Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Leasing. Hvad går det ud på?

Af Monsterbruger yoshi | 05-12-2017 06:13 | 1575 visninger | 12 svar, hop til seneste
Hej alle. Jeg overvejer et salg af min gode gamle Mondeo, til fordel for en Mercedes. Jeg har fundet den her https://www.bilbasen.dk[...] Det er en leasing bil, men jeg kender intet til regler og priser i leasing. Kan det overhovedet svare sig? Så vidt jeg kan forstå, skal jeg betale en ydelse på 48.000 Kr. Og derefter 2319 Kr. Pr. måned. i 24 Måneder. Præcis hvad jeg kunne tænke mig. Men er det virkelig så simpelt? Er der noget jeg har overset af udgifter, eller andet der spiller ind? Er jeg bundet til at betale restværdien på 110.000? Håber i kan hjælpe mig til at blive lidt klogere på leasing :o)
--
Sidst redigeret 05-12-2017 06:15
#1
Dare_Devil
Supporter
05-12-2017 06:56

Rapporter til Admin
Jeg er ikke ekspert, men jeg kan da komme med et par kommentarer: * Priserne er et forslag. Den egentlige pris afhænger af, hvor mange km, du vil køre (flere km, dyrere leasing aftale). Det allerdyreste er dog at bryde aftalen (køre flere km end der er inkluderet i aftalen), så det er vigtigt at du kan forudsige dit behov for kørsel 2 år frem. * Priserne du nævner er uden moms, så læg 25% oveni. * Om to år er bilen ikke din, men fortsat deres (men det ved du nok godt). * Nej, du skal ikke betale restværdien.
--
#2
Brigo
Elitebruger
05-12-2017 07:16

Rapporter til Admin
Læs op på forskellene fra privatleasing til flexleasing. Oftere end de burde skriver forhandlere, at det er privatleasing uden at være det så betingelserne skal studeres grundigt. Det tilbud du har fundet ligner mest et flexleasing tilbud. Vi privatleaser selv en Renault Clio IV via Alm. Brand privatleasing og det er super, det er en fast pris hvervmåned og et km-tal der skal passes og det er basically it.
--
i5-6600, 16 gb ddr4 - 3200 MHz GTX 980Ti (Zotac AMP!) 128 GB Samsung Evo 850 + 250 gb Intel SSD + 3 TB Seagate HDD,Corsair RM 1000
#3
kiksen1987
Supporter Aspirant
05-12-2017 08:01

Rapporter til Admin
Jeg kiggede selv på leasing før jeg købte min bil. Men synes simpelhen det var for mange penge. Det var langt billigere at købe bilen også køre i den i 5 år. Så med mindre du regner med at skifte bil hver andet år, kan det ikke betale sig.
--
Yep
#4
Satter
Mega Supporter
05-12-2017 09:01

Rapporter til Admin
Leasing er en forretning, ligesom så meget andet - så det går basalt set ud på, at leasing-firmaet skal tjene penge på dig. Om det kan betale sig afhænger 100% af dit behov. Hvis du GERNE vil have en ny bil hver 2./3. år, så kan leasing som regel godt svare sig. Hvis du gerne vil have en fed bil så billigt som muligt, så køb den let brugt og behold den i 6-8 år ;-)
--
Don't let your mouth write checks your ass can't cash!
#5
jhc9817
Supporter
05-12-2017 10:18

Rapporter til Admin
#0 og du har selvfølgelig lagt mærke til det er en pris ex. moms. Så du skal tillægge moms for prisen så det bliver henv. 60.000 og 2900 kr.
--
#6
FreZno
Ultrabruger
05-12-2017 10:48

Rapporter til Admin
#0 Det er et flexleasing tilbud, hvor vilkårene er lidt anderledes end ved privatleasing. Det var et spørgsmål om samme emne i sidste uge, hvor du kan læse de sidste 3-4 posts for mere info om forskellen :) https://www.hardwareonline.dk[...] Kort sagt - det er ikke altid så gennemskueligt med flexleasing som der lægges op til.
--
#7
Sebastian Hansen
Elitebruger
05-12-2017 13:49

Rapporter til Admin
Jeg flexleaser pt. min 3 bil... Helt basalt kan du sige, at hvis du finder en bil enten i dkk eller i fx. tyskland, som har en værdi på 200.000 uden afgift, så indgår du en kontrakt med leasingfirmaet, som køber bilen hjem eller som i forvejen ejer bilen, idet det jf. lovgivningen er ulovligt for leasingtager selv at eje bilen. "førstegangsydelsen" er en nedskrivningen af bilen værdi, således at restværdien efter 1 år er realistisk i forhold til, hvad bilen evt. kan sælges videre for. Så hvis du fx. ligger 50.000 i nedskrivning, så vil restværdien være 150.000. Den månedelige ydelse er 0.5% af den fulde afgiftsberegning på bilen, og den er fastsat af skat. PLUS en lille rente, som er leasingselskabets fortjeneste. Du skal ikke betale restværdien. Din risiko ligger ved, at hvis din nedskrivning ved kontraktindgåelse er for lav. Fx. hvis du nedskriver med kun 10.000 på de 200.000, og din restværdi så er 190.000, men bilen kun kan sælges videre for 150.000, så er der en difference på 40.000, som du hæfter for, idet leasingselskabet jo ikke skal stå inde med et tab på din bil. Bemærk at de kan hente en bil for dig i tyskland, hvis du selv finder en, og det koster som oftest ikke noget. Efter de 12 måneder kan du vælge at lease den igen. Så bliver der lavet en ny beregning og der skal ligges en ny nedskrivning på bilen. Det vil ca. være 20% billigere både på nedskrivning og månedelig ydelse. Vil du have en ny bil, så kan du lave en stilstandsaftale, som typisk koster 1000 kroner, og så står bilen i firmaets showroom og afventer en ny leasingtager. Den sidste mulighed er, at købe bilen fri eller sælge den enten i dk eller i udlandet, og det er først her restværdien i virkeligheden er relevant, da det vil være bilens pris + moms. Grunden til, at man laver aftalerne på 12 måneder kontra privatleasing (operationel leasing) 36 måneder, er at afgiften falder på bilen hvert år, så det er i kundens egen interesse, at få lavet en ny afgiftsberegning efter 12 måneder. Du kan dog godt flexlease på både 24 og 26 måneder også, så vil det bare være samme ydelse gennem de 2 el. 3 år. Flexleasing kan betale sig på brugte biler med en værdi på over 300.000, idet du kun betaler en bid af afgiften frem for fuld afgift, og værditabet er meget lille, når bilen er uden moms og uden afgift. Jeg lagde fx. 40.000 i nedskrivning på min bil, og jeg giver 3200 per måned. Den billigste brugte kostede 510.000 og jeg kunne finansere den for 100.000 i udbetaling og 9300 om måneden. Hertil kommer kreditomkostninger i form af renter mm. Lort med lort på. Håber det giver mening.
--
Spec i profil.
--
Sidst redigeret 05-12-2017 13:54
#8
Sebastian Hansen
Elitebruger
05-12-2017 13:55

Rapporter til Admin
EDIT "Du kan dog godt flexlease på både 24 og 36 måneder også" skulle der stå.
--
Spec i profil.
#9
yoshi
Monsterbruger
05-12-2017 22:16

Rapporter til Admin
Tak for jeres uddybende svar! Det har givet mig et lidt større indblik i hvad leasing er for en størrelse. Jeg er ikke helt sikkert på, det er den vej jeg vil gå alligevel :-)
--
#10
Munkeholm
Elitebruger
06-12-2017 09:05

Rapporter til Admin
9# Jeg kan heller ikke se hvorfor man ville lease en brugt bil hvis jeg skal være ærlig.. det fede ved leasing er vel at man får en ny bil . :)
--
#11
ToFFo
Guru
06-12-2017 10:14

Rapporter til Admin
#10 - Det er meget billigere, og du kan få MEGET bil for pengene, ved brugt leasing. Hvis jeg havde valget mellem at lease en fabriksny Skoda Fabia og en Mercedes med 100.000km på bagen, så tog jeg sgu sidstenævnte :D
--
Nu uden signatur :O
#12
Thomas
BOFH
06-12-2017 10:24

Rapporter til Admin
#11>>Nu er det bare sjældent at prisen på de 2 biler er det samme når man regner alle omk med.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk

Opret svar til indlægget: Leasing. Hvad går det ud på?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE