Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Betalingsringen er død!

Af Giga Supporter Izaaq | 21-02-2012 23:10 | 1357 visninger | 23 svar, hop til seneste
Betalingsringen er droppet! Og hurra for det! Men straks melder der sig en grim tanke: Hvordan har Socialdemokraterne fået bestukket SF til at gå med til den ordning? SF har jo satset alt på at få sparket de grimme bilister i bollerne, og nu går det så i vasken. Hvad har Socialdemokraterne mon lovet SF af godbidder, som de kan præsentere for deres vælgere? Jeg kommer med et gæt her allerede inden i morgen, hvor planen fremlægges: SF har fået lov til at sige, at "de" har fået forhandlet sig til lavere priser i den offentlige trafik. Navnligt offentlig trafik i København. Hvad kommer det så til at betyde sådan rent praktisk? Ja, prisen på bus og tog i København falder. Det må jo være godt... sådan, hvis man ikke tænker nøjere over det. Ideen er vel, at man vil reducere trafikken i København, og reducere CO2-udslippet. Så lavere pris på bus må være vejen frem! Men lad os lige tænke lidt over det. Først kan vi inddele folk i 3 kategorier: 1) Dem der cykler eller går på arbejde 2) Dem der tager bus/tog 3) Dem der kører bil Starter vi med dem, der kører vil, finder man hurtigt ud af, at de har valgt at betale måske 4000kr eller langt mere for at have en bil. Hvorfor ikke købe et allezoners-kort til 1300 i stedet? Måske bor man et sted, hvor der ikke er bus eller tog. Eller måske har man bare valgt den ekstra frihed selv at have en bil. Vil disse mennesker så vælge toget? Hvis man i forvejen har valgt at betale 4000 kr for en bil i stedet for 1300 kr for tog/bus, ville det så betyde noget, hvis prisen faldt til 1000 kr for tog? Eller til 800 kr? Sandsynligvis ikke. Det er jo ikke pengene, der afgør valget i dette tilfælde, men behovet for en bil, eller viljen til at betale ekstra for den. Så her er det intet at vinde. Tager vi kategori 1), dem der cykler. Vil vi have dem over i togene? Det giver jo ikke mening, da de i forvejen forurener så lidt som muligt, når de cykler eller går. Så der er jo ingen fidus i at få dem over i togene. De støjer jo heller ikke på cykel. Kategori 2) er dem, der allerede tager toget eller bussen. De vil så få en rabat, når SF kommer til fadet. Hvad ændrer det på CO2-udslippet eller trafikken i Kbh? Intet! De kører jo allerede i tog! Så det ændrer ikke en hujende fis ved hverken forurening eller trafikstøjen at sænke prisen på togene! Hvad er så pointen? Pointen er, at SF har en masse vælgere, som bor i København, og de skal nu have en undskyldnings-check fordi SF fejlede med at losse bilisterne i bollerne. Værsgo, tag lidt kvaje-penge. Bare rolig, staten (topskatteyderne) betaler regningen. Rød politik er så funklende fin på papiret. Men undgå at tænke for længe over den - så mister den totalt glansen.
--
#1
lolianzo
Monster Supporter
21-02-2012 23:13

Rapporter til Admin
Den havde man jo slet ikke set komme... ærlig talt synes jeg ikke de kan blive siddende uden et omvalg. De har allerede brudt flere valgløfter.. -.-
--
Intel 2600K / Custom vand / Gigabyte P67A-UD5 / Sapphire 6970 / Obsidian 800D / C300 128gb / Dell UltraSharp 2711 / HX650
#2
donDark
Giga Supporter
21-02-2012 23:14

Rapporter til Admin
Skal lige forstå det rigtigt her `? du brokker dig ud fra Noget du selv har gættet dig frem til måske sker ???
--
#3
Niels Tryde
Super Nørd
21-02-2012 23:15

Rapporter til Admin
#2 tænkte også lidt, wtf? :D
--
AMD Phenom II X4 965 Black Edition 3.40 Ghz - 8 Gb ram DDR2 - WD Caviar Black 750GB - XFX HD 6870 - Corsair GS700W - Win 7 Ultimate Edition 64-bit.
#4
google
Supporter Aspirant
21-02-2012 23:17

Rapporter til Admin
Hvor jeg efterhånden hader politik og alt hvad det indebærer. Det er jo heller ikke fordi blå blok ikke er en pose lort heller.
--
Fuck google, ask me !
#5
Lexio
Elitebruger
21-02-2012 23:17

Rapporter til Admin
#0 Det er det jeg har sagt lige fra starten, det ville ikke kunne lade sig gøre. Og nu bliver de nødt til at sige det ikke bliver til noget, men de blev nødt til at trække den så de ikke får for mange dårlige historier i træk. Også har det også givet dem godt med tid til at finde på gode undskyldninger og søforklaringer.
--
We know the speed of light, but whats the speed of dark?
#6
Izaaq
Giga Supporter
21-02-2012 23:19

Rapporter til Admin
#2 #3 Vi kan jo vente og se, hvad der sker i morgen? Det er bedst at skrive sine forudseelser FØR noget sker. Ellers virker det ikke at sige "hvad sagde jeg?" ;) Men ellers jo: Jeg ved jo ikke, at det sker. Men alene det, at SF reklamerer for ideen om at sætte priserne ned, får mig til at ryste på hovedet! Problemet er jo ikke de "høje" priser. Problemet er at systemet failer så meget med fejl, aflysninger, for få tog osv osv, at folk ikke gider bruge tog og bus. Hvis det virkede, var hurtigt, fejlfrit osv, så ville langt flere bruge det. Men det kræver penge at rette op på. Og lige netop penge, er det, de mangler. Og med lavere priser, så giver det jo ikke flere penge i kassen ;)
--
#7
M.Beier
Elite Nørd
21-02-2012 23:24

Rapporter til Admin
Villy Søvndal er da ligeglad med partiet han repræsenterer, han skulle have minister bil, og så fin 'status' som muligt, udenrigsminister, selvom af alle stillinger i hele Danmark, er det den han egner sig mindst til....
--
http://tinyurl.com[...]
#8
Jackiethechan
Ultrabruger
21-02-2012 23:54

Rapporter til Admin
#0 Dine regnestykker hænger altså ikke sammen. Jeg har en ok bil for 2.500 - 3.000 kr. om måneden. INKL. ALT (også værditab) Jeg har et kørselsfradrag der beløber sig til omkring 3.000 kr. månedligt. Altså kan det stort set ikke betale sig for mig IKKE at bruge bilen på arbejde. Problemet i Danmark er vores tårnhøje skattefradrag. Der skal en helt ny tankegang på banen i Danmark på bil-området. Registreringsafgifterne skal falde meget voldsomt på de biler som udleder CO2 samtidig med man sænker kørselsfradraget.
--
#9
ToFFo
Guru
21-02-2012 23:56

Rapporter til Admin
Jeg synes det er en genial ide. Det er en skam den går i vasken.
--
Join min facebook fansite! http://kortlink.dk[...] Alt gik galt i Danmark, da man gav opvaskemaskiner navne og stemmeret
#10
Izaaq
Giga Supporter
22-02-2012 00:12

Rapporter til Admin
#8 Hvis du har et kørselsfradrag på 3000 i måneden, så kan jeg regne ud (da man får 2 kr per km over 24, og du nok arbejder 21 dage i måneden), at du har (3000/2)/21 + 24 = 95 km per dag i transport. Lad os sige, at du kører i en benzinbil (da du kører 95*220=20900 km hvilket er under grænsen for, hvornår diesel kan svare sig), og du kører måske i en økonomisk bil på motorvejen til 15 km/l. Det vil altså koste dig (20900*13/15) = 18113 kr i benzin i året givet benzinpris på 13 kr/l. Service koster måske 4000 kr alt efter bilens alder. Grøn afgift er måske 1000 kr i året for din "grønne bil". Så i alt 23.000 kr. Lad os sige, at du har købt en ny bil til 140.000 kr, og den sælger du efter 3 år igen til 90.000 kr (med 60.000 km på tælleren), så har du tabt 50.000 over 36 måneder = 16700 i året. Og din forsikring er måske billig, omkring 5000 i året. Så er det i alt 44700 kr i året, eller 3725. Hertil kommer evt reparationer, pærer, dæk, osv osv. I ovenstående er der ikke medregnet udgifter til ture i fritiden (som man kunne køre i tog/bus også med månedskort), ligesom der heller ikke er indregnet renter til banklån men alene afbetaling af nedskrivningen af værdien. Eksemplet er baseret på at købe en ny bil (uden reparationer og med garanti) til 140.000 kr, hvilket svarer til den billigste Mitsubishi inkl levering osv, eller en Toyota Aygo alt inkl. Altså en lille bil uden meget ekstraudstyr. Og det er en økonomisk bil med 15 km/l på motorvejen (højt sat) og risikoen for skader er ikke regnet med (selvrisiko). Det er muligt, at du har købt en brugt bil til billigere penge end 140.000 kr, men hvordan vurderer man så værdien af risikoen for reparationer? Min makker fik lige repareret sin Swift for 35.000 kr på den 4. års fødselsdag. Jeg har lidt svært ved at se, hvordan du kan få det til 2500-3000 i måneden. Det kan godt ske, at du har fået noget meget billigt. Men tænk på gennemsnittet af biler. Gennemsnittet ligger langt over 140.000 kr, og kører langt under 15 km/l, og har langt flere reparationer og skader end ingenting osv osv. Det er lidt urealistisk at antage, at de fleste kører for 2500-3000 i måneden. Jeg tror nogle gange, at bilister undervurdere, hvor dyre biler faktisk er :)
--
#11
Izaaq
Giga Supporter
22-02-2012 00:15

Rapporter til Admin
#9 Jeg synes ikke, det er en genial ide at beskatte folk for at de skal holde op, uden at præsentere dem for et alternativ. Det er som at beskatte folk for at trække vejret. Før man indfører sådan en ring skal man have bygget tilpas mange P-huse, så dem, der ønsker at parkere uden for København kan gøre det. Eksempelvis kunne man grave Søerne op, og lave 4-etages P-huse under dem. Herefter kunne man udbygge med metroer overalt i København K. Så kunne man køre til Søerne og parkere, og smutte ind i centrum. Og SÅ er en betalingsring en genial ide :)
--
#12
ToFFo
Guru
22-02-2012 00:43

Rapporter til Admin
#11 - Jeg synes det er en genial ide, idet man jo sagtens kan komme rundt i københavn på anden vis. Det er jo ikke vestjylland... Som jeg selv er fra. Det ville give økonomien et løft, men det ville selvfølgelig fjerne en luksus fra alle de luksusdyr der mener, at de skal køre rundt i deres store fede firhjulstrækkere, alene, for at handle ind eller whatever. Ikke at jeg går op i CO2 udslip. Fuck det. Det virker bare lamt at køre rundt i københavn centrum. Det er sgu da næsten hurtigere at gå. Og langt mindre frustrerende! Om prisen for betalingsringen så er rigtig ved jeg ikke... Jeg kan ikke huske hvor meget det koster. Men alt i alt synes jeg det er en fin ide. Hvis det skulle være et valg mellem gratis overfart på storebælt eller betalingsring, ville jeg vælge storebælt. Også hvis det bare var halv pris. For det er kraftedeme en dyr tur!! Og så er den ikke engang sjov!
--
Join min facebook fansite! http://kortlink.dk[...] Alt gik galt i Danmark, da man gav opvaskemaskiner navne og stemmeret
#13
Izaaq
Giga Supporter
22-02-2012 00:51

Rapporter til Admin
#12 Jeg synes det er en genial ide, idet man jo sagtens kan komme rundt i københavn på anden vis. Det er jo ikke vestjylland... Som jeg selv er fra. Men hvis man ikke lige har en S-togsstation i nærheden, når man bor i villahus udenfor København, så er det noget træls at skulle køre til en station og finde en P-plads, og så tage et s-tog ind, og så måske en bus. Det tager en uendelighed ift at tage bilen hele vejen ind. Det ville give økonomien et løft, men det ville selvfølgelig fjerne en luksus fra alle de luksusdyr der mener, at de skal køre rundt i deres store fede firhjulstrækkere, alene, for at handle ind eller whatever. Det ville ikke give økonomien et løft. Det har mange eksperter trampet rundt i mange gange. For det første vil den næsten ikke engang kunne betale sig selv hjem, fordi det er så rocker dyrt at lave den ring. For det andet vil det have negative konsekvenser for virksomheder i/udenfor København, at deres kunder og medarbejdere skal betale for at komme til/fra arbejde eller butikkerne. Samlet vil det give et underskud på skatteindtægterne. Angående 4hjulere, så ja, så skulle de bare have deres latterlige biler stoppet op i røven! Der er vi nok enige! Men hvis man har betalt 800.000 kr for en stor 4hjulstrækker-tank, og den kører 6 km/l, så er man nok blæsende ligeglad med at betale 10 kr eller 20 kr ved en stander. Så de store svinebiler kører gladeligt ind i byen med eller uden betalingsring. Ikke at jeg går op i CO2 udslip. Fuck det. Det virker bare lamt at køre rundt i københavn centrum. Det er sgu da næsten hurtigere at gå. Og langt mindre frustrerende! Enig! Men hvis man starter ruten med 15 km kørsel fra en eller anden mindre by midt på Sjælland (eller hvor man fik råd til at købe et hus i de glade dage for 5-10 år siden), så er det alt andet lettere at køre hele vejen til arbejde, i stedet for at parkere på mellemvejen og springe over i en bus/tog eller cykle/gå. Hvis det skulle være et valg mellem gratis overfart på storebælt eller betalingsring, ville jeg vælge storebælt. Også hvis det bare var halv pris. For det er kraftedeme en dyr tur!! Og så er den ikke engang sjov! Hehe hvis vi skulle reducere bilismen og få folk over i togene, så burde broerne faktisk være dyrere. Det er jo tosset, at det er billigere at køre fra Kolding til København i bil for to mand, end det er at tage toget. Men man skal også have fat i nakken på DSB. Hvordan hulen kan det være billigere at flyve fra Aarhus til Kbh end at tage toget? Det er jo kulsort!
--
#14
Disturbed-Freak
Guru
22-02-2012 01:01

Rapporter til Admin
Hvorfor skal staten gå ind og tage penge for at anvende veje man allerede betaler for at anvende? Og yderligere; hvorfor skal vores allerhøjeste repræsentanter gå ind og bestemme over priserne på vejene? Det er så mikropolitik som det overhovedet kan være, så gå dog ind og tal om de problemer landet står over for i stedet for at diskutere hvorvidt det er fair at Peter Thomsen skal betale 20 kr for at komme på arbejde. Det er til grin at en statsminister går ind i sådan noget. At løse trafikproblemer i København burde LANGT fra være noget der behandles på nationalt niveau og i alle medier. Det må ske i et samarbejde mellem transportministeriet og evt miljøministeriet. Dette er blevet til ét stort PR-hype. Last point: Sælg vejen og sænk skatten tilsvarende.
--
For all sad words of tongue and pen, the saddest are these; it might have been.
#15
CraZy-Max
Semi Nørd
22-02-2012 07:03

Rapporter til Admin
Ønsker sig en ny regering i julegave.. og mon ikke julemanden er så venlig at lade det gå i opfyldelse. Det tegner godt. Kæft jeg ville føle mig røvrent hvis jeg havde stemt SF eller S.
--
#16
Luske!
Giga Supporter
22-02-2012 11:06

Rapporter til Admin
#13 stærkt indlæg! #14 Vores "allerhøjeste repræsentater" skal bestemme prisen, fordi at vi har bedt dem styre lovgivningen - og dermed også sørge for at DK's husholdningsbudget hænger sammen. Men jeg er enig - det er alle tiders fuck up, at HTS ikke bare har sat trafikministeren til at lave et ordentligt udkast. I min optik ville jeg meget bedre kunne sluge kamelen, hvis det var en GPS som sad og registrerede hvornår og hvor meget jeg kørte (hvilket i min optik ville være meget mere fair). Desuden - hvem fanden gider at købe nogle veje som bare skal vedligeholdes, hvis de ikke samtidig må tage betaling for det? = Det som kommunerne allerede laver = Ingen forskel?
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn
#17
Disturbed-Freak
Guru
22-02-2012 11:17

Rapporter til Admin
#16 Det er ikke en statsministers rolle at bestemme om der skal være pris på en vej eller ej, det er til grin at mens vi har utallige problemer, er det største som medierne og politikerne pt beskæftiger sig med er en pris på en vej. Jeg har det lidt ligesom Thorborg havde det da hele Danmark gik amok over lille Holger i skoven ( http://www.youtube.com[...] ). Jeg ved godt at Danmark er et lille land, og at selv i London og suburbs bor der flere end i hele Danmark, men det betyder ikke vi skal spilde vores tid med at tale mikropolitik på det niveau. Jeg savner ambitioner fra politikere i dag. Vi har brug for reformer indenfor blandt andet sundhedsområdet og skatteområdet, vi har ikke brug for at man bruger 2 måneder på at tale om en satans vej. Det er ikke en statsministers rolle, det er op til trafikministeriet hvis den er ejet af staten, og det er op til kommunen hvis den er kommunalt ejet. Alternativt, hvis man absolut vil tjene nogle penge på vejen, kan man sælge den, og kan få et privat firma til at opkræve pengene de nu ønsker. Og sænke skatten tilsvarende.
--
For all sad words of tongue and pen, the saddest are these; it might have been.
#18
google
Supporter Aspirant
22-02-2012 11:20

Rapporter til Admin
Som min kollega sagde: "Jeg synes vi skal lave betalingsringen rundt om Christiansborg".
--
Fuck google, ask me !
#19
Izaaq
Giga Supporter
22-02-2012 12:57

Rapporter til Admin
http://www.b.dk[...] Betalingsringen var et SF-projekt, og lokalformænd hos regeringspartiet er derfor ikke tilfredse med udsigten til alternative løsninger, der blandt andet går ud på, at sænke priserne på den kollektive trafik fra 1. januar 2013. Nu kan jeg vist godt tillade mig at sige Hvad sagde jeg? Baglandet er mopset! Og sænkning af bus/tog-priser er en undskyld-bajer fra SFs til vælgerne! Så tak til SF for at ødsle af vores fælles-kasse ud til vennerne, så SF kan købe sig til stemmer!
--
#20
Izaaq
Giga Supporter
22-02-2012 13:02

Rapporter til Admin
#2 #3 Og ja jeg brokkede mig på forhånd... Fordi det var så nemt at lure, hvad og hvorfor det ville ske. Den her regering er en skandale. Den magter ikke at føre borgerlig politik, der kunne styrke erhvervslivet. Og den magter ikke at føre rød politik, der kunne gavne miljøet eller de svageste i samfundet. Det er bare en rodebutik af tomme løfter og idioti. Giv os et omvalg! :)
--
#21
Disturbed-Freak
Guru
22-02-2012 13:02

Rapporter til Admin
#19 Du kan 100% tillade dig at sige "hvad sagde jeg", din forudsigelse var så præcist som den næsten kan blive. Props herfra for din politiske aflæsning :)
--
For all sad words of tongue and pen, the saddest are these; it might have been.
#22
Izaaq
Giga Supporter
23-02-2012 08:05

Rapporter til Admin
Thorning kalder idag beslutningen om at droppe betalingsringen for en "sejr"! Mest fordi "Det er altid en sejr, når man finder frem til den rigtige løsning". Den "Rigtige løsning" er altså den løsning, man kom frem til, uanset hvilken løsning det så end er. Ergo: Helle T kan KUN sejre. Uanset hvilke løsningsforslag de har, så kan man altså forklumre sagen så meget, at det hele falder på jorden. Så trækker man bare 500 mio op af fælleskassen og deler ud til pendlerne (vennerne) i form af lavere billetpriser. Det ændrer ikke noget ved trængsel, miljø eller trafikstøj. Men det er en Sejr(tm). Hvornår bliver hende propagandaminister-amatøren smidt på porten?
--
#23
Disturbed-Freak
Guru
23-02-2012 18:26

Rapporter til Admin
#22 Set ud fra hendes synspunkt er det vel det eneste hun KAN sige..
--
For all sad words of tongue and pen, the saddest are these; it might have been.

Opret svar til indlægget: Betalingsringen er død!

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE