Dette her?
https://www.ikea.com[...]
Ingen erfaringer her, men ét blik er nok til at fortælle mig, at det ikke er ergonomien der har været i højsædet. Men det kan vel være tiltrækkende for det samme segment som køber de såkaldte "gamer-stole".
Det ser ikke ud til, at bordpladen kan justeres i højden. Jeg taler ikke om at det skal være et hæve/sænke-bord, men blot at det skal kunne justeres nogle cm efter behov.
Dernæst er det kun 74 cm dybt - i siderne - hvilket ikke levner plads til en god håndledsstøtte hvis man skal have bare en lille smule afstand til sin skærm.
En skærm kan ikke placeres på samme flade som tastaturet men derimod på en hylde (med mindre man kan lade være med at montere denne, men det kan måske påvirke stabiliteten). Så kan man håbe på, at den skærm man bruger er justérbar i højden, så man kan kompensere for dette problem.
Hvor skal man lige montere en skrivebordslampe?
Og man skal nok lige tjekke efter om hylderne under bordet kan rumme en midi-tower+ PC, hvis det er sådan en størrelse man har. Billederne indikerer, at der er plads til en PC af en vis højde, men jeg vil tro, at den ville have problemer med at rumme min egen Fractal Designe Define R5 - eller at jeg i det mindste ikke ville kunne gøre brug af portene på toppen af kabinettet, hvis det skulle være. Det nævnes f.eks. her:
https://www.amazon.com[...]
Kan hylden overhovedet holde til et kvalitetskabinet som uden indhold vejer over 10 kg i sig selv?
Der er flere brugeranmeldelser her:
https://www.ikea.com[...]
I det store hele er de positive, men i de fleste tilfælde er der tale om et køb til teenagedrengen.
Det ser måske meget smart og praktisk ud med alle de hylder, men reelt er det mere fleksibelt blot at købe et simpelt, rektangulært bord (uden skuffe under bordpladen) på 80x160 eller 80x180 med solide ben (justérbare i højden) og så stille computeren på gulvet. Der burde være rigeligt af den slags på brugtmarkedet til næsten ingen penge - eller rettere, der var i hvert fald før Corona ramte og alle pludselig skulle til at indrette et hjemmekontor.
Men se evt. denne video fra en som rent faktisk har brugt bordet og haft tid til at vurdere det på godt og ondt:
https://www.youtube.com[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.