Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Leasing eller køb bil?

Af Ultrabruger Compax | 27-05-2018 20:56 | 1614 visninger | 22 svar, hop til seneste
Hejsa Jeg er kommet i den her situation, at jeg lige nu arbejder i udlandet, og studere herhjemme engang i mellem. Jeg går i skole inde i københavn på Nørrebro, men er lige flyttet til Haslev. Efter at have kigget lidt frem og tilbage på rejseplanen, kan jeg se at det vil tage mig cirka 1 time og 30 min bare for en vej, for at komme i skole, ikke nok med det, men så kører der ikke toge til langt ud på aften/natten, så kan ende i den situation at blive strandet. Med bil vil det cirka tage 50 min, så sparer tid, og bil virker til at være mere convenient, dog har jeg aldrig ejet en. Jeg går med ideen om at købe en billig brugt bil, eller lease en bil, dog ved jeg ikke hvad ville være det klogeste, da jeg kun er hjemme i Danmark for at gå i skole 1 gang om året, hvor perioden er cirka 3-4 måneder. Kan det betale sig at købe en bil, og køre rundt i den, også når jeg skal tilbage på til praktik, så afmelde plader og forsikring. Eller skal jeg bare lease en bil, i de perioder jeg er i Danmark. Det skal lige siges, at jeg skal gå i skole og være i praktik, frem til 2022. Håber på at i andre har lidt gode tips til hvad jeg kan gøre i denne situation, da det lige er noget jeg ikke helt kan finde ud af :)
--
#1
mr.hein
Monster Supporter
27-05-2018 22:15

Rapporter til Admin
leasing ville blive for dyrt imo hvis du har mulighed for og købe en gammel spand cash.
--
Signed by me
#2
Master
Gæst
27-05-2018 22:22

Rapporter til Admin
Jeg vil sige at skal du fra Haslev, forbi Køge og til indre København om morgenen i den bedste myldretid, er offentlig transport klart hurtigst hvis det kan lade sig gøre :) Ellers brugt bil nok mest fornuftigt.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
Compax
Ultrabruger
27-05-2018 22:34

Rapporter til Admin
1+2 Mange tak for jeres svar! Vil helst undgå offentlig transport. Jeg har kigget på en Swift til cirka 24000kr, ved ikke om dette er en særlig god deal, eller der findes andre biler, til en bedre pris :) Ville også lige høre om der er nogen som har erfaring med at pille pladerne af en bil, også på igen, og tilmelde mig forsikring og alt det. Jeg vil jo allerhelst have det sådan at når jeg er i udlandet, at den bil så koster 0kr at have stående, mens at når jeg så kommer tilbage og skal i skole, at det så ikke koster et eller andet dumt gebyr hver gang, eller at det tager en evighed at få lov til at køre i bilen igen.
--
#4
SilenceDK
Semi Supporter
27-05-2018 22:46

Rapporter til Admin
Hvorfor ikke mini leasing gennem sixt eller lign? Du skal jo også tænkte forsikringer, grøn afgift og andet. Det ville nok være min løsning.
--
#5
Senses
Monster Supporter
27-05-2018 22:50

Rapporter til Admin
drop alt der hedder leasing eller mini lease hvis du skal køre så langt, du ender med at betale en formue for at køre i en lille lorte bil da du kommer til at køre 30k km+ om året. Skal du lease, skal du flex-lease med frie KM, men jeg vil give de andre ret, skal du være på Nørreport kl 08-09 bliver det et kø helvede på motorvejen. Personligt havde jeg taget køen i en bil med automatgear, en kop kaffe og lidt radio fremfor at kæmpe sig igennem det offentlige.
--
#6
Flagg
Megabruger
27-05-2018 22:53

Rapporter til Admin
1 sæt plader koster 1430,- og kan købes på næsten alle synshaller. Tager 5 min.
--
#7
Compax
Ultrabruger
27-05-2018 23:00

Rapporter til Admin
#4 Har intet forstand på leasing, hvordan vil det fungere? #5 Jeg har rejst med det offentlige hele mit liv, så kender det ud og ind, men vil virkelig gerne bare have en bil nu, da det ville være smart hvis jeg skal slæbe en masse tungt udstyr fra min skole med, eller hvis det bliver sent, at jeg faktisk har muligheden for at komme hjem, i stedet for hele tiden at skulle sove hos nogen. Så jeg giver dig ret, vil meget hellere sidde i kø, end og skulle med det offentlige. Har du nogen bud på en bil? Har som sagt kigget på en Swift, mit budget vil være maks 25.000kr for en bil. #6 Når de plader så er på, hvordan sikre jeg mig, at ikke at skulle betale afgifter, og forsikring i alt den tid jeg ikke bruger den?
--
#8
Senses
Monster Supporter
27-05-2018 23:42

Rapporter til Admin
#7 En Swift er sikkert en fin bil, der er mange af dem så den er nok ikke helt skidt, men det eneste jeg ville gå efter vil være automat gear, når du sidder i kø er det virkelig guld værd. Jeg sidder selv i kø hver morgen og det gør det så meget mere behageligt. jeg kan rigtigt godt lide biler så det gør ikke noget for mig det koster lidt, men jeg kørte selv i en gammel polo 1.9TDI med automat gear i 2 måneder og det var sgu fint. De findes med papegøjeplader til under 15000 så er det bare dig der skal være i bilen vil det nok være et kig værd.
--
#9
kb-
Semi Nørd
28-05-2018 00:38

Rapporter til Admin
Som studerende kan man køre ind før 6 og undgå køen. Det gjorde jeg selv da jeg boede længere væk, så tog jeg bare en lur i bilen, drak kaffe eller lavede afleveringer til undervisningen startede. Jeg kørte så også ud af byen før 14 eller ventede til kl 18 alt efter hvilke kurser jeg havde, for køge bugt motorvejen er en kæmpe lort hvis man skal æde den med kø hver dag.
--
.
#10
Thomas
BOFH
28-05-2018 07:16

Rapporter til Admin
For det første kan du godt glemme alt om at lease, det er simpelthen for dyrt når du skal køre mange km. Alle de priser du ser på leasing bygger på omkring 15.000 km om året og på at du har den aktiv alle måneder. Minileasing kunne være en mulighed hvis du er hjemme i 1 sammenhængende periode, men med det km behov du har vil du nok skulle betale på den forkerte side af 6000 kr om måneden. Køb af bil er derfor den eneste mulighed hvis du skal have bil, men sørg for at snakke med forsikringselskaber om de er med på at du afleverer plader. Men jeg synes du skal genoverveje valget, for ja det tager måske 1½ time i tog, men det kan jeg næsten garantere at det også vil i bil om morgnen. Lige nu tager det 1 time 25 minutter fra Haslev til Nørrebrogade med bil og i tog tager det 1 time 15 minutter. I dag er lidt tung så mange dage vil du være 10 minutter tidligere inde, men så skal du finde parkering og ikke mindst betale for den Nørrebro er blå zone til 12 kr i timen. Så jeg ville tage toget og så læse til studiet frem og tilbage. På den måde kan du bruge tiden mere effektivt.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#11
Gucal
Super Nørd
28-05-2018 07:57

Rapporter til Admin
#0 Et andet alternativ. Hvad med at leje 1-2 værelses lejlighed på Nørrebro også fremleje den i de måneder du ikke bor der? Det du vil bruge af mønter på bil, forsikring (hvilket vil blive rimelig dyrt for kasko hvis du aldrig har haft bil før og du er 18-25), brændstof, vedligeholdelse (kan løbe op for en bil til 20-30k), tidsforbrug i forbindelse med reparation osv. Køge bugt er et helvede i myldretiden, jeg ville i stedet tage toget også bruge tiden fornuftigt med lektie læsning osv. og skulle du "strande" i KBH kan du jo måske høre nogle af dine klassekammerater på forhånd om du kan overnatte hos dem?
--
Sidst redigeret 28-05-2018 07:59
#12
fuerzzz1
Maxi Supporter
28-05-2018 09:50

Rapporter til Admin
Det eneste rigtige omkring Køge bugt/hovedstadsområdet er S-toget! Hurtigt og nemt. Det kan tage længere tid overhovedet at finde en parkeringsplads en hele turen med S-toget. Håbløst at have en bil. Alternativet er Taxa ! Udover det: Hvis du kun skal bruge den de her 3-4 mdr pr år, så er det klart bedste fx at købe en Swift som du selv foreslår (der er masser under 25.000 kr) se selv på dba.dk, og så hive pladerne af når du er udenlands. Eller endnu bedre, find en ven som kan bruge den resten af året (og dermed betaler forsikring osv)
--
Ryzen. Jeg får udslæt at slanger. og hader Apple. Citat fra Amalie : Tissemis ! Hvorfor Ryzen? Fordi Cyrix gik konkurs !
#13
fuerzzz1
Maxi Supporter
28-05-2018 10:07

Rapporter til Admin
Tænk gerne alternativt: Måske kan dine forældre, din bror, en ekskæreste bruge en bil når du alligevel selv er udenlands?
--
Ryzen. Jeg får udslæt at slanger. og hader Apple. Citat fra Amalie : Tissemis ! Hvorfor Ryzen? Fordi Cyrix gik konkurs !
#14
Compax
Ultrabruger
28-05-2018 12:07

Rapporter til Admin
#10 Skulle nok have nævnt det i mit opslag, men min skole har parkeringsplads, så tænker ikke det skulle koste noget som helst, at holde der, så det er et bonus. Ja det er nok ikke så meget hurtigere pga kø, men igen, min uddannelse vil skulle kræve at jeg slæbe rundt på en masse tungt udstyr, som bare ikke fungere at have med i tog (har gjort det i 1 år nu) #11 Er der virkelig så nemt og så billigt at fremleje en lejlighed på Nørrebro? Lige pt da jeg ikke så ofte er i Danmark, har jeg næsten fri husleje da jeg bor hjemme. #12 + #13 Har desværre ikke nogen jeg sådan lige kender, som står og mangler en bil i den tid jeg ikke skal bruge den, det var dog et god bud. Har fået kigget på det, og man ser ud til at kunne købe en stillestående forsikring til sin bil, også ville man stadig kunne beholde pladerne, tror jeg? skal lige have læst lidt mere op på det hele. Udover det, så som nævnt er der gratis parkering på min skole, og herhjemme kan bilen også godt stå, dog vil det være uden noget tag over sig, da den bare vil stå i en indkørsel.
--
#15
Drixi
Giga Supporter
28-05-2018 12:14

Rapporter til Admin
#10 Har helt ret. Den tid du sparer er kun teoretisk. I dagligdagen er trafik og tiden du skal bruge på at finde en parkeringsplads en kæmpe tidssluger (Jeg bor selv på Nørrebro). Udover det er parkering lige noget du skal overveje i dit budget. Glem alt om at kunne parkerer gratis, medmindre at studiet kan hjælpe dig med fordelspladser og licens dertil, ellers koster det kassen på månedlig basis. EDIT: Nu så jeg lige det om mulig gratis parkering på din skole. Undersøg lige om der faktisk er frie pladser på daglig basis så. De har kun så og så mange pladser til rådighed, og man kan hurtigt blive skuffet, især hvis det er Metropol :)
--
Core I7-4770K, 3,5 GHz 32 GB 1600 MHz CL8 Crucial Ballistix EVGA GTX 780 ACX Superclocked ASUS Maximus VI Hero, ROG, EVGA SuperNOVA 850 G2
--
Sidst redigeret 28-05-2018 12:18
#16
Compax
Ultrabruger
28-05-2018 12:33

Rapporter til Admin
#15 Det er ikke så meget kun tid jeg sparer, men muligheden for at kunne slæbe tungt udstyr med, og faktisk at have muligheden og friheden og at kunne komme hjem når det passer mig. Har rejst med tog hele mit liv, og er virkelig blevet træt af forsinkelser, eller aflysninger. Jeg har cirka 1 afgang jeg kan nå, for at komme i skole til tiden, når jeg ikke den, kommer jeg allerede cirka 30 min forsent, ja man kan tage en tidligere afgang, og bil er ikke perfekt. Det sidste stykke tid jeg lige var der, så der ud til hele tiden at være frie pladser, da der jo ikke er særlig mange som har bil i københavn, når de så også studere. Men det er noget jeg lige skal have tjekket op på
--
#17
12312
Gæst
28-05-2018 12:52

Rapporter til Admin
Husk på at ved leasing skal du betale for eventuelle skader på bilen. Jeg boede i København i 8 måneder for nogen år tilbage og jeg har aldrig haft så mange bilkabuler som dengang. Det var heldigvis en gammel bil, så buler og ridser gjorde ikke så meget. I dag bor jeg i Fredericia og har kun haft 4 parkeringsskader på 6 år. Der er selvfølgelig ingen der har lagt et visitkort, hverken i København eller Fredericia. Jeg kan kun tale for en ældre brugt bil a la Fiesta, Fabia, Polo, eller lignende
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#18
Compax
Ultrabruger
28-05-2018 15:25

Rapporter til Admin
#17 Det er faktisk rigtigt, endnu en ting jeg ikke lige havde tænkt over! Tak for dit svar, sætter jeg pris på :)
--
#19
Compax
Ultrabruger
28-05-2018 20:02

Rapporter til Admin
Efter at have kigget rundt på privat leasing, og mini leasing så har jeg besluttet det nok vil give mest mening at købe en bil. Har kigget på en Mazda 3 fra 2005 til 20.000kr som jeg tænker kunne være en fin bil til det. Mit sidste spørgsmål, hvis der er nogen som har erfaring med det, er angående hvad der skal ske når jeg er færdig med at bruge bilen, og den skal stå stille i 6-7 måneder. Har kunne læse mig frem til at man kan få en stillestående forsikring, hvor man ikke er tilladt at køre i bilen, men at den så er dækket, og man ikke behøver at pille plader af. jeg ved dog ikke hvad bilen så vil koste at have stående om måned når den ikke bliver brugt, og kunne være fedt at høre, hvis nogen kender til det :) forresten diesel eller benzin, noget der er bedst at gå efter? der er cirka 80km hver vej, så det kunne vel betale sig at købe en diesel bil tænker jeg? Ved dog bare ikke hvor godt det er, siden det ville være en ældre diesel bil så.
--
#20
Rosenstand
Gæst
29-05-2018 13:05

Rapporter til Admin
#0> Kig på dette. https://www.bilabonnement.dk[...] Det kunne være en løsning for dig. Du har bil, men ejer den ikke, og perioden du er "låst" på, er minimal... Og når du er færdig med aftalen, så giver du blot bilen retur. R.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#21
nizzo
Gigabruger
29-05-2018 13:12

Rapporter til Admin
Hvad skole går du på? Jeg går selv på Metropol og det er i Gul Zone, tvivler stærkt på at din skole har privat parkerings plads herinde på Nørrebro. Jeg pendler selv fra Holbæk til Nørrebro hver dag og det er rigtig mange timer i bil og det er dyrt i parkering herinde hver dag i længden. Ikke noget jeg vil anbefale.
--
Motherboard : ASUS Z97-P | CPU : Intel Core i5 4590 | GFX : MSI nVidia GeForce GTX 970 4096 MB RAM | RAM : HyperX Fury DDR3 1600MHz 2x 4GB Black
#22
Gliese
Superbruger
29-05-2018 14:46

Rapporter til Admin
https://dribe.dk[...] Måske kunne dette være en løsning. Jeg har ikke selv sat mig ind i det, men det kunne være en mulighed.
--
Mvh Kim Gliese

Opret svar til indlægget: Leasing eller køb bil?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE