Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Jura på uni

Af Gæst William | 19-06-2019 21:44 | 2758 visninger | 10 svar, hop til seneste
Hej hol.dk Jeg ved ikke om dette er det korrekte fora at spørger i, men sidenhen jeg læser så meget med herinde på hol.dk generelt, så tænkte jeg, at jeg lige ville prøve lykken, og høre ad. Jeg vil rigtig gerne læse jura, og derfor har jeg søgt jura på KU, AU samt SDU. Jeg har ikke snittet til det fra min STX-eksamen, og selvom det både lyder cliché og hovent, så har mit (for lave til jura) gennemsnit i høj grad at gøre med personlige årsager, der hændte i min gymnasieperiode - jeg er imidlertid slet ikke i tvivl om, at jeg har kompetencerne og viljen til at studere jura, ligesom at jeg er 100% afklaret og fortrolig med studiets udfordringer og krav. Grundet de personlige årsager der hændte i gymnasiet, har jeg derfor også valgt at søge dispensation for usædvanlige forhold, der har påvirket mit eksamensgennemsnit, på samtlige af universiteterne. Århus valgte at give mig deres "maksimale" dispensation (som akkurat ikke gør mit snit højt nok til jura-kvotienten alligevel), hvor KU gav mig afslag. Jeg har selvfølgelig også været til den velkendte uni-test (kvote 2) på SDU i Odense. Her fik jeg en score blandt toppen, og sammen med min motiveret ansøgning og CV, betød det jeg blev inviteret til samtale derovre. Samtalen gik utrolig godt, og det er min mavefornemmelse, at der er en fin chance for jeg vil blive blandt de sidste ansøgere, som bliver tilbudt en studieplads (jeg mener det var endnu en halvering af ansøgerne der skulle ske baseret på samtalerne). Det var lidt om min situation. Nu til mit problem :-D Jeg vil så utroligt gerne studere på KU. Jeg har en eller anden åndssvag forestilling om, at jeg kommer til at få en "bedre" karriere som (forhåbentlig) advokat, som uddannet jurist på KU, fremfor på SDU (dumt, i know). Har også læst flere steder, at gennemsnitslønnen for KU's kandidater er højere på mange studier (bl.a. jura-studiet), end for AU's, SDU's og AAU's kandidater. Men udover min forestilling om KU, så vil jeg også bare utrolig gerne bo i København. Jeg har førhen flirtet lidt med idéen om at læse noget mat/øk eller bare økonomi (har altid haft stor interesse og lyst for matematik), og jeg er næsten villig til at ofre min jura-drøm, hvis det betyder jeg kan læse f.eks. økonomi på KU. Eller mat-øk på KU. Bare jeg kommer til København, og studerer. Det har lidt altid været min drøm. Og jeg er udemærket klar over hvor dumt det kan lyde. Mit spørgsmål til jer er egentlig overordnet, om nogle ved noget om, eller har erfaringer med overflytninger mellem universiteterne. Jeg har læst lidt om det, og jeg ved det kan lade sig gøre (mener det først er efter mindst 1 studieår man kan ansøge om det). Men hvor realistisk er det? For hvis chancerne ser gode ud for det kan lade sig gøre, så kunne jeg jo evt. starte på jura i Odense, og bede om overflytning ligeså hurtigt som muligt. Måske jeg til den tid ville have så mange nye sociale relationer i Odense, at jeg ikke har lyst til at flytte - men jeg vil alligevel rigtig gerne blive klogere på selve "overflytningsprocessen". Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvor realistisk det rent faktisk er - så hvis nogle af jer har erfaringer med det, uanset studie, så vil det være vildt fedt at høre om. Og generelt er alle råd ift. min situation, generelt det at studere etc. modtaget med KYSHÅND(!!!) :-D Bedste hilsner, William
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
William
Gæst
19-06-2019 21:49

Rapporter til Admin
I øvrigt, så ved jeg KU får adgangsprøve fra 2020 af (ligesom uni-test'en på SDU). Men jeg føler også, det er et sats at gå op til en optagelsesprøve igen. Sæt nu jeg, for whatever reason, ikke får en ligeså høj score igen - så er det virkelig øv, man ikke bare startede på SDU året forinden, og nu kan se frem til at vente til 2021 på nye optagelsesprøver ':-D
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#2
Jegergrim
Giga Supporter
19-06-2019 21:56

Rapporter til Admin
Hvordan ved du at du har en"...score blandt toppen" ?
--
Dont delay, be evil today!
#3
Casper Gandil
Superbruger
19-06-2019 22:00

Rapporter til Admin
#0+#1 Er lønnen ikke lige meget? Altså om du får 35000 eller 40000 er vel ikke det der gør forskellen? Det gør dig hvertfald ikke mere lykkeligt :) Hvis jeg var dig ville jeg vælge det universitet der havde de mest interessante kurser, professorer og samarbejder med erhvervslivet. Det er det der gør studiet mere spændende og lærerigt. Håber GODT NOK også at du læser jura, fordi du synes det er spændende og interessant og ønsker at arbejde som advokat fordi du tror på det arbejde man udfører som advokat.
--
#4
visitkort500
Super Supporter
19-06-2019 22:12

Rapporter til Admin
#0 Kan du ikke bare din bachelor på SDU og kandidat på KU?
--
Everyone becomes a story, be a good story.
#5
William
Gæst
19-06-2019 22:20

Rapporter til Admin
#2 - Det var ikke for at lyde smart og hoven. Men det gik jeg ud fra, sidenhen det kun er de "højeste" scorer, der kommer til samtale. Deraf scorer "blandt toppen". #3 - Det er ligeledes mit indtryk at specielt overgangen fra studiet til erhvervslivet er langt mere fordelagtig i København - her tænker jeg bl.a. i høj grad på tilgængeligheden af studiejobs. Herudover ved jeg KU's har en lang række kurser/valgfag at vælge imellem, samtidig med jura-studiet i København har fået en ny studieordning, der tager udgangspunkt i en masse "case-arbejde". Det synes jeg virkelig lyder spændende. Og der er ingen tvivl om, at jeg vil læse jura fordi jeg synes det er spændende og vildt interessant. Det ville blive nogle virkelig lange studieår, og et virkelig langt liv, hvis jeg skulle læse samt arbejde med noget jeg slet ikke fandt glæde og ære i.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#6
William
Gæst
19-06-2019 22:31

Rapporter til Admin
#4 - Jo, det kunne man selvfølgelig godt. Bachelorerne fra jura på KU har dog retskrav på kandidaten, men man kan godt ansøge om optagelse med en bachelor fra et andet universitet - det bliver dog kun hvis der er plads efter retskravsbachelorerne har fået deres pladser.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
Jegergrim
Giga Supporter
19-06-2019 22:38

Rapporter til Admin
#5 Det var ikke meningen at mit oplæg skulle opfattes således. Min kammeret tog UniTest og har ligeledes været til samtale, men han har intet at sammenligne scoren med udover at få udleveret nogle tal. Jo mindre den samlede score er, jo "højere" vægtes testresultaterne åbenbart.
--
Dont delay, be evil today!
#8
William
Gæst
19-06-2019 22:58

Rapporter til Admin
#7 Jeg har heller ikke helt kunne hitte rede ud af, hvad de udleverede tal betyder. Man har intet at holde det op imod. Jeg ved imidlertid der var kaldt omkring 100 ud af alle ansøgere til samtale på jurastudiet efter prøven, og det var blot det jeg mente med det.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
Luske!
Ultra Supporter
20-06-2019 15:26

Rapporter til Admin
Hvad sagde studievejlederen da du spurgte? Jeg er selv cand.jur fra KU og kan komme med lidt input. Studiejobs hænger vist ikke på trænerne. Vi har i hvert fald studerende som pendler hele vejen fra Århus, fordi der ikke er studierelevant arbejde til dem. I øvrigt går jeg selv uden om kandidater fra Aalborg og Odense og RUC i særdeleshed, da deres niveau bare er lavere - såfremt jeg får en ordentlig håndfuld kandidater jeg kan vælge imellem, hvilket desværre ikke er givet, så ud fra den betragtning, kan du vel principielt lige så godt vælge 5 års guitarspil på RUC, mens du får din titel. I øvrigt lyder det som om det kniber med din motivation. Hvis du vælger linje på baggrund af lokation, tænker jeg at dit første år på KU bliver temmelig langt.. Men spørg studievejlederen - hun vil også kunne svare på overflytning
--
There is a difference between knowing the path and walking the path.
#10
ramos
Giga Supporter
20-06-2019 15:50

Rapporter til Admin
Jeg er selv cand.jur fra KU og har i min tid på studiet haft studiekammerater der både er flyttet over fra andre uddannelser CBS (Ha.jur) og fra andre uddanneslesinstitutioner Århus (og en anden der drønede den anden vej). Mulighederne for at gøre det afhænger af mange forskellige faktorer, herunder om der overhovedet er ledige pladser. Om ikke andet kunne du overveje at gennemføre din BA. på SDU og så søge ind på kandidaten i København. Tal med en studievejleder når først du er kommet ind. Det er din første udfordring. Fokusér på den. En sidebemærkning: Du skal ikke hænge dig for meget i hvad statistik viser om gennemsnitslønniger fra universiteterne. Studiet og karakterrræset skal nok skille fårene fra bukkene - og ser man på Kromanns, Bech Bruuns eller Plesners partnere, er der også en del der bl.a. kommer fra det århusianske. Kan du, så kan du - og så kommer du ikke til at ligge og rode nede i de gennemsnitslønninger på 350-450.000 kr. før skat, som statistikkerne sikkert viser alligevel. Det der dog er værd at tage med er det studierelevante arbejde. Det er der mere af her i København. Men er du dygtig, sikrer du dig en stud.jur stilling hos ét af advokathusene i byen og gør det godt dér. Hvis du kan og vil, skal du nok få lov at komme til København og sidde mange timer på kontor, sammen med os andre tosser. God vind
--

Opret svar til indlægget: Jura på uni

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE