Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Praktikansøgning, videregående uddannelse

Af Gæst Gæst | 04-03-2020 12:18 | 657 visninger | 2 svar, hop til seneste
Hej HOL. Jeg står og skal finde en praktikplads på min videregående merkantile uddannelse. Jeg har ingen erfaring med at søge andet end vikarjobs og butikjobs, og vil helst ikke sende åbenlyse fejl afsted i mine ansøgninger, da jeg indtil videre kun har få praktikpladser for øje. Jeg håber derfor, at nogen herinde, har erfaringer med hvordan man bedst muligt ansøger. Et par spørgsmål. - Hvis jeg har kendskab til virksomheder der før har haft praktikanter (gamle jobopslag), bør jeg så søge uopfordret, eller skal jeg tage kontakt til dem inden og spørge, også herefter sende min ansøgning af sted? - Bør man vedlægge eksamensbeviser fra ungdomsuddannelse? - Det er ret svært at komme ind på, hvad jeg kan tilbyde virksomheden. Jeg har absolut ingen erfaring for hvad virksomheden søger i praksis. Jeg har dog mange års erfaring fra tidligere jobs, bør jeg skrive dette i min ansøgning (det er selvfølgelig i mit CV)? Overordnet set er min ansøgning at beskrive mig kort som person, skrive hvad mine interesser er, samt at jeg er motiveret for at lære nyt. Derudover kommer jeg med mine egne meninger om hvorfor eksempelvis sociale medier er en fordel for netop deres virksomhed? Bør jeg holde dette for mig selv? Håber der sidder nogen derude, og ellers så hav en god formiddag! =)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
michaelpa
Ny på siden
04-03-2020 12:31

Rapporter til Admin
"- Hvis jeg har kendskab til virksomheder der før har haft praktikanter (gamle jobopslag), bør jeg så søge uopfordret, eller skal jeg tage kontakt til dem inden og spørge, også herefter sende min ansøgning af sted?" - Tag kontakt til virksomheden og se, om du ikke kan få fat i en recruitment manager eller noget i den stil. De ved helt sikkert, hvor du skal sende din ansøgning til. "- Bør man vedlægge eksamensbeviser fra ungdomsuddannelse?" - Hvis de efterspørger det: ja. :-) "- Det er ret svært at komme ind på, hvad jeg kan tilbyde virksomheden. Jeg har absolut ingen erfaring for hvad virksomheden søger i praksis. Jeg har dog mange års erfaring fra tidligere jobs, bør jeg skrive dette i min ansøgning (det er selvfølgelig i mit CV)? Overordnet set er min ansøgning at beskrive mig kort som person, skrive hvad mine interesser er, samt at jeg er motiveret for at lære nyt. Derudover kommer jeg med mine egne meninger om hvorfor eksempelvis sociale medier er en fordel for netop deres virksomhed? Bør jeg holde dette for mig selv?" - Først og fremmest, så er projektorienteret forløb/praktik jo netop til for, at du skal lære noget. Jeg har aldrig oplevet, at en virksomhed kræver, at du er specialist inden for et bestemt arbejdsområde, før de vil have dig i praktik. Det er jo gratis/meget billig arbejdskraft for dem. Hvis praktikken er en del af din uddannelse, som jeg går ud fra, at den er, så er det meningen, at du overføre den viden, du har fået gennem undervisningen, til praksis. Det er altid et plus at nævne tidligere relevant arbejdserfaring, for det viser, at du kan finde ud af at være i et arbejdsmiljø. Dine idéer til ansøgning lyder fine, men du skal måske også nævne, at du glæder dig til at kunne bruge det, du har lært på din uddannelse, hos en arbejdsgiver/etc.. Det med dine meninger omkring sociale medier, ville jeg nok holde for mig selv, indtil du får en eventuel praktikplads, eller hvis selve ansættelsessamtalen tager en drejning, hvor det vil give mening for dig at snakke om. Håber det giver mening - der skal nok være nogle, der er uenige med mig, men det må de jo så selv skrive. :-)
--
#2
Gæst
Gæst
04-03-2020 13:06

Rapporter til Admin
Tak for svaret, det er brugbart! Lad os sige der ikke bliver efterspurgt karakterer fra en ungdomsuddannelse i jobopslaget, bør man i så fald udelade det?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Praktikansøgning, videregående uddannelse

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE