Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Hjælp til behandling af limtræsplade

Af Gæst DIY | 28-10-2019 14:39 | 517 visninger | 4 svar, hop til seneste
Hejsa Jeg har købt mig en ubehandlet limtræsplade, som jeg selvfølgelig har behandlet med noget olie. Jeg læste, at det var godt, at give den noget rå linolie, så det gjorde jeg. Jeg købte den fra Borup, og smurte på med en svamp. Efter to behandlinger, hvor jeg efterfølgende har tørret godt af og slebet med noget finkornet sandpapir, så var det virkelig flot, MEN jeg havde misset én ting. Jeg havde ikke lige opfattet, at rå linolie fra Borup er for tykt i sig selv til limtræ, og derfor bliver det ved med at smitte olie af på hvidt papir osv. Man kan tydeligt se, at papiret suger olie til sig. Jeg skulle have haft den rå linolie fortyndet med terpentin. Nu er mit spørgsmål så, til en her der forhåbentligt kan hjælpe mig. Kan jeg smørre terpentin på bordpladen nu, og så fortynde/fjerne det overskydende olie på den måde, eller skal jeg have fat i den helt grove slibemaskine og så starte forfra, med at slibe helt i bund og så en ny omgang olie? Håber virkelig på, at det første kan lade sig gøre :D
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Memo85
Maxibruger
28-10-2019 16:45

Rapporter til Admin
Du skal pudse det hele af. Det med at blande terpentin på det nu, det vil aldrig blive godt. Det vil kun blive sjasket rundt i overfladen, aldrig rigtig blandet. Husk at de klude/svampe du har brugt kan selvantænde, så brug en pose med vand til at smide det ud, så du ikke sætter ild i hjemmet / skraldespanden. Og linolie tørre udefra, og ved tykke lag hærder olien først i selve overfladen, hvorefter det kan tage måneder før resten hærder. Det er nok her du er kommet til, for så kan du se det på finger/papir at du får våd uhærdet olie på det. Et normal lag tager ca 24 timer at hærde, og det hærder bedre i sollys.
--
#2
DIY
Gæst
28-10-2019 18:16

Rapporter til Admin
#1 Tak for svar. Vil det slet ikke kunne lade sig gøre, at tørre det af med terpentin nu? Jeg synes det er vildt underligt, at det ikke er tørret endnu, efter så mange dage. Jeg har som sagt slebet pladen to gange ganske grundigt med finkornet sandpapir. Og det er nogle uger siden, at jeg gjorde det. Pladen står indenfor på mit kontor. Jeg oplever ikke, at der er olie på mine ting, når jeg stiller dem på bordpladen. Kan ikke se det på min musemåtte osv., men papir suger som sagt olie til sig. Og her man kan nemt se det. Det samme hvis man kører et stykke papir hen over, og ligger pres på, så kan man nemt se sine fingre på papiret med olieaftryk. Men er jeg så der nu, at det ikke vil tørre helt ind af sig selv, men jeg er tvunget til at starte for fra?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
munk9000
Semibruger
29-10-2019 01:01

Rapporter til Admin
Jeg har haft held til at få fedtet olie på en stavlimet nyatoh-plade til at "hærde" ved bare at give den et solidt lag terpentin når olien ikke så våd ud mere og så lade det tørre. Der skal ikke stå søer, men ellers skal der så meget på som den kan tage. Fordel det uden at skrubbe med en klud eller køkkenrulle og lad det så være. I mit tilfælde kunne der stå tunge ting som billedrørsskærme på bordet efter et døgn uden de sad fast bagefter. Det koster ikke meget terpentin og tid at prøve
--
#4
DIY
Gæst
29-10-2019 10:05

Rapporter til Admin
#3 Tak for svar. Jeg har tænkt på, om jeg skulle prøve at smøre et lag terpentin på pladen, for at se, om det kunne trække ind og sammen med linolien. Dog lyder det ikke til at chancerne er for gode. Men det er da et forsøg værd. Jeg skal dog have afmonteret min bordplade inden, og så ned i garagen, da mit kontor kun er 15m2 ca. og ingen mulighed for gennemtræk rigtig, så det vil komme til at lugte i hele huset! Det gode ved, at pladen så er i garagen, er at hvis det ikke virker med terpentinbadet, så kan jeg altid give den en god tur med min rondelsliber, og så starte for fra. Den burde kunne fjerne det meste af olielaget, og komme ned til træ igen?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Hjælp til behandling af limtræsplade

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE