan man også oprette uden at skulle sende billede af sit mest følsomme ID til et eller andet firma i Litauen. Google ved nok om mig i forvejen ;) Hvis man sammenligner Revolut med hævekort som fx VisaElectron så ja, så er det godt det samme. Om end VisaElectron er koblet på ens bankkonto og Revolut er afhængig der kommer penge fra Bankkonto til Revolutkonto. Det er bare en omvej. Bank->Visa->Betal VS Bank->Visa->Revolut->Betal (hvis der er penge nok) Revolut er i min optik mere et børne-kort og det kan jeg bare ikke rigtig bruge til noget.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
--
Sidst redigeret 12-01-2022 15:37
#24
MartinPersson
Superbruger
12-01-2022 16:03

Rapporter til Admin
Min bank understøtter ikke, at jeg bruger mit VISA/Dankort som betalingsmiddel i Google Pay. Derfor har jeg oprettet mig hos Revolut, og det fungerer alle tiders. Ja, man skal overføre penge, men med deres nye bank-licens og garanti, så kan jeg godt tillade mig at overføre en vis sum penge, så de bare står på min Revolut-konto i stedet for at trække negative renter i min egen bank.
--
#25
Ð Xargo
Nørd Aspirant
12-01-2022 16:19

Rapporter til Admin
Så konklusionen er at: Hvis man ligesom ToFFo er afhængig af kassekredit, så er det en skod løsning. Men er man vandt til debit, eller alle andre slags konti uden kassekredit, så er det næsten ligesom Lunar, bare med andre fordele.
--
SSUPD Meshlicious, 16gb DDR4 3600Mhz, 2060 super, Ryzen 3700x, SF600, B550i Strix, Kraken Z63. Blacklist/scammers: Silvergoat, Maripyt,
#26
ToFFo
Guru
12-01-2022 16:59

Rapporter til Admin
#25 - Begge dele forkert. Jeg er ikke afhængig af en kassekredit. Hvordan i alverden kommer du frem til det? Jeg siger blot det kan være en god ting at have. Det jeg synes er mest begrænsende ved kortet er, at man skal overføre penge til det for at kunne bruge det. Ligesom et rejsekort eller taletidskort. Det virker til du kun har skimter mine indlæg. Jeg skriver de udfordringer JEG oplever med kortet og hvorfor JEG ikke bryder mig om det. Det er ikke en konklusion det er bare min mening om produktet. OP spørger meget direkte om jeg skal have revolut. Og hvorfor eller hvorfor ikke. Jeg skriver så jeg allerede har det og ikke bryder mig om det, og en forklaring på hvorfor. Ligeledes mener jeg stadig ikke at man kan sammenligne revolut med Lunar, da Lunar er en bank og ikke kun en udbyder af betalingskort. Jeg kan sagtens se fordelene der KAN være ved revolut. Hvis man fx har børn der skal have deres egne kort og mulighed for at sende penge til hinanden eller andre. Så kan det fungere lidt ligesom mobilepay. Det er ikke kun dårlige ting jeg hsr at sige om det. Jeg giver mit besyv ud fra hvad jeg kan bruge det til for det er der OP spørger om.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
--
Sidst redigeret 12-01-2022 17:04
#27
Kristina
Giga Nørd
17-01-2022 19:45

Rapporter til Admin
Folk har forskellige behov, og det giver rigtig fint mening, at for nogen er appen/servicen brugbar, og for andre ikke. Det, jeg synes er virkelig brugbart ved Revolut, er: - ingen negative renter på indlån, så man behøver ikke bøvle med at flytte indlån rundt, gratis bankkonto og gratis standard Mastercard Debit hævekort - man kan med appen overføre (både sende og anmode) med det samme mellem venner og familie på samme måde som MobilePay via mobilnr. gratis (igen rart, når det er fra en konto, der ikke har negative renter) - man kan oprette et betalingslink, så folk der ikke har Revolut, stadig kan overføre via deres kortoplysninger på deres eget hævekort (hvilket som helst hævekort) - ubegrænset virtuelle engangskort fungerer snorlige - der er nem adgang til veksling til andre valutaer (tror der er over 28 forskellige), og i hverdage koster det ikke gebyr - heller ingen valutatillæg, når man rejser i udlandet (læs evt. mere om det her: http://www.travelagent.dk[...] - har man familie og venner i udlandet, der også har Revolut, så er det nærmest den nemmeste måde at overføre penge til hinanden på, og det koster ikke noget - der er også billig aktiehandel igennem appen, samt crypto, men ikke lige noget, jeg bruger - og så samler det gratis hævekort bare hele brugeroplevelsen og gør det nemt, når man skal købe noget på nettet eller i en butik, også i udlandet. @Toffo, jeg spurgte i øvrigt Revolut's kundeservice (de har døgnåbent via chat i appen), om de får Mastercard Credit. Og det kommer... Så måske noget for dig på sigt.
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
--
Sidst redigeret 17-01-2022 19:52
#28
Kristina
Giga Nørd
17-01-2022 19:54

Rapporter til Admin
Link-fix: http://www.travelagent.dk[...]
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
#29
ToFFo
Guru
17-01-2022 19:54

Rapporter til Admin
#27 - Ellers tak, jeg har ingen interesse i et kreditkort. Jeg ønsker blot et kort, hvor pengene bliver trukket med det samme, så man ikke skal overføre til kortet hele tiden. Ligesom et visa/dankort i Google Pay, som er kædet sammen med mit Visa/dankort, så når jeg bruger mit virtuelle google pay kort, trækker den beløbet fra mit visa/dankort, som trækker det fra min konto. Det er den største hage jeg har ved Revolut.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
#30
Comicsdk
Nørd Aspirant
17-01-2022 20:05

Rapporter til Admin
#1/2 Hvad er det I siger.. Er det en app man kan bruge hvis man eksempelvis gerne vil have nogle penge stående uden at blande andre ind i det, f.eks. andre banker, skattevæsnet og den slags?
--
#31
Kristina
Giga Nørd
17-01-2022 20:12

Rapporter til Admin
#29 Et Mastercard credit med rentefri kreditperiode (det ved vi ikke, om det er det, der kommer hos Revolut, men mange banker har netop dette) vil vel kunne løse det. Ved Mastercard credit kan man vælge et max loft (fx 5k, 10k eller mere, alt efter hvad man også kan blive godkendt til) og pengene trækkes efter 30-45 dage fra x konto (man vælger selv den konto/bank, det skal trække fra). Det interessante bliver selvfølgelig også, om kortet kommer til at koste noget hos Revolut, men hos mange eksisterende banker er Mastercard Credit gratis - der hvor banken tjener penge, er, hvor kunden ikke kan betale efter de 30-45 dages rentefri kredit.
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
--
Sidst redigeret 17-01-2022 20:15
#32
ToFFo
Guru
17-01-2022 20:44

Rapporter til Admin
#31 - Det løser desværre ikke "problemet". Jeg ønsker netop at pengene trækkes fra min konto hurtigst muligt efter jeg har brugt kortet. Jeg forstår ikke Revolut ikke understøtter en så basal funktion. Når Google Pay og (sikkert også) Apple Pay kan synes jeg også Revolut burde kunne. Jeg ønsker at erstatte mit Visa/dankort så vidt muligt, men det kan jeg ikke med tank-op hævekort. Det kan være de indfører det på et tidspunkt, så kan det være jeg tager kortet i brug. Det fysiske Revolut kort har jeg smidt ud. Det bestilte jeg kun pga referral bonus. Betaler stort set alt via google pay. Mobilen har jeg altid på mig. Der er mit sygesikring og kørekort også. Tegnebogen glemmer jeg så ofte :P
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
--
Sidst redigeret 17-01-2022 20:45
#33
Snazzy
Maxibruger
17-01-2022 21:36

Rapporter til Admin
@27 Har de samme bank garanti 750000 kr - som danske banker?
--
#34
NiceRag
Semi Nørd
17-01-2022 21:57

Rapporter til Admin
jeg klarer mig med AL. glirmende bank!
--
#35
Tykkedyr
Semibruger
18-01-2022 09:03

Rapporter til Admin
#33 Bare lidt søgen rundt giver dig svaret. https://finans.dk[...]
--
#36
ToFFo
Guru
18-01-2022 10:00

Rapporter til Admin
#35 - Deler du lige dit login? Artiklen er bag en paywall.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
#37
Tykkedyr
Semibruger
18-01-2022 10:07

Rapporter til Admin
#36 Jeg ved ikke om det kun er hos mig, men jeg kan da lige præcis se essensen inden paywall begynder. https://ibb.co[...]
--
#38
ToFFo
Guru
18-01-2022 10:15

Rapporter til Admin
#37 - Yeah, det så jeg også, men jeg kunne godt tænke mig at se hele artiklen alligevel :D
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
--
Sidst redigeret 18-01-2022 10:16
#39
Juusuhako
Guru
18-01-2022 11:22

Rapporter til Admin
Hvad er idéen med et engangs-kort?
--
ASUS TUF B460M-Plus • i5 10400F • 16GB 2933MHz • Asus RX580 4GB • Cooler Master Q300L • Corsair MP400 M.2 1TB
#40
ToFFo
Guru
18-01-2022 11:36

Rapporter til Admin
#39 - Det er ikke et engangskort, du kan bruge det så ofte du vil. Problemet, for mig, er at kortet skal "tankes op" som et taletidskort.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
#41
stallemanden
HOL Moderator
18-01-2022 11:57

Rapporter til Admin
#40 Jeg tror, at #39 tænker på det her fra #27: ubegrænset virtuelle engangskort fungerer snorlige #39 Jeg forestiller mig, at det kan benyttes til fx. når man vil indkøbe et Premium abonnement hos PornHub. Så benytter man et engangskort, for at sikre sig, at det kun benyttes til en ene transaktion. Altså, at det ikke efterfølgende kan benyttes. Eller man skal bruge et kreditkort, for at tegne et gratis prøveabonnement. Så sørge for, at det kun kan benyttes den ene gang, fordi man ved at man ellers glemmer det. Ideen er meget god.
--
https://onsdagssnegl.dk[...] "Held er noget, der indtræffer, når grundige forberedelser mødes med gunstig lejlighed"
#42
ToFFo
Guru
18-01-2022 13:07

Rapporter til Admin
#41 - Jeg har slet ikke tænkt på Revolut kan bruges til transaktioner som man ikke ønsker fremgår af ens kontoudtog. Det kunne fx. være hvis man har fællesøkonomi. Smart! Jeg har ikke fællesøkonomi, men det er da smart!
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
#43
Bobby
Gæst
02-02-2022 20:52

Rapporter til Admin
Får man et dansk kontonr i Revolut ? altså alm regnr og kontonr - så man kan lave en dansk overførsel eller er det udenlandsk iban nr ?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#44
ToFFo
Guru
02-02-2022 21:10

Rapporter til Admin
#43 - Mig bekendt får du ikke et dansk kontonummer, men hvis den person du overfører til også har Revolut fungerer det lidt ligesom mobilepay.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0

Opret svar til indlægget: Revolut - klar til at udfordre danske Lunar

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE