Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Findes der nogle rutinerede vandrere på hol.dk

Af Maxi Supporter MikeD | 04-12-2016 08:13 | 1852 visninger | 25 svar, hop til seneste
Hej Er der nogen hollere der har gået marcher m.v. over længere afstande i kuperet terræn? Jeg søger tips og tricks mht. udstyr som fodtøj, rygsække osv. og sidst men ikke mindst træningsmetoder. Der er min. et halvt år til udfordringen. Der er tale om at nogle hundrede kilometer skal tilbagelægges over ca. 4 uger i varierende terræn.
--
#1
Jacob Mortensen
Ultra Supporter
04-12-2016 10:08

Rapporter til Admin
Det lyder ikke som en synderlig stor udfordring hvis jeg skal være ærlig. For et par år tilbage var vi afsted en mandeflok hvor vi gik i MEGET kuperet terræn i Norge - der tilbagelagde vi 12-15 km. om dagen i 5 dage og vi var ingen som var i form. Tværtimod blev der røget tobak og drukket vin undervejs, og det gik alligevel strygende. Det er mere for at berolige dig lidt - det lyder overkommeligt uden den helt store træning. Når det så er sagt, så er det selvfølgelig en god idé med forberedelser som du lægger op til her. Du skal for guds skyld gå dine støvler til - det er det absolut vigtigste fif overhovedet. Ellers har du vabler på 2. dagen, og vabler bliver din værste fjende (udover myg, hvis sådan nogen findes der hvor du skal hen). Men ellers er det ret simpelt - find den rygsæk samt støvler du agter at anvende, og så er det ellers bare ud og gå nogle småture i det danske terræn godt med kilo i rygsækken. Sørg for at variere belastningen af rygsækken sådan så du i en rum tid lægger presset hofterne ved at spænde hoftebæltet. Når du bliver træt dér, så åbner du hoftebæltet og og lukker bryst-"bæltet" så du bærer med den øverste del af overkroppen/skuldrene. Nogen vil nok erklære sig uenige omkring dette, men det har fungeret godt for mig. Jeg foretrækker langskaftede/høje støvler. Det beskytter anklen bedre, specielt i kuperet terræn. Dog kan det for nogen blive for varmt, men det synes jeg ikke er et problem. Men det afhænger helt af klimaet. Derudover medbring rigeligt af gode vabelplastre samt ekstra såler til støvlerne. Derudover skal du sørge for at holde dine fødder/sokker/støvler tørre. Hvis de bliver fugtige, så er det ind foran bålet. Du må ikke gå med våde fødder. Hvor skal I gå henne?
--
Sidst redigeret 04-12-2016 10:11
#2
Slæden
Monsterbruger
04-12-2016 12:06

Rapporter til Admin
Støvler er nok det vigtigste + som #1 siger, de skal lige være trådt til. Træning, du kan begynde at gå på arbejde, det kan man godt blive bidt af, hvis det er for langt, så hop af bussen nogle stop før du egentlig skulle af! jeg går med min hund dagligt, men napper jævnligt en travetur på omkring 25-30 km, det bliver man lidt afhængig af.
--
#3
bliink
Supporter
04-12-2016 12:20

Rapporter til Admin
#1 Hvor meget vægt slæbte den enkelte på, på denne Norge tur? Jeg har også vandret i Norge i kuperet terræn i ca. en uge. Og hvis du skal slæbe på mad for en hel uge, så kommer man minimum op på 15 -20 kg pr. mand. Og så kan den utrænede ikke klare mere end 15 km på en dag en hel uge i træk. Når jeg snakker kuperet så mener jeg slet ingen sti. I det tilfælde er det en helt anden situation. Husk også at dit tøj skal være svedtranporterende. Ellers tørrer det aldrig ordentligt. Og vejret i Norge skal man altså passe på med
--
Med forbehold for stave og tastefejl.
#4
Skeletor
Elitebruger
04-12-2016 13:41

Rapporter til Admin
#0 Lad nu værre med at overtænke og overudstyre. På et tidspunkt tog jeg 14 dage i himalaya. På det tidspunkt havde jeg rejst et halvt år på motorcykel, så jeg havde bare inderjakken fra min mc jakke, nogle sko jeg havde købt på en tyrkisk basar og en reklame rygsæk fra Gumlink og det gik rigtig fint. Eneste jeg helt sikkert ville have gjort anderledes idag, er at jeg ville have taget et par støvler på, for man vrider godt nok nemt om og er træls at gå med en ankel der gør ondt. Alt i alt, pak det du vil have med og smid halvdelen ud, du vil blive overrasket over hvor lidt du kan klare dig med. Jeg har rejst/ vandret med mange der har taget for meget med, men mindes ikke at have mødt en der har tudet over at have for lidt skrammel med. Hvis du taler 200km på fire uger, så tror jeg ikke i kommer til at overanstrenge jer, men jeg ved naturligvis heller ikke hvilken form du er i. Når du er ude at gå, så husk at tage bakkerne / trapperne et par gange op og ned, for der er kæmpe forskel på at gå på flad vs kupperet.
--
Sygeligt sløj sort bæ-computer, 512GB Jegdørimorgen, GTXaltforsløvM
#5
Koldbrandt
Bruger
04-12-2016 14:05

Rapporter til Admin
Det er ikke decideret hårdt at gå langt. Man får en del ømme fødder, men det hele ligger mentalt. Har set flere, der er ved at falde om fordi de er trætte og har gået 80km+ med oppakning på en enkelt dag. De fleste ville sige at det er urealistisk, men de har troet på at de kan. Jeg selv træner ikke, men hvis der var en der spurgte om jeg ville med ud at gå 400km på en uge, så ville jeg ikke sige nej. Det kræver bare at man er mentalt ovenpå til det. Når det kommer til udstyr, så kan det hjælpe en en hel del. Dette ender ikke ud i et reelt facit, hvilet udstyr som du skal købe. Hvis du har problemer, så skriv en PM til mig, så skal jeg med glæde prøve at finde nogle bud ??
--
Lidt for nørdet af alderen, men man kan altid lære mere
#6
kb-
Elite Supporter
04-12-2016 14:29

Rapporter til Admin
Som andre har skrevet så er støvler det vigtigste, en rygsæk der sidder godt, tøj der er vindtæt/vandtæt, en ordentlig sovepose og et godt liggeunderlag. Jeg kan personligt anbefale at bruge to par sokker i støvlerne. Et par helt tynde og et par tykke (hvis det er koldt), på den måde får du færre vabler, da en del af friktionen går tabt mellem de to lag strømper.
--
.
#7
Commodore64
Juniorbruger
04-12-2016 17:02

Rapporter til Admin
min app siger at jeg går 16.5 km om dagen i gennemsnit, med min hund. enest tip jeg lige har er at hvis du har støvler der kan snøres op over anklen, så lad være med at stramme for meget. prøv nogle trekking sko istedet for støvler. og noget med gore-tex.
--
#8
Business
Mega Supporter
04-12-2016 17:10

Rapporter til Admin
#7 Små 3 timer hver dag? Det er imponerende. Den hund må sove godt :)
--
#9
Inderhaten
Monsterbruger
04-12-2016 17:59

Rapporter til Admin
Jeg bruger et par Salomon 4d forces gtx. De kan klart anbefales. Men hvis de netop skal bruges til march, ville jeg snuppe dem uden goretex, for hvis dem med goretex bliver våde, så har de sindsyg svære ved at tørre.
--
--- Intel 4690k @4,9 --- Gigabyte G1 980Ti ---
#10
beer
Gæst
04-12-2016 18:23

Rapporter til Admin
jeg har engang gået 4 km i skoven
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#11
Mr. WoLF
Guru
04-12-2016 20:30

Rapporter til Admin
Du kan prøve at se på sko/støvler fra det firma #9 er inde på, har en tråd her hvor jeg søgte og fandt frem til dem: http://www.hardwareonline.dk[...] Har taget livet at så mange sko at det er helt vildt, kommer ikke til at ske, vil tro de holder ca. 600 km. ved mit slid hvor andre sko jeg har haft dør efter ca. 200 km. Den ene par af dem jeg har nu de tog ca. 270 km. på 1 måned uden at det kunne ses.
--
#12
kb-
Elite Supporter
05-12-2016 01:09

Rapporter til Admin
#11 Der er noget helt grundlæggende galt med måden du går på, hvis du slider et par sko op efter 200 km. Det virker helt sindssygt urealistisk i mine ører. Jeg har lige smidt mine Nike Free sko ud fordi der var kommet hul foroven, og altså ikke noget videre slid på sålerne, og dem har jeg gået over 3000 km i.
--
.
--
Sidst redigeret 05-12-2016 01:10
#13
Mr. WoLF
Guru
05-12-2016 01:36

Rapporter til Admin
#12 det ændre ikke på at de holder 3 gange mere end næsten alle andre sko ved mit slid som jeg skriver. Ikke mange der går helt lige og jeg kan godt leve ekstra slid i hæl siden på hver sko også går jeg 90% af tiden på gammel grov asfalt som tager en lille bid af slåen hele tiden. Sål og indmad er bare noget rigtig bras på mange sko, om det er et par dyre Nike til 1500 eller bilka no name sko til 200. Sål på de Salomon sko med contagrip det er som et dæk på en bil og er ikke til at slide op.
--
#14
Commodore64
Juniorbruger
05-12-2016 05:17

Rapporter til Admin
#8 3 timer? det må være fordi du går ud fra at jeg også er et fedt svin. det kan også sagtens blive til 25. man skal jo huske at tænde tracker app'en hvergang, og vi cykler også tit. #9 du vil hellere have fugtige fødder end våde. og det er forskellen på goretex eller for nærig til goretex. hvis du tror goretex bare er et smart navn de syer på tøj, for sjov, så tag et kig på gore-tex.com. hold dig derimod fra alt fodtøj med mærket "waterproof" eller lign.
--
Sidst redigeret 05-12-2016 05:21
#15
Nissehamp
Skribent
05-12-2016 12:51

Rapporter til Admin
Jeg var ude på vandretur i alperne i sommerferien (16-36 km om dagen, op og ned af (mindst) et bjerg hver dag), og mine vigtigste erfaringer er at du skal have solidt, velpassende fodtøj (jeg gik i støvler fordi det var højt nok oppe til at være køligt, vi skulle krydse mindre bække, og noget af terrænet var meget uvejsomt, men gode vandresko kan sagtens klare opgaven, hvis du ved at underlaget er stabilt, jævnt, og relativt gå-venligt). Jeg brugte selv denne model af støvler fra Ecco: http://dk.ecco.com[...] men gå ned i en butik og prøv dig frem, det vigtigste er pasformen, og at de passer til terrænet og vejret der hvor du skal gå! Om der står Salomon, Ecco, eller noget tredje på støvlen er mindre vigtigt, så længe kvaliteten er i orden, personligt foretrækker jeg dog Ecco, da de altid har en model der passer mig, og konsistent har en meget høj kvalitet. Ecco og Spejdersport har jeg kun oplevet god, og brugbar hjælp i butikken, i sportsforretninger (Sportmaster eller Stadium f.eks.) har min oplevelse været mere svingende. Spørg endelig også i butikken om gode råd til hvordan du skal gå støvlerne til, og andet du kan være i tvivl om, der er højst sandsynligt en i butikken der har prøvet det før. Vandresokker er rigtigt gode hvis du skal gå langt, da de sænker risikoen for vabler markant, samtidig med at gode modeller er lavet så dine fødder kan få mest mulig beskyttelse, men stadig få lov til at ånde (de er meget tyndere på de steder der ikke er sliddele, såsom på oversiden af foden, så dine fødder ikke bliver for varme/klamme) Udover fodtøjet så er det meget vigtigt at have tilstrækkeligt med vand med, såvel som gedigne mængder af mad. Sørg for at undersøge om der er mulighed for at fylde op med vand/proviant ved hvert stop i har på forhånd, så i ved om det kan blive nødvendigt at have vand til flere dage på dele af turen. En god rygsæk er også en rigtigt god idé, hvor dyr og stor den skal være afhænger fuldstændig af hvor meget du skal have med, og hvor langt. En rygsæk på størrelse med en gennemsnitlig skoletaske kan være fint, hvis du kun skal bære på vand og mad, og andre fornødenheder (regnslag/tøj, førstehjælpssæt, etc.), men hvis du også skal have sovepose, skiftetøj og telt med, så skal du op i en meget større model for at have plads, og kunne bære det korrekt uden at risikere skader på ryggen. Med hensyn til træning så trænede jeg som mange andre også har nævnt, ved at gå lange ture, f.eks. på arbejde, såvel som at gå lange ture i weekenden med rygsækken (og vandrestavene, hvis du føler at det er nødvendigt med sådanne), så jeg kunne vænne mig til den, og lære hvordan den sad bedst på mig. Forsøg så vidt muligt at gå weekendturene i terræn der minder om det du skal gå langt i, så du f.eks. vænner dig til at skulle gå meget op/ned af bakke, eller på ujævnt underlag. Hvis terrænet er meget uvejsomt, eller du har tendens til problemer med f.eks. knæ så er vandrestave rigtigt rare at have, men de er ikke en bydende nødvendighed med mindre du skal gå i bjerge, eller skal gå meget langt hver dag.
--
Lyd-nørd
#16
MadsFerguson
Giga Supporter
05-12-2016 13:14

Rapporter til Admin
Som nævnt tidligere i tråden. Få dine støvler 'gået til' og sørg for at have ekstra strømper i god kvalitet med. Du vil ikke have våde fødder. GoreTex er fint, eVent er (meget) bedre.
--
-- Drifter og udvikler 24/7 Datacenter operations om dagen, er supermand om aftenen.
--
Sidst redigeret 05-12-2016 13:16
#18
Mr. WoLF
Guru
05-12-2016 16:35

Rapporter til Admin
Kan være det her er noget at se på til at gå i: https://www.xxl.dk[...] Hvis der bliver meget mere dårligt vejr end nu så er det sådan et par jeg køber.
--
#19
MadsFerguson
Giga Supporter
05-12-2016 17:17

Rapporter til Admin
#18 Salomon laver ok fodtøj, men jeg må indrømme, jeg synes slidstyrken på det 'bløde' stykke i ydersålen er ret ringe. jeg havde et par Escape GTX, de holdte lige omkring et år inden'midterbanen' var væk, resten af skoen havde det fint... jeg får meget meget længere levetid ud af Ecco f.eks. Mine penge til en vandretur havde gået på noget Ecco Biom Hike støvle (hvis terrænet kræver det self.)
--
-- Drifter og udvikler 24/7 Datacenter operations om dagen, er supermand om aftenen.
#20
Koldbrandt
Bruger
05-12-2016 19:59

Rapporter til Admin
#19 må give dig ret. Har venner der har slidt Salomon sko istykker på et halvt år. Vi har nu prøvet at eksperimentere med et sæt north face tracking sko, der bare fungerer. Ligger omkring samme pris som Salomons tracking sko, faktisk billigere, og de virker bare mere holdbare. I vandrestøvler, der har jeg selv et sæt ecco biom hike af de helt højtskaftede, og de kan klart anbefales. Tror ikke de kan gåes i stykker før sålen er tråt igennem. Eneste ulempe er at de er rimelig tunge, men vildt fede. Man skal vare huske at give dem noget fedt i ny og næ.
--
Lidt for nørdet af alderen, men man kan altid lære mere
#21
Mr. WoLF
Guru
05-12-2016 20:41

Rapporter til Admin
#19 og #20 de Ecco Biom Hike er helt klart også nogle jeg kunne finde på at gå i, de koster bare normalt 1500+ kr. og vejer en del også til er det noget overdrevet til normalt vejr, off road, sne der er de nok ikke til at slå. #20 har lige prøvet at slå de north face tracking sko op og der ser ud som nogle jeg vil tage livet af i sålen efter max. 3 måneder. Jeg går 2500+ km. pr. år og kan mine sko holde 6 måneder så er jeg glad, indmad kommer også til at lugte med tiden, så til ca. 500 for et par Salomon som holder 6 måneder og er meget lav vægt vs. et par Ecco til 1500 kr.+ som måske kan holde et år+ men vejrer en del så tror jeg at jeg bliver ved Salomon.
--
#22
Koldbrandt
Bruger
05-12-2016 21:00

Rapporter til Admin
#21 hvis du passer dem ordentligt, så tror jeg ikke at du vil slide et sæt ecco op på så kort tid. Flere frømænd har brugt det samme sæt ecco sko i flere år. Ud over det så kan man sagtens få smidt ny sål på sådan et sæt sko. De Tnf sko jeg har er af bedre kvalitet, efter min mening. Et sæt sko til 700 kr med goretex, det synes jeg ikke er galt. Salomons med goretex ligger jo på den gode side af 1000 kr
--
Lidt for nørdet af alderen, men man kan altid lære mere
#23
Mr. WoLF
Guru
05-12-2016 22:18

Rapporter til Admin
#22 har ikke noget tvivl om de Ecco der er meget høj kvalitet og er meget holdbar, efter af have bragt det op med bedre sko for noget tid tilbage der har jeg snakket med en ven som kun går i Ecco sko. De Salomon er bare ofte at finde på tilbud fra ca. 500 kr. selv de har kostet ca. 1200 før, tror ikke samme tilbud kommer så ofte med de Ecco sko? også er jeg super glad for den meget lave vægt de Salomon sko har, ofte er sko med meget lav vægt ikke holdbar/slidstærk.
--
#24
Koldbrandt
Bruger
06-12-2016 11:12

Rapporter til Admin
#23 det var et tilbud på TNF (The North Face), og ikke på ecco. Har ikke haft set ECCO skoene på tilbud :D
--
#25
MadsFerguson
Giga Supporter
06-12-2016 12:48

Rapporter til Admin
Jeg har haft et sæt Biom Hike (jeg er på GTX modellen nu, den med forstærkning på tåen) og jeg kan love dig for at de ikke giver op ved at gå 5000 km. Til off-road og sne er de helt fantastiske, ydersålen er 'konisk' således at sne og mudder let giver slip på sålen, det er helt uundværligt når man først har vænnet sig til det. min sammenligning er Lowa Combat støvler (de er voldsomme og holder lang tid, men de er ikke noget NÆR så komfortable som Ecco's støvler) Srsly, hvis du skal udenfor at gå, så bør du ikke se udenom Biom Hike som en kandidat. Den lave vægt kontra pris kontra slidstyke der vil jeg mene at afvejning er individuel. Ecco støvlen er ikke tung af en støvle at være og hvis du har brug for den fordel du får i sål og ankelstøtte, så har Salomon vist ikke rigtigt noget til 500,- kroner der kan konkurrere. Hvis vægt er vigtig og slidstyrken ikke er så vigtig (sorry, men Contagrip er ikke så fantastisk ifht. Ecco, jeg har været bruger af begge dele i årevis og Salmon er gode havesko, meget mere tilskriver jeg dem ikke pt.) så kan du godt komme ud og afsted med et par Salomon.
--
-- Drifter og udvikler 24/7 Datacenter operations om dagen, er supermand om aftenen.
#26
MikeD
Maxi Supporter
06-12-2016 23:28

Rapporter til Admin
Tak for de mange kommentarer og konkrete tips.
--

Opret svar til indlægget: Findes der nogle rutinerede vandrere på hol.dk

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE