Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen

Abort.. råd søges

Af Gæst Mundskyld | 18-02-2019 09:14 | 2754 visninger | 57 svar, hop til seneste
Jeg skriver som gæstebruger da jeg ikke ønsker at bruge min 'rigtige' profil til dette spørgsmål.. Ja så skete det som bare IKKE måtte ske.. min kæreste har ikke haft det røde i 2 måneder nu. Hun tog 2x test her i weekenden og begge er positive.. fuuuuuuuuck! Vi har i dag fået en tid hos lægen til snak om abort. Min kæreste og jeg er begge enige om, at det skal aborteres væk(min kæreste siger hun er 99% sikker..), da vi er et sted i vores liv nu her, hvor vi ikke er parat til det. Vi er 29 og 32 år men langt fra klar til at stifte familie. Som sagt, så har vi tid i dag hos lægen. Min frygt er dog, hvis hun er over de 12 uger! Hvad gør vi så lige helt præcist? Ja vi får svar senere i dag, men denne ventetid i uvished er simpelthen forfærdelig.. gæt, hvordan min weekend har været..
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
mrKayne
Nørd Aspirant
18-02-2019 09:18

Rapporter til Admin
#2
JesperT89
Super Supporter
18-02-2019 09:20

Rapporter til Admin
Kunne nok godt komme med en masse "bagkloge" bemærkninger, om ansvar osv. men nej. Jeg er ikke selv far, og er heller ikke selv klar, som du nævner, men har dog den holdning, at skulle det ske, så var det måske ment to be. Det er helt op til jer hvad i gør, og jeg er personligt hverken for eller imod abort, og gør I det hvis det er det I ønsker. Men hvis jeg stod i den situation, at det ikke er en mulighed, ja så måtte man jo tage det med :) Held og lykke ved lægen Farmand ;)
--
i9-9900k | H115i | Asus Strix z390 | TITAN X | 16 GB Corsair Vengeance RGB | 2 x Samsung 850 Evo 500 GB SSD
#3
Jim Night
Guru
18-02-2019 09:25

Rapporter til Admin
Min personlige holdning til emnet, skal jeg nok skåne jer for, men husk at der er en risiko for at det kan blive svært at blive gravid senere, hvis I vælger abort.
--
Livet på jorden er kun generalprøven før premieren!! Se profil for specs
#4
SimonFRB
Bruger
18-02-2019 09:30

Rapporter til Admin
Best case: Hun er ikke så langt henne og fosteret kan fjernes. Worst case: Hun er for langt henne til abort, I får et barn og I ville ikke kunne undvære det alligevel. Win-win. Men rigtig worst case: Hun er ikke så langt henne, men beslutter sig for, at hun ikke vil have fjernet barnet - men det vil du. I bliver uvenner og går fra hinanden. Du får ikke lov at se barnet og I kan ikke enes om noget.
--
#5
Wing Man
Super Nørd
18-02-2019 09:44

Rapporter til Admin
Sikke noget øv. Hvorfor mener i at i ikke er klar til barn? Hvorfor skulle det ikke kunne lykkes at i bliver gode forældre? Jeg kender flere syntes det samme, men i dag ikke ville undvære at være forældre, og måske faktisk gerne ville tidligere i gang. Er det måske bare frygten for det ukendte der gør at i holder fast i det, som er kendt og sikkert? Det er vigtige spørgsmål før en abort. En abort kan efterfølgende være en KÆMPE følelsesmæssige belastning (særligt for kvinden). Jeg håber virkeligt at i får en god snak samme, og med nogen som kan hjælpe med det psykiske., inden i foretager dette livs forvandlende valg (uanset abort eller ej). Kort fortalt er mit råd : få også talt med andre end lægen, Så kontakt f. Eks. Dem her https://abortlinien.dk[...]
--
Den som ler sidst, tænker langsomst!
#6
FåBarnet
Gæst
18-02-2019 10:01

Rapporter til Admin
Vi har i dag fået en tid hos lægen til snak om abort. Min kæreste og jeg er begge enige om, at det skal aborteres væk(min kæreste siger hun er 99% sikker..), da vi er et sted i vores liv nu her, hvor vi ikke er parat til det. Vi er 29 og 32 år men langt fra klar til at stifte familie. Jeg synes, I skal få barnet. Hvis du ikke vil læse mine argumentation for det, så spring gerne indlægget over, men jeg synes kraftigt, I skal overveje det. Jeg skriver uden at være logget ind af oplagte årsager. Jeg vil gerne fortælle vores historie, så du har lidt at sammeligne med eller tænke over. Jeg var 27 år, da jeg mødte min kæreste, og hun er 5 år ældre end mig. Det gik fint de første mange år, men hun begyndte at presse på med det med børn. Jeg følte mig overhovedet ikke "klar" til det, så jeg fandt på en masse undskyldninger for at udskyde det. Først var jeg ikke "klar", så ville jeg gerne have at jeg fandt et nyt arbejde (fordi mit daværende stressede sindssygt). Så krævede jeg, at vi skulle finde et "fast sted at bo" som i et villahus osv, og igen så nyt arbejde, så vi havde et "fast liv, som var klar til børn" osv. Set i bakspejlet, så skyldtes det hele egentlig mest, at jeg følte mig som en 32årig teenager, der egentlig mest var til fest og farver og ikke klar til at blive familiefar. Der gik 5 år inden vi kom igang med at prøve at få børn. Jeg var 32, og min kæreste så 37. Det gik der et år med, hvor intet skete. Vi kom så igennem lægen til en specialist, som kom med den nedslående beksed, at min sædkvalitet var så dårlig, at sandsynligheden for graviditet var "meget reduceret" - ikke umuligt, men lægen sagde, at givet min kones alder på 37, så skulle vi altså rykke på det NU, og så kunne vi ikke vente på en enkelt chance for graviditet per år måske pga min sæd. Så vi røg igennem hele den store mølle. Jeg skal ikke sidde og fortælle detaljer her - det vil være for langt - men jeg vil kort sige, at det har været 2 år med masser af sprøjter med hormoner, masser af ture til læge, sygehuse, på klinikken og det ene store nederlag efter det andet. Alle vores venner er fløjet forbi os, og har fået 1-2-3 børn, og min kone (og jeg) har "stået på perronnen" og set alle de andre blive overlykkelige og få små nuttede babyer, mens vi har haft den ene negative test efter den anden. Det er sindssygt hårdt at stå på sidelinjen og se ens kone blive pumpet med hormoner og hendes krop reagerer jo 100% som om hun var gravid. Og så ser man et befrugtet æg på en skærm, som ligger og vibrerer og er "ens barn", og det bliver lagt op i kærestens livmoder.... og så venter man i 14 stive dage uden søvn og med nedbidte negle på et svar. Imens er kroppen jo så fuld af hormoner, at den reagerer 100% som om hun var gravid, og hun går glad og klapper sig på maven... lige indtil man begynder at tage tests.. og man snakker om "at det er også meget tidligt... det kan nå at komme endnu", men den kommer aldrig. Efter en masse forsøg i det offentlige havde vi et enkelt lille krøllet æg tilbage, som havde fået en ret dårlig karakter af lægerne, men de insisterede på, at vi skulle prøve det. Og det lykkedes! En positiv test!!!! Hele graviditeten igennem har vi bidt vores negle i bund, og pludselig begyndte min kæreste at bløde. Vi brød totalt sammen, og kom på sygehuset kl lort om natten. Men det var heldigvis bare en blodåre, der var brast... Hele graviditeten forløb ellers planmæssigt (dog med dårlige nerver), og vi har i dag den skønneste lille pige :-) Vi har fået "lavet" en lillesøster efter yderligere 2 års kamp. Man kan dog kun få hjælp til sammenlagt 3 behandlinger i det offentlige, så vi har selv betalt for lillesøster, og det har kostet 2 års kamp samt omkring 250.000 kr (som vi jo aldrig vidste, om der ville blive en baby ud af). Problemet viste sig faktisk ikke at være min sædkvalitet (denne gang? eller begge gange?), men at min kærste (nu kone)s æg er blevet "for gamle", så der er for mange DNA-fejl i dem. Dvs vi kan lave masser af befrugtede æg, men de går til grunde ret hurtigt. Vi har nu overstået omkring 6 års kamp for at få de to børn. Undervejs har vi ikke holdt sommerferie en eneste gang pga behandlinger, og vi har stort set ikke tænkt/snakket om andet de 6 år. Vi har mistet rigtigt mange venner, der slet ikke kunne forholde sig til, hvor hårdt det er at være i behandlinger (nogle folk har virkelig været nogle gennemførte røvhuller, jeg er chockeret over det). Vi står nu på "den anden side" med to dejlige tøser og kan nu se tilbage på 6 "sorte år", hvor der har været langt langt flere nedture end opture. Nåh... Det jeg ville sige er, at livet er et mirakel. Det er absolut det bedste, der er sket for mig, at blive far. Jeg tror aldrig, man "bliver klar" til at få børn. Præcist som når man hopper i faldskærm første gang, så kan man tænke det igennem 1000 gange, og alligevel er man ikke "klar", når man først skal slippe sit tag i flyet og hoppe ud i 2 km højde. Man vokser simpelthen med opgaven! Hvorfor er det, at I ikke føler jeg "klare" til det? Har I for travlt med at realisere jer selv, eller skal der festes så meget, at det er det vigtigste? Eller er du ikke sikker på, at du vil have børn med din kæreste? Eller hvad er det? Du kan ikke bare vente X år, og pludselig sker der et eller andet, så du er klar. Det, der kommer til at ske i stedet er, at du misser det tidsvindue, hvor det er et godt tidspunkt at få børn. Vi har et vennepar, som netop fik bortaborteret et foster, og bagefter kunne de ikke blive gravide, og de slåssede også med det i 5 år inden det lykkedes. Så man kan ikke sige "Jamen vi kan jo selv lave børn, så det er ikke noget problem at abortere og prøve igen". I kunne have været sindssygt heldige - uden at vide det. Jeres chancer for graviditet går næsten lodret nedad, når kærsten bliver over 30 år. Hvis jeg havde EN mulighed for at rejse tilbage i tiden, så ville jeg tage tilbage og snakke med mit tidligere jeg. Jeg ville fortælle mig selv den her historie, og sige til mig selv, at jeg skulle mande mig op og tage en beslutning om min kæreste var "den eneste ene" jeg ville have børn med, og hvis svaret er JA, så bare se at komme igang med projektet. Man ved aldrig, hvad der sker. Og man kan aldrig "gøre sig klar" til børn. Børn er det bedste, der sker i ens liv og man vokser med opgaven. Sidenote: Jeg har aldrig syntes, det var en fin ide at få børn sent, for så har jeg "flere unge år i mit liv". Men jeg har overset, at når vi nu er 39 og 44 mens vi fik nummer 2 datter, så er hun jo kun måske 40-45 år selv, når vi lægger os i graven. Får vi så nogensinde set vores børnebørn? Hvis man udskyder børn 1 år, så mister man 1 år med sine børn og man mister også 1 år med sine børnebørn. Jeg synes, I skulle tage en alvorlig snak om, at hvis I IKKE vil have det barn nu - hvornår vil I SÅ have børn? Og snak seriøst om, om det ikke kunne være en god løsning for jer at tage det som et tegn til, at tiden nu er moden til børn. I ved ikke, om I går fra hinanden med eller uden børn. I ved ikke, om I dør om 15 år, og I kun får få år med jeres børn. Ingen kan spå om fremtiden - det er bare IKKE en god undskyldning for at udskyde det bedste I jeres liv. I risikerer bare, at miste så meget tid med dem. Uanset hvad I vælger så held og lykke med det :-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
FåBarnet
Gæst
18-02-2019 10:08

Rapporter til Admin
Rettelse: Der skulle stå "Sidenote: Jeg har ALTID syntes, det var en fin ide..." I øvrigt: Hvis I vælger abort, og derefter ikke kan blive gravide igen, hvordan vil I have det med jer selv? (Ikke for at male fanden på væggen, men det er et realistisk scenarie, som I bør forholde jer til, før I kaster et fungerende foster ud med badevandet)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Deuass
Elite Nørd
18-02-2019 10:12

Rapporter til Admin
#6 Meget rørende historie du kommer med her, og tak for det! Min kone og jeg var igennem noget lignende, med diverse fertilitetsbehandlinger, hormoner og jeg skal komme efter dig. - Vi har idag den skønneste lille datter på 7 mdr som knap og nap kan gå selv nu :-)
--
I7 4790k @ 5GHz, H110i V2, 16GB 2600MHz (OC) Asus Z97 Ranger, 1TB EVO 960, RM850i, GTX 1070 ROG STRIX @ 2100MHz
#9
JoeDario
Gæst
18-02-2019 10:15

Rapporter til Admin
Har selv 2 små dejlige børn. Den yngste er 15mdr og sover ikke særlig godt. Mange nætter får man kun 2-4 timers sammenhængende søvn. Hvis min kone skulle blive gravid igen vil jeg lige nu sige at det helt sikkert skal være en abort, men når det kommer til stykket, så ved jeg at jeg vælger barnet. Man fortryder ikke de børn man får, men dem man IKKE får. Vi var begge 32 da vi fik den første. Vi var heller ikke klar. Faktisk har vi altid sagt at vi aldrig skulle have børn. Nu har vi 2 dejlige guldklumper. Hilsen faren der har sovet godt mellem kl 22.30 og 4.30 (hvis ikke, så meget tæt på rekord).
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#10
Mundskyld
Gæst
18-02-2019 10:20

Rapporter til Admin
Jeg har altid været vant til børn omkring mig. Min storebror og storesøster har begge 3 børn hver, så jeg har lige siden jeg har været helt lille været omringet af de små. Dette har så betydet, at jeg er blevet 'træt' af børn. Jeg vil gerne have børn i fremtiden bare ikke nu. Jeg vil have det når vi har vores eget sted at bo, ikke har gæld til højre og venstre (SU, bil, mor og far) og har et større rådighedsbeløb end hvad vi har i dag. Alt sammen inde for 5 år. Når de ting er tjekket af listen, så kan børn komme på tale, men ikke et sekund før. Jeg holder fast på dette, da jeg ikke ønsker, at bringe et barn ind i verden, hvor jeg ikke selv er mentalt klar det, ej heller har disse 'basale' ting dækket ind. Som jeg har læst mig til, så hvis hun er overskredet uge 12, så er det game over?? Nettet siger: - Dit helbred er i fare for at tage skade af enten graviditet, fødsel eller af at skulle drage omsorg for barnet - Barnet er i risiko for at få en alvorlig fysisk eller psykisk lidelse - Voldtægt, incest eller en anden strafbar handling er skyld i graviditeten - Du vurderes ikke at kunne drage omsorg for barnet Ingen af overnævnte ting er sig gældende for min kæreste og jeg.. Jeg er så skræmt, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv.. Om jeg kan/vil være i et forhold, hvor jeg bliver tvunget til at være far..
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#11
Deuass
Elite Nørd
18-02-2019 10:31

Rapporter til Admin
#10 Jeg har også altid sagt jeg ikke skulle have børn, nu har jeg som sagt en på 7 mdr og jeg ville bytte alt jeg ejede, gå igennem ild og vand, virkelig gøre ALT for hende, det når man kommer hjem og hun sidder på gulvet og leger, får øje på en og smider verdens største smil afsted til dig, der, og først der ved du hvad ÆGTE kærlighed til et andet menneske betyder og føles. Jeg vil ikke bytte det for noget som helst. Som de andre skriver; overvej det meget kraftigt, i får måske aldrig chancen igen. man er sku aldrig rigtig klar til og skulle tage ansvar for sådan et lille væsen, men tro mig, det bliver man, lige så snart man står i det.
--
I7 4790k @ 5GHz, H110i V2, 16GB 2600MHz (OC) Asus Z97 Ranger, 1TB EVO 960, RM850i, GTX 1070 ROG STRIX @ 2100MHz
--
Sidst redigeret 18-02-2019 10:32
#12
mrKayne
Nørd Aspirant
18-02-2019 10:35

Rapporter til Admin
#10 Uanset, bliver du tvunget til at blive en betalende far, skulle det komme dertil.
--
#13
SimonFRB
Bruger
18-02-2019 10:48

Rapporter til Admin
#10 Du aner ikke, hvad du taler om - og af gode grunde. Uanset hvor mange børn, du har haft omkring dig, så fatter du ikke, hvordan det er at blive far/forældre. Jeg kan desuden godt forstå folk uden børn, der altid skal høre på folk med bør, der prædiker "du aner ikke noget, før du selv har fået børn". Jeg HADER det. Men de har desværre ret.
--
Sidst redigeret 18-02-2019 10:49
#14
FåBarnet
Gæst
18-02-2019 11:09

Rapporter til Admin
#10 Du lyder 100% som mig for 14 år siden!! Mine to storesøstre har 2 drenge hver. Jeg har altid været i tvivl om, hvorvidt jeg gerne ville have børn. Jeg har aldrig holdt en baby, før jeg holdt min egen, da jeg altid har forsøgt at gemme mig, eller undgå at skulle have noget med mine nevøer at gøre. Mest fordi jeg havde en eller anden angst for dem tror jeg... De kommer hen og vil snakke og alle kigger på mig... og jeg aner bare ikke, hvad jeg skal lege med dem eller hvordan man snakker med dem. Så jeg har altid undgået dem 100%. Derfor var jeg også meget tilbageholdende med at vi selv skulle få børn. Det var mest min kone/kæreste, der pressede det igennem. Og som du kan se ovenfor, så brugte jeg præcist de samme argumenter som dig, nemlig at vi "lige skal have hus først" og vi "lige skal have arbejdet i orden og økonomien" osv. Jeg kan se nu i bakspejlet, at det bare være min måde at forsøge at styre min egen angst/nervøsitet overfor hele projektet, som jeg SLET SLET ikke følte mig forberedt på. Jeg er så skræmt, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv.. Om jeg kan/vil være i et forhold, hvor jeg bliver tvunget til at være far.. Tag en dyb indåndning.... og pust ud. Ingen tvinger dig til noget! Nogle gange må man bare samle det mandsmod, man kan mønstre, og gå med usikre fødder fremad. Det er dér, du lærer noget om dig selv, og der, hvor du viser dig som en mand, der kan tage ansvar og stå på egne ben. Jeg har nok skidt 50 par underdrenge fuld af brune pletter over tanken at blive far. Det har vi alle sammen. Du skriver, at din kæreste er 99% sikker på, at hun vil have abort. Hvad er hun usikker på? Dig? Hvad tror du (helt seriøst) der ville ske, hvis du ringer til din kæreste og siger, at du er blevet enig med dig selv om, at du vil have barnet? Tror du hun vil blive glad og lettet? Eller tror du hun vil gennemføre aborten alene? Måske er hun jo faktisk mest stemt på en abort, da hun føler, at da du ikke vil have barnet, at hun så kommer til at stå alene med det uden din opbakning. Bliver hun glad, tror du, hvis du gerne vil have barnet? Uanset hvad, så kan jeg forsikre dig om, at I ikke bare kan få en abort "og så er det glemt". Det kommer til at hænge som en sort sky over jeres forhold fremover. "Hvorfor ville han ikke have barn med mig?"... "Hvordan mon han/hun ville være blevet som barn?". Der er er ingen nem UNDO-knap i virkeligheden. Man bliver nødt til at lave livet i Hardcore-mode, hvor man ikke kan SAVE/LOAD for profit. Jeg undlod en detalje i mit indlæg ovenfor: I vores forsøg på at få barn nummer 2, blev vi gravide undervejs, og vi nåede hen til uge 14, hvor vi skulle til scanning. Der viste det sig, at barnet inde i mavsen var dødt. Det var et utroligt stort chock for os, og vi var igennem kirurgisk abort. Dét barn figurerede i vores hoveder som "Lillebror", da vi var sikre på, at det var en dreng af en eller anden grund. Lige indtil vi fik nummer 2, så lå der en skygge over vores familie, hvor vi savnede Lillebror eller sørgede over tabet. Heldigvis fik vi datter nummer 2, så det er gået i glemmebogen, men det dukker stadig op. Vi kunne have haft 3 børn, men må "nøjes" med 2. I kan på ingen måde bare abortere det foster, og tro, at det barn ikke komme til at leve i jeres forhold. Det bliver ikke det samme igen. Som jeg ser det er jeres uskyldige teenageliv forbi om I vil det eller ej. "Det sikre valg" er ikke at trykke på Abort og forsøge at gemme jer. Den rigtige vej er at vælge en vej fremad og gå de usikre skridt. Hvis du selv var 100% sikker på, hvad der skulle gøres, så havde du nok heller ikke spurgt til råds på nettet? :-) Beklager, hvis du ikke får de svar, du gerne vil høre. Men folk skriver de svar, som de mener, du BØR høre. Fat mod, unge mand. Jeg føler lidt, jeg sidder og snakker med mig selv for 14 år siden, hvor jeg syntes min største bedrift i livet var at være med i et af de største WoW guilds nogensinde, og jeg på ingen måde kunne se mig selv skifte ble og sove dårlige om natten. Jeg har aldrig været så træt og udkørt som nu, og jeg har aldrig været så "bundet på hænder og fødder" med hensyn til at gå ud med vennerne.... men samtidig har jeg aldrig haft det bedre, og jeg har aldrig følt mere mening med livet, og aldrig har jeg smilet så meget, som jeg gør nu. Det er enden på et liv at få børn - men det er også begyndelsen på et liv som (af min erfaring) er et meget mere indholdsrigt livt. :-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#15
pk
Junior Supporter
18-02-2019 11:11

Rapporter til Admin
Jeg har ikke læst andre indlæg end #0 da jeg skriver dette: Vil starte med at sige at jeg nu føler mig gammel... Sidder i en alder af 33 med 3 børn (ældste på 7) og de grå hår der følger med... Jeg var heller ikke var klar da den første meldte sin snarlige ankomst, men det bliver man meget hurtigt, så det skal du ikke være nervøs over. Nervøsitet er naturligt når man skal til at have ansvaret får et barn men man vokser hurtigt med opgaven hvis man blot ønsker at være der for den lille. Har ikke fortrudt at "vi" ikke fik en abort dengang og hvis I ikke er et sted i livet hvor I begge har et misbrug, bor på gaden, er ved at gå fra hinanden (et barn løser ikke denne slags), eller du skal bag tremmer de næste mange år så vil jeg sige at I skal overveje det grundigt inden en abort. Husk på jeres alder, hvis det sker nu er i ca 47 og 50 når barnet er 18 og på vej væk. Venter I nogle år til i er klar (5, måske mere?) så kommer I begge tæt på 40 og barnet får ikke nær så meget ud af sine forældre som de vil få nu (alderen sætter jo begrænsninger), og specielt hvis der skal komme en ekstra så begynder alderen at tynge. Og lige meget hvad I vælger, så er valget jeres og I skal ikke lade andre diktere hvad I gør.
--
#16
Daeko
Bruger Aspirant
18-02-2019 11:52

Rapporter til Admin
Bare lige for at tilføje lidt til de allerede fine ting der er skrevet. Gode grunde til ikke at "vente for længe": Bedste-forældre kan være til stor hjælp, og der betyder 5 år godt nok meget. Byturene med vennerne stopper alligevel indenfor den nærmeste fremtid da i er en alder hvor jeres omgangskreds formentlig begynder at få børn :) Jeg kan ikke lide børn, men jeg kan godt lide mine egne. Så du kan ikke sammenligne det med dine søskendes/venners børn. Det er vidt forskellige ting. Man skal nok blive klar, nogen bliver først når barnet er født :) Hvis jeg havde valget i dag ville jeg da ønske at jeg havde haft mulighed for at få børn i 20erne og ikke i 30erne. Vi kender jo ikke dig og din kæreste, men lige meget hvad skal det nok gå hvis i bare gør jeres bedste. Det er ikke jordens undergang at få et barn også selvom man har SU lån og en lille lejlighed.
--
Sidst redigeret 18-02-2019 11:54
#17
Jacob [5260 Od.S]
Nørd Aspirant
18-02-2019 12:12

Rapporter til Admin
Man bliver aldrig klar til at få et barn. Jo mere man tænker over det, des mindre klar bliver man faktisk. Jeg kan forstå snakken, hvis man er under 20, men når den ene part er over 30 og den anden så tæt på som man kan komme, så er det begrænset hvad mere livserfaring der kan fyldes på tanken. Det er fint nok at du/I gerne vil være gældfri og have trygge ramme. Barnet er ligeglad. Husk på at jeres alder er kritisk og at udskyde gør det kun værre. I kan godt vente 5 år, bare husk at der kan gå yderligere år inden hun rent faktisk bliver gravid. I skal i hvert fald have med i tankerne om I vil have børn på et tidspunkt, inden I vælger en abort. Bliv undersøgt for PCO, dårlig sædkvalitet og des lige - lægen I skal tale med kan hjælpe jer med dette. Det kan jo være I aldrig bliver gravide igen og det vil fandeme være ærgeligt og have været og så ikke kunne bare fordi man nu er "klar". Vi har været igennem samme mølle som #6 (vores forløb var bare lidt anderledes). Min kone har PCO og der gik ca 5 år fra vi besluttede at få børn til vi rent faktisk stod med et i armene. Vi var igennem 5 behandlinger, som ikke gav bonus og vi havde faktisk skrevet under på at vi gerne ville skrives op, så vi kunne adoptere fra udlandet, da hun på mirakuløs vis blev gravid helt uden kunstig indgriben. Uanset hvad I vælger, så vil jeg ønske jer held og lykke i fremtiden.
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#18
Mattii
Ultra Nørd
18-02-2019 12:26

Rapporter til Admin
Det er vidst noget med du kan få det fjernet senere i Spanien, end du kan herhjemme. Jeg ved dog ikke hvor langtid ekstra det giver dig.
--
#19
Mundskyld
Gæst
18-02-2019 12:43

Rapporter til Admin
Tak for jeres indlæg so far.. #14: Mange tak for dit indlæg! Rart at vide, at man ikke er den eneste med netop disse tanker som jeg har nu og som kan sætte sig selv i den situation jeg er i nu.. #18: https://www.france24.com[...] Kan se i UK er det muligt helt hen til uge 22 ?! Jesus... ! :O Skal til og afsted nu her til lægen. Nå... knæk og bræk!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#22
Slæden
Junior Supporter
18-02-2019 13:31

Rapporter til Admin
Hvis I ikke i jeres alder er klar til børn...................så bliver I det aldrig! Få barnet eller få klippet snorerne
--
6800K/Z370F/2080/
#23
elfmatw
Supporter
18-02-2019 13:35

Rapporter til Admin
#22 Brugbart svar, for alle mennesker er jo ens. Alder er sgu ikke den eneste spiller om hvor vidt man er klar til barn eller ej.
--
Sidst redigeret 18-02-2019 13:35
#24
nuxx
Guru
18-02-2019 13:36

Rapporter til Admin
Hvis du ved at du *på et tidspunkt* gerne vil være far, og det ikke er fordi du allerede nu har en nagende fornemmelse for at du faktisk ikke ønsker den kommende moder i dit liv uanset om i er sammen eller ej... så få dog ungen... klar bliver man aldrig på forhånd... aldrig. Hvis du faktisk gerne vil have børn og godt kan lide moderen er du sgu for gammel til ikke at gribe chancen nu den er her... den kommer ikke nødvendigvis igen. Så må i finde ud af resten bagefter... ligesom alle andre.
--
Play: i7-9700K, Z390i Strix, GTX1070 Gaming X, [email protected], Louqe Ghost S1, 1TB 970EVO, SF600, 34" AW3418DW [email protected] Work: 15.4" MBP Retina 2017
--
Sidst redigeret 18-02-2019 13:37
#25
Karstens78
Ny på siden
18-02-2019 13:41

Rapporter til Admin
Som en halvgammel mand på +40 UDEN børn (selvvalgt - min kæreste gennem 15 år er også helt enig) - så er mit råd; at hvis i ikke vil have barnet - så skal i absolut heller ikke have det. Alle kommentarerne med at "det vender du dig til" - "det klarer du nok" - er jo gode og rare kommentarer, men hvis du ikke gør det....fucker du dit barn seriøst op. Et barn som ikke har en stemme nu her. Omvendt set giver jeg folk der skrev noget med; hvis du i en alder af 32 ikke ved det - så find ud af det ! helt ret ! De der halvgamle mænd på 40 der får et barn....det er for sent. Personligt har jeg ikke fortrudt valget - jeg elsker mine nevøer og niecer, men er satme glad for at jeg bare kan tage hjem fra kaoset ;-)
--
#26
Cay
Ultrabruger
18-02-2019 14:06

Rapporter til Admin
Om man er enige eller ej, er chancen for at kvinden ender med noget bøvl i hovedet som vi mænd næppe kan sætte os ind i meget meget stor. Jeg selv har 3 børn men mellem nr 1 og 2 blev min daværende kone gravid , men her skete en spontan abort og hun skulle føde fosteret, skal siges vi selv havde tankerne om en abort i starten da vi lige næsten lige var blevet forældre, men lagde dem på hylden da vi begge var enige om at man må tage sot såkaldte ansvar . Det rod min eks kom ud med var ikke noget vi mænd kan hjælpe hende igennem, det var simpelthen psykisk hun lukkede helt ned. Jeg siger ikke dette sker for din men chancerne er der og det er ikke noget godt for ens forhold. Håber det bedste for jer begge og at beslutningen om vælger er den rigtige for jer
--
#27
Den Skrækkelige Vandpyt
Ultra Supporter
18-02-2019 14:07

Rapporter til Admin
Alt over 8 uger er mord
--
#28
Charly
Nørd Aspirant
18-02-2019 17:16

Rapporter til Admin
#27 Nej
--
#29
inckie
Elite Nørd
18-02-2019 17:22

Rapporter til Admin
Der er også lande der har en abortgrænse over 12 uger, som I vil kunne rejse til og betale jer fra det.
--
https://twitter.com[...] - Ned med #lurerSørenPape https://linuxmint.com[...] - Få dit privatliv tilbage.
#30
fuerzzz1
Elite Supporter
18-02-2019 17:30

Rapporter til Admin
Kan kun sige hvis i "ikke er klar" som 29 og 32-årige - så bliver i det aldrig. Der findes klinikker i udlandet som kan abortere for jer hvis det alm sygehusvæsen i DK ikke vil.
--
Ryzen. Jeg får udslæt at slanger. og hader Apple. Citat fra Amalie : Tissemis ! Hvorfor Ryzen? Fordi Cyrix gik konkurs !
#32
thechillum
Monsterbruger
18-02-2019 17:54

Rapporter til Admin
#31 - Sådan en kommentar giver mig sådan en ulækker fornemmelse i maven af raseri, du må jo udelukkende være psykopat, overvej og søg hjælp! #0 - Jeg kan ikke begribe at man som voksne mennesker omkring 30érne, ikke kan stå til ansvar for sine handlinger. Vil man kneppe som kaniner i hakkebakkeskoven og kvinden ikke bruger P-Piller/Stav/Spiral/Bizar og manden ikke bruger kondom eller får cuttet-stregen, så er man sgu dybt uansvarlige. Synes sgu det er sørgeligt, jeg er sikker på at få en abort, kommer til at jage jer resten af livet. Så afsted til lægen med dig og bliv lige kastreret, inden i fortsætter hvor i slap..
--
Sidst redigeret 18-02-2019 17:57
#34
fuerzzz1
Elite Supporter
18-02-2019 18:25

Rapporter til Admin
HVis i begge er enige om abort, så kan i vel få en abort? MEn se lige om hun er over de 12 uger som er den "magiske grænse". Hvis du/i absolut ikke vil have barnet, så er der jo mulighed for bortadoption. (som jeg dog ikke ved så meget om ).
--
Ryzen. Jeg får udslæt at slanger. og hader Apple. Citat fra Amalie : Tissemis ! Hvorfor Ryzen? Fordi Cyrix gik konkurs !
#35
eric clapton
Junior Nørd
18-02-2019 19:12

Rapporter til Admin
Hold kæft hvor bliver jeg bare vred over at læse sådan en gang grrrr, i kan finde ud af at lave børn, men give dem ret til at leve, nej tak, SKAM JER.
--
i7 8700k 4,9 ghz GTX 1080TI 16 gb ram
#36
Amplificator
Monster Supporter
19-02-2019 01:36

Rapporter til Admin
#35 Lol
--
POPUP NÅR DU MODTAGER PM: https://goo.gl[...] SKJUL INDLÆG FRA GÆSTER: https://goo.gl[...] SKJUL INDLÆG FRA fuerzzz1: https://goo.gl[...]
#37
fuerzzz1
Elite Supporter
19-02-2019 02:17

Rapporter til Admin
Det er også barnligt at sige at "kan man finde ud af at lave børn kan man også finde ud af at opforstre dem. Man tager netop ansvar hvis man siger "jer er ikke moden til denne opgave!, fx hvis man er en 16-årig skole-knægt. Jeg har faktisk SELV prøvet da jeg var 16 år at gå hjem til min mor og sige hun skulle være farmor. Det blev hun så også, men ikke før jeg var 23 år, for hun fik spontan abort - men det var dog med den samme pige !
--
Ryzen. Jeg får udslæt at slanger. og hader Apple. Citat fra Amalie : Tissemis ! Hvorfor Ryzen? Fordi Cyrix gik konkurs !
#38
Fluse
Supporter
19-02-2019 07:54

Rapporter til Admin
Det er en stor beslutning i jeres alder at vælge en abort, da det sansynligvis vil gøre det sværere at blive gravide igen senere... Som andre også er inde på, så er "klar" noget mænd bliver efter de har fået børn. Det er ikke mange jeg kender hvor det ikke var damen der pressede dem ud i det tidligere end de selv syntes var "det rigtige tidspunkt". Men de er alle super glade for det i dag, og kan godt selv se at det faktisk var det rigtige tidpunkt, selvom de ikke kunne se det.
--
#39
Mundskyld
Gæst
19-02-2019 08:05

Rapporter til Admin
Tak endnu engang for jeres svar! Status fra i går: Vi ankom til lægen og han var super rar at snakke med. Forklarede processen så vi let kunne forstå det. Vi fik en henvisning til en gynækolog som åbenbart er ham/hende som skal stå for det.. Vi blev henvist til 2. Lægen mente der kun var 1-2 dages ventetid. Vi ankom til dem og de havde 1½ uges ventetid ?!?!!! Slet ingen akut tider?!?! WHAT THE FUCK! Jeg ringede derefter rundt til 6 andre forskellige som gav samme svar.. fuck! Den sidste sagde, vi skulle tage på OUH. Det gjorde vi så, men fandt så ud af, at det kræver en henvisning fra lægen af, hvis man vil tage på OUH. Flot... Vi kom hjem og jeg begyndte og skrive til samtlige gynækologer i Danmark for at høre om de har en tid til os i dag. Jeg fik svar fra 10 min side, af en i Middelfart som kunne se os i dag kl 12! Vi snakkede meget om det i går og er mere sikker end nogenside før. HVIS.. gud forbyde det, at hun er over de 12 uger, så vil vi prøve i sverige, hvor max græsen er 16 uger og sidst .. UK hvor det er 22 uger! Bonus info: Kondom er det mindst sikre prevention af dem alle! (shock!) Og også det vi har brugt hele tiden.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#40
mrKayne
Nørd Aspirant
19-02-2019 08:20

Rapporter til Admin
#39 Ja, det lyder jo til i på ingen måde er opsat på at få det barn, og så kan jeg kun se mig enig i, at I heller ikke skal have det. Det vil jo nok have psykiske konsekvenser og måske også fysiske senere, men det tænker jeg, at I begge har snakket om. Også dybdegående. Jeg tror ikke at et uønsket barn er noget man bør bringe ind i verdenen. Dem er der sku nok af i forvejen. Det er jo en stor beslutning at tage, som andre også er inde på. Det kan og vil sikkert forandre jeres liv uanset hvad i gør. Held og lykke uanset hvilken beslutning I tager :)
--
#41
Garnknold
Bruger Aspirant
19-02-2019 08:32

Rapporter til Admin
Ok... i er relativt "gamle", det biologiske ur tikker, i kan efterfølgende befinde jer i et kæmpe dilemma, da det kun bliver sværere at få børn, hvor man blive ramt af fortrydelse. Hvis i har et ønske om at få bør før eller siden, så se det som en kæmpe gevinst at i skal have barn nu. Men kan (næsten) uanset situation prioritere et barn ind i det pågældende liv. Jeg har selv to børn, det er en gave. Når du pludselig står med et nyfødt barn i armene, er det som at det mest fundamentale ved dit liv går op for dig, trust me. OG....DET ER PISSE SVÆRT AT LAVE BØRN glem ikke det, det tog mine forældre 8 år at lave mig, de havde et ønske om 3 børn, men der kom aldrig flere end mig. Mange par kæmpe lange seje kampe i fertilitetsbehandlinger, bare for at få det ene barn - så hav med i mente, at det at lave et barn er et lille mirakel hver gang og man kan aldrig vide om næste graviditet lader vente på sig 8 år, eller måske aldrig kommer.
--
#42
Mion
Super Nørd
19-02-2019 08:46

Rapporter til Admin
For det første, så er det sundt at få lagt en baseline, inden i kommer ind i en løsnings fase, hvor i reelt skal tage valget.. men det vigtigste for mig, er ... lyt til jer selv, lad nu være med at lytte til den skare af folk der siger børn er den største oplevelse i verden.. Jeg har et barn, vi fik ham efter 13 års parforhold, det er hårdt, det tager alt dit liv, og JA der er klart værdi elementer i det, jeg elsker min unge over alt på jorden, og ville ikke slippe ham, men jeg kunne sagtens se et liv uden ham. Jeg har talt med utallige venner, som slet ikke ser sig selv som hjemme i den fader rolle, de løser den, fordi det gør man, men de friheder man har mistet, det føler de ikke er en gevinst.. Jeg tror det er utroligt vigtigt at gøre op med sig selv om man overhovedet er far materiale. jeg og min kone kunne sagtens have set os helt uden børn. vi lever i en overpopuleret verden, og seriøst, får man børn, så skal man også 100% følge den til døren, for så er det ikke dit liv mere, det er jeres...
--
Sådan en firkantet dims med en masse ben i en sort box, det er hvad jeg har. og den kan sgu trække hjertefri over Lan.
#43
Jacob [5260 Od.S]
Nørd Aspirant
19-02-2019 10:27

Rapporter til Admin
#42 Hvor er det synd for dig og dine venner, at I sådan er blevet slæbt ind i en rolle, som I ikke ønsker eller godt kan se jer selv undvære. Måske I kan få "udgangstilladelse" af jeres bedre halvdele (nok snarere 60-70%), bare en time søndag formiddag. Så kan I mødes, ligge jer i fosterstilling og få en rigtig sund tudetur sammen. Din nyfødte tager meget tid, du må jo bare være glad for at I er 2 om jobbet. Tænk på hende den fraskilte som klarer 3 børn alene. Børn bliver nemmere med alderen og man skal ikke tro 2 børn giver dobbelt arbejde, det er snarere 3 gange arbejdsbyrde. Mennesket er sådan indrettet at det altid vil have hvad det ikke kan få og sådan er det også i jeres tilfælde. Det vil da klart være federe bare at spille ps4 og æde slik og se Netflix og bare passe sit arbejde. Men I er 2 om jobbet, så det vil jo sige, at I faktisk kun har en børneuge på 3 og 4 dage, hvis I ruller ugerne så I får lige meget frihed. I kan jo også tage en uge af gangen. Lad vide hvordan det går med forslaget når du har forelagt det for din kone..............................hvis du tør? Nu er overpopulation ikke ligefrem et problem i vores del af verden, snarere tværtimod #39 Jeg krydser fingre for at I er under grænsen, så I ikke skal søge til udlandet. Hvis I skal, så husk at der måske også er ventetid der, så vær klar med det samme. God vind.
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#44
Mundskyld
Gæst
20-02-2019 09:57

Rapporter til Admin
Okay! vi ankom til gynækologen som fortalte .. at kæresten er 11+4 henne !!!! Dvs vi er lige på grænsen til ikke at kunne få abort! Jeg sidder nu i venteværelset og kæresten er på ‘operations’bordet nu. Hun skal i fuld narkose. Thank god vi nåede det i tide! Vi er begge overlykkelige over vi forsat kunne nå det og ser det lidt som et mirakel, at det drejer sig om få dage og så kunne vi ikke få aborten. Men ja.. er så glad som aldrig før. Kæresten får samtidigt sag en spiral op også. Reddet direkte ved målstregen kan man vel roligt sige. Hånden på hjertet.. aldrig i mit liv har jeg været så bange og magtesløs! Det ‘sjove’ er .. inden vi kom til gynækolog(og lidt efter også) så begyndte jeg (naturligt?) at tænke hvordan fremtiden ville være med sådan en lille en... der var da en vis form for glæde at spore og føler da forsat en lidt underlig følelse med det hele men inderst inde VED jeg at det var den rigtige beslutning. Følelsen er: ‘Man fejrer et LIV/sjæl ikke blev til noget’ virkelig underlig tanker og følelse at sidde med. Det var alt fra min side af. Tak alle sammen for jeres svar og især jeres beretninger om, hvad tanker i har haft gennem alt sammen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#45
Chr4030
Mega Supporter
20-02-2019 11:12

Rapporter til Admin
Det var sgu synd for det barn at i slog det ihjel. Ved næsten 12 uger, skal barnet nærmest bare vokse.
--
#46
Raskolnikov
Supporter
20-02-2019 11:37

Rapporter til Admin
#45 Der er kun én ting her i verden, der kan pisse mig af på linje med religiøse røvhullers trang til at krænge deres religion ned over hovedet på ikke-religiøse mennesker, og det er folk som dig! Folk, der bare lige *skal* krænge deres moralsle kvababbelser ned over andre, uden hensyntagen til om deres frelste lorteholdning er velkommen eller ej! Det er fint du er imod abort. Dét bestemmer du selv. Det er et frit land (på trods af jer!), men hold nu dine moralske opstød væk. Hvad fanden bidrager det til i en tråd som denne?? Kan i mennesker da for helvede ikke bare holde kæft? Spænd et skilt om maven og stil dig ud foran et sygehus eller klinik og hold en demonstration, men lad dog være med at "skyde" på én, der er stresset nok i forvejen.
--
#47
Inside
Super Nørd
20-02-2019 11:41

Rapporter til Admin
#45 Hvis folk har brug for at se hvordan et foster ser ud efter 12 uger https://c-2rtwjumjzx789x24nrlx2ebjgrix2ehtr.g00.webmd.com[...] Så ja, det ligner et lille barn på det her stadie, men altså den ved jo ikke noget på det her stadie, så vil ikke kalde det for drab på nogen måder. Vi skulle oprindeligt heller ikke have barn tænkte vi, men i takt med at vores omgangskræs fik børn, og vi begge bliver ældre og ældre (vi var 31) valgte vi at smide præventionen. Gik ikke lang tid, og så var min kæreste gravid. Og i dag kunne vi ikke forestille os et liv uden vores dejlige datter på nu 1½ år!
--
Ses vi? Det tror jeg nok vi gør!
--
Sidst redigeret 20-02-2019 11:42
#48
Chr4030
Mega Supporter
20-02-2019 11:46

Rapporter til Admin
#46 Jeg er ligeglad med om min holdning er velkommen eller ej. Men det gør mig sgu harm at man kan løbe fra sit ansvar på den måde. Nåh. Vi magter ikke lige et barn, så vi slår det bare ihjel. Der er sgu rig mulighed for at undgå at blive gravid. Hvis man bliver gravid er man selv ude om det, og så bør man satme tage det ansvar. Men jeg har lige så meget ret til at ytre min holdning som dig ;)
--
#49
Chr4030
Mega Supporter
20-02-2019 11:56

Rapporter til Admin
#47 Hvorfor er det ikke et drab? Fordi den ikke ved noget? Det synes jeg er et tyndt argument. Den kan reagere på sine omgivelser.
--
#50
NAD T-753
Mega Supporter
20-02-2019 11:57

Rapporter til Admin
Så håber jeg sku du får klippede strengen eller hun får fjernet motoren.. det er det nemmeste når man har det som jer og ikke ønsker børn men godt kan li den forudgående "proces"
--
En forlader ikke en synkende skude der ved hvad bundproppen har slået :-P
#51
Wut
Mega Supporter
20-02-2019 12:02

Rapporter til Admin
#46 Argumenterede du lige for, at DIN holdning til Chr4030 er så vigtig, at DU godt må hælde din sure galde i hovedet på ham, mens Chr4030 ikke må ytre sin mening om OP? Imponerende argumentatorisk selvmål alligevel.
--
Jeg svarer kun til nøds på indlæg fra gæster...
#52
Raskolnikov
Supporter
20-02-2019 12:09

Rapporter til Admin
#48 Allerførst beklager jeg mit "udbrud" i #46, der er ingen grund til at tale grimt til folk. Dernæst vil jeg sige, at jeg synes du misser pointen. Denne tråd er *ikke* en åben debat for eller imod abort og derfor synes jeg at hele diskussionen er malplaceret. At du og andre så "føler" at det er mord, ændrer ikke på det faktum at det juridisk set IKKE er mord og derfor er der ikke noget at debattere. At i "føler" at OP bærer sig uansvarligt ad og derefter udfører "mord" på et "barn", er tråden uvedkommende og de tanker burde i formå at holde for jer selv. Ikke mindst fordi det er en "debat" ingen kan vinde, så det ender bare i "min holdning er mere *rigtig* end din, øvbøv for dig". Man kan sagtens have en ordentlig abort-debat i "hyggekrogen", jeg synes bare det er rigtig dårlig stil/pli at gøre det i en tråd, hvor folk faktisk efterspørger abort, fordi de har kvajet sig. Tanker er toldfri, u know.
--
#53
7430
Nørd
20-02-2019 12:10

Rapporter til Admin
Der er så os lige den med hvis hun får. En abort og bagefter går psykisk ned fordi hun ikke helt kan leve med denne beslutning i sidste ende
--
jep jep
#54
Raskolnikov
Supporter
20-02-2019 12:12

Rapporter til Admin
#51 Proportionalitet for det første.. Og så er der stor forskel på moral og pli, det er ikke det samme, så nej, din konklusion er forkert.
--
#55
Wut
Mega Supporter
20-02-2019 14:53

Rapporter til Admin
#54 Proportionalitet for det første.. Ovenstående er ikke et argument. Det er ikke engang en helmening. Skal man gætte, hvad du mener? At en handling bliver moralsk/etisk forsvarlig, så længe man udfører handlingen i et selvdefineret passende lavt omfang i forhold til andre? Seriøst? Og så er der stor forskel på moral og pli, det er ikke det samme, så nej, din konklusion er forkert. Ovenstående er din vurdering af, hvad der bliver diskuteret. Der er dig, der definerer, at diskussionen handler om pli mod moral. På baggrund af det definerer du så, at min konklusion er forkert. Venligst spar mig dine stråmandsargumenter. Evt prøv at google stråmandsargument, hvis det forvirrer dig.
--
Jeg svarer kun til nøds på indlæg fra gæster...
--
Sidst redigeret 20-02-2019 14:54
#56
Raskolnikov
Supporter
20-02-2019 16:11

Rapporter til Admin
#55 Det er ret tydeligt at vi næppe bliver enige uanset hvad jeg siger. Om det så er fordi jeg formulerer mig utydeligt pga en forventet implicit forståelse fra modtagers side, som ikke er til stede, eller om tingene misforstås med vilje alene for argumentionens skyld, véd jeg ikke. At beskylde mig for stråmandsargumentation er i sig selv ret ironisk. Jeg gider ikke køre retorik-krig, så mit sidste post i denne tråd bliver bare en præcisering af min holdning: Jeg synes det er ufølsomt og virkelig dårlig stil at sammenkæde lovlig abort med "mord", i en tråd fra én der aktivt søger råd om abort og tydeligvist er frustreret. Jeg synes OGSÅ at det er dårlig stil, at bruge et grimt sprog overfor folk og derfor undskyldte jeg for længe siden. Selv om begge dele er "dårlig stil" er der en kæmpe gradsforskel som gør de to ting nærmest usammenlignelige.
--
#57
Psykologen
Gæst
20-02-2019 17:03

Rapporter til Admin
Giv hende et ordentligt hug i maven, så er det problem løst.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#58
Den Skrækkelige Vandpyt
Ultra Supporter
20-02-2019 19:47

Rapporter til Admin
#56 Har du fundet ud af at du ikke kan være Napoleon og er derfor ved at blive sindssyg? Har læst en tur til Sibirien kan være som at blive født på ny.
--
#59
tpjan
Gigabruger
20-02-2019 20:02

Rapporter til Admin
Jeg har en god ven, som i sine unge dage, gjorde kæresten gravid. De var begge enige om abort, og fik det gennemført. Efterfølgende var det en kæmpe fortrydelse for ham. Det kom snigende. Hun havde også sine tvivl. Deres forhold varede derefter kun et år mere. Det var blevet så kompliceret efter aborten at de gik fra hinanden. I dag, 14 år efter, tænker han stadig på sit ufødte barn hver dag, også selvom han har fået 3 børn med en anden. Jeg har en anden ven, eller en vens kæreste, som er jordemoder. Hun fraråder det stærkt, primært pga. fortrydelse. Det giver ar i sjælen.
--
#61
Chr4030
Mega Supporter
21-02-2019 07:26

Rapporter til Admin
#56 Jeg ved godt at det er lovligt at få en abort. Men derfor mener jeg stadig det er mord. Bare fordi det er lovligt synes jeg ikke det moralt kan forsvares.
--
#62
Sandie Rivers
Mega Supporter
21-02-2019 10:26

Rapporter til Admin
Tillykke med at i nåede det OP, jeg kunne ikke forstille mig noget værre end at få børn når man ikke har lyst.
--
Asus Prime Z370-P|i5 8400|Asetek 550LC|16GB Vengeance|MSI GeForce RTX 2070 8GB|Corsair VS550|M2 SSD Intel 500GB|Fractal Define S|

Opret svar til indlægget: Abort.. råd søges

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning