Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Hvordan læser i på universitetet?

Af Gæst Uni | 22-01-2019 22:53 | 2275 visninger | 12 svar, hop til seneste
Hey hol Nu er det ikke lige hardware relateret, men da mange er studerende her inde på siden, så tænkte jeg nemlig, at det kunne være lækkert at starte en tråd, hvor vi kan hjælpe hinanden med at komme med nogle teknikker til hvordan man læser mest effektivt på universitetet. Jeg læser en feks et naturvidenskabelig fag som omhandler meget kemi og biologi. Mit pensum er meget stort for hvert semester; ville mene omkring 1000 sider pr semester. Jeg har som regel klaret mig godt til mine eksaminer og har en snit på ca. 7. Jeg har bare haft lidt problemer med at nå de lidt højere karakterer 10 og 12. Nu ved jeg, at det ikke er vigtigt med topkarakterer i naturvidenskabelige fag, men det er da ret lækkert at have nogle høje karakterer på sit eksamensbevis. Jeg plejer som regel at læse hele pensum, tage noter og følge med i forelæsninger samt klassetimer. I eksamensperioden plejer jeg som regel at kigge alt pensum igennem endnu engang. Men da det bare er så stort et pensum, så er det lidt svært at huske nogle små detaljer som, som regel er dem som medfører løftet fra 7 til 10,12. Hvordan læser i andre op til eksaminer? Nu behøver det ikke at være sådan, at jeg kun vil have råd fra folk som får 10 og 12. Jeg ville personligt hellere vælge at forstå 90% af pensum og få et 7 tal, end at forstå 50% også være heldig og få et 10 tal. Hvordan læser i mest effektivt for at huske detaljerne til eksaminer? Andre som er færdige med deres uddannelser kan således også bidrage med nogle råd. Igen, så er det ikke kun for mig selv, men også andre studerende herinde. Beklager evt. fejl i ovenstående tekst. Jeg har skrevet fra telefonen og autokorrekt har måske drillet lidt. :-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Lumpiersorz
Bruger Aspirant
22-01-2019 23:11

Rapporter til Admin
Det første jeg gør er at notere hvad underviserne har valgt at skrive på deres powerpoints - disse punkter er ofte en god indikation på hvad der er vigtigt. Jeg plejer som regel at gennemgå dem og når jeg støder på noget jeg ikke kan forklare eller forstå, slår jeg op i bogen til jeg forstår sliden. Jeg tror den største fælde folk falder i, er at notere for MANGE detaljer på bekostning af helt centraler elementer af et kursus. Fik et snit på 9,5, så det virkede til et vidst omfang.
--
#2
Ranger84
Monster Supporter
23-01-2019 00:11

Rapporter til Admin
Som 1# er inde på, at kunne konkretisere sine notater ud fra PowerPoints/forelæsninger. Det lyder som udgangspunkt nemt, men det er svært for mange, Tror ikke der er et indlysende svar. I min overbevisning, handler det om at ‘finde sig selv’- at kende sine egne begrænsninger, tendenser, men også ressourcer. Kender du ‘en svaghed’ som ofte gør det svært, at bruge dine notater- så dyk ned og lær dig selv bedre af kende, så enten din svaghed bliver din ressource, eller du ændre strategi. Vigtigst af alt, lad hver at tag udgangspunkt i hvad andre gør og hvad der virker for dem. Det der virker for dem, virker nødvendigvis ikke for en selv.
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X
#3
Casper
Gæst
23-01-2019 14:01

Rapporter til Admin
Jeg plejer at læse pensum til hver forelæsning i et relativt hurtigt tempo. Jeg overstrejer de væsentligste pointer i læsestoffet. Derved dannes en grundlæggende forståelse for det materiale forelæseren gennemgår. I undervisningen følger jeg egentlig bare grundigt med og alt efter faget tager jeg noter. Hvis underviser udlevere powerpoint, så tager jeg ikke noter. Men hvis underviseren laver tavleundervisning eller kun delvist udlevere powerpoint så tager jeg noter. Derefter læser jeg op på de emner jeg har brug for at forstå bedre. Hvis der er øvelser laver jeg dem og det samme med eksempler. Op til eksamen så læser jeg hele pensum igen og regner opgaver og eksempler igen. Opgaver og eksempler kan jeg godt gennemregne 3-4 gange inden jeg går til eksamen. Dette er min forberedelse til skriftlige eksamener. Til mundtlige eksamener læser jeg pensum 2-3 gange og laver så papirlapper med alle de væsentlige punkter og uddybende forklaring på bagsiden. Derefter leger jeg "vendespil" indtil jeg kan hele pensum. Derudover plejer jeg at gå sammen med andre studerende og diskutere pensum. Til store skriftlige opgaver sørger jeg for at få afklaring fra forelæseren omkring brug af litteratur. Hvis kun pensum er tilladt, sørger jeg for at min opgave opfylder læringsmålene og henviser til pensum OG forelæsninger. Hvis det er tilladt at hente litteratur uden for pensum, så bruger jeg en del tid på at lave et litteratur review i henhold til fagområdet. Dette anvender jeg til at grundigt dokumentere mine argumenter og analyser sammen med pensummaterialet. Men som andre også skriver, så er det vigtigt, at mærke efter, hvad der fungere bedst for dig. Jeg har foreksempel selv fundet ud af at jeg får mest ud af at bare lytte og være aktiv deltagende i en forelæsning, hvis powerpoint bliver udleveret. Derud over så er gentagelser vigtigt for mig, desto flere gange jeg kan gentage noget desto bedre. Jeg kan ikke læse ting EN gang grundigt og forstå det.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
visitkort500
Super Supporter
23-01-2019 14:20

Rapporter til Admin
#3 +1
--
Everyone becomes a story, be a good story.
#5
EmilAblaa
Semi Nørd
23-01-2019 15:49

Rapporter til Admin
Jeg læser til dagligt min kandidat på CBS, og jeg har gennem de sidste par år, fundet ud af at det der virker bedst for mig er at møde op til samtlige forelæsninger og følge relativt meget med - men faktisk uden at tage særlig mange noter. Jeg læser desuden sjældent op til de enkelte forelæsninger, da det ganske enkelt ikke giver mening for mig. 1) Jeg har alligevel glemt det, når jeg skal læse op til eksamen et par mdr senere 2) Det mest essentielle bliver alligevel gennemgået til forelæsningen (dog langt fra alt). 3) Jeg læser det alligevel igennem når jeg så står og skal forberede mig på eksamen. Mine forelæseres slides synes jeg generelt er fine at bruge til at læse op når eksamen nærmer sig, så dem læser jeg gerne ekstra meget igennem. Om der er tale om en skriftlig/mundtlig prøve, plejer jeg at læse op på samme måde. Jeg gennemgår kursusbeskrivelsen for det pågældende fag for at se hvad jeg bliver bedømt og målt ud fra. Så gennemgår jeg alle de materialer jeg har fra faget (bøger, slides, artikler osv) for at få genopfrisket den overordnede forståelse for pensum og faget generelt. Så læser jeg mere eller mindre alt højt op for mig selv, da jeg ved at jeg bedre kan huske det af den grund (mest hensigtsmæssig til mundtlige prøver eller skriftlige uden hjælpemidler). Er der tale om en mundtlig prøve med spørgsmål man kender på forhånd, øver jeg ligeledes dem alle igennem. Dem jeg ikke har 100% styr på, gennemgår jeg så gentagende gange, indtil de sidder lige i skabet. Jeg kan desuden anbefale at bruge noget af tiden op til eksamen, sammen med andre fra studiet, for at diskutere forskellige perspektiver af pensum. Det giver særligt meget, hvis man finder sammen med nogle som er lige så ambitiøse som en selv :) Jeg ved dog at mange fra mit studie læser op på en helt anden måde, så det korte svar er selvfølgelig at du skal gøre hvad du føler er bedst for dig. God vind fremover!
--
Sidst redigeret 23-01-2019 15:53
#6
Lusmunden
Gæst
23-01-2019 16:21

Rapporter til Admin
Jeg har selv brugt 1 år på at finde svaret. En undersøgelse fornyligt kom med følgende konklusion(i kan selv google, orker ikke at finde det frem): 1)Tager man noter i hånden, lærer man MARKANT bedre, end computer noter. Og grunden skyldes man bruger flere hjerneceller, derved får man det "visuelle" med(som påvirker vores metodik). 2)Man kan tage det næste step, ved at tegne ens egne symboler. F.eks. et hus repræsentere tallet 1000. Hvert træ nært huset repræsentere tallet 100. Teknikken kan dog kun bruges til at huske formeller, regler osv. altså noget mere overordnet - ellers er konsekvensen, at man ikke kan forklarer et emne uden at snakke om huse og træer. 3)Det er egentligt meget enkelt som gentagelser. Vi har lært at vi skal læse en bog i løbet af X antal dage. Sandheden er, at du ikke lærer at spille guitar ved at læse en bog færdig. Det mest effektive ville være, at man selektiv vælger de emner, som udgøre en vigtighed og tærper det igen og igen(især de mest grundlæggende emner).
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
Chr4030
Mega Supporter
23-01-2019 17:03

Rapporter til Admin
På min kandidat (digitale medieteknologier på dtu), var det der virkede bedst for mig at lave øvelser. Jeg deltog kun i forelæsninger hvis de varede 1 time. Ellers synes jeg de blev for lange. Men alle øvelser blev gennemgået og så læste jeg selv stoffet op hvis jeg ikke forstod det. Og til øvelsestimer spurgte jeg også forelæser og hjælpelærer hvis jeg ikke forstod det, efter at have læst det. Tog ikke noter.
--
#8
fresser2
Elitebruger
23-01-2019 18:41

Rapporter til Admin
Det jeg får allermest ud af, er at regne opgaver enten fra bogen eller undervisningen, især hvis det er sammen med andre studerende. Også hvis disse medstuderende ikke forstår opgaven, så lærer det dig rigtig meget at forklare stoffet til dem.
--
#9
-Henrik-
Bruger
23-01-2019 21:39

Rapporter til Admin
Min læsegruppe og mig fandt altid på kreative måder at huske tingene på. Eksempel: Hvis nu der er to metoder til at beregne en bestemt ting på, og de to metoder hedder hhv. Lafgren og Gilman, men sidstnævne er den bedste, mest nøjagtige metode, så var en måde for os at huske det på, at tænke "den bedste metode begynder med G som i grønt lys" (altså som et lyssignal i trafikken der lyser rødt, gult ell. grønt) - altså rødt betyder jo "må ikke køre over", og grønt "må gerne"....! Ja jeg ved ikke, om det giver mening for andre :D Men det virkede i hvert fald fint.
--
#10
Die_Happy
Monsterbruger
23-01-2019 22:07

Rapporter til Admin
- Følg med i undervisningen. - Tag relevante noter - ikke alt behøver blive skrevet ned, ellers ender du med at misse de vigtige pointer. - Regn alle opgaver. - Spørg når der er noget du ikke forstår, og bliv ved indtil du forstår det. Jeg endte med et snit på 9,9 på kandidaten (elektroingeniør).
--
#11
Uni
Gæst
24-01-2019 21:51

Rapporter til Admin
Lækkert med alle de svar. Selvfølgelig vil ikke alle metoder være effektive for alle, men det kunne være at en i blandt alle de metoder rent faktisk kunne hjælpe.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
oskvem
Ny på siden
24-01-2019 22:33

Rapporter til Admin
Jeg læser jura samtidig med at jeg driver https://vandreshoppen.dk[...] derfor foregår der en helt del læsning hjemmefra :)
--

Opret svar til indlægget: Hvordan læser i på universitetet?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE