Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Træt af studiejob

Af Gæst Jonas | 26-05-2020 15:10 | 1243 visninger | 9 svar, hop til seneste
Hey hol Jeg har et studiejob i det lokale supermarked hvor jeg laver lidt forskellige ting. Jeg har efterhånden arbejdet det i nogle år. Jeg kan mærke, at jeg får mere og mere lyst til at sige op. Jeg arbejder ikke specielt meget, da jeg er studerende. Problemet med jobbet er, at det er fyldt med problemer. Der er mange fejl med priserne når man sidder i kassen. Kunderne spørger om ting jeg ikke ved noget om. Der kan til tider godt være meget stress så man får helt sved på panden. Jeg har overvejet, at finde et relevant studiejob eller måske tjene penge online. Har I nogle ideer hvordan man tjener penge online? Jeg har også overvejet et chaufførjob eller lignende. Det kan også være, at det er alt det kontakt med andre mennesker jeg ikke orker hele tiden, altså at det sammen med det andet får bægeret til at flyde over. Burde jeg sige op?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Mr. WoLF
Guru
26-05-2020 15:14

Rapporter til Admin
Har nogle gange sagt der er 2 slags job, et med kunde kontakt og et uden. Må du skal prøve et uden.
--
#2
ramos
Ultra Supporter
26-05-2020 15:17

Rapporter til Admin
Min egen erfaring siger, at man ikke bør sige op før man har et alternativ på hånden, om end jeg også har gjort det modsatte. Som studerende er man som regel ikke så modstandsdygtig over for mange måneders manglende lønindtægt. Går der for længe med at finde et nyt, kan du risikere at måtte tage noget der er endnu værre, for at betale dine udgifter. Herefter sidder du så med et ringere job, en udtømt opsparing og en fornemmelse af du har dummet dig lidt. Tag dig god tid, eventuelt tag færre vagter, og find ud af hvad du godt kunne tænke dig at arbejde med. Tag nogle kaffemøder, send nogle jobansøgninger. Det er altid nemmere at sige "nej tak", når man har noget at falde tilbage på.
--
Sidst redigeret 26-05-2020 15:18
#3
Lizzo
Ny på siden
26-05-2020 15:20

Rapporter til Admin
Hej Jeg tænker det er svært for os at afgøre om du skal finde et andet job.. men ud fra hvad du skriver ville jeg da stensikkert kigge efter noget andet, og selvfølgelig efter et studie relevant job. Man kan vel altid lave penge online, men det afhænger af dine evner og uddannelse. Jeg ved ikke helt hvordan situationen er, men kan forestille mig at studiejobs ikke hænger på træerne lige nu pga Corona, men gå igang med at kigge. Efter 2 år med studiejob i et supermarked tror jeg også jeg ville være træt Håber du finder ud af noget!
--
#4
bighair
Semibruger
26-05-2020 15:25

Rapporter til Admin
et chauffør job er absolut ikke mindre stressende tvært imod,taler af erfaring.
--
Bighair
#5
ToFFo
Guru
26-05-2020 15:28

Rapporter til Admin
Oh god, det er hårde vilkår at være studerende... Nå, men du kan jo tage et rengøringsjob. Der er altid brug for folk i rengørings branchen, da der er meget høj udskiftning. Du kommer ikke til at have kontakt med mennesker. Måske i starten når du skal læres op. Men det er en fordel du kan tale/skrive dansk. Ja, at du er dansker basically, for det er lettere at lære en op der kan sproget til fulde. Erhvervs rengøring er pisse nemt. Ingen menneskelig kontakt. Kun i oplærings perioden. Derefter kører du bare ud til virksomheder, hvor folk er skredet hjem, og gør rent efter en checkliste. Alene. Der er ingen der skynder på dig, og du er alene på arbejdspladsen. Måske er du ude med 1-2 kollegaer hvis det er et stort sted. Men i ved alle hvad i skal, så hørebøffer på, og så ellers bare gøre rent ud fra checklisten. Det bliver ikke meget lettere. Rengøringsjobs giver typisk 125kr i timen og ligger ofte udenfor normal åbningstid. Altså det starter typisk fra kl. 16:00 og måske senere. Alt efter åbningstiden det sted der skal gøres rent. Du kan også blive afløser. Så kan du blive sendt rundt på rengørings opgaver i hele landet. Du kan sagtens logge 300-500km på en dag, og du får løn fra du stiger ind i firmabilen, til du er færdig. Det kan være du på en dag skal køre 2 timer, gøre rent 1 time, køre 2 timer tilbage. Det er så 5x125kr for 1 times rengøring. Det er lette penge. Min kæreste er studerende og kører som afløser for et rengøringsfirma. Hun kører ud til rengøringsfirmaet, får en liste over steder der skal bruges afløser, kører ud, gør rent, kører tilbage. Ind imellem er hun hjemme til midnat, måske kl. 2 om natten. Andre gange er hun kun ude til kl 20. Det svinger meget. Men igen, ingen kundekontakt.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 26-05-2020 15:29
#6
Dirty Poul
Giga Supporter
26-05-2020 17:50

Rapporter til Admin
Hvordan ser dit timetal ud, og hvordan ser dit budget ud? Du kan jo evt. sænke dit forbrug og timetal tilsvarende og komme igennem det på den måde. Her er en tråd om sparetips: https://www.hardwareonline.dk[...] Der kan også spares en del på faste udgifter som f.eks. telefoni. Greentel har pakker fra 48 kr. om måneden: https://www.greentel.dk[...] Diverse småbeløb hist og her løber hurtigt op i et par timers arbejde om ugen. EDIT: Hvor meget, du kan skære afhænger naturligvis først og fremmest af din boligsituation. Der er jo enorm forskel på et kollegieværelse og en 3-værelses på Frederiksberg.
--
Se setup i profil
--
Sidst redigeret 26-05-2020 17:51
#7
Ð Xargo
Monster Supporter
26-05-2020 20:09

Rapporter til Admin
gylden regel, aldrig sig op før du har noget andet på hånden. Af uforklarlige årsager er det også altid nemmere at finde nyt job når man allerede er i job. medmindre du er god til poker, ser jeg ikke en måde at tjene penge online. Hvis du er god til nogle fag, kan du måske tjene 1-200kr på en aften med lektiehjælp, men det er ikke meget sjovere at skulle undervise svage elever i matematik, fremfor at fortælle hvornår der kommer nyt mælk i boksen.
--
Fractal Design Nano S, 16gb DDR4 3200Mhz, 2060 super, delided i7-6700k@4,5Ghz, SF600, Z170i-pro.
#8
jensjens
Gæst
26-05-2020 21:01

Rapporter til Admin
#5 125 kr i timen? Det er jo ikke andet end almisser
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
thechillum
Maxi Supporter
26-05-2020 21:29

Rapporter til Admin
#0 - Jeg kan forstå at du arbejder i en lille Fakta eller Netto som er overfyldt med spotvare som rodder og priserne sejler hele tiden. Du møder kun lige din Chef og din Souschef når du kommer ind kl 16:00 og de løber ud af døren kl 16:00 men har lavet en lang liste med ting dig og din kollega skal nå og der er dårligt nok tid til pause. Selv når der er pause skal du løbe op til kassen når der bliver ringet, fordi i kun er to på arbejde. Du får stress over spørgsmål du ikke kan svare på - det heldige er at det er din butiksmedarbejder/nøgleansvarlige på gulvet som der skal ringes efter og du må da lige komme ind i kampen og blive klogere på tingene. Der er da intet værre end at ikke kunne løse problemerne selv fordi man ikke engagere sig for svaret. Der er hele tiden prisfejl - dette kan jo næppe være noget kun du oplever, dine kollegaér har samme problem og det handler om at i skal løfte opgaven sammen - man kan ikke bare se passivt til og regne med at det på magisk vis løser sig. Tricket er jo simpelt - Den som har kassen som får en prisfejl skriver EAN-nummeret ned og ved endt vagt så har du en liste på 10-15 produkter som du lige printer ud og sætter ind i butikken - Det handler om at skabe en vinder kultur som har lyst til at udbedre fejl og få styr det. Når du bliver gjort opmærksom på en prisfejl, så beklager du jo self. til kunden forstående og ydmygt men problemorienteret hvor du siger at du personligt vil få lavet nyt prisskilt efter pausen, så du lover at prisen er iorden inden din vagt er omme. Så føler kunden at de bliver mødt og anderkendt og du har taget ansvar og været løsningsorienteret. Nu sætter jeg dig i bås, du er typen som sidder ned i kassen og ligner en doven sæk lort. Imens du tager første vare i hånden, kigger du ned på varen og scanner og mumler hej ret livsforladt og total mekanisk. Det samme sker ved slutningen hvor de med lidt held kan få en god dag. (ved godt jeg er fordomsfuld nu) - Du skal sætte dig et mål som hedder du kun må sidde ned 50% af tiden i kassen, kom op på benene som skaber liv og friskhed, mød kunderne i øjenhøjde og skab dialog, gør hver ekspedition til en leg. Du skal møde hver kunde forskelligt for ingen kunder er ens, det er med øjenkontakt og et frisk "Halløjsa!" eller "Goddag!" eller "Nåååh så mødes vi igen!.. til stamkunden som du snakkede med for 40 minutter siden. Du skal gøre det til din mission at sende så mange afsted ud af butikken med den sidste oplevelse som var ved kassen og de skal tænke "Sikke en frisk og smilende fyr, det var da helt fantastisk" - der skal så lidt til! Altså du skal op på hesten og vise noget engagement og skabe noget værdi som vægter langt mere end de problemstillinger du møder i løbet af en vagt. Jeg kunne desværre nok blive ved, du gætter det næsten - Jeg har tidligere i min karriere arbejdet i mere end 10 år i detail branchen og har været Butikschef i godt og vel 5 år. Jeg synes ihvertfald du skal prøve og få det til at virke og få ændret din holdning til tingene, vise noget engagement og komme lidt op i gear på både det personlige men også den faglige stolthed. Det handler om at du skal udvikle dig og få det bedste ud af tiden - det er jo kun et studiejob men derfor kan man få en masse vigtige ting med videre i livet. Held og lykke med det! :-)
--

Opret svar til indlægget: Træt af studiejob

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE