Hej,
Jeg tænkte at bestille en musemåtte fra Gamers Nexus:
https://store.gamersnexus.net[...]
Inden jeg bestiller ville jeg høre om nogen skal have noget med?
PostNord tager et "transportørgebyr" på 160-250 kroner og eftersom jeg alligevel skal betale dette, så kan en anden lige så godt spare gebyret :-)
Vedkommende skal selvfølgelig efterfølgende selv betale for den videre fragt fra/afhentning på min adresse i Herlev. Jeg går gerne på tanken med en pakke og sender, men forvent ikke at jeg selv leger PostNord-mand.
Bemærk, at du selv skal betale momsen :-D
Jeg bestiller kun hvis musemåtten stadig er på lager. De ting du vil have med skal også være på lager når
jeg bestiller fredag aften efter kl. 19.
Dette er kun ment som en venlig service eftersom jeg alligevel skal bestille noget og alligevel kommer til at betale transportørgebyret. Jeg forventer, at du betaler din egen andel af bestillingen :-)
Betingelse: Du skal have haft en profil herinde i minimum 6 måneder. Jeg har ikke mod på nye brugere.
Jeg ved ikke hvor stor interesse der kommer til at være så vi holder ved 4 tilmeldinger og rimelige bestillinger (ikke 5 stk. T-shirts, 10 stk. måtter osv.) - det skal være til eget forbrug :-)
Håber ovenstående har interesse og er overskueligt.
Som nævnt, er dette ment som en venlig gestus og ikke noget jeg ønsker skal blive en byrde.
Edit: Hvis jeg kan se, at bestillingen ender med at blive dyrere for mit eget vedkommende, så har jeg (naturligvis) ikke interesse i at bestille noget samlet.
Vh. Lars
--
"The problem with quotes on the Internet is that no one can confirm their authenticity"
-Abraham Lincoln
--
Sidst redigeret 28-01-2021 09:42