Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Lønforhandling ved jobskifteAf Ultra Supporter Wut | 08-03-2020 20:32 | 2868 visninger | 18 svar, hop til seneste
Hejsa!
Når I har skiftet job, hvordan har I så forhandlet løn?
Til jobsamtalerne, så er det efter min erfaring åbenbart sådan, at HR eller chefen spørger "Hvad er dine forventninger til løn?"
Hvad svarer I så? Tager I udgangspunkt i jeres nuværende løn, eller en lønstatistik? Forsøger I at kræve en så høj løn som muligt, eller vælger I at sælge jer selv til "middel-lønnen" for at få jobbet?
Jeg synes, det er et svært spørgsmål. På den ene side, hvis man sælger sig selv for billigt, så tænker de måske, at man ikke er så ambitiøs, eller man ikke er "ret meget værd" i det nuværende job, og hvis man kræver en høj løn eller evt lyver om ens nuværende løn, så kan det være, at de tænker, at man er højt kompetent og eftertragtet - eller bare er for krævende (og evt fuld af løgn).
Angående at lyve om den nuværende løn: Jeg er blevet spurgt direkte til, hvad jeg får i løn nu. Jeg synes egentlig ikke, at det rager dem (tbh). Hvorfor skulle jeg fortælle det? Omvendt, hvis jeg ikke vil svare på det, hvad tænker de så?
Hvordan gør I? Og hvad har I fået ud af det? :-) --
Du skal huske at løn ikke er alt. Der er flere faktorer der spiller ind.
Går du fra at have betalt spisepause og 7 ugers ferie totalt, til selv at skulle betale pausen og kun have 6 ugers ferie, svarer det jo reelt til en ret stort lønnedgang i form af ekstra timer på arbejde.
Jeg prioriterer personligt den tid jeg har hjemme med familen højt.
Hvad med pension - nogle får 5% andre får 15%. Det betyder også meget.
I forhold til selve lønnen i et nyt job, handler det jo om hvor vigtigt det er for dig at skifte job (eller få et). Vil du vildt gerne arbejde det sted du søger, eller er det vigtigere bare at få højest mulig løn? Vil du acceptere at gå ned i løn, for det pågældende job eller vil du kun skifte, hvis du går op i løn?
Det er overvejelser du skal gøre, inden du går til jobsamtale. Selvfølgelig tager man udgangspunkt i hvad man har tjent tidligere, men man skal gøre op med sig selv hvad man kan leve med som minimum og hvad man godt kunne tænke sig.
De gange jeg har været til samtale, har jeg altid prøvet at få dem til at åbne op for, hvilket niveau vi ligger i - så har man ligesom noget at forholde sig til i forhold til hverken at skyde for højt eller for lavt. -- Lønstatistik +/- lidt i forhold til om jeg evt. mangler et par enkelte små kompetencer nævnt i stillingsbeskrivelsen, eller modsat ved at jeg kan det hele og mere til i søvne.
Har simpelthen hverken tid eller energi til de der gættelege. En kandidat inviteres jo til samtale i første omgang, fordi personen på papiret er interessant og kvalificeret til jobbet, og i den perfekte verden var lønniveau bare oplyst i stillingsopslaget, så man undgik at spilde begge parters tid, i stedet for den der
"vi tilbyder attraktiv/konkurrencedygtig lønningspakke :^)"
som de allesammen skriver i dag, og så kommer man derud og hører at det reelt betyder mellem ½ og ? af den mest rådne løn lønstatistiken nogensinde har hørt om..
Og nej, de skal heller ikke vide hvad jeg tidligere har været ansat til andre steder, for der ligger for mange variabler bag det tal til at det kan bruges til noget, og som du selv siger rager det ikke ny arbejdsgiver. -- Mumble server - sapien.dk:64738 det kommer 100% an på hvilken situation du sidder i, er du i arbejde, er du headhuntet, er du reelt kommet ind fra gaden..
Der er også altid andre goder der skal med ind under..
jeg har personligt altid brugt min egen løn som udgangspunkt.. det er hvad jeg får, det er hvad jeg vil have..
og så stået fast på det. men været særdeles fornuftig, 2 gange har de vendt tilbage med et, lille underbud, så har jeg reelt bare sagt nej.
Største problem var et skift intern i en virksomhed mellem 2 forskellige dele i landet, mellem operations over i development, hvor de mente man ikke kunne lave så stort et lønhop, da development var væsentligt højere lønnet, men grundet jeg viste hvad niveauet var, så sagde jeg bare pænt nej, og så vendte de tilbage, og godkendte mit lønkrav.
personligt har det vigtigste for mig altid været at jeg kunne holde fast i noget, om det var statestik eller om det var min egen løn, var ligemeget, men det hjælper dig med at forsvare hvad du siger.
en ting du skal være MEGET opmærksom på, er der er stor forskel på arbejdsgivers løn statistik, og de løn statistikker du ser i f.eks. fagforeninger eller "lønmodtager" grupper..
Arbejdsgivernes løn statistik er baseret på RIGTIGE opgivelser, hvor modtagerne, er dem der vil opgive, og de opgiver præcist hvad de har lyst til, har oplevet folk gerne lige ligger lidt ovenpå for at føle de er med de andre.
og givernes løn statistik er væsentligt lavere.
der er ingen der siger du ikke kan skrue lidt på det du kommer fra, men skru nu ikke for meget. for bliver du fandet i en løgn, eller noget der virker til at være en løgn, så står du i en situation hvor du virkelig har et problem. fordi så er der ingen arbejdsgiver der vil tage dig. -- Sådan en firkantet dims med en masse ben i en sort box, det er hvad jeg har. og den kan sgu trække hjertefri over Lan. Jeg endte med et hæderligt løn-hop sidst jeg skiftede job.
Inden skiftet, havde jeg været det samme sted i 16 år, og selvom jeg et halvt år inden jeg sagde op, også havde fået et fornuftigt hop der, vidste jeg, at jeg var mere værd. (Havde bedt om 16%, fik lige knap 8%)
Hvor jeg vidste fra, hvad jeg skulle have, kommer af branche kendskab. Man snakker med folk i branchen, og får af den vej et indblik i, hvordan lønnen er andre steder, når der er tale om nyligt jobskifte. (Det er ofte der man får de "seriøse" løn-hop)
Jeg gik til samtale med en klar forventning om et fornuftigt lønhop, og det var jeg rimeligt klar i spyttet om fra starten. Ham jeg havde samtale med, ville være min kommende chef, men det var så ikke ham jeg forhandlede løn med. Det var HR, og de havde nemlig, som det også bliver nævnt, den klare tilgang, at man jo ikke skulle have en alt for høj stigning. Så de spurgte til, hvad jeg havde nu, og så regnede hun baglæns, og mente at jeg skulle ha' så og så meget.
Jeg mente, at da mine kompetencer var som de havde efterlyst, måtte det jo være et spørgsmål om, hvad det ville være værd, at have stillingen besat. Chefen og ham jeg ville komme til at arbejde sammen med, var sikre på, at det skulle være mig, så jeg fik det jeg havde besluttet mig for, jeg måtte være værd. -- http://onsdagssnegl.dk[...]
"Held er noget, der indtræffer, når grundige forberedelser mødes med gunstig lejlighed" #1
Tak for svar.
Det er rigtigt, at der er mange faktorer, der spiller ind. Jeg står og skal vælge imellem to jobs, som er næsten "lige gode på alle punkter", når man ser bort fra løn. Jeg ved, at jeg er eneste kandidat til begge jobs, og de har søgt i flere måneder efter en kandidat. Derfor tænker jeg, at jeg ikke behøver sælge mig selv for billigt. Jeg kunne i princippet bare vælge dét, som giver den højeste løn, da jobbene er så ens. Jeg har ikke forhandlet løn endnu med de to potentielle arbejdsgivere.
Men så kommer spørgsmålet om, hvordan man forhandler lønnen op, uden at virke uinteresseret i selve jobbet. Og det "giftige" spørgsmål er så "Hvad forventer du i løn?" Man risikerer jo at smække døren i allerede inden forhandlingen er gået i gang... og man risikerer at sige et for lavt tal, og så er det svært at forhandle det op bagefter.
De gange jeg har været til samtale, har jeg altid prøvet at få dem til at åbne op for, hvilket niveau vi ligger i - så har man ligesom noget at forholde sig til i forhold til hverken at skyde for højt eller for lavt.
Det er faktisk en god pointe. Jeg har selv forsøgt det samme, men det ender altid med, at de kommer først og spørger til mine forventninger i stedet. Jeg har dog, når rekrutteringskonsulenter har kontaktet mig, spurgt direkte til, hvad lønrammen er for stillingen.
#2 Lønstatistikken er et godt udgangspunkt. Min erfaring er bare, at jeg næsten hver gang er endt lige på middel eller lige under. Hvordan kan man placere sig over middel, hvis man tager udgangspunkt i statistikken? Middel er fint - men når man så derefter får meget så stigninger, så sakker man hurtigt bagud :-/
#3
en ting du skal være MEGET opmærksom på, er der er stor forskel på arbejdsgivers løn statistik, og de løn statistikker du ser i f.eks. fagforeninger eller "lønmodtager" grupper..
Arbejdsgivernes løn statistik er baseret på RIGTIGE opgivelser, hvor modtagerne, er dem der vil opgive, og de opgiver præcist hvad de har lyst til, har oplevet folk gerne lige ligger lidt ovenpå for at føle de er med de andre. og givernes løn statistik er væsentligt lavere.
Det er et godt spørgsmål, hvilken statistik, der så egentlig passer. Det kan godt ske, at medarbejderne har lidt tendens til at lyve sig højere, men arbejdsgiverne kan jo også forsøge at presse lønnen ned (eller få deres egen lønudbetaling til at virke mere spiselig for medarbejderne) ved at lyve, når de indmelder lønnen til deres egen statistik. Det er svært at vide, hvad man skal tro på.
Jeg er ingeniør, og medlem af IDA. De har en meget stor løn-database og lønberegner osv, så det er et fantastisk værktøj at bruge. Det er nu min opfattelse, at medlemmerne indberetter korrekt, hvad de tjener. Tallene kommer jo ikke videre, så jeg kan ikke lige se, hvorfor jeg skulle indrapportere en forkert løn.
der er ingen der siger du ikke kan skrue lidt på det du kommer fra, men skru nu ikke for meget. for bliver du fandet i en løgn, eller noget der virker til at være en løgn, så står du i en situation hvor du virkelig har et problem. fordi så er der ingen arbejdsgiver der vil tage dig.
Du har ret, at det kan være farligt at lyve. Jeg sidder heller ikke og lyver stort og bredt, men hvis jeg bliver spurgt, hvad jeg får i løn nu, så kan jeg godt sige "Jeg får omkring middel i forhold til statistikken", selvom min løn måske ligger 6-8% under. Den løn, jeg forventer, er omkring middel. Det er vel ikke helt urimeligt. Og hvis jeg svarer, at jeg får 8% under middel, så skal jeg sidde og forsvare, hvorfor min løn burde ligge på middel. Det er en svær udgangsposition for at forhandle. Man kommer i hvert fald aldrig op over middel så, tænker jeg :-)
#4
Tillykke med lønhoppet! :)
I min branche snakker man åbenbart slet ikke om løn mellem kollegerne. Jeg kan ikke se, at det kan være til andet en fordel for arbejdsgiveren, desværre.
Så de spurgte til, hvad jeg havde nu, og så regnede hun baglæns, og mente at jeg skulle ha' så og så meget.
Så var det godt, at du allerede havde fået et fornuftigt hop inden du søgte det nye job. Hvis man sidder med en for lav løn, og man accepterer at de regner deres tilbud ud fra din nuværende løn, så risikerer man vel, at tilbuddet bliver for lavt igen? Så hænger man jo nærmest fast i en for lav løn hele vejen igennem.
Men ja det handler nok om at vide, hvad man er værd, hvor meget de trænger til en ny medarbejder, og hvad markedsværdien er. ;) -- Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...] --
Sidst redigeret 09-03-2020 08:10 #5 Sidst jeg var til samtale spurgte de til min forventninger og jeg vendte den ved at spørge til deres lønramme.
Men et godt svar er:
"Det er en spændende virksomhed som jeg gerne vil blive hos i mange år, så jeg forventer min løn ligger så jeg ikke bliver fristet af andre gode tilbud". Det kan jo så f.eks. være 10% over middel. Så får du dem ud af busken og kan justere derefter.
Med Ida's database har du et godt udgangspunkt og husk de geografiske forskelle. -- Ghost S1, Asrock X470 itx, R7 2700, Corsair H100i m 2 x NF-A12x25, G.skill 32 GB DDR4-3200, EVGA RTX2070, Corsair SF600, Samsung EVO 970 1TB NVMe #5
Det endte med, at de ville tilbyde mig x-antal kroner, som jeg takkede nej til, med formuleringen "...hvis i kan finde de der sidste x-antal kroner, så skriver jeg under med det samme."
Så jeg endte med at få det jeg ville have.
Men det er helt rigtigt, hvis ikke man ligger et fornuftigt sted på forhånd, så kan det være svært at komme derfra.
Det er specielt svært når man bliver i samme virksomhed -- http://onsdagssnegl.dk[...]
"Held er noget, der indtræffer, når grundige forberedelser mødes med gunstig lejlighed" Man skal også se lidt på hvor man ligger i forhold til "lønloftet" i stillingen og virksomheden. Er man tæt på at ramme loftet vil man få sværere ved at blive belønnet for sin videreudvikling. Derfor kan f.eks. et jobskifte uden et lønhop godt være en god "investering" på en lidt længere bane. -- FFHAU! #0 Det er ganske enkelt:
Jeg får X nu - så jeg ser gerne jeg ligger over det. Det er en pæn måde og sige det på - og med en sund mængde slagspsykologi.
Skal du lyve? Nej, men - du skal "runde op". Det har intervieweren sikkert også gjort overfor egen boss. Du kan henvise til løn statistikker som reference.
Du skal presse dem NU og ikke om et par år. Tanken er at du skal stige hvert år - du skal simpelthen sætte baren op, så højt som muligt. Det er mange hundrede tusinde kroner efter 5-10 år. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #6 Risikerer man ikke at komme til at lyde som om, man bare pendler rundt mellem jobs for at finde den højeste løn?
Det er en svær balance, synes jeg. Man skal på den ene side virke som om man er super interesseret i jobbet (hvilket man nok også er) og går efter pga interessen... men samtidig kræve høj løn uden at virke som om, man kun shopper job for at stige i løn.
#7 Jeg har helt opgivet at stige i løn i samme virksomhed. Til gengæld spørger jeg til i jobsamtalen (fra nu af) hvordan deres lønpolitik er. Jeg spørger dem direkte, om de "køber folk til en fornuftig løn, og derefter er der stort set ingen lønstigninger at forvente?" jeg har oplevet flere gange at blive ansat en snas over middel, og så får man 1-2% stigninger derfra indtil man finder noget andet ;-/
#8 Det er en god pointe, men hvordan finder man ud af, hvad "loftet" er i en specifik virksomhed? -- Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...] #0 Du skal have den løn som du mener du er værd. Så hvis du mener du er 20.000 dkk kroner værd så er det din minimums løn. Hvis du mener at du er 50.000 dkk værd og de ikke vil betale så finder du en som vil.
Jeg går ikke længere så meget op i løn. Jeg vil hellere have spændende opgaver med ok løn end kedelige opgaver med høj løn -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Det er, som flere siger, komplet afhængig af din situation.
Jeg har skiftet job et par gange de sidste 3 år, og det er her jeg har fået et reelt lønhop.
Jeg har, som Stallemanden, også været i en virksomhed hvor jeg fik et okay lønhop "lige pludselig" - men det er også eneste gang i mine godt 20 år på arbejdsmarkedet at jeg fået mere end en nærmest symbolsk lønstigning ved en lønsamtale i et job. Alle mine lønstigninger udover "du kan få 500/1000 mere" har været ved jobskifte
Hvis du er i job, og nogen gerne vil have dig, kan du jo med ro i sindet sige "Jeg får X nu, og for at et skifte skal være interessant, skal I naturligvis komme med et attraktivt tilbud". Du kan så altid lyve om hvad du får nu. Er det fordi du står med hatten i hånden og er desparat, så er det jo bare at sige at du virkelig ser en fremtid i firmaet (bla-bla-bla :) og sige at for dig er lønnen naturligvis vigtig, men ikke afgørende - så du håber de vil komme med et godt tilbud.
Igen - det er afhængig af hvilke kort du har på hånden. -- "ORK SATME!" #11 Jeg ved godt, hvad jeg synes, jeg burde have. Men i en handel er der jo to meninger om det. Det er det, som er tricky. I øvrigt er der (som regel) andre kandidater, så hvordan kan man lure, hvad man kan sætte af krav uden at ødelægge det for sig selv? :)
#12 Det lyder som om, du har haft nogle jobs, hvor de tillader dig at følge med lønudviklingen ok. Det er jo også fint nok sådan. Jeg har bare næsten altid fået 1-2% lønstigning, og så er jeg sakket bagud. For at holde min position, så bliver jeg nødt til at skifte job. Det er fjollet for mig, og et tab for virksomhederne, at folk med erfaring daffer. Men de er lidt selv ude om det med deres lønpolitik.
#topic
Jeg tror, jeg vil tage udgangspunkt i lønstatistikken, og dertil lægge, at jeg kommer til at køre en del til/fra arbejde. Befordringsfradraget dækker nok lige dieselen knap og nap, men derudover kommer der udgifter til bil. Jeg regner ikke med, at arbejdsgiver skal betale mig for min tid i bilen, men en del af udgifterne til slid/service/dæk/reparationer vil jeg da gerne have dækket.
Det må blive mit lønkrav. Ellers bliver jeg bare i mit nuværende job og ser, hvad der sker :) Som #9 siger, så gælder det måske om at kunne argumentere for, hvorfor man vil have X kr. Det er vel ikke urimeligt at håbe på middellønnen plus lidt ekstra for at skifte og bil osv. -- Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...] --
Sidst redigeret 10-03-2020 12:31 Hvad siger lønstatistikken med 4 års erfaring indenfor faget Softwareudvikling i Sydjylland?
Samlet 20 års erhvervserfaring, hvor 5 er som It-supporter. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #14 - gider du komme og rense min terrasse med en højtryksrenser? -- "ORK SATME!" #13 - jeg har netop nærmest aldrig fået lønstigninger *i et job* som følger udviklingen. Udover en enkelt gang hvor jeg ud af det blå fik en god klat oveni.
Jeg har også skiftet branche. Men pointen var bare "Hvis du tjener 28.000 nu, så sig til din samtale at du får 30 nu, og håber på at de kan komme med et bedre tilbud".
Jeg har ikke nogen specielt god løn (ingen fin uddannelse :) men jeg er dog steget 10K om måneden på mine sidste to job-hop. Fordi jeg har været lidt modig og satset.
Jeg var også for nylig ude i at blive tilbudt et nyt job (i samme branche som jeg er i) og det var dem der manglede mig - ikke omvendt. Her ville de kun byde mig 2k mindre end jeg får nu - så der takkede jeg selvfølgelig pænt nej :)
Det sjove var at de oprigtigt virkede overraskede over at jeg ikke tog imod tilbuddet. "Nå.. jamen.. okay. Det er vi kede af at høre" - hvad fa'en havde I forventet, drenge? Vil du ikke lave det samme skodjob med tonsvis af ubetalt overarbejde til en lavere løn, hvor I søger fordi nogen har sagt op, ikke fordi I har fremgang?
Man undres :) -- "ORK SATME!" #17 De havde nok regnet med, at du havde stukket dem en plade, da du svarede på, hvad du får i løn nu ;-D
Men ja man kan godt nogle gange undre sig. Jeg fik en henvendelse fra et udviklingshus, som lige netop 'stod og manglede en som dig' ud fra mit CV på LinkedIN. Jeg ringede og snakkede med dem, og jeg skulle endelig sende dem en ansøgning. Det brugte jeg så lang tid på. Jeg hørte så aldrig fra dem, men ringede for at følge op, og fik at vide at "Dine kompetencer passer jo slet ikke til stillingen". Øh vent hvad?
De blev tilføjet til listen over virksomheder, jeg ikke vil have noget med at gøre. Mega snedig måde at gøre sig negativt bemærket i branchen. ;) -- Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...]
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 200 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 10%
|