Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

En lille retro historie

Af Elitebruger Evil Mushroom | 20-08-2019 19:49 | 773 visninger | 2 svar, hop til seneste
Hey fellow HOL'lere. Synes lige jeg ville dele en lille histore med jer - fra min egen verden. Jeg hjælper lidt her og der med at digitalisere familiefilm og lydbånd, og har i den seneste tid - siden windows 10 update 1809 døjet med, at min trofaste USB dongle med composit (og SVHS) indgange, ikke længere ville acceptere driverne - også selvom jeg har hentet de såkaldt "windows 10 kompatible" drivere fra producentens hjemmeside. Nu havde jeg så lige fået et VHS familiefilm - bånd ind fra en god ven af svigermekken, som de gerne ville have overført til dvd (og .mp4 fil). - og jeg døjede seriøst med at få hardwaren til at virke. Jeg vidste at der ingen problemer var med at få hardwaren til at køre på fruens retro-gamer bærbare (Celeron M520 1.6 Ghz single-core single-thread) som kører XP 32bit. Men jeg kunne se processoren var noget presset (95+%), og der var også frameskips her og der. Morten-ergo herindefra postede en bortgives annonce på en Acer Extensa PC med en Core2Duo E7400, 4 Gb RAM - og et Geforce 8600 GS grafikkort (3,5" floppydrev, dvd/cd-læser og multi-cardreader), og da han arbejder i mit område - så takkede jeg ja til den, og fik den så hentet nogle dage senere. Maskinen har endda 2 SATA porte (og IDE). I første omgang test-installerede jeg en Windows 7 64 bit (fra original dvd-rom) på en ældre harddisk jeg havde liggende, men den var sku ikke glad for onboard lyden, det hikkede og hakkede selv ved afspilning af en simpel wave fil.. og endnu værre ved indspilning. Nå, men jeg har da en XP SP3 32bit med SATA drivers liggende, så ind røg den - og da Acer stadigt har drivere til chipset, lyd, LAN osv. liggende på hjemmesiden, installerede jeg dem, samt fandt en Geforce driver (340.52 XP 32bit) som efter en installation af Net Framework 4.0 også virkede perfekt. Driverne til min grabberhardware blev installeret - og den virkede i første hug. Så ud med harddisken og ind med en gammel 250Gb SSD jeg havde liggende - frisk installation af XP tog 19 minutter! - de resterende drivere små 10 minutter - og så var den oppe at køre. Komplet installation af XP SP3 med alle drivere - og inklusive en låst swapfil på 2GB - i alt 6,2 GB brugt. Tag den Windåse 10....! :) Ved grabbing af VHS composit signal ligger processoren omkring 30% på den ene kerne - og 7-8% på den anden kerne - og ingen frameskips. Perfekt lyd. Filen den genererer er MPEG2 720x576 pixels, 25 fps (50i) - lyden er 16bit 44KHz PCM stereo - så lige til at smide på en dvd - og rekomprimere til mp4 (de-interlaced). Eneste jeg har tilføjet ud over SSD'en jeg havde liggende er en 120mm blæser - som jeg ligeledes havde liggende - til at cirkulere luften i kabinettet - for ellers var der kun Intel Stock-CPU køleren, den lille 40mm fan på grafikkortet, og så blæseren i strømforsyningen. Jeg kunne godt mærke chipsettet på motherboardet (SIS) blive noget lunt, men efter at have skabt flow i kabinettet er det ikke længere et issue. Så endnu en gang har ældre hardware vist sit værd - og jeg skylder Morten-ergo en stor tak for sin donation - Core2Duo man... aye carhumba! Og utroligt nok har 8600GS kortet absolut ingen problemer med at køre 1920x1080p 60Hz via VGA til min reserveskærm - og jeg har endda smidt en 1080p 60fps mp4 fil afsted på den - gpu forbrug ca 20% ifølge hwmonitor... Bare en lille historie fra det virkelige liv :)
--
/Evil Mushroom. I7-7700K @ 4,5 (1,05V), ROG Strix Z270i, 16Gb HyperX DDR4-2666.

--
Sidst redigeret 20-08-2019 19:51
#1
Evil Mushroom
Elitebruger
20-08-2019 20:09

Rapporter til Admin
heh.. fik lige skrevet forkert - det er en E4700 - ikke 7400.. but you get the point. https://ark.intel.com[...]
--
/Evil Mushroom. I7-7700K @ 4,5 (1,05V), ROG Strix Z270i, 16Gb HyperX DDR4-2666.
#2
the688
Guru
20-08-2019 20:50

Rapporter til Admin
*thumbs up* Det er fedt at finde gamle ting frem og få liv i dem. Nogle gør det med at restaurere møbler eller cykler - men man kan også med hardware :)
--
"ORK SATME!"

Opret svar til indlægget: En lille retro historie

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE