Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Guide til voksenlivet

Af Super Nørd kabsdk | 06-06-2016 10:05 | 1668 visninger | 12 svar, hop til seneste
Ja, som overskriften siger. Selvom jeg er 18 år er jeg jo alligevel ikke voksen, men det ændrer ikke på, at der allerede er nogle ting man skal tage stilling til. Dertil ville jeg høre, om der fandtes en form for komplet guide? Det kan være alt lige fra SKAT og fradrag til pensionsopsparing, A-kasse og forsikringer, girokort, vasketøj, budget-planlægning, gæld og lån, ja egentlig alt man har brug for at vide som voksen og som man måske ikke lægger mærke til. Jeg har fundet en bog kaldet "Hjælp, jeg fylder 18", men den mangler nogle af ovenstående ting.
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
#1
Charly
Elite Supporter
06-06-2016 10:10

Rapporter til Admin
Næh, det er bare at gøre dig dine erfaringer efterhånden og spørge dine forældre til råds. Du behøver ikke en guide, du skal bare være fornuftig :)
--
ITX: i7 4770k Gigabyte 970 Bitfenix Prodigy
#2
michaelp
Nørd Aspirant
06-06-2016 10:13

Rapporter til Admin
hmmm, Pension? Det skal du nok ikke ofre for meget på som 18årig, lev livet lidt, og vent 5-7 år med at begynde opsparing det har været oppe og vende ofte.. Papir Girokort? Det findes ikke mere ;( (Håber vi) Bare find netbank og tast de digitale girokort ind) Vasketøj? Din familie er vel stadig der, eller så er det bare at springe ned på den nærmeste eller finde en app, så afhenter de tøjet og leverer det for en pris :) SKAT? Det behøver du ikke tænke på, de skal nok inkassere hos dig. Drop forbrugs lån, det fører kun til problemer og du kan hurtigt ende i en rendesten eller blive hashvrag :( Kæresten! Find dig en og del livet med, det er for kedeligt uden. Mad! Skynd dig og lær at lave mad, hvis du ikke allerede kan. Fastfood er dyrt, og der er ikke sundt i længden selvom det er sjovt at kunne spare at lave noget selv. Venner: Når pengepungen presser, så husk, penge kan føre til alt ondt, og lad ikke penge komme imellem jer, så mister du måske hurtigt det som du troede var rigtige venner. Rengøring!! Altid hold rent, det lokker alt skidt til, og ser jo ikke godt ud når det hele flyder over alt. Vigtigst af alt, husk altid at hjælp dig selv , før du hjælper andre. Præcis som du lærer det i en flyver. Du vil ikke ende i noget rod, fordi du glemte dig selv undervejs. Lev ikke af andre, lev dit eget liv!
--
Sidst redigeret 06-06-2016 10:14
#3
Madsen2204
Elitebruger
06-06-2016 11:16

Rapporter til Admin
#2 Er til dels enig. Men kom endelig igang med at betale ind til din pension! Og sæt dig ind i din egen selvangivelse mm., at ligge på skalden og vente på de kontakter dig er ikke måden at gøre det på, det kan blive dyrt.
--
Asus GF GTX970 Strix, 4GB GDDR5 DP (Ny) Intel Core i7-2600K 3.4GHz 8MB 850W Corsair AX850W, 2x4G.Skill DDR3 BenQ XL2410T + BenQ XL2411Z (Ny)
#4
Splint
Monster Supporter
06-06-2016 11:20

Rapporter til Admin
#0: Sørg for at have styr på din økonomi. Læg et budget og lad være med at tage lån til forbrug. Lån til bolig er OK, men til forbrug er det dumt.
--
"Religion Poisons Everything!"
#5
ToFFo
Guru
06-06-2016 11:21

Rapporter til Admin
Den der skriver en bog om det, kommer forhåbentlig til at tjene VIRKELIG godt, for det er en kæmpe mangelvare. Bogen skal indeholde følgende punkter udførligt skrevet: Hvordan man opfører sig som voksen og læren om at tale pænt til folk. Hvordan handler man på nettet og hvad ens rettigheder er. Hvordan man behandler andre mennesker, især dem der er på arbejde. Guide til at udfylde selvangivelsen. Guide til at skifte dæk og generel information om biler. Lidt om simpel madlavning og indkøb. Hvordan man undgår at få parkeringsbøder og fartbøder. Og meget mere.... Kom i gang the688!
--
Nu uden signatur :O
#6
Wut
Monsterbruger
06-06-2016 11:25

Rapporter til Admin
Mit råd: aldrig smække med døren når du går. Hvis du har et lottejob så sig op - men gør dit arbejde færdigt og ryd op efter dig og sig pænt Farvel med et smil. Man opnår intet ved at skride eller skabe sig. Man ved aldrig hvornår man løber ind i de samme mennesker igen. Og man bliver 100% husket på hvordan man opførte sig sidste dag på jobbet. Hvis venner snyder dig så læg afstand til dem men lad være med at bagtale eller bitche. Bare kør dem ud på et sidespor og fortsæt dit eget løb. Man får intet ud af at have uvenner. Men folk lægger mærke til hvis man altid er rolig. Det samme gælder familie, kærester osv. Man kan ikke ændre på at folk er nogle tosser. Man kan kun vælge dem fra som ikke bidrager positivt. Kort sagt: Dit ry og omdømme er det vigtigste du har. Pas på det! Folk der ser positivt på dig kommer og går. Men folk der ser negativt på dig vil huske dig og modarbejde dig for altid. Held og lykke med voksenlivet ;-)
--
#7
rasmusj78
Gigabruger
06-06-2016 11:27

Rapporter til Admin
Som #2 skriver. Det er den eneste "komplette guide til voksenlivet" du har brug for. Ud og nyd din ungdom og lev livet. Alt andet er for dumt. Du vil hurtigt få noget erfaring som du kan bygge videre på. God sommer og nyd det gode vejr!
--
#8
FreZno
Gæst
06-06-2016 11:27

Rapporter til Admin
Det er også en god ide at lave en dedikeret konto til de faste udgifter (forsikring, internet, mobil etc). Så har du et nemmere overblik over de penge der er til rådighed til alt det sjove :) Få kigget lidt på din banks webbank/netbank så du har styr på overførsler og betaling af regninger. Er du under uddannelse, så glem pensionen indtil videre. Det du har råd til at indbetale er så lidt, at du hellere vil have de penge til rådighed nu. Når du får fast arbejde er det derimod noget helt andet. Og enig med #2 - drop forbrugslån. Skal du absolut have et eller andet du ikke kan undvære, så tag snakken med din bank i stedet. Det vil spare dig for mange penge i længden.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
Harrimark
Junior Supporter
06-06-2016 12:58

Rapporter til Admin
Mit råd er: Meld dig ind i Sygeforsikringen Danmark http://www.sygeforsikring.dk[...] Hvis du først får en skade, eller skal tage medicin er det forsent, så meld dig ind nu som basis medlem ca. 400kr årligt, så er du indenfor døren :) Når du flytter i lejlighed så tegn en indboforsikring.! I sådan en, er der nemlig også en ansvarsforsikring, hvilket vil sige at hvis du kommer til at lave skade på naboens bil, vil den dække skaden. (husk selvrisiko på 0 kr!)
--
Reference salgstråde: http://www.hardwareonline.dk[...] http://www.hardwareonline.dk[...]
#10
kabsdk
Super Nørd
06-06-2016 13:14

Rapporter til Admin
9# Jeg er allerede medlem af Danmark (passivt, 25 kr. pr. måned) og har egen ulykkesforsikring. Jeg er ikke flyttet hjemmefar endnu, men den "Komplette" guide var jo bare for lige at få alt med og ikke kun det jeg selv kan se jeg mangler :)
--
I5 2500K@4,5 Ghz, ASUS 670 DCII, Corsair CX750, Corsair Vengeance 1600 Mhz, Corsair 750D, ASUS P8Z77 V-LE Plus, Samsung 830 128 GB, Swifttech H220
#11
kb-
Monster Supporter
06-06-2016 14:54

Rapporter til Admin
Jeg synes man lærer meget af at lære tingene selv. Jeg tror ikke det er noget man kan læse sig til langt hen ad vejen. Bare husk dine forsikringer og betal dine regninger til tiden, så skal de fleste fornuftige mennesker nok klare sig. Jeg har masser af venner på ~25 der ikke aner noget om skat, så dem rådgiver jeg af og til, det er måske meget godt at have styr på så du får det du har krav på.
--
.
#12
Splint
Monster Supporter
07-06-2016 19:13

Rapporter til Admin
Inspireret af en anden tråd: Sørg for at være medlem af en fagforening og en A-kasse. Det er dumt sparede penge den dag du står overfor en umulig arbejdsgiver.
--
"Religion Poisons Everything!"

Opret svar til indlægget: Guide til voksenlivet

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE