Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Solceller camping/kolonihave - Nogen der er kloge?

Af Gæst Havemanden | 12-03-2022 09:42 | 1651 visninger | 11 svar, hop til seneste
Hej. Vi har en kolonihave, hvor der ikke er strøm. Man må heller ikke opsætte permanente solceller, men man må gerne have solcelle paneler man kan sætte frem. Min tanke er derfor, at have et solcellepanel som kan pakkes ud (fx en "solcelle kuffert", og sættes i solen når vi er i huset. Evt. tilsluttet et batteri, så vi også har strøm til om aftenen. Optimalt set kan anlægget trække: Lille fladskærm Lidt lamper med LED pærer Opladning af 2 mobiltelefoner Opladning af laptop Evt. en kaffemaskine i ny og nær og evt. en lille varmeblæser i ny og næ. Jeg har dog svært ved, at finde ud af hvor stort et anlæg og hvilket anlæg jeg skal have. Og herudover om det er muligt, at lave dette så der er et batteri der har nok juice til, at holde ovenstående kørende et par timer om aftenen. Er der nogen der har erfaring her inde? Jeg har kigget på dette: https://www.billigcamping.dk[...] Hvad er erfaringerne? Hvordan gør vi ift. opbevaring af strøm til om aftenen? Er der nogen der har konkrete anlæg de anbefaler? Vigtigt at løsningen ikke koster en formue, og at denne kan flyttes rundt nemt.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
h-m
Ultrabruger
12-03-2022 10:06

Rapporter til Admin
Jeg køber alt fra https://www.bau-tech.shop[...]
--
#2
Yoda626
Elite Supporter
12-03-2022 10:24

Rapporter til Admin
Til en fladskærm og et par timer om aften, så skal du nok bruge følgende: Solar panel Controller Batteri inverter 140watt er måske lidt, her er 300watt. https://www.aliexpress.com[...]
--
#4
BlueHawk
Super Supporter
12-03-2022 21:18

Rapporter til Admin
Hej havemand Du spørger i virkeligheden efter et regnestykke med et utal af variable: Første variabel er dit behov/forbrug i watttimer pr. dag. Her er kaffemaskinen langt den største forbruger. Anden variabel er solcellepanelets teoretiske max-ydelse. Tredje variabel er solcellepanelets faktiske ydelse pr. dag. Her spiller årstid og vejrlig en afgørende rolle. Fjerde variabel er controllerens type. Femte variabel er batteriets type og kapacitet. Fx. kan du typisk aflade startbatterier (bly/flydende syre) til max 70 % af den teoretiske kapacitet over længere perioder, AGM-batterier til 50 % over længere tid, mens lithium/ion-batterier tåler dybere afladning. På grund af brandfaren bør man dog her vælge LiFePO4-batterier. Sjette variabel er inverteren. Til kaffemaskinen skal du som #2 skriver bruge en inverter, der bringer jævnstrømmen fra batteriet op på 230 volt vekselstrøm. Men pas på, for kaffemaskinen er en virkelig storforbruger, der kræver en kraftig inverter. Hvad med gammeldags tragtekaffe på Madam Blå? ...... Som eksempel kan jeg nævne, at min bo-bil er forsynet med tre tyndfilms-paneler med en samlet teoretisk max-kapacitet på 375 w. I gennemsnitligt vejr i slutningen af august leverer de mellem 850 og 1000 Wh, styret af en Victron MPPT laderegulator koblet til et 12 volt 370 Ah AGM-batteri.
--
For Thee I Mourn and Mourn Myself for Thee
#5
Havemanden
Gæst
12-03-2022 22:30

Rapporter til Admin
Hej alle. BlueHawk det lyder til, at du virkelig ved noget om det her :) Tak. Netop de mange variabler gør det her vanskeligt for mig. Det lyder dog vildt hvis du på en hel dag alene kan lave 0,85 kwh - det batter vel ikke særlig meget. Kaffemaskinen kan jeg godt undvære, så lyd, opladninger og tv er OK for mig - men er et setup som dit nok i så fald? Eller er 850 wh ikke nok "juice" ? Hvordan fungere batteriløsningen? Skal det forstås sådan, at du kan tanke 850 wh på batteriet - og så bruge dette her fra? Jeg synes simpelthen det er SÅ utrolig svært, at sætte sig ind i det her....... Der må da være nogen andre - som dig - der selv har et form for solcelle setup, der kan dele erfaringer :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#6
dgaa1991
Semi Nørd
12-03-2022 22:35

Rapporter til Admin
#5 Jeg er i præcis samme situation some dig! Jeg hægter mig lige på jer :)
--
#7
BlueHawk
Super Supporter
12-03-2022 23:47

Rapporter til Admin
Hej igen - specielt Havemanden og dgåå1991 Ja, det kan være lidt kompliceret. Men lad os tage det fra en ende af: Først skal vi have et bud på forbruget. Her er det jer, der skal regne, for jeg ved ikke, hvad de enkelte elementer forbruger. Så I skal have et gæt på forbruget pr. enhed i watt x den tid, I forventer at bruge den enkelte enhed. Skal det holdes nogenlunde overkommeligt, vil jeg foreslå, at I laver kaffe på gasblusset og køber en lille gasvarmeovn. Varme fra solceller kræver et stort og dyrt anlæg. Så vi snakker: - Led lamper (må jeg foreslå campinglamper til USB-drift på 5 volt. De bruger ikke meget ?strøm, formentlig omkring 5 W pr. time) - Opladning af mobiler ..... formentlig 10-15 W - Fladskærm TV - måske 40 - 50 W - Laptop - måske 45 W Hvis vi siger tre lamper i seks timer får vi 3 x 5 W x 6 timer = 90 Wh Opladning af to mobiler i 1,5 timer: (1 x 10 W + 1 x 15 W) x 1,5 timer = 37,5 Wh Fladskærm i tre timer: 50 W x 3 timer = 150 Wh Laptop i to timer: 45 W X 2 timer = 90 Wh Samlet dagligt forbrug i dette regnestykke: Ca 375 Wh Sæt selv jeres egne værdier ind i regnestykket. Mine erfaringer med tyndfilmpaneler kan ikke bruges direkte, dels fordi tyndflim giver et lidt lavere udbytte i fint vejr - og lidt bedre i gråvejr og delvis skygge. I dette tilfælde kan Havemanden sætte sit panel op i et skyggefrit område med den optimale vinkel i forhold til solen - og dreje panelet et par gange i løbet af dagen. Så jeg vil mene, at et 125 Wp - 150 Wp polykrystallinsk panel vil være tilstrækkeligt i perioden marts til oktober - også i gråvejr. Om vinteren er produktionen oftest for lav og forbruget for højt til, at solceller er løsningen. Jeg taler af erfaring - har et 6 kWp polykrystallinsk anlæg på taget. Køb en lille støjsvag benzingenerator i stedet - eller se afsnittet om batterier nedenfor. Når du har flyttet varmeovnen og kaffeproduktionen over på gas, - og fladskærmen kan køre på 12 volt - behøver vi ikke en inverter. Men en solcellecontroller skal der til. Controllere, der omsætter solcellestrømmen til 12 volt DC, der kan lades direkte ind på en (bil)batteri er standard. Pas på ved købet af controller - den skal passe til spænding og strømniveauet fra panelet og den spænding, batteriet skal bruge. Jeg vil i dag foreslå et 12 volt LiFePO4-batteri til dette formål. Sæt for en sikkerheds skyld batteriet et sted, hvor det kan brænde uden at sætte ild i andet. Denne type batterier påstås at være sikre ...... men hvordan var det lige med det biltransportskib på Atlanten, der brændte og ikke kunne slukkes, netop på grund af elbilernes batterier. Batteristørrelsen afhænger af, hvor stor buffer, systemet skal have. Et batteri med 4 dages buffer vil i min optik være passende, men vurdér selv. Dvs. en kapacitet på 375 Wh x 4 dage = 1500 Wh, svarende til 125 Ah (amperetimer) ved 12 volt. Læg 30 procent til - heller ikke lithiumbatterier kan lide at blive totalt afladede. Altså i dette eksempel et 12 volts LiFePO4-batteri på 162, 5 Ah ..... rundet ned til 150 Ah. Hvis kolonihavehuset kun bruges i weekenderne, kan bufferstørrelsen selvfølgelig sættes ned, for eksempel til det halve. Og hvis batteriet tages med hjem og lades helt op med en Li-Ion-batterilader i stikkontakten før næste gang .... kan solcellerne i virkeligheden undværes helt. Til lamperne, opladerne m.v. skal der købes små strømforsyninger, der bruger 12 volt og leverer 5 volt via USB-stik. De kan Googles. Jeg handler selv en del hos www.dkvolt.dk[...]
--
For Thee I Mourn and Mourn Myself for Thee
--
Sidst redigeret 12-03-2022 23:49
#8
Comicsdk
Junior Nørd
13-03-2022 06:58

Rapporter til Admin
Til kaffebrygningen foreslår jeg et billigt, simpelt gasblus. Så kan I også stege en bøf og koge en kartoffel. Noget a'la sådan en fætter: https://www.thansen.dk[...]
--
#9
Yoda626
Elite Supporter
13-03-2022 07:03

Rapporter til Admin
12V 200Ah LCD 3,285.21kr 12V 120Ah LCD 2,120.56kr https://www.aliexpress.com[...]
--
#10
Yoda626
Elite Supporter
13-03-2022 07:05

Rapporter til Admin
Dokio 300W Solar panel 18V ca. 2200kr https://www.aliexpress.com[...] https://www.aliexpress.com[...]
--
#11
Yoda626
Elite Supporter
13-03-2022 07:31

Rapporter til Admin
Inverter 12v DC To AC 220V 3000W ca 832kr, det var hvad jeg fandt hurtigt. https://www.aliexpress.com[...] Samlet pris: 12V 200Ah LCD + Dokio 300W Solar panel + 3000w inverter = 6317kr Du har aldrig snakket lagt et budget. Kan nok også ramme ca. 4000kr hvis du vælger 200w solar panel + 12V 120Ah LCD + en mindre inverter.
--

Opret svar til indlægget: Solceller camping/kolonihave - Nogen der er kloge?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE