Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Tog en "forkert" uddannelse

Af Gæst Uddannelse | 24-07-2017 09:48 | 2534 visninger | 14 svar, hop til seneste
Hey Holler. Jeg har behov for at få et perspektiv fra nogle som ikke er studievejleder eller lignende. Jeg blev Diplom Elektroteknologi Ingeniør her for nyligt, med speciale inden for automation. Men jeg fandt ud af ½-1 års før jeg var færdig at det faktisk ikke siger mig noget. Efter mit 20 ugers praktik forløb hos en virksomhed, der kunne jeg ikke se mig selv i fremtiden at arbejde med det, selvom at min praktikplads var faktisk præcis det jeg kommer til at lave når jeg er færdig uddannet. Jeg kan mærke at mit hjerte banke for programmering og IT i sig selv. Jeg kunne selv godt tænke mig at starte på Diplom softwareteknologi, men det kan jeg ikke da jeg er bliver stoppet af Dobbelt uddannelse, med mindre jeg venter 6 år. Jeg kan sagtens forstå at nu har statens, aka. jeres skattekroner, brugt omkring 300.000 kroner på at jeg har fået en videregående uddannelse og at nu skal jeg bare se at komme i gang og tjene nogle penge så jeg kan "betale min udannelse tilbage". Men jeg vil ikke kunne trives på mine fremtidig arbejdsplads hvis jeg ikke selv kan stå inde for det jeg laver. Jeg har overvejet at tage enkel kurser på DTU, og betale 1060 kroner per ECTS point, og så tage kurser specifik inden for IT, og tage 60-100 point og bruge de her 63.600-106.000 kroner på det. Men jeg ved så ikke hvor godt stillet jeg så vil stå i forhold til en software ingeniør når jeg skal søge arbejde. Hvad vil I forslå? At jeg bider i det sure æble og går i gang med at arbejde inde for mit felt og vente 6 år så jeg kan starte en ny uddanelse? At jeg bruger 60k-100k på kurser for at få en baggrund inden for IT? Eller noget helt trejde?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Crotaphytus112
Junior Supporter
24-07-2017 09:51

Rapporter til Admin
Mener at netop Software (og Datalogi) er undtaget denne regel: http://ufm.dk[...]
--
#2
Uddanelse
Gæst
24-07-2017 09:54

Rapporter til Admin
Jeg har faktisk ikke kigget på Datalogi. Softwaren (Som er på listen) er et no go da det er i Aalborg og jeg er bosiddende på Sjælland. Men jeg tjekker lige med Datalogi en gang
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
Duckman
Mega Nørd
24-07-2017 09:58

Rapporter til Admin
Nu er jeg selv elektroingeniør. og arbejder som udvikler inden for automation. Hvilke opgaver havde du i din praktikperiode, og hvad var det du savnede? Nu afhænger det selvfølgelig af arbejdspladsen, men automation er rigtigt mange ting. Hvis du sad og lavede ladder programmering, så kan jeg godt forstå hvis du synes det er kedeligt. Men der foregår rigtigt mange andre ting inden for automationssektoren, og jeg vil sige at arbejdsopgaverne går mere og mere i retning af IT.
--
Whatever
#4
Uddannelse
Gæst
24-07-2017 10:05

Rapporter til Admin
#3 De opgaver jeg fik var til lave pilot opgaver til nye produkter der kom ind i huset, så som sensor og scanner. Være Leadprogrammør for mindre projekter hvor jeg skulle lave koden fra bunden Fejlsøge andres koder. Overtage andres projekter for at omskrive koden. Det som "dræber" mig er tanken at nu har huset lige fået en ordre ind som har en leveringstid på 18 måneder. i de 12 af dem skal der laves program til maskinen. Jeg kan ikke se mig selv arbejde i 12 måneder på et program som jeg kun håbe på virker teoretisk men så også virker praktisk. Man får ikke muligheden for at kunne teste sin kode på maskinen da når maskinen er klar, så koden også være klar. Jeg er en stor fan af programmering, men jeg har simpelthen behov for at kunne se at ens indsat bliver taget i brug praktisk relativ hurtigt.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
Frodo
Elitebruger
24-07-2017 10:07

Rapporter til Admin
Hvad med at søge indenfor SRO/Skada branchen, det er efter min mening en noget forsømt branche og de fleste firmaer mangler medarbejdere (de stjæler lystigt folk fra hinanden). Vi bruger på mit arbejde både System 2000, IGGS og IFIX til at styre vandværker, renseanlæg og pumestationer. Det kræver både en teknisk baggrund samt en god del programmering for at få nogle gode systemer op og køre.
--
#6
Duckman
Mega Nørd
24-07-2017 10:12

Rapporter til Admin
#4: Det bør ikke være et problem i dag. Vi kører al koden på en simulator, hvor vi så også simulerer interfaces til sensorer. Det samme med servoakser, stepper motorer, og HMI. Så jeg kan sidde hjemme på kontoret og udvikle, og teste min kode 99%. Når maskinen så endelig står klar, så tager selve kommisioneringen kun 1 uge eller 2 med smårettelser. Og de rettelser skyldes så mest det kunden ikke har dokumenteret. ikke har dokumenteret korrekt, eller at de har lavet el-fejl på maskinen. Du har helt ret i at maskinen altid først er bygget klar til allersidst, og software udviklerne er de sidste der får lov at komme til. Men det løses altså ved simulering - Må jeg spørge hvilken platform du har arbejdet på? Jeg arbejder direkte for en automationsproducent, så jeg kender kun vores egen platform.
--
Whatever
#7
Lars
Giga Nørd
24-07-2017 10:41

Rapporter til Admin
Jeg kan godt forstå at du vil vælge en ny uddannelse. For nok er det dræbende for dig at arbejde 8 timer hver dag resten af dit liv med noget du ikke gider. Men osse det at det slider på dit humør og engagement at lave noget der ikke siger dig noget, og det kan dine kollegaer mærke, og de vil måske gå hen og blive irriteret på dig over at arbejde med én der ikke rigtig er engageret i arbejdet, og det vil måske ydeligere tynge dit humør endnu mere, og dit humør smitter igen mere af på dine kollegaer osv osv osv.... Altså du kan være på vej ind i en ond spiral. Mit råd: Ta' en ny uddannelse inden du stifter familie. Får hvis du stifter familie har du 'højst sansynlig' ikke råd eller mental overskud til at tage en ny uddannelse. Dvs du er fanget i en ond spiral der bringer dig i dårligt humør hver dag og det bringer du med hjem... og så udvider den onde spiral sig der osse... Ta' det fra én der står i lortet lige nu. Jeg vil gerne have en ny uddannelse, men kan ikke fordi jeg har stiftet familie. Jeg er ikke af den type der kan være 8 timer dagligt i et dårligt arbejdsmiljø, og så tage på aftenskole hver dag i nogle år, og så komme hjem senere og lave lektier og nusse min kone og børn. Det har jeg bare ikke mental overskud til. Dårligt arbejdsmiljø suger energien ud af mig. Skynd dig at få en ny uddannelse, og du er på rette vej allerede ;)
--
#8
Duckman
Mega Nørd
24-07-2017 11:14

Rapporter til Admin
#7: Det er altsammen sandt, hvis forudsætningen er at OP virkeligt HAR taget den forkerte uddannelse, og at hele faget vil få ham til at hade og tage på arbejde resten af hans arbejdsliv. Men det mener jeg altså ikke er tilfældet. OP har bare ikke været i en virksomhed, hvor der arbejdes med de nyeste teknologier og arbejdsgange. Men det findes der altså virksomheder i automationsbranchen, der gør. Og så er mener jeg at automation er langt sjovere at arbejde med, end databaser og webudvikling.
--
Whatever
#9
Lars
Giga Nørd
24-07-2017 11:28

Rapporter til Admin
Ja. Du kan have ret. Han kan godt have fundet sig en mindre interessant uddannelsesplads :)
--
#10
Skum
Ultra Supporter
24-07-2017 12:05

Rapporter til Admin
Jeg vil ikke tro du har taget den forkerte uddannelse, men det kan sagtens være du har været i det "forkerte" praktikforløb. Du skal bare finde det job som passer til dig. Du er allerede ingeniør, dvs. du er allerede godt på vej. Det lyder mere som om du måske har taget den forkerte "retning" på ingeniørstudiet, men ved du hvad? Fuck det. Du er ingeniør. Med mindre du er totalt skudt forbi, og generelt ikke har interesse for at lære nye ting, betyder det ikke noget hvad dit speciale er, det er din egenskab til at tillære dig ny viden og nye kompetencer der er interessant. Hvis du mangler noget grundlæggende programmering, så tag det på aftenkurser eller lign. så du kan gøre dig interessant når du skal til jobsamtale. Dit eget forslag med at tage kurser på DTU, hvis du kan betale dem, er en kanon idé, mens du søger job. Det er bare med at komme afsted. Lad være med at begrænse dig indenfor automation, eller forstå at automation altså er et bredt begreb. Jeg er selv uddannet civilingeniør indenfor data, og sidder og roder med alle aspekter indenfor automation, lige fra definition og udvikling af platformen, til programmeringsopgaver der skal ud og køre hos kunden næste dag. Jeg vidste, for at være ærlig, ikke specielt meget om de ting vi arbejder med nu, dengang jeg startede, men som sagt er det evnen til at sætte sig ind i og arbejde med nye ting, der definerer en ingeniør, og det er det der er vigtigt. Jeg kan fortælle at manden der var før mig var matematiker, og han gjorde det pissegodt. Så uddannelsestitler betyder altså ikke nødvendigvis noget, det er personen bag der er vigtig. Alternativt kan du vel også overbygge med en master i noget datafuttelihut, hvad det nu end hedder nu om dage? Robotteknologi?
--
Gammel ost ruster aldrig!
--
Sidst redigeret 24-07-2017 12:10
#11
Duckman
Mega Nørd
24-07-2017 12:31

Rapporter til Admin
Er helt enig i hvad Martin skriver i #10 :-) Ingeniøruddannelserne er utroligt brede. Jeg lavede selv hardware udvikling i mit tidligere job, og nu sidder jeg så som softwareudvikler indenfor automation. Og har stor glæde i også at have både mekanisk og elektrisk forståelse for maskinerne, da det hjælper mig både til at forstå processen i maskinen, og i at fejlsøge under kommisionering. At tage en helt anden ingeniøruddannelse, vil næppe give mening. Jeg er sikker på du kan bruge den du har, til at arbejde med noget du brænder for.
--
Whatever
#12
LgT
Super Supporter
24-07-2017 13:24

Rapporter til Admin
Vil bygge lidt videre på #10: Er der ikke længere mulighed for at læse en civil ingeniør ovenpå diplom uddannelsen? Jeg har selv læst master (civil) ovenpå min diplom ingeniør uddannelse, hvilket flere fra mit 'hold' gjorde på DTU. På det tidspunkt var der intet til hinder for at vælge fag fra en anden retning end ens diplom ingeniør retning var.
--
#13
Skum
Ultra Supporter
24-07-2017 13:30

Rapporter til Admin
#12 Jeg vil også tro det er muligt, jeg gjorde det samme...
--
Gammel ost ruster aldrig!
#14
Brigo
Maxibruger
24-07-2017 14:00

Rapporter til Admin
#0 - Jeg giver de, der skriver at du bare skal finde det rigtige arbejde ret. Tror sagtens du kan finde et job du bliver glad for indenfor dit felt, og som der tidligere er blevet nævnt så er du jo ingeniør så der er mange muligheder i branchen :) Hvad #7 skriver om at studere og have familie må antages at være en individuel ting, for jeg er pt. selv ved at tage en videregående uddannelse og har klaret de første 2 år i studielivet med en datter og det er intet problem for mig. Tværtimod har jeg blot mere tid til min familie og at hjælpe til derhjemme :) Det er så også en fuldtidsuddannelse og ikke aftenskole. En sidste ting er, at hvis du vælger at arbejde og bruge din uddannelse bliver den jo altså ikke forældet. Så vidt jeg ved skal man ikke have brugt sin uddannelse i de 6 år det tager før den er forældet. Ligeså snart du så bruger uddannelsen indenfor de 6 år, så starter perioden formentlig forfra da den så ikke er forældet. Håber du finder den helt rigtige løsning for dig. Jeg ville selv sigte efter at finde et godt job hvor du kan bruge den uddannelse du allerede har svedt, blødt og grædt for :)
--
i7-3770K, 12 gb ddr3 - 1333 MHz Radeon HD 7970 (Gigabyte) 128 GB Samsung Evo 850 + 3 TB Seagate HDD,Corsair RM 1000

Opret svar til indlægget: Tog en "forkert" uddannelse

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE