Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Kør selv ferie Italien

Af Gæst NJ | 12-06-2017 20:04 | 3145 visninger | 18 svar, hop til seneste
Hej med jer Ja jeg ved godt det er et hardware forum, men jeg ved sgu ikke hvor jeg ellers skulle spørge og jeg ved at der sidder en masse kloge mennesker derude som sikkert har en masse livserfaring at dele ud af :) Kæresten og jeg overvejer at tage en kør selv ferie til Venedig i Italien her i Sommerferien.. Foruden hotel, færge osv. osv. synes jeg der er utrolig mange småting som jeg ikke rigtigt aner hvordan jeg skal forholde mig til.. Er der nogen der ved hvordan benzinpriserne er i henholdsvis Tyskland, Østrig og Italien? Hvordan fungerer det med motorvejsafgifter? Så vidt jeg kan læse mig til er det ikke aktuelt i Tyskland, men man skal have en for at køre igennem Østrig.. Kan det virkelig passe at man skal købe 2 x 10 dages pas for at køre frem og tilbage med 12 dages mellemrum? Hvad overvejelser skal man gøre rent forsikringsmæssigt? Både for os selv, men også for bilen (Nyere Peugeot 208 fra 2015) Er der generelt noget man skal vide om parkering i Italien? Jeg formoder at alle skilte står på italiensk og derfor ikke vil være til at læse for os.. Og hvis parkeringsreglerne bare er minder en smule om dem vi har i Danmark vil det jo være umuligt at finde ud af.. Kan man generelt klare sig alene med Danmark eller oplever man at der er steder hvor de ikke tager dette? Er der evt. andre som har tagget samme tur og kan give nogle tips, anbefalinger eller lignende med på vejen?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Steffen
Gæst
12-06-2017 20:09

Rapporter til Admin
Sørg for at have et blåt sygesikringsbevis, et par gule veste, en advarselstrekant og noget vejhjælp der gælder i alle de lande du skal igennem, og god tur... -resten finder du ud af, og hvis du har problemer med visakortet (jeg går ud fra det var det du mente) så må du jo bare hæve nogle kontanter, det vil altid kunne lade sig gøre at få penge ud af et visa kort uanset hvor håbløst et land du er i. (selv Portugal!)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#2
tb^
Nørd Aspirant
12-06-2017 20:23

Rapporter til Admin
Hej #0, Du virker som typen der godt kan lide at have alt under kontrol og her vil jeg bare sige - SLAP AF! :) (På den gode måde)! Jeg er selv samme type, og du kan roligt køre på ferie i italien uden at kende parkeringsreglerne. Det er korrekt at du typisk skal have 2 forskellige vignietter (det hedder dem man sætter i ruden i Østrig). Det er lidt forskelligt om det bedst kan betale sig at købe til 30 dage, eller fx 2 x 7. Jeg ville bestille dem hjemmefra via fx. FDM, så du ikke skal stå og bøvle med det på en tankstation før den østrigske grænse. Sørg for at hav en rejseforsikring som dækker hjemtransport (hvis bilen skulle gå i stykker), og ligeledes det blå sygesikringskort hvis der skulle ske jer noget dernede. Få evt. bilen tjekket efter inden I kører derned (olie, vand, bremser m.v.). Selvom den er i god stand og ny, så er det bare hårdt for bilen at køre 2000 km på en varm motorvej med mange omdrejninger. Hvis I kører derned i industriferien (28-29-30-31), så book overnatningerne hjemmefra. Lad være med at tage chancen og se om I kan finde noget dernede. Jeg kan anbefale denne campingplads http://www.campingmediterraneo.it[...] (familievenlig), men hvis I bare er to kan I også overveje nogle lejligheder eller lignende inde i byen. Hvis I har mod på at køre lidt rundt dernede, så er der virkelig også nogle fantastisk områder længere inde i landet, omkring Trento. Det er langt mindre turistet (billigere) og også rigtig smukt. Bjerge, frodige dale, store søer osv. Hvis man gerne vil se lidt forskelligt er det oplagt. Har I mod på mere kørsel er der også unikt omkring Po-sletten længere sydpå, fx. Mantova (ikke lige ved Po-floden, men lidt nord for). Vil dog sige at det ultimativt bedste sted jeg har været på ferie i italien er i Umbrien, omkring Perugia, Assisi, Spoleto, Orvieto m.v. Her er også Siena indenfor kørselsafstand hvis man er frisk. Der er dog noget længere end til Venedig, så det kan måske blive en anden god gang :) Tips: - Lær lidt italienske gloser. Ikke for din skyld, men for italienernes! De elsker når du kan sige hej, godmorgen, goddag, tak, velbekomme osv. Du vil opleve at de er langt mere imødekommende og hjælpsomme hvis du kan et par gloser. - Spis og drik ting som I ikke får derhjemme. Man må selvfølgelig gerne købe en lasagne eller spagetthi bolognese, men når man er i Italien så skylder man sig selv at springe ud i nogle af de mange fantastiske alternative retter der findes!
--
#3
tb^
Nørd Aspirant
12-06-2017 20:24

Rapporter til Admin
Og i forlængelse af det som #1 skrev, så sørg for at I begge to har 2 forskellige kreditkort med. Fx. visakort eller mastercard. Det koster 150 kr om året for at mastercard basis (med mindre man er god til at forhandle med sin bank), og det er bare rart at have som backup. Særligt hvis der fx. er nogle steder hvor I skal betale for overnatningen med kontanter (hvis I ved det på forhånd, så hæv hjemmefra, da der er omkostninger og beløbsgrænser i udlandet!).
--
#4
Lars B
Gæst
12-06-2017 20:27

Rapporter til Admin
Kørte selv til Italien for få år siden - godt nok ikke til Venedig, men ikke langt derfra (Lido'en). Sørg for at have det korrekte sygesikringsbevis. Hvad angår almindelig forsikring er der ikke så meget at tænke på, men undersøg for en god ordens skyld om du har vejhjælp i udlandet. Benzinpriserne er så vidt jeg husker de samme som her hjemme. Det er rigtig at du i Østrig skal have et mærkat der viser at du har betalt vejskat - da jeg kørte turen købte vi dem på en tankstation inden vi kørte ind i Østrig - jeg mener dog at man dengang kunne få til en enkelt dag, men det kan være jeg husker forkert. Vi var et smut i Venedig, og du skal være opmærksom på at parkering i selve Venedig er temmelig dyrt!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
Senses
Ultra Supporter
12-06-2017 20:30

Rapporter til Admin
Kørte med konen for et par år siden til venedig, så til rom og derefter op langs kysten, en absolut fantastisk tur! Når du kører i storbyer skal du virkelig være en "dygtig" billist, de kører som fucking retards for at sige det mildt, og der bliver ikke taget hensyn til jer og jeres DK plader, det pisser dem som regel mere af. De nye motorveje i italien er fantastiske, men de koster en mindre formue, jeg tror vi brugte næsten 200EUR på vej afgift mens vi kørte rundt. Lad være med at spise langs motorvejene, og køb en 12v cooler til at holde drikkevarene kolde og tag med fra tyskland. Hastighedsbegrænsninger er til for at blive brudt i italien, og politiet virker til at være iskolde. Jeg kom til at overhæle dem et par gange uden de gjorde det mindste. Det gav dog et par sjove optagelser fra dashcammet hvor jeg sidder og bander og ber til gud om de ikke skal køre efter mig :) Kør for gud skyld op af kysten hvis i når til Rom, det vil i ikke fortryde.
--
#6
NJ
Gæst
12-06-2017 20:37

Rapporter til Admin
Tusind tak for svaret alle tre! Og utroligt lækkert skrevet #2! :) Det er netop for at have friheden til at køre rundt omkring i lokalområderne at vi gerne vil køre derned, ingen af os er rigtigt til at ligge foran poolen en hel dag, vi vil gerne ud og opleve noget. Det lyder rigtigt fornuftigt med alle de steder, vi har ikke rigtigt gjort os nogle overvejelser omkring hotel endnu, men vores "Ide" var at booke et hotel omkring 10-20 km nordøst fra Venedig, umiddelbart ser det meget billigere ud og det er vigtigt for os stadig at være i nærheden at kysten så vi har adgang til stranden og ikke er fanget i indlandet, men om vi skal køre en halv time for at komme ind til Venedig har ingen betydning for os. Hvad er jeres erfaring med vejskiltning osv. både i Tyskland, Østrig og Italien? Er det til at finde ud af? Jeg skriver lige bag øret at vi skal have fat i det blå sygesikringskort, jeg skal have fundet noget EU vejhjælp, have et ekstra dæk med, samt veste, donkraft, trekant osv. Vi har begge Visa Dankort, er dette passende dernede? Og hvis man står og mangler kontanter dernede hvad gør man så? Har de hæveautomater på gaderne som man kan benytte sig af eller hvordan fungerer det?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
NJ
Gæst
12-06-2017 20:42

Rapporter til Admin
#4 hvor parkerede du i Venedig? Er det lige så dyrt hvis man parkerer uden for byen og tager en bådtaxa ind eller lignende? Det var i hvert fald planen. Er der overhovedet nogen der ved hvad taxapriserne overordnet lyder på i Italien? #5 skal man betale afgift i Italien? Så vidt jeg kunne læse mig til på FDM er det kun specifikke strækninger, og der skulle være bomme hvor man betaler på samme vis som ved storebæltsbroen, eller er jeg helt forkert på den? Hvis man tager den "Traditionelle" tur derned (Google Maps) ved du så om man rammer nogle af disse betalingsveje og i så fald hvad i gav for at køre igennem? Jeg regner ikke med at vi skal i nærheden af Rom, det er simpelthen for langt inde i Italien da min kæreste ikke har kørekort og jeg derfor selv skal køre hele vejen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Lars
Gæst
12-06-2017 22:37

Rapporter til Admin
#7 Vi parkerede inde i byen - det er nok derfor det var dyrt... kan ikke huske prisen præcist, men den var i hver tilfælde årsagen til at vi ikke blev der i flere timer :) Jeg ville helt sikkert have tage en færge/båd til Venedig hvis jeg skulle derned igen. Skiltning er "lige ud af landevejen" - dem kender du hjemmefra...
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
Flagg
Bruger
13-06-2017 01:05

Rapporter til Admin
Hej. Overvej også at leje en fed bil i Tyskland. Det kan arrangeres ret billigt, og så er det en oplevelse i sig selv at cruise sydpå i Audi/Mercer med alt udstyret... :)
--
Sidst redigeret 13-06-2017 01:09
#10
Extreme_RIIS
Elitebruger
13-06-2017 07:06

Rapporter til Admin
Hej Bilferie i Italien er skønt. Tænk ikke så meget, bare kør derned. Benzinpriser er som herhjemme. De har gode motorveje, så I nemt kan komme langt omkring. Og smukke små veje så der er masser af oplevelser. Du skal have motorvejsmærker til Østrig. Det kan bestilles på forhånd via FDM, men kan også købes når I nærmer jer grænsen til Østrig. Husk bilens røde kort og grønne kort + den ene halvdel af registrerings attesten. Gule veste er lovpligtige i tyskland+østrig. Tjek reservehjul+donkraft virker. Kør bilen til service og få er rejsetjek. Dette er olie, bremser, bremsevæske, køler og kølevæske. Hvis I har AC i bilen skal den tjekkes. Til jer selv er det Pas og blå sygesikring. Men tag også kontakt oplysninger til til jeres private forsikringsselskab. Ulykke, bilforsikring + rejseforsikring. Sker der et uheld/sygdom er det sidste man har lyst til at stå 1500 km hjemmefra og ikke kan få hjælp. Læs på FDM: http://www.fdm.dk[...] Vær opmærksom på at overholde fartgrænser og færdselsregler. Det er en skrøne at færdselspolitiet sydpå er en "flok får" der er ligeglade med at loven brydes. Som udlænding skal du betale kontant, hvis du tages i en forseelse. Vigtigt: Mange Italienske byer har Miljøzoner, hvor kun indbyggere i Byen må køre ind. Dette er typisk i centrum. Her er eksempelvis Verona i det nordlige Italien. Som turist vil du få en bøde tilsendt med posten når I kommer hjem, hvis I alligevel vælger at overtræde færdselsreglerne. Det er minimum 80 Euro i bøde, så det er trælse penge. Milano har en decideret "Økozone" hvor der betales en afgift, for at få lov at komme ind i byen. Læs om Italien: http://www.fdm.dk[...]
--
Sidst redigeret 13-06-2017 07:11
#11
*Nox*
Semi Supporter
13-06-2017 10:32

Rapporter til Admin
Med hensyn til skiltning i tyskeland så er det på højde med herhjemme og det vil jeg også mene det er i Østrig. De 2 vignetter du skal ha i østrig kan du enlig undgå MEN så må du ikke køre på motorvej og motortrafikvej og det kan ikke anbefales. når i kommer til Italien er vejen og skiltning også fin men trafikken er noget man lige skal vende sig til. De lader dig ikke komme til. Du skal altså selv stikke næsen ud for at komme ud af et kryds. Ved Venedig kan er der så vidt jeg husker en stor P-plads udenfor bygen som man kan holde på og det er noget billiger og det er mig bekendt ikke så svært at komme ind til byen. det kan være en fordel at køre over Berlin ned da trafikken på 9ern er mindre og der er 3 spor hele vejen ned. ulempen ved det er dog at der er lidt længer mellem rastepladser. God ferie. btw husk lige at få bilen serviseret inden i køre og måske lige en enkelt liter olie med bare lige for en sikkerheds skyld.
--
Asus g771 Jw i7 4720Hq, 16gb ram, 128gb ssd, 120 ssd hd 960m 2gb, 17"
#12
tb^
Nørd Aspirant
14-06-2017 23:32

Rapporter til Admin
Skiltningen er rimelig let at finde ud af. Og ellers så brug din sunde fornuft - og kommer man til at køre ind i en grøn-zone, så koster det 80 euro og så lærte man det :) Tænker ikke det er det som gør at man må gå fra hus og hjem (fordi så skal man nok ikke prioritere en ferie til italien). Slutteligt vil jeg bare sige at I bestemt ikke må være bange for at køre ind i landet. Italiens fastland er helt fantastisk, det er ikke for sjov at Toscana er et af de mest berømte feriesteder i verden. Selvom der ikke er strande, så er der søer, floder og selvfølgelig swimming pools. Hvis I ikke sværger til Venedig, så kan jeg også anbefale at køre til Ligurien (bugten over mod Frankrig). Formidable strande og skønt sted! Man kan spare mange penge ved at tage en campingplads/hotel lidt oppe i bjergene (2-3 km fra kysten), og så bare tage en cykel ned til stranden om dagen fx. Jeg har boet i Loano, Albenga og Ceriale. Og så er Monaco, Nice og Cannes kun 1-2 timers kørsel væk i øvrigt :)
--
#13
kb-
Elite Supporter
15-06-2017 07:26

Rapporter til Admin
Venedig er et forfærdeligt turisthelvede. Jeg skal aldrig dertil igen, og jeg kan bestemt ikke anbefale det til andre. Derimod er mange andre steder i Italien fremragende, og maden er i en klasse for sig selv. Vi fløj til Italien og lejede bil, og det vil jeg klart anbefale. Det er ikke værd at køre i 30 timer for at spare 3-4000 kr i min verden, min ven har også lige gjort det, og sagde som det første da han kom hjem, at det gør han aldrig igen.
--
.
#14
Inside
Super Nørd
15-06-2017 09:53

Rapporter til Admin
Venedig: Nu har jeg ikke læst alle svar, men jeg ville til en hver tid vælge at parkere ude på selve øen. Der er masser af parkeringshuse og priserne er ikke overdrevne for en dag. F.eks http://www.couponinterparking.com[...] hvor 24 timers parkering koster € 21. Man spare en masse tid i forhold til at skulle seje fra fastlandet eller tage toget. En masse tid man hellere vil bruge i selve byen. Så ville jeg gå ned og tage rute N eller 2 med vandbussen (husk at tage den i den rigtige retning så i ikke sejler modsat rundt), og starte med at seje hele vejen op til Markusspladsen. Så har man fået en fed start og en rigtig god ide om hvor stor Venedig egentlig er. Og så fra Markuspladsen ville jeg gå på opdagelse i de små gader, og bevæge mig tilbage mod Rialtobroen som man sejlede under på vejen. Jeg ville også sørge for at finde en hyggelig sidegade og spise frokost eller aftensmad på en lokal restaurant. Sejlruterne kan ses her: http://www.actv.it[...] Da vi var der for nogle år tilbage havde de automater hvor man kunne købe heldagsbiletter til vandbusserne. Så kunne man hoppe af og på som det passede en. Benzin: Jeg mindes at det vist godt kan betale sig at tanke i Østrig. Jeg mindes også at det dyreste sted at tanke er i Schweiz hvis i vælger at kører den vej tilbage. Til gengæld er Schweiz super smukt og kan varmt anbefales ;D Italien: Som andre siger, så er Italien utrolig smukt når man kører ind i landet. Hvis det er fordi i gerne vil kunne bade også, så kan mange af de store italisnke søer også godt anbefales, og så får man et fantastisk view til bjergene som ligger rundt om. F.eks lake como, gardasøen osv.
--
Ses vi? Det tror jeg nok vi gør!
--
Sidst redigeret 15-06-2017 09:57
#15
Anomynous
Ultra Supporter
15-06-2017 10:57

Rapporter til Admin
Bare sørg for at i har vejhjælp i EU - nu når i vover at drage sydpå i en peugeot.
--
Back in my days the video games were more about the game than the video
#16
_NeO_
Giga Nørd
15-06-2017 11:15

Rapporter til Admin
#15 også skal de HUSKE en brandslukker....
--
Kontakt: [email protected]
#17
Lexio
Maxi Supporter
15-06-2017 11:41

Rapporter til Admin
#15 :) Personlig har jeg kun været i den nordlige del af Italien, men alene der er der mange fantastiske steder med bjerge og søer, god atmosfære og dejlig mad. Området omkring Lago di Garda er også dejligt, men man bør tage lidt uden for de aller mest turistprægede steder. Det lyder som om i kommer fra Sjælland (færge), men jeg mener at det er muligt at køre der ned i et "hug", hvis i begge er friske billister, forstået på den måde at i godt kan holde til at køre langt. Men det er da også en oplagt mulighed at finde et sted at overnatte i det sydlige Tyskland, så i køre over halvvejs første dag. (I skal nok "over Berlin", selvfølgelig udenom byen) og vil jeg også anbefale at køre en ret stor bue udenom München, hvis i kommer den vej ned. Der er altid "Stau", på samtlige veje ved München, og det vil man tydeligt kunne høre på radioen (dette gælder også weekender og uden for "rush-hour"). Ellers er de andre større byer på vej derned ikke problematisk med min erfaring. (Har kørt den et par gange) én gang over Berlin og én gang over Hamborg. (Det skal også siges at hvis i er fra Jylland og køre Hamborg, så vil der også her i dagtimerne typisk være kø, men hvis man kan tilpasse kørslen, så man rammer problembyerne om natten, burde det køre ganske fint. Jeg har været i Venedig, og jeg vil give #13 ret i at, det er lidt et turisthelvede. Der er virkelig mange turister og de lokale i byen er ikke glade for den udvikling, fordi de ser ikke noget til alle de penge turisterne har med, ofte fordi en typisk Venedig-turist kommer ind til byen, er der én dag og smutter så igen. Der kan være ret pakket, men jeg er dog ikke enig i at det ikke kan være det værd at besøge byen. Jeg syntes da det var lidt specielt at se byen og sejle lidt rundt, (inden lortet synker i havet :). (Er bestemt ikke en by-turist) Jeg ville nok anbefale at finde et sted uden for Venedig at parkere, også tage noget andet transport ind og se byen. Men mit råd vil også være, forsøg ikke at planlæg hver en lille detajle, lidt spontanitet og eventyrlyst er sådan jeg helst rejser. Og det åbner som regel op for nogle unikke oplevelser som er lidt "Off the beaten track".
--
We know the speed of light, but whats the speed of dark? i7-5930K @ 4,7 Ghz - 2xSLI GTX 980 Ti HYBRID - MSI X99A - 32GB Corsair 2666MHz
#18
Peter
Gæst
15-06-2017 12:15

Rapporter til Admin
Ud over de andre råd ovenfor, så er der jo fri roaming alt efter jeres mobil abb, så google maps ovs er tilgængeligt. Google translate etc, kan live oversætte skilte etc til dansk/engelsk via mobillen kamara.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Kør selv ferie Italien

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE