Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Er jeg en fiasko? - Uddannelse.

Af Gæst Søjle | 19-03-2022 20:04 | 3843 visninger | 30 svar, hop til seneste
Jeg går pt og føler mig som en kæmpe fiasko, de fleste af mine venner er efterhånden færdige og i jobs. Men her sidder jeg og føler mig som en kæmpe fiasko, efter gentagne kommentarer om " du er da vidst en evighedsstuderende " og " nu skal du snart finde ud af hvad du vil " Siden jeg var lille har jeg fået tudet ørerne fulde om jeg skulle vide hvad jeg ville, og alt dette. Efter gym tog jeg et sabbatår, og gik så igang med uddannelse, MEN jeg har aldrig vidst hvad jeg ville arbejdsmæssigt, jeg har absolut ingen ambitioner indenfor området, kun at jeg egentlig skal have et fuldtidsarbejde på max 30-37 timer og en løn som, kan give mig og min familie det vi behøver og ikke skal hutle os igennem tilværelsen. Ergo jeg er intet karriere menneske. Fast forward 6 år ud i fremtiden, har jeg droppet ud af 12 videregående uddannelser på 3-5 år, været sygemeldt engang med min angst. Og har formodet at gennemføre en næsten ubrugelig 2 årige økonom uddannelse. Jeg er lige pt igang med en professionsbachelor uddannelse, hvor jeg til sommer er igennem 1 år af uddannelsen. Det er igen ikke en drømme uddannelse, men en uddannelse jeg tager for at få noget af falde tilbage på og have papir på. Det går egentlig rimelig gennemsnitlig, har altid været okay begavet hvad angår de samfundsvidenskabelig/humanistiske uddannelser. Men jeg får faktisk nogle gange med tanken om bagefter at finde mig et lager eller produktionsjob, også bare arbejde med det. Men de få gange jeg har nævnt det i min omgangskreds hører jeg altid på " skal du ikke snart finde ud af hvad du vil " eller at " det er da et skod job og det slider dig op hurtigt " og må ærlig talt indrømme jeg føler mig som en fiasko på de her punkter. Alle andre ting i mit liv spiller faktisk, alt lige fra min mentale nedtur, til forhold og livskvalitet, det er super godt! Gode råd søges !
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#2
Mr. WoLF
Guru
19-03-2022 20:09

Rapporter til Admin
Bare du har tag over hovedet og mad på bordet så går det hele nok. Måske du skal have dig et let lavtlønnede job uden så mange krav. Måske en psykolog eller psykiater og se om/hvad du fejler. Job med jobtilskud, voksenlærling eller flexjob
--
#3
Toxic
Supporter Aspirant
19-03-2022 20:13

Rapporter til Admin
Du skal stoppe med at høre efter hvad andre fortæller dig. Mennesker er forskellige og ikke alle er lavet til karriere og høj uddannelse. Find noget der gør dig glad og hvis det er lager arbejde eller produktions arbejde, so be it! Jeg nyder selv de dage hvor arbejde nærmest klarer sig selv uden man skal tænke for meget :)
--
#4
Slettetbruger4055
Super Supporter
19-03-2022 20:20

Rapporter til Admin
Rapporterede #1. Folk er forskellige og det må man erkende. At du ikke har fulgt en vej, andre har, betyder ikke, at du er en fiasko. Du er et menneske. Der kan være meget pres på, alt efter hvem man er, fra samfundet. Gør det, find af det andet, find din vej nu og her!. Mange får ikke deres drømmejob. Men de finder noget der kan gå og de er gode nok til. Og det er også helt fint. Lad vær med at føl dig presset fra nogen. Har de intet at sige, eller gider støtte dig, så lad vær med at lytte til dem. Fair man får et "spark" bagi, men det kan også gå hen og blive for meget.
--
#6
NiceRag
Nørd
19-03-2022 20:27

Rapporter til Admin
Altså, der er jo nogen som ikke kan overskue at gennemføre en uddannelse og arbejde fuld tid. flexjob et sted, måske, kunne være en løsning ellers skal du vel bare finde noget som du virkelig brænde for. måske relateret til din hobby? jeg startede på en IT uddannelse, fordi jeg altid har været interesseret. jeg er dog i 30erne, så det tog lidt tid, før jeg "turde". for jeg var bange for at ødelægge min tech/software interesse, ved også at arbejde med det. men nu er jeg egentlig bare interesseret i at finde et job hvor jeg kan arbejde hjemmefra, og ha ferie i mellem jul og nytår, osv. Det har jeg ikke kunne, i alle mine tidligere jobs. (jeg har også en anden uddannelse)
--
#7
Comicsdk
Junior Nørd
19-03-2022 20:42

Rapporter til Admin
Det lyder som om du er dårlig til at engagere dig i det du laver. Det ufaglærte kan såmænd være udmærket, men der er ingen fremtid i et lagerjob hvor avancement er begrænset. Jeg havde det selv på samme måde da jeg var ung, så jeg gik fuldtid i et dead end-job og vænnede mig hurtigt til en udmærket løn, og skred fra job til job i jagt på højere timeløn, og pludselig var der gået ti år med det pis. Jeg skulle have taget mig sammen og være gået efter en uddannelse, næsten ligegyldigt hvilken. Fordelene ved ufaglært arbejde er få, arbejdet er i de fleste tilfælde monotont og hjernedødt på lager/transport-området. Nu er det i mit tilfælde ligegyldigt, jeg endte som en taber på offentlig ydelse. Det vil jeg heller ikke anbefale. Prøv at se om ikke du kan fiske noget motivation op af lommen og få røven i gear før du ender med at sidde i plastikstolen bag bøgehækken og fortryde at du ikke rykkede mens tid var.
--
Sidst redigeret 19-03-2022 20:44
#8
ToFFo
Guru
19-03-2022 21:24

Rapporter til Admin
Inderst inde ved du godt hvad du gerne vil. Hvad forhindrer dig i at gøre det? Økonomi? Familie? Hvad andre tænker om dig? Uden at vide hvem du er, tror jeg på ingen måde et produktionsjob vil gøre dig glad. Hvad får dig til at tro du kan holde et produktionsjob når du er droppet ud af så mange uddannelser? Er det fordi du tror du kan slå hjernen fra, mens du bare står ved en maskine på skiftevis dag-aften-nat hold og stabler ting på paller? Det kan du ikke, for din hjerne, krop og sjæl vil skrige efter du kommer væk derfra hurtigst muligt. Jeg ved du ved hvordan det føles pga. din angst. Der har jeg også været. Jeg har spildt sygt meget af mit liv med produktionsjobs. Det der var en øjenåbner for mig var på mit 9. fabriksarbejde eller sådan noget. Jeg har haft mange... En af de gamle der havde været der i 25 år eller sådan noget, som jeg aldrig har talt med kom bare over til mig og sagde "du hører ikke til her. Du er for ung og for klog til at spilde dit liv her. Jeg ville være politimand, og nu har jeg spildt hele mit liv her. Det her arbejde er det eneste jeg kan og alt jeg har". Jeg er heller ikke karrieremenneske. Nu har jeg et job hvor det jeg laver er sådan... okay. Lønnen er okay. Men dem jeg laver det med er fantastiske og vi har det sjovt sammen hver dag og det er ufaglært arbejde. Det kræver den rigtige personlighed, og ikke den rigtige uddannelse. Hvilket du også bør gå efter. Jeg er helt enig med #7 - Du trænger til et los i røven og/eller en øjenåbner ligesom jeg fik dengang. Nu ved jeg ikke helt hvordan uddannelsessystemet fungerer, men jeg forestiller mig at det siger stop på et tidspunkt, så du ikke bare dropper ind og ud af uddannelser. Det er ikke en holdbar løsning bare at fortsætte i den rille du er i nu. Og så vender vi lige tilbage til den øverste del af mit indlæg.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
--
Sidst redigeret 19-03-2022 21:26
#9
Martin.v.r
Guru
19-03-2022 21:27

Rapporter til Admin
hmm der mangler lastbil chauffør/bus,diss kort givs gratis i tiden,så kan du komme ud og rule,og tænke over hvad du vil med livet
--
MSI MAG Z490 TOMAHAWK i5-10600K @ 5GHZ 2x8 G.Skill F4000 TRIDENTz 17-17-17-37@ CL16 4300mhz 1000W Sinlet Pro ROG STRIX-GTX1070-O8G-GAMING
#10
Johnny T
Gæst
19-03-2022 21:39

Rapporter til Admin
Tænker du skal lade være med at lytte så meget til dine såkaldte venner. Hvis de nedgør dig på den måde, er de nok ikke værd at samle på Med alle de forskellige ting du har forsøgt er det tid til at kaste boldene op i luften. Hvis du går og tænker på at skulle prøve et lager/produktionsjob, så prøv det. Det er derfor der er vikarbureauer Hvis du samtidig kan affinde dig med penge i banken og et 7-15 job evt uden de store udfordringer, så du kan få ro/fred i hovedet, så kom i gang. Men man skal affinde sig med mange ting. Jeg arbejder på en produktionsfabrik. Har lige haft 25 års jubilæum. Jeg arbejder sammen med nogen som ikke har nogen ambitioner, de er der bare fra 6-14 og laver det de skal, hverken mere eller mindre. Jeg startede som produktionsarbejder, er efterfølgende steget lidt i graderne, og er i dag ansat som opstiller, både på de almindelige maskiner og de cnc styrede. Syntes stadig det er super spændende, og optimerer produktionen hver gang der er opstillinger. Mit ordsprog er: Jeg er der kun for pengenes skyld, men når jeg nu alligevel skal være der, kan jeg lige så godt få det bedste ud af det Jeg får penge på kontoen. Jeg har ingen problemer med at få fri når jeg vil have det, og jeg planlægger selv min dag. Og gode kolleger (de fleste af dem) For mig passer det perfekt, men om det ville passe dig, er ikke sikkert
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#11
Palle
Gæst
19-03-2022 21:44

Rapporter til Admin
Karriere er ikke alt, så kort kan det siges. Jeg har været selvstændig inden for IT siden jeg var 19 år, med løn på omkring 1 million pr. år i en stor del af de år. Jeg føler mig stadig som en fiasko fordi det jeg har arbejdet med er ved at forsvinde ligeså stille, har levet af reparation af telefoner og computere, men computere er ved mange private erstattet af telefoner og tablets, og de kræver ikke det store service. Lige nu arbejder jeg måske 2-3 timer pr. dag, nogen dage slet ingenting. F.eks. siden alt det med krig i Ukraine har jeg ikke haft en eneste kunde. Men det kommer jo nok igen når der kommer lidt ro på, men det jeg egentlig bare vil sige er, at du er ikke den eneste som ikke ved hvad du skal. Jeg har det sådan lige nu og har haft det sådan en del år, og tror mange andre har det på samme måde. Tror også bare du skal ud og prøve noget arbejde af, gå på job centeret og få noget hjælp til at prøve at komme i praktik ved nogen virksomheder, så du kan prøve forskellige ting af. Jeg forsøger at oparbejde mod til at gøre det samme, men er svært når man godt kan leve af de brødkrummer som der er tilbage. Og en sidste note, du skal gøre hvad du har lyst til, du skal ikke lytte til hvad andre mener omkring din situation, alle mennesker er forskellige. (PS. er 38 år i dag.)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
Slettetbruger4055
Super Supporter
19-03-2022 22:03

Rapporter til Admin
#4 hvis du intet kan udover at gemme dig bag en gæstebruger og ikke hjælpe op og forsvare folk der er barnlige, mon ikke du burde lave noget andet så.
--
#13
DamageXinc
Bruger
19-03-2022 22:04

Rapporter til Admin
Kender godt følelsen. Droppede ud af min første uddannelse som arkitekt på baggrund af mentale problemer. Fik ikke bearbejdet det i lang tid og det gjorde at min efterfølgende uddannelse tog længere tid. Min mellemlange bachelor tog 2 år ekstra, da de ændrede uddannelsen og jeg kunne ikke få lov at færdiggøre de fag jeg var igang med. Jeg fik børn undervejs i uddannelsen, hvor jeg følte jeg ikke kunne være ordenlig far for dem og kunne ikke andet end at sidde ved computeren. Efter 2 år på dagpenge og sporadisk arbejde. Tog jeg uddannelsen op igen og færdiggjorde. Har nu fået et godt job og føler mig som en god far til mine 3 børn. Ydermere er jeg købt fri fra mit arbejde for at tage en diplomuddannelse. Men jeg føler hele tiden at jeg er en fiasko og at jeg ikke ved nok. Ser på de år jeg ikke har gjort "nok" at jeg skal yde ekstra for at kompencere for et. Både på job og som far. Så jeg stresser hele tiden mig selv og sammenligner mig selv med andre. Selv om det er nogle der har været inden for mit erhverv i 15+ år, så føler mig, naive hoved, at jeg burde vide det samme som dem. Mit råd ville være at få professionel med de tanker man går rundt med. Styrke dit selvbillede og finde ud af hvordan du vil tackle det fremadrettet. Om du ville kunne "nøjes" med ufaglært arbejde, og ikke beklage dig over manglende udfyldt potentiale eller om du skal presse dig selv i en uddannelse som ville kunne kombinere dine interesser med dit arbejdsliv.
--
#14
Lars
Ultra Nørd
20-03-2022 00:16

Rapporter til Admin
Der er spild af tid at tage en uddannelse som du kan falde tilbage på. Det svare jo til at spilde 3 år af dit liv på noget du ikke gider, blot for at få et arbejde inden for noget du ikke gider senere hen, hvis dit ønske job ikke holder. Det er jo fuldstændigt gak at bruge 3 år på en plan-b som du alligevel hverken gider eller kan bruge. Det giver jo ingen mening. Du skal også tænke på, at arbejde og uddannelser fornyes og opdateres af og til, hvilket betyder, at du muligvis ikke har noget at falde tilbage på alligevel hvis du skulle tage den beslutning at opgive og falde tilbage på den uddannelse. Er uddannelsen blevet opdateret er de år af dit liv spildt -> på noget du alligevel ikke gider. Jeg håber du kan se, at den der med "at falde tilbage på" er en ret dårlig løsning, som man kun brugte i gamle dage. Hvis du vil have dig et lagerjob, eller køre gaffeltruck, eller være taxa chauffør, jammen så er det det du gør. Det giver ok, og hvis du er glad der, så er alt som det skal være. Gør det der gør dig selv glad. Du får alligevel intet ud af at silde dit liv på at gøre naboen glad, hvis du forstår hvad jeg mener. Det bedste du kan gøre er at lytte til dig selv. Og er der ikke noget svar, så prøv dig frem. Og man kan kun finde et job man godt kan lide at arbejde med ved at prøve sig frem, indtil man rammer plet. Et lagerjob er ganske fint. Du skal jo tænke på, at dine venners liv ikke ville kunne hænge sammen, hvis ikke der var lagermænd til at holde styr på alle de varer de køber gennem hele deres liv. Så det er en ganske vigtig stilling. Det tænker de kontor-nussere bare ikke over ;-)
--
Motto: Den der går i seng med en røv der klør, vågner op med fingre der lugter. Status på B/W-listen: 5+/0-
#15
Einherje
Superbruger
20-03-2022 12:05

Rapporter til Admin
Dit opslag i sig selv taler for, du er velbegavet, så jeg tænker ikke dit liv kommer til at køre i hegnet. Først og fremmest skal du ikke slå dig selv i hovedet med din angst. Det er et vilkår du fungerer på trods af og en udfordring som kun din absolut nærmeste omgangskreds har forudsætninger for at sætte sig ind i, når nu dine venner kommenterer over dit liv. Min egen rejse ligner en smule din. Min højeste uddannelse er bibliotekar og jeg er velbetalt softwareudvikler i dag. Mit råd er at blive færdig med din professionsbachelor og så sigte efter at blive ansat i en større virksomhed, hvor der er mulighed for at beskæftige sig med et bredt sprektrum af fagområder. Du vil hurtigt blive formet af det der fanger din interesse, og dit arbejdsliv vil i højere grad komme til at definere din udvikling end nogen plan du kan lægge lige her og nu. Styr efter det private arbejdsmarked så behøver du ikke en kandidat for at opnå en anstændig løn på sigt. TL;DR Gør din professionsbachelor færdig og brug den som en nøgle til at kile dig ind på arbejdsmarkedet. Resten skal nok komme af sig selv.
--
#16
crankyrabbit
Semibruger
20-03-2022 12:52

Rapporter til Admin
Kan vel ret beset være total ligegyldigt hvad andre mener.... Eneste der betyder noget er hvordan du opfatter dig selv....imo
--
I may be crazy But I'm not stupid.... No One Dies A Virgin - In The Very End Life Fucks Us All
#17
svedel77
Bruger
20-03-2022 14:53

Rapporter til Admin
Det er en illusion, at man skal kunne ALT i verden, og at man absolut skal have succes med alt. Det perfekte, er en tumpet illusion. OK, det kan være at du lige nu har kastet dig ud i noget du ikke kan fuldføre. Det er kun menneskeligt. Du er et godt menneske, og så længe du stræber efter det, så skal alt nok gå. Du må ikke tænke i fiasko-baner. Som menneske er du nøjagtig ligeså værdifuld som ALLE ANDRE.
--
Mvh Søren Vedel info (snabel-a) pionersoft.dk
#18
visitkort500
Mega Supporter
20-03-2022 14:59

Rapporter til Admin
#0 Den økonomiuddannelse du er i gang med, kunne den give dig adgang til ejendomsmægler? Du får i hvert fald talt med en masse mennesker og lønnen er helt sikkert også fin?
--
Everyone becomes a story, be a good story.
#19
Mikchr
Elitebruger
20-03-2022 20:25

Rapporter til Admin
#0 Kan anbefale dig at læse Jordan Petersens "12 rules of life". Se reglerne her: https://www.theguardian.com[...] Regel 1-4 lyder til at være vigtigt for netop hvor du er i dit liv. - og ja tag din eksisterende uddannelse færdig - det vil altid være en fordel for dig uanset dine valg efterfølgende. /Mikkel.
--
Mikkel Elgaard. KBH. Send mig en privat besked for nærmere kontaktdata.
#20
Morten77
Ultrabruger
20-03-2022 20:30

Rapporter til Admin
Hvad andre tænker om dig og dine beslutninger er totalt ligegyldige, det som betyder noget er hvordan du tager hånd om de ting som betyder for noget for dig i livet ligenu, og hvilken vej du syntes er den bedste for dig selv. Gør din nuværende uddannelse færdig, og se derefter hvad du kan gøre for at gære dig glad, og hvad din uddannelse kan bringe dig i livet. Jeg stod selv som ung i en uddannelse jeg hadede, men færdiggjorde den, og arbejder faktisk stadig i samme fag 25 år efter, jeg indså at jeg faktisk elskede det jeg lavede alligevel :)
--
Ryzen 7 5800x, X570 Aorus Elite - RX 6800 MSI Gaming x trio 16 gb Cruzial ballistix 3600 mhz 1 TB nvme. M.2 850 Corsair RM850 Gold
#21
BattlefieldAddict
Bruger
21-03-2022 06:17

Rapporter til Admin
Du bør passe på med alle de skift. Det kan hurtigt komme til at virke som om du bare ikke gider noget i længere tid af gangen. En arbejdsgiver kan hurtigt få det indtryk at det ville være dumt at ansætte dig, da de vil være bange for du smutter igen efter kort tid. Det kan besværliggøre at finde arbejde når du engang skal det. Jeg flyttede på et tidspunkt, og da jeg ikke rigtigt kendte så meget til hvad der lå af virksomheder i det nye område og hvad de lavede, så meldte jeg mig til et vikarbureau. Jeg blev ret vild med hele tiden at kunne prøve at arbejde i nye firmaer, så endte med at hænge i vikarbureauet i ca 3 år uden at få søgt noget fast, da jeg alligevel havde arbejde igennem vikarbureauet konstant. Jeg fik så til sidst fundet et fast arbejde, men ca 5-6 år senere da jeg besluttede at prøve noget nyt, så startede nærmest hver eneste samtale med "Hvordan kan det være du har arbejdet så utroligt mange steder? Bliver du generelt hurtigt træt af dine arbejdspladser?" De kiggede ikke på at jeg trods alt på det tidspunkt havde været det samme sted i 5-6 år. Det var stadig den ca 3 årige periode som vikar med en masse forskellige arbejdspladser som tog alt deres fokus.
--
Sidst redigeret 21-03-2022 06:17
#22
bluzzer
Superbruger
21-03-2022 07:49

Rapporter til Admin
Skift din omgangskreds ud. Hvem vil samle på nogle der kun trækker en ned?
--
#23
Comicsdk
Junior Nørd
21-03-2022 07:51

Rapporter til Admin
Når OP bliver løsladt, slipper han for det gruppepres og kan koncentrere sig om at finde det job der passer ham bedst.
--
#24
Slettetbruger3072
Junior Supporter
21-03-2022 10:11

Rapporter til Admin
Du ikke en fiasko. Kig på mig. Som 19 årig, havde SU gæld på 46 tusind. Forhold der er toxic hvor det faktisk er mig der er problemet. Ingen uddannelse færdig osv. Idag 26 År, 0 i SU gæld, ejer lejlighed i København som er ikke købt med lån, men selv lagt pengene ud. Forlovede med min partner igennem 11 År, forlovelses ring der imponerede svigermoren til en værdi over 70K (Kun for imponere svigermoren), færdiggjort Gymnasie men ikke videregående fordi jeg arbejder meget trods min økonomi er så høj at jeg behøver ingen arbejde de næste 8 år, men vil altid holde mig aktiv. Tabte mig 44Kg som jeg mest stolt over end alt andet :) Når jeg færdiggøre min uddannelse for første gang efter så lang tid og mange studie skift, så bruger jeg den ikke til andet end sikkerhed, men planen er købe huse i Udlandet og investere. På 7 år er der sket meget. Og det kommer det også til og være sådan for dig, mig, dem. Lad ikke depressionen æde dig. Cheezy i know, men det faktisk sandt. Skal lige pointere, trods kæmpe forandring idag ift. før. Så køber jeg stadig konsoller, spiller og sælger igen, den vane kan jeg ikke ændrer endnu, det noget jeg skal arbejde bedre på :) Der andre ting som at besøge familien oftere, det er en gang man lever (Ved mindre man tror på andet), tag ikke livet for givet og lad ikke samfundet fuck dig op, vær dig selv, vær rebelsk på en fornuftig måde men kun gode formål. Ikke følg systemet 100% den er BS. Held og lykke kammerat :)
--
#25
NeonNinja
Semibruger
21-03-2022 14:11

Rapporter til Admin
Det er ikke os alle der kan følge den slagne vej. Selv har jeg prøvet at uddanne mig til dit og dat, og intet lykkedes nogensinde. Jeg valgte at sige til mig selv at det var nu eller aldrig, enten skulle jeg tage valget om en uddannelse og så holde fast, eller også skulle jeg finde mig et job så jeg kunne komme ud og komme i gang. Siden er det gået fra at sidde som supporter ved TDC og Stofa, til at sidde og arbejde med netværkshåndtering og overvågning til at jeg nu sidder og laver IT ved Politiet. Det er et arbejde som jeg finder utroligt givende og jeg sidder samtidig med muligheden for at få en formel uddannelse inde for mit fag nu, noget jeg aldrig nåede at få før. Et andet godt eksempel er at jeg har en kammerat der har siddet i en lederstilling i flere år, og nu har valgt at tage en uddannelse som køletekniker, en af de uddannelser hvor der er mangel på arbejdskraft og man kan tage den til 110% dagpengesats. Han snakker også om at han ikke før har haft et så tilfredsstillende job som det. Min pointe er, at det ikke altid er de lange videregående uddannelser der fører til lykken, du skal finde noget du synes giver indhold i hverdagen og noget hvor du kan se dig selv udvikle en interesse. Man skal ikke undervurdere at komme ud og bruge hænderne til noget, så hvis du overvejer det, så undersøg hvad du kan komme til, om det er noget der kræver et lærlingeforløb eller om det måske er noget du kan i kraft af dine interesser. I forhold til om du er en fiasko, så nej. Der er mange der falder ude for de kasser som samfundet gerne vil stille op, så længe det "bare" er et arbejde eller en uddannelse, så er det ikke fordi du skal gå og føle dig som en fiasko. Bare husk at have dit hjerte med i det, for det handler om hvordan du har det, ikke hvad alle andre mener.
--
Det korte svar: Nej! Det lange svar: NEEEEEEEEEEEEEEEEJ!
#26
Sven Bent
Monster Nørd
21-03-2022 15:10

Rapporter til Admin
Det er rimeligt svaert at vurdere ud fra dit indlaeg eftersom du kan focusere paa dit negative forhold til uddanelse og arbejde. Hvis det eneste folk fokusere paa er deres arbejde saa vil du i deres maalestok vare en fiasko. omvendt vil jeg mene at folk der kun kan fokusere paa deres arbejde og ellers er en sofa kartoffel nar de kommer hjem i sig selv er en fiasko. jeg vil ikke "pudse lorten" ved at fortalle ikke at have en uddannelse er godt, eller ikke at have ambitioner er godt. Det er en "trist" detalje du skriver om, men du bliver noed til at tage hele indblikket ind og huske at du er ikke identificeret af en enkelt detalje af dig. Men du er summen af alle dine detaljer. Og ingen folk har alle deres detaljer perfekte.
--
Sven Bent - Dr. Diagnostic www.TechCenter.[...] - Home of Project Mercury
#27
LagerArbejderen
Gæst
21-03-2022 18:38

Rapporter til Admin
Jeg har 2 forskellige IT uddannelser bag mig og havde også arbejde indenfor branchen i nogle år. Men det bedste jeg nogensinde har gjort i mit liv, var at få mig et lager arbejde hvor jeg ikke har alverden af ansvar og kun har minimal kontakt med folk udover mine få kolleger. og mit lagerjob er på ingen måde fysisk hårdt. Til tunge ting bruger vi da en truck eller en stabler. Det betaler ok og vi har en totalt afslappet atmosfære. Når jeg har fri, så har jeg fri. Jeg bruger ikke privat-tid på at gå og planlægge eller spekulere over ting fra jobbet. Jeg møder ind, do my thing og så har jeg FRI. uden at være hverken fysisk eller mental helt fucking drænet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#28
Survey
Maxi Supporter
22-03-2022 00:02

Rapporter til Admin
Fint med et job der skaffer dig mad på bordet - uanset hvad det er. Uddannelse er ikke for alle. Derimod bør du fokusere på at få et job inden for noget der interesserer dig Kan du lide at spille computer, så finde noget arbejde i en IT butik kan du lide mad, så find en restaurant kan du lide at læse, en boghandel osv. osv. så kommer ønsket om at blive bedre til noget lynhurtigt
--
Consider it as a free bump
--
Sidst redigeret 22-03-2022 00:02
#29
Peter.
Monsterbruger
22-03-2022 13:55

Rapporter til Admin
Har ikke læst alle andre posts endnu, så kan være det er nævnt allerede, men vil det ikke være at finde noget du rent faktisk godt kan lide at bruge din tid på, og som interessere dig, i stedet for at prøve at tage papir på en eller anden uddannelse du ikke rigtigt gidder, så meget betyder det altså heller ikke at have papir på en uddannelse, hvis du ikke efterfølgende reelt har arbejdet med det, når man skal finde jobs, det tror jeg omvendt det nok vil skræmme nogle væk, hvis du hvertfald lister en masse ikke fuldendte uddannelser på papiret, og ikke kan redegøre for alle de år uden erhvervserfaring inden for et eller andet. Jeg brændte rigtigt meget for at blive cargo pilot og flyve rundt over hele verden, men havde ikke pengene til det, det var den ene ting jeg allerhelst ville have studeret, det blev så til en hobby i stedet, og min tidligere hobby indenfor IT, blev til mit dagligdags arbejde, går ikke og har ondt af mig selv, er fint tilfreds med mit job i dag, selvom det ikke blev til at være pilot. Jeg kan ikke se mig selv være glad hvis jeg bare skulle have "et job" jeg ikke havde nogen interesse i, men hører flere der vælger et job pga. pengene, prestige eller lign, uden de har nogen interesse i det, også inden for IT støder man tit på de typer folk, det er typisk dem der ingen interesse har, for at videreudvikle sig eller følge med på området, dem man tit bander og svovler over der er ukompetente, selvom de har en fin uddannelse på papiret, en intet kan i praksis. Så kan kun råde dig til at finde ud af hvad du gerne vil, finde ud af hvad du brænder for, om det er at være chef, arkitekt, vvs'er, tømrer, programmør, dyrepasser, sosu, kundevendt/internt job, eller noget helt andet, det er lidt ligegyldigt, lad være med kun at tænke på penge, og uddannelse, det kører du galt i som du allerede kan se, og lad være med at tænke over hvad andre synes om dit job.
--
#30
jespert
Guru
22-03-2022 14:10

Rapporter til Admin
Du er ikke en fiasko bare fordi du har svært ved at finde den rette uddannelse. Jeg synes du er en fiasko hvis du tager en uddannelse til et højtlønnet job som du egentlig ikke gider. Livet er for kort til at lave lave noget hver dag som ikke interesserer dig det mindste. Så hellere spare en ferie væk i ny og næ.
--
#31
thechillum
Giga Supporter
22-03-2022 14:50

Rapporter til Admin
Jeg har altid været begavet i skolen men jeg har haft problemer og været en rebel, speciel-skoler, støttepædagoger etc og andre ting som har gjort min tilstedeværelse i skole systemet til en fiasko. Jeg endte med at tage en 2årig HG, som handlede mere om at komme væk hjemmefra og pjække helt op til de 33% indtil man kom på "kontrakt resten af halv-året ud". Bagefter endte jeg med at starte på kokke-uddannelsen men efter grundskole forløb, så fik jeg ikke fundet praktik-plads og så gik jeg igang med elektriker uddannelsen for at få SU/måtte beholde min studiebolig. Da jeg måtte "framelde mig studiet" fordi jeg ville blive smidt ud grundet fravær, så stod jeg tilbage som ufaglært og en masse ligegyldige år i uddannelses systemet. Jeg endte med at arbejde i detail-supermarkedet hvor jeg endte med at blive tilbudt en Souschef stilling og senere hen som Butikschef med stor succes. Butikslivet med arbejde 365dage om året, var bare ikke mig til sidst, jeg udviklede stille og roligt stress og måtte stoppe inden jeg gik ned med flaget. Jeg brugte mit netværk og sagde jeg søgte nye udfordringer og jeg var parat til hvilket som helst type arbejde og branche. Så blev jeg tilbudt en stilling i Fjernvarme-branchen som montør, noget jeg på ingen måde vidste noget som helst om eller kunne finde ud af. Håndværker branchen var jeg på ingen måde klar til, jeg kunne ikke engang skifte en skive på en vinkelsliber. Jeg sagde mit Butikschef job op (Jeg havde ondt i maven i 3 måneder, fordi jeg var så sikker på det var en forkert beslutning at opsige mit butikschef job for at blive fjernvarme montør, men jeg var opsat på at prøve noget nyt og man ved jo aldrig om det kunne være guld værd) Jeg startede som Fjernvarme montør/plastik smed og kæmpede for at blive god, efter det blev hurtigt en succes. Det blev et "meme" på fjernvarme værket at virksomheden burde rekrutterer nogle flere butikschefer, det var en win-win-win situation for virksomheden, for mig og for kunden. Efter 5 år som almen montør i jordhullerne, blev jeg tilbudt en overmontør-stilling med ansvars områder m.m., så lige pt. er jeg overmontør med ansvarsområder i tæt samarbejde med ledelsen. Jeg er stadig ufaglært og har uendelig job muligheder og tilbud, jeg kan stille krav til mine arbejdsforhold/tider/løn og jeg har en god indkomst (betaler topskat) Min storebror er en helt anden historie, 3årig gymnasie, forsvaret uddannet som officer af reserves, udstationeret forskellige steder i udlandet og trænet udenlandske styrker i udstyr, teknologi m.m., derefter har han færdiggjort sin bachelor uddannelser og uddannet som arkitekt som også er hans nuværende arbejde. Altså min bror har gjort "alt det rigtige på papiret og er på papiret en kæmpe succes" - hvor imod på papiret er jeg en kæmpe fiasko. Når dagen er omme, er der ingen som ser ned på mig og mine valg, min bror og jeg vi bliver begge betragtet som ligeværdige og vi bliver begge betragtet som succesfulde. Det handler ikke om uddannelse, det handler om at du er din egen lykkes smed og de valg du vælger er det som passer til dig og der hvor du er i livet og ikke hvor andre mener du bør være! Jeg er ufaglært og det vil jeg altid være, mit job idag er fjernvarme montør, hvor er jeg om 5år? Det må tiden vise, jeg tror jeg stadig er hos min nuværende arbejdsgiver som er fantastisk men det kan også være jeg lavet noget helt andet så som vindmøller hos vestas eller maskine operatør hos novonordisk eller laver mad i netop din kantine på din arbejdsplads. Det handler om man kan lide hvad man laver og er lykkelig i det, det handler ikke om løn, uddannelse eller præstige - det handler om dig og det du føler når dagen er omme! (Beklager det lange opslag - håber dog du kommer igennem det og kan bruge min historie til noget)
--
Sidst redigeret 22-03-2022 14:53
#32
Pytte
Gigabruger
23-03-2022 00:05

Rapporter til Admin
ingen anelse om din alder gætter på 24-25 stykker, men det godt nok mange uddanelser at løbe igennem.. Tag et vikarjob som lagerarbejder, og sig du gerne vil prøve en masse forskelligt.. Bliv arbejdsmand ved en tømrer eller murer og slæb lidt rundt på ting for dem. Når du har lavet disse jobs, og omgået denne "type" mennesker, altså helt normale nede på jorden mennesker, så kan du eventuelt tænke over om en videre uddannelse virkelig er noget du vil ? Hvis du ikke ved hvad du har lyst til, så kig på de hobbyer du har og se om der er noget der passer med det ? Der er ALTID en start et sted i et firma der bare skal bruge en helt ny.. Jeg kom ikke ind i den brance jeg er I nu før jeg var 27, før det dumpede jeg handelskolens 3. år 3 gange i streg, hvorefter jeg lavede mit eget firma, arbejdede ved en tømrer, lavede lagerarbejde, arbejde på en svinefarm osv osv.. Set i bakspejlet er en masse tilfældige "hårde" jobs rigtig dejligt som erfaring til livet. Jeg er pt. 41 år og udviklingschef for en it virksomhed.
--

Opret svar til indlægget: Er jeg en fiasko? - Uddannelse.

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login


ANNONCE